Kan du tage imod tugt?

’NU TIL dags slår forældre kun deres tamtam (dansetromme), ikke deres børn.’ Denne kommentar kom fra nogle skolepiger i Afrika. Hvad mente de med det? At tugt er gået af mode. Forældrene ønsker ikke at tugte børnene, og det er børnene godt tilfredse med.

Men er det en fornuftig holdning til tugt, det der skal indgive én „gode sæder, dannelse“ og lære én „passende opførsel“? (Ordbog over det danske Sprog) Vil det gå én godt uden tugt? Hvorfor mente disse afrikanske skolepiger og deres forældre det?

Afrikanske skolepiger og deres forældre er selvfølgelig ikke ene om at have en negativ holdning til tugt. Nu om dage synes de fleste at betragte vejledning eller tugt som utilladelige indgreb i deres frihed, en begrænsning af deres rettigheder. Men denne holdning er ikke et særkende for det 20. århundrede. For flere tusind år siden sagde Gud selv at „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“. (1 Mosebog 8:21) Apostelen Paulus påpegede hvad denne dårlige indstilling ville føre med sig i løbet af nogle tusind år, og skrev: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste.“ (2 Timoteus 3:2-4) Intet under at tugt er upopulær!

Er tugt af det onde?

Har en kristen behov for tugt? Husk i den forbindelse at Jesus kaldte vejen til livet „trang“. (Mattæus 7:13, 14) Det er let at fare vild fra den. Vil det da ikke være klogt at tage imod tugt eller oplæring? Forestil dig en rejsende som farer vild og kommer til et farefuldt område. Hvordan ville han reagere hvis en fremmed tilbød at vise ham vej tilbage? Ville han vredt afslå hjælpen og holde på sin ret til at færdes hvor det passede ham? Ville han beskylde den venlige fremmede for at gribe ind i hans rettigheder? Næppe. Han ville være taknemmelig for tilbudet om hjælp.

En klog kristen er altså taknemmelig når han får tilbudt hjælp i form af venlig tugt. Profetens ord er sande, uanset vor alder eller livserfaring: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Vi har altså alle brug for tugt.

Nogle der afviste tugt

En der afviste tugt, var Kain, som var skinsyg på sin broder Abel. Jehova så at Kain var begyndt at vige fra den rette vej og formanede ham med spørgsmålet: „Hvorfor er du optændt af vrede og hvorfor har du et modfaldent udtryk i ansigtet? Hvis du gør det gode, finder der så ikke en opløftelse sted? Men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved indgangen, og til dig står dens attrå; og vil du få herredømmet over den?“ (1 Mosebog 4:6, 7) Kain hørte ikke efter. Han begik det første mord i historien ved at dræbe sin broder Abel. — 1 Mosebog 4:8-16.

På Samuels tid ville Elis sønner heller ikke tage imod tugt. Eli var ypperstepræst ved Jehovas helligdom, men hans sønner misbrugte deres stilling til at stjæle af ofrene og forlede kvinder til at begå umoralitet med dem. Deres fader irettesatte dem — temmelig lempeligt — men de hørte ikke efter. Hvad blev følgen af at de afviste tugt? De omkom i kamp, og chokket over budskabet om det skete forårsagede Elis død. — 1 Samuel 2:12-17, 22-25; 3:11-18; 4:1-4, 10-18.

Nogle der hørte efter

Andre tog imidlertid imod tugt. David, der var konge og kriger, begik en frygtelig forbrydelse da han forårsagede Urias’ død efter at have begået ægteskabsbrud med hans hustru. Men David tog imod den irettesættelse Gud gav ham igennem profeten Natan, og derfor forkastede Jehova ham ikke fuldstændigt. (2 Samuel 12:1-14) Ja, tugt kan bringe os på fode igen efter endog meget alvorlige synder.

Job blev vejledt af den unge mand Elihu og kunne vredt have afvist vejledningen. Job havde lidt frygteligt for Satans hånd, men han havde nægtet at ’forbande Gud og dø’. Han kunne af den grund have følt at han ikke behøvede at tage imod vejledning fra denne unge mand. Job hørte imidlertid efter og fandt ud af at han til trods for sin uangribelighed måtte ændre sin indstilling noget. Han fik derefter den forret at få vejledning fra Jehova selv, og til slut blev han belønnet med mange velsignelser. (Job 2:9, 10; 32:6; 42:12-16) Tugt kan således gavne selv dem der har vist fremragende udholdenhed og trofasthed.

Også apostelen Peter fik tugt. Husk at han var en af Jesu Kristi apostle, havde været vidne til Jesu forvandling og havde fået betroet ’rigets nøgler’ af ham. (Mattæus 16:18, 19) Men ved en lejlighed irettesatte apostelen Paulus, der på det tidspunkt var en forholdsvis ny discipel af Jesus, offentligt Peter for hans adfærd i menigheden i Antiochia. Øjensynlig tog Peter imod tugten, for senere omtalte han Paulus som „vor elskede broder“. (2 Peter 3:15; Galaterne 2:11-14) En kristen der nyder mange forrettigheder kan altså også få behov for at modtage tugt.

Nutidige kristne og tugt

Alle modne kristne i menigheden kan vejlede os, men ansvaret for at våge over vore interesser påhviler især de udnævnte ældste. Det er til disse åndelige hyrder Bibelen siger: „Du bør vide nøjagtigt hvordan dit småkvæg ser ud; ret dit hjerte mod dine flokke.“ — Ordsprogene 27:23.

Vi får lettere ved at tage imod tugt hvis vi erkender at det kræver mod og sand kærlighed af de ældste at give vejledning. De bliver ofte afvist når de forsøger at hjælpe. For eksempel henvendte en ældste i Afrika sig til en søster der havde været i sandheden i lang tid og advarede hende om at hun var på vej ud i noget ukristent. Det var vanskeligt at give denne vejledning, og det gjorde ikke sagen lettere at hun blev fortørnet. Hun afviste vejledningen og nægtede at have mere at gøre med den ældstebroder der havde forsøgt at hjælpe hende. Det havde været langt klogere af hende hvis hun havde husket at „trofaste er de sår man får af den der elsker én“. — Ordsprogene 27:6.

Tugt kan hjælpe os til at drage nytte af endnu et bibelsk ordsprog: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ (Ordsprogene 22:3) Disse ord kunne have gavnet en kristen mand i samme land. Han kom i vane med at gå på restaurant uden sin hustru og sit barn. Dette foruroligede nogle, for servitricerne på mange af de stedlige restauranter var i virkeligheden prostituerede på udkig efter kunder. De lokale ældste talte derfor adskillige gange med ham om sagen; men han afviste vejledningen, ofte ret heftigt. Til sidst faldt han i umoralitetens snare. Han havde gjort meget klogere i at tage den velmente vejledning til sig.

Hvis vi for en stund lader vort eget synspunkt ude af betragtning og forsøger at se tingene som Jehova ser dem, vil vi have lettere ved at tage imod tugt. Den kan sandt nok være en ubehagelig påmindelse om vore ufuldkommenheder, og måske vi ’taber ansigt’ et kort øjeblik. Men tænk på hvor meget det glæder Jehova når hans tjenere handler viist og undgår synd. Hans ord siger: „Vær viis, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Hvis vi kan bide vor stolthed i os og tage imod den tugt vi får, vil vi være blandt dem som giver Jehova et svar på Satans udfordrende påstande.

Tugt der skænker en god frugt

Som vi har set, er tugt nødvendig for os alle — mænd og kvinder, unge og gamle, dem der har været længe i sandheden og de nye. Vi bør derfor forvente tugt, ja søge efter den. Studér Guds ord og læg mærke til dets vejledning til dig. (2 Timoteus 3:16, 17) Overvær møderne og lyt omhyggeligt efter det der kan gælde dig. (Hebræerne 10:24, 25) Hvis nogen kommer til dig personligt med kærlig bibelsk tugt, så modtag den endelig i den ånd den gives i. Drag nytte af al retledning og oplæring der kommer fra Jehova.

Paulus skrev til hebræerne: „Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:11) Tugt kan til tider gøre ondt, men den medfører altid noget godt. Ved at tage imod den kan vi være blandt dem der glæder Jehova. Den vil hjælpe os til at ’vandre uangribeligt, øve retfærdighed og tale sandhed i vort hjerte’. (Salme 15:1, 2) Måtte vi derfor alle tage imod tugt.