Nøglen til den sande tro

HER i det 20. århundrede bekender flere sig til kristendommen end til nogen anden religion. Alligevel har dette århundrede paradoksalt nok været det mest urolige i menneskehedens historie. Hvad skyldes det?

Det skyldes først og fremmest at mange ikke tager deres tro alvorligt. For dem er kristendommen blot en bekvemmelighedsreligion der ikke har særlig stor indflydelse på deres liv. Dertil kommer at de der tager deres tro alvorligt, samtidig har vidt forskellige, modstridende opfattelser — ja, endog moralnormer der afviger fra Bibelen. De er splittede af nationale, racemæssige og økonomiske forskelle. Og de har tilmed bedraget hinanden, forfulgt hinanden, ført krig mod og dræbt hinanden. Således er de to største krige i historien hovedsagelig blevet udkæmpet mellem såkaldt kristne lande.

Heraf kan vi slutte at enten har kristendommen slået fejl eller også er der stor forskel på blot at kalde sig kristen og på virkelig at være kristen. Ifølge Jesus, kristendommens grundlægger, er den sidste slutning den rigtige. Ved en lejlighed talte han om nogle der ville kalde ham „Herre, Herre“. De ville, med andre ord, påberåbe sig at være kristne og hævde at de anerkendte Jesus som deres Herre, og de ville være meget optaget af at gøre tilsyneladende betydningsfulde gerninger i hans navn. Alligevel ville Jesus svare dem: „Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:22, 23.

Ingen af os ønsker at komme i denne situation! Hvordan kan vi da finde ud af om vi er sande kristne eller ej? Findes der en nøgle til den sande tro?

Nøglen

Ja, det gør der. Det omfatter naturligvis mangt og meget at være en kristen. For eksempel må den sande kristne have en stærk tro på Gud, for „uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag“. (Hebræerne 11:6) Den sande kristne må også være optaget af at gøre gode gerninger. Disciplen Jakob talte advarende om at ’troen er død uden gerninger’. (Jakob 2:26) Apostelen Paulus understregede yderligere betydningen af at have ’nøjagtig kundskab om Guds vilje i al visdom og åndelig forståelse’. (Kolossenserne 1:9) Men intet af dette er nøglen til sand kristendom.

I virkeligheden kan vi både have god bibelkundskab, en stærk tro og være optaget af at gøre gode gerninger uden dog at være sande kristne. Hvordan er det muligt? Apostelen Paulus forklarede: „Hvis jeg taler på menneskers og engles tungemål men ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken. Og hvis jeg har gaven til at profetere og er kendt med alle hellige hemmeligheder og al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og hvis jeg giver alt hvad jeg ejer til bespisning af andre, og hvis jeg overgiver mit legeme, så jeg kan rose mig, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.“ — 1 Korinther 13:1-3.

Ja, nøglen til forståelse af hvad den sande tro er, ligger i forståelsen af at den bygger på sand kærlighed. Vor tro, vor nøjagtige kundskab og vore gode gerninger er af væsentlig betydning; det er uløseligt forbundet med at være en sand kristen. Men det er ikke til megen gavn for os hvis troen, gerningerne og den nøjagtige kundskab ikke bygger på kærlighed. Hvordan kan det være? Hvorfor er egenskaben kærlighed af så altoverskyggende betydning?