Vis værdsættelse af Jehovas og Jesu kærlighed

„Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.“ — 1 Johannes 4:19.

1. Hvilket eksempel har Jesus sat for os?

HVORDAN kan vi bedst give udtryk for vor værdsættelse af den store kærlighed Jehova Gud og Jesus Kristus har vist os? Vi må først og fremmest efterligne Jesus, der utrætteligt forkyndte om sin Faders navn og rige. (1 Peter 2:21) Det gjorde han i folks hjem, i synagogerne, i templet, på bjergsiderne og ved kysten. Lad os nu betragte ni måder hvorpå vi har mulighed for at forkynde.

Fra hus til hus

2. Hvad kræver det at holde ud i hus-til-hus-arbejdet?

² Den første og måske mest karakteristiske måde hvorpå vi kan vise vor kærlighed og værdsættelse, er ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige fra hus til hus. Dette kræver stor frimodighed fordi vi hele tiden konfronteres direkte med andre, og fordi mange betragter os som en plage. Det kræver også sand kærlighed til Gud og næsten at blive ved med at gå fra dør til dør selv om vi kan møde ligegyldighed, irritation og foragt eller direkte modstand. — Jævnfør Ezekiel 3:7-9.

3. Hvilket bibelsk grundlag har vi for at forkynde fra hus til hus?

³ Af evangelieberetningerne om Jesu vejledning til sine tolv apostle, og senere til de 70 evangelieforkyndere, fremgår det tydeligt at de skulle gå fra hus til hus og forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 10:5-14; Lukas 10:1-7) I Apostelgerninger 20:20 nævner Paulus at han gik fra hus til hus. Nogle hævder at Paulus med disse ord blot hentydede til hyrdebesøg, men vers 21 lader ingen tvivl tilbage om hvilken form for tjeneste Paulus havde i tanke, for her tilføjer han: „Jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere“ — ikke for kristne brødre og søstre — „om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ Når en ældste aflægger hyrdebesøg er det som regel ikke for at tilskynde til ’sindsændring over for Gud og tro på Jesus’. Han gør det snarere for at opmuntre sine trosfæller til at vise større værdsættelse af møderne og tjenesten, eller for at hjælpe dem med personlige problemer.

4. Hvad opmuntrer os til at være med i forkyndelsen fra hus til hus?

⁴ Ikke alene har vi et solidt bibelsk grundlag for at forkynde fra hus til hus, men de resultater vi opnår gennem denne tjeneste viser også at Jehova velsigner den. Ja, „visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger“. (Mattæus 11:19) Når vi forkynder fra hus til hus mærker vi at englene leder os til dem der hungrer og tørster efter retfærdighed. Det sker for eksempel jævnligt at vi træffer nogle der fortæller at de har bedt om hjælp og at vi er kommet som et svar på denne bøn.

5. Hvilket godt hjælpemiddel til forkyndelsen har vi fået, og på hvilke måder kan det hjælpe os?

⁵ I bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne har vi fået et glimrende hjælpemiddel til forkyndelsen. Den indeholder mange gode indledninger til bibelske samtaler, og nyttige oplysninger om utallige bibelske eller religiøse emner. Vi bør derfor ikke blot have den med, men også huske at bruge den. Pionererne har især udtrykt stor værdsættelse af dette værdifulde hjælpemiddel. Kunne du give udtryk for din værdsættelse af Guds kærlighed ved at bruge denne bog oftere og på en bedre måde?

6. Hvordan er det til gavn for os selv at vi forkynder budskabet om Riget fra hus til hus?

⁶ Vi bør ikke overse at vi selv har stor gavn af at deltage i forkyndelsen fra hus til hus. Når vi som kristne lader vor tro komme til udtryk i gerninger og når vi taler med overbevisning, styrkes vi selv i troen. Vi kan ikke fortælle andre om vort håb uden at det kommer til at stå klarere for os selv. Intet kan som regelmæssig deltagelse i forkyndelsen fra hus til hus hjælpe os til at opdyrke åndens frugt, der omtales i Galaterbrevet 5:22, 23. Sådan må det være, for i Bibelen får vi denne forsikring: „En gavmild mand vil få fremgang; den der opliver andre vil selv blive oplivet.“ — Ordsprogene 11:25, New International Version.

Genbesøg

7, 8. Af hvilke logiske og praktiske grunde bør vi aflægge genbesøg?

⁷ Endnu en måde hvorpå vi kan vise værdsættelse af Guds og Kristi kærlighed til os, er ved at aflægge genbesøg hos dem der tidligere har vist interesse for budskabet om Riget. Paulus og Barnabas bekymrede sig for dem de havde forkyndt for. (Apostelgerninger 15:36) Vi er i virkeligheden inkonsekvente hvis vi ikke aflægger genbesøg. Når vi forkynder fra dør til dør, uformelt eller på gaderne, leder vi efter dem der „erkender deres åndelige behov“. (Mattæus 5:3) Men det er ikke nok at vi i åndelig forstand kun giver dem ét glas vand eller ét stykke brød. De må have mere hjælp hvis de skal lære at vandre ad vejen til livet.

⁸ Når vi forkynder første gang for en anden, sår vi sandhedens sæd. Men som apostelen Paulus skrev i Første Korintherbrev 3:6, 7, er der behov for mere. Det var ikke nok at han såede eller plantede. Sæden skulle også vandes, hvilket Apollos sørgede for. Derefter kunne det forventes at Gud ville få det til at gro. Genbesøgsarbejdet forsømmes af nogle, på trods af at mange mener at det faktisk er den letteste side af den kristne tjeneste. Hvorfor? Fordi vi besøger nogle der allerede har vist en vis interesse.

Bibelstudier

9. Hvorfor bør det være vort mål at lede et bibelstudium?

⁹ Når vi regelmæssigt genbesøger dem der har vist interesse for budskabet om Riget, bliver resultatet ofte at vi opretter et studium — en tredje måde hvorpå vi kan vise vor værdsættelse. Bibelstudiearbejdet er den tjeneste der kan bringe én størst glæde og tilfredshed. Hvorfor? Fordi det er vidunderligt at se andre vokse i kundskab om og værdsættelse af Bibelens sandheder, at se dem foretage forandringer i deres tilværelse, og at hjælpe dem indtil de indvier sig til at gøre Guds vilje og lader sig døbe. De bliver vore åndelige børn, og vi bliver deres åndelige forældre. — Jævnfør Første Korintherbrev 4:14, 15; Første Petersbrev 5:13.

10. Hvilket typisk eksempel viser værdien af at vi leder bibelstudier?

¹⁰ Tænk over et typisk eksempel. En missionær der gik fra hus til hus på en ø i Det caraibiske Hav kom ind til to hippier hvis hjem var alt andet end pænt og ordentligt. De viste interesse for budskabet og modtog en bog, og der blev oprettet et studium med dem. De var ikke gift skønt de havde flere børn. Efterhånden som studiet skred frem begyndte deres hjem at blive mere præsentabelt, og det samme gjorde de selv og deres børn. Inden længe bad parret missionæren om at vie dem, og da det var sket, lod de sig døbe. Så en dag kom den nye broder glædestrålende og fremviste sit nye kørekort, det første han nogen sinde havde haft, skønt han hele tiden havde kørt bil. Før han blev et af Jehovas vidner havde han ikke kunnet se nogen grund til at få hverken vielsesattest eller kørekort, men nu adlød han både Guds og kejserens love.

Gadearbejde

11, 12. (a) Hvilket skriftsted opmuntrer os til at deltage i gadearbejdet? (b) Hvilke grunde er der til at vi skulle gøre det?

¹¹ En fjerde måde hvorpå vi kan vise vor værdsættelse af det Gud og Kristus har gjort for os, er ved at deltage i gadearbejdet. Når vi gør det, er vi med til at give Ordsprogene 1:20, 21 en bogstavelig opfyldelse: „Den sande visdom råber højt på gaden. På torvene lader den sin røst lyde. For enden af de støjende gader råber den.“

¹² Der er mange gode grunde til at vi regelmæssigt skulle deltage i denne del af arbejdet med at forkynde om Riget. Mange steder bliver det vanskeligere og vanskeligere at træffe folk hjemme. De arbejder, går på indkøb og dyrker sport eller andre interesser, og er derfor sjældent hjemme. Dertil kommer at mange bor i eksklusive boligkomplekser hvor det er vanskeligt for os at komme i kontakt med dem, mens andre bor på kollegier eller i kollektiver. Mange af dem har vi mulighed for at træffe når vi deltager i gadearbejdet.

13. Hvilke resultater kan vi opnå gennem gadearbejdet? Nævn et eksempel.

¹³ En ældste i De forenede Stater leder i øjeblikket fire bibelstudier med nogle som han har truffet i forbindelse med gadearbejdet. Disse resultater har han naturligvis ikke opnået ved blot at stå stiv og stum med bladene. (I nogle lande er dét dog alt hvad loven tillader.) Nej, han henvender sig med et venligt smil og en glad stemme til dem der for eksempel står og venter på en bus eller slentrer roligt af sted. Hans tale er ’med ynde, krydret med salt’, og han afgør med dømmekraft hvordan han skal henvende sig til hver enkelt. (Kolossenserne 4:5, 6; 1 Peter 3:15) Han har ikke blot oprettet studier gennem gadearbejdet; han har også afsat meget bibelsk læsestof. Hvis vi er pænt klædt, smiler venligt og er frimodige, kan vi alle opnå gode resultater når vi arbejder med vore blade på gaden. For nylig har fem forkyndere endda afsat over 30 eksemplarer af bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? De forkyndte i butiksområder, og mange af bøgerne blev afsat til folk der sad og ventede i deres biler.a

Uformel forkyndelse

14. Hvad viser at uformel forkyndelse har stor værdi?

¹⁴ En femte måde hvorpå vi kan give udtryk for vor værdsættelse af den store kærlighed Gud og Kristus har vist os, er gennem uformel forkyndelse. Denne metode har ofte vist sig meget virkningsfuld, både med hensyn til at finde mennesker der hungrer og tørster efter retfærdighed, og med hensyn til at afsætte litteratur. Uformel forkyndelse er én måde hvorpå vi kan følge vejledningen i Efeserbrevet 5:15, 16 om at vi skal ’købe os den belejlige tid’. En missionær indledte for eksempel en samtale med en anden passager i en taxa, og manden viste interesse. Missionæren besøgte ham flere gange, der blev oprettet et bibelstudium og i dag er manden ældste i den kristne menighed. Et andet sted indledte en ældste en samtale med en kvinde som viste sig at overveje at skifte religion for at kunne gifte sig med en jøde. Hun ville gerne vide hvornår Moses, Noa, David og andre havde levet. Forkynderen fortalte hende at det hun havde brug for var Min bibelhistoriebog, der fortæller om de bibelske begivenheder i kronologisk rækkefølge. Skønt de aldrig havde set hinanden før, gav hun ham beredvilligt sit navn, sin adresse og penge for bogen, så han kunne sende den til hende.

15. Hvad kan hjælpe os til at være opmærksomme på muligheder for at forkynde uformelt?

¹⁵ Somme tider tøver vi måske med at indlede samtaler med andre fordi vi er bange for at blive afvist, men i mange tilfælde vil vi blive rigt velsignet hvis vi tager mod til os og forkynder uformelt. Hvis vi er taknemmelige for den godhed Gud har vist os og oprigtigt ønsker at dække folks behov, vil vi kunne samle det nødvendige mod. Husk at „Gud . . . ikke [har] givet os en frygtsom ånd, der gør os modløse, men en ånd, der giver os kraft, kærlighed og besindighed“. — 2 Timoteus 1:7, Ny Testamente — på hverdagsdansk.

Byd nye velkommen

16. Hvorfor bør vi være opmærksomme på de nye der kommer i rigssalen?

¹⁶ En sjette måde hvorpå vi kan vise vor taknemmelighed mod Gud og Kristus, består i at vi hilser på de nye der kommer i rigssalen og byder dem velkommen. Vor næstekærlighed bør få os til at være opmærksomme på de nye der kommer til vore møder. Lad os bestræbe os for at få dem til at føle sig godt tilpas, så de mærker at de er blandt venner der er oprigtigt interesseret i deres åndelige velfærd. De er sandsynligvis ikke kommet af ren og skær nysgerrighed. Måske hungrer og tørster de efter retfærdighed. Vor oprigtige interesse for dem kan resultere i at vi kan begynde at studere med dem, og hjælpe dem ind på vejen til livet. (Mattæus 5:3, 6; 7:13, 14) Dette er faktisk ofte sket. En missionær fra den første klasse på Vagttårnets bibelskole Gilead fortæller at de to mest lovende studier han har haft, var med nogle han havde truffet første gang i rigssalen.

Brevskrivning

17. Hvilke resultater kan det give at forkynde gennem brevskrivning?

¹⁷ En syvende måde hvorpå vi kan forkynde i værdsættelse af Guds og Kristi kærlighed til os, er gennem brevskrivning. De der benytter denne form for forkyndelse får i mange tilfælde nogle meget taknemmelige breve som svar. Nogle heltidstjenere der midlertidigt er ude af stand til at gå fra hus til hus på grund af sygdom, har anvendt denne metode, og den kan give gode resultater. For eksempel kom faderen til tolv børn en dag hjem og erfarede at fem af hans børn var blevet skudt med koldt blod af en af hans datters venner. Han søgte trøst i kristenhedens præsteskab, men forgæves. Så en dag fik han et brev fra en fremmed, et Jehovas vidne der havde læst om hans tragedie og ønskede at trøste ham. Forkynderen sendte også en ’Sandhedsbog’. Den indeholdt netop hvad manden søgte. I dag er også han en nidkær forkynder.b

Telefonopringninger

18, 19. Hvilken anden forkyndelsesmetode kan give gode resultater, og hvorfor?

¹⁸ Brug af telefonen kan nævnes som en ottende måde at forkynde den gode nyhed om Riget på. Dette viser sig i stadig højere grad at være en glædebringende og resultatrig tjenestegren. Flere og flere lærer at forkynde på denne måde, der har mange fordele. Gennem telefonen kan vi komme i kontakt med nogle af dem vi ikke kan træffe i forkyndelsen fra hus til hus. Hvis man viser omtanke, venlighed, takt og dygtighed når man forkynder telefonisk, kan man i nogle tilfælde endog opnå bedre resultater end ved at besøge de pågældende i deres hjem.

¹⁹ En japansk menighed i et engelsktalende land betragter telefonbogen som en del af distriktet. Forkynderne ringer til de japanere de finder ved hjælp af telefonbogen, og aftaler at komme på besøg hos dem der viser interesse. På denne måde har de oprettet i snesevis af studier.

En god opførsel

20, 21. Hvad kan vor gode opførsel resultere i? Nævn et eksempel.

²⁰ En niende måde hvorpå vi kan prise Gud er gennem en god opførsel. En russisk journalist har engang sagt at vor gode opførsel er vor bedste prædiken, og pressen har mange gange rost Jehovas vidner for deres høje moral. En tysk avis har for eksempel skrevet: „Jehovas vidner er tydeligvis de ærligste mennesker i Forbundsrepublikken.“ En ung pige, et af Jehovas vidner, tog ved skoleårets begyndelse ’Skolebrochuren’ med til sin lærer. Han nægtede kategorisk at modtage den, og sagde at han ikke ville have noget at gøre med Jehovas vidner. Gennem sin gode opførsel gjorde hun sig imidlertid efterhånden fortjent til hans uforbeholdne ros, og han fik en helt anden holdning til Jehovas vidner. Et kristent forældrepar fik et brev fra deres børns lærer, hvori der blandt andet stod: „Jeres børn er et uigendriveligt bevis på hvad jeres tro har udvirket.“

²¹ Verdens mennesker kan ikke sige noget godt om Jehovas vidner uden at det samtidig bliver til ære for Gud og Kristus. Sådan må det være. Sagde Jesus ikke at vi skulle lade vort lys skinne for at mennesker kunne se vore gode gerninger og herliggøre vor himmelske Fader? (Mattæus 5:16) Jo, gennem vor gode opførsel kan vi være en pryd for sandheden. (Titus 2:10) I betragtning af at vor gode opførsel er til pris for Gud og Kristus og hjælper andre til at komme ind på livets vej, bør vi afgjort være opmærksomme på vor opførsel, så den aldrig giver anledning til kritik.

22. Hvilken af de forskellige muligheder for at vise værdsættelse vil du sætte særligt ind på, og hvorfor?

²² Som vi har set er der mange forskellige måder hvorpå vi kan vise værdsættelse af alt hvad Jehova og Jesus Kristus har gjort for os, og især deres store kærlighed. Gør vi det, vil vi samtidig vise at vi ejer næstekærlighed. — Markus 12:30, 31.

23. Hvordan kan man desuden vise værdsættelse over for Gud og Jesus?

²³ Lad os her til slut nævne at vi desuden kan vise værdsættelse af de to største udtryk for kærlighed ved at fejre Herrens aftensmåltid. Den sidste aften Jesus var på jorden som et menneske, indstiftede han et årligt mindemåltid bestående af brød og vin, symboler på hans kød og blod. Han befalede at denne højtid skulle fejres til minde om ham. (1 Korinther 11:23-26) I år vil Herrens aftensmåltid blive fejret søndag den 12. april efter solnedgang. Over hele jorden vil Jehovas vidner samles i lydighed mod Jesu befaling. Gå ikke glip af denne højtid!

[Fodnoter]

■ På hvilke måder kan vi efterligne Jesus og vise værdsættelse af Guds store kærlighed?