Stammer troshelbredelse fra Gud?

MANDEN havde været syg i 38 år. „Vil du gerne være rask?“ spurgte Jesus. Hvis du var i denne mands sted, ville du så ikke straks have svaret ja? I hvert fald sagde Jesus til ham: „Stå op, tag din båre og gå.“ Hvad skete der så? „Så blev manden straks rask, og han tog sin båre og begyndte at gå.“ — Johannes 5:5-9.

Denne guddommelige helbredelse var blot én af de mange helbredelser Jesus udførte under sin jordiske tjeneste. (Mattæus 11:4, 5) Vore dages troshelbredere hævder at Gud stadig udvirker noget sådant, og deres påstand underbygges af vidnesbyrd fra tusinder af mennesker der kan berette om at de er blevet helbredt.

Væsentlige forskelle

En undersøgelse af Bibelen afslører dog at der er flere væsentlige forskelle mellem de helbredelser der omtales i Bibelen og dem der foretages af vore dages troshelbredere. For eksempel krævede Jesus og hans disciple aldrig betaling når de helbredte nogen. „I har fået det for intet, I skal give det for intet,“ sagde Jesus. (Mattæus 10:8) Herved fulgte de det eksempel Elisa havde sat da han afslog at tage imod en gave fra en mand ved navn Na’aman, som han havde helbredt for spedalskhed. (2 Kongebog 5:1, 14-16) Når troshelbredere kræver betaling for deres tjenester er det altså ikke i harmoni med Bibelens forskrifter.

Det er også bemærkelsesværdigt at de helbredelser der blev udført på Bibelens tid enten skete øjeblikkelig eller inden for et kort tidsrum. Da apostelen Peter så en mand „der var vanfør og havde været det fra moders liv“, sagde han til manden: „I Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, gå!“ Beretningen siger videre: „Øjeblikkelig blev hans fødder og hans ankler stærke, og han sprang op, stod oprejst og begyndte at gå.“ (Apostelgerninger 3:1-8) Andre eksempler på dette står at læse i Apostelgerninger 5:15, 16 og 14:8-10.

Troshelbredelser i dag tager imidlertid ofte dage, uger eller endog måneder! Det er også bemærkelsesværdigt at troshelbredere er tilbøjelige til at koncentrere sig om funktionelle sygdomme, såsom blindhed, døvhed eller lammelser — sygdomme der i nogle tilfælde har psykiske årsager. Kirurgen Paul Brand har bemærket: „Når der er tale om egentlige defekter som manglende ben, øjne eller hårsække — sker der sjældent mirakler.“ Jesus kurerede imidlertid „enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“, heriblandt „egentlige defekter“ som for eksempel en vissen hånd. — Mattæus 9:35; Markus 3:3-5.

’Du mangler tro!’

Tragisk nok vender mange alvorligt syge mennesker der har overværet vækkelsesmøder, lige så syge hjem som de kom. Troshelbredere bortforklarer sådanne fiaskoer ved at påstå at de syge mangler tro. Dette smager imidlertid af svindel. Dr. William Nolen har sagt: „I modsætning til de almindelige læger behøver en troshelbreder aldrig at påtage sig ansvaret hvis hans behandling mislykkes. Jeg må indrømme at jeg også gerne ville have mulighed for at bruge denne undskyldning når jeg støder på en patient som jeg ikke kan helbrede.“

Men hverken Guds profeter, Jesus selv eller hans disciple behøvede nogen sinde at ty til den undskyldning at de syge manglede tro. Mangel på tro har måske begrænset antallet af mennesker der trådte frem for at blive helbredt, men de der kom til Jesus blev altid fuldstændig helbredt! — Markus 6:5, 6.

I nogle tilfælde blev selv mennesker der tydeligvis manglede tro, helbredt. For eksempel troede Na’aman, hærføreren for den syriske hær, ikke fuldt ud på at han kunne blive helbredt for sin spedalskhed på den måde profeten Elisa foreskrev. Det var først efter at han var blevet helbredt at han indrømmede: „Nu ved jeg at der ikke er nogen Gud på hele jorden uden i Israel.“ (2 Kongebog 5:11-13, 15) Troshelbredernes dårlige undskyldninger falder derfor til jorden.

Gaven til at helbrede blev afskaffet

Men er det ikke sandt at det var almindeligt blandt de første kristne at nogle havde en mirakuløs evne til at helbrede? (1 Korinther 12:9) Jo, men der var en særlig grund til at der fandt sådanne mirakler sted dengang. I mere end 1500 år var det kødelige Israel Guds udvalgte folk; men i det første århundrede af vor tidsregning blev Israel forkastet på grund af sin mangel på tro og erstattet af den nyoprettede kristne menighed. Disse første kristne behøvede en hjælp der var ud over det sædvanlige for at blive stærke i troen og for at verden omkring dem kunne se at Jehova Gud stod bag dem.

Derfor modtog den kristne menighed mirakuløse gaver, heriblandt gaven til at helbrede. Disse gaver tjente som „et tegn“ for de ikketroende, og de hjalp også til at opbygge de kristnes tro. (1 Korinther 14:22) Men nu, to tusind år senere, er kristendommen ikke længere ny. (Jævnfør Første Korintherbrev 13:9-13.) Hele Bibelen har været tilgængelig i mange år og er blevet udbredt i millioner af eksemplarer. Sande kristne kan således med lethed henlede ikketroendes opmærksomhed på hvad den siger. Det er ikke længere nødvendigt med mirakuløse manifestationer.

Desuden lod Paulus forstå at sådanne overnaturlige gaver ville „blive afskaffet“. (1 Korinther 13:8) Disse gaver blev kun videregivet direkte af Jesu Kristi apostle eller når de var til stede. (Apostelgerninger 8:18-20; 10:44-46; 19:6) Efter apostlenes død ophørte de mirakuløse manifestationer.

McClintock og Strongs Cyclopedia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature (bind VI, side 320) bemærker at det er „en uomtvistelig kendsgerning at man i de første hundrede år efter apostlenes død kun hører lidt eller slet intet om at de første kristne udførte mirakler“.

Grund til varsomhed

Jesus Kristus advarede om at der ville komme et tidspunkt hvor mange ville sige til ham: „Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?“ Og alligevel vil Jesus sige til dem: „Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ (Mattæus 7:22, 23) Men hvordan kan man da forklare de „kraftige gerninger“ som det lykkes troshelbrederne at udføre, hvis de ikke skyldes Guds ånd?

I nogle tilfælde lader der til at være tale om direkte svindel. Avisen The Herald fra Zimbabwe har for eksempel skrevet om tre personer som en berømt troshelbreder hævder at have helbredt. Avisen afslørede at der var tale om svindel: „Et af børnene kan stadig hverken høre eller tale; et andet har aldrig været døvt eller stumt; og en kvinde, der var døv, kan stadig ikke høre.“

Til tider lader det til at troshelbredelse har en såkaldt placeboeffekt på patienten. I andre tilfælde — især når der går lang tid inden helbredelsen — lader det til at legemets naturlige helbredelsesmekanismer er involveret. I bogen Science and the Paranormal hævder dr. William Nolen at „omkring 80 procent af de patienter der konsulterer [en almindelig læge] lider af sygdomme der har et afgrænset forløb — det vil sige sygdomme der helbredes af sig selv“. Det er derfor en let sag for troshelbrederen at tage æren for helbredelsen når der er gået et stykke tid.

Desuden advarer Bibelen om at „Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel“ i et forsøg på at bedrage mennesker. (2 Korinther 11:14) I Andet Thessalonikerbrev 2:9, 10 forklarer Paulus endvidere: „Den lovløses nærværelse er ifølge Satans virke ledsaget af enhver kraftig gerning [„alle mulige mirakler“, Jerusalem-Bibelen] og løgnagtige tegn og undere og af ethvert uretfærdigt bedrag for dem som går til grunde.“ Vær derfor på vagt! Troshelbredelse har ofte tilknytning til dæmoniske magter! „Jeg ønsker ikke at I skal have fællesskab med dæmonerne,“ advarede Paulus. „I kan ikke drikke Jehovas bæger og dæmoners bæger.“ — 1 Korinther 10:20, 21.

Når en kristen er syg

Når man er syg er der ingen tvivl om at muligheden for en mirakuløs helbredelse kan synes tiltrækkende. Apostelen Paulus’ medarbejder Epafroditus blev syg næsten til døden. (Filipperne 2:25-27) Paulus’ nære ledsager Timoteus havde også sine „hyppige svagheder“. (1 Timoteus 5:23) Men Paulus kurerede ingen af disse mænd mirakuløst. Og når han selv havde behov for lægehjælp, er han muligvis blevet hjulpet af Lukas, „den elskede læge“, der rejste sammen med ham. — Kolossenserne 4:14.

Også i dag kan en kristen der er syg søge hjælp hos en kvalificeret læge eller terapeut, idet han undgår at eksperimentere med dæmoninspirerede helbredelsesmetoder eller den form for kvaksalveri der i dag er så udbredt i mange lande. Han kan også bede til Gud, ikke om mirakuløs helbredelse, men om visdom til at udholde sygdommen, eller om at Jehova vil „styrke ham på sygelejet“. — Jakob 1:5; Salme 41:3.

Det skal indrømmes at det kan være yderst nedslående når lægevidenskaben er ude af stand til at helbrede en bestemt sygdom. Men selv når en kristen er syg må han bestræbe sig på at „forvisse [sig] om de mere vigtige ting“, og ikke lade bekymringer om helbredet helt overskygge det åndelige. (Filipperne 1:10) Han kan finde opmuntring i håbet om at komme til at leve under Guds rige hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24; 65:17-19.

Dette håb om en retfærdig ny verden er langt mere værdifuldt end troshelbrederes tomme løfter. Tag for eksempel Peter, en blind mand der bor i Akumadan i Ghana. Han havde, i håb om at blive helbredt for sin blindhed, i 26 år været tilsluttet forskellige kirker der praktiserede troshelbredelse. Men ingen troshelbredere kunne åbne hans øjne. På et tidspunkt hvor han stadig kom i en sådan kirke, fik han besøg af Jehovas vidner.

Forkynderne forklarede ud fra Bibelen at under Guds riges styre vil alle sygdomme blive fuldstændig helbredt. Dette fik Peter ’øjnene op for’. Fyldt med værdsættelse af Bibelens vidunderlige sandheder, begyndte han at virke som heltidsforkynder af Guds rige og har nu været aktiv i denne tjeneste i over tre år! Han ser frem til den tid hvor følgende profeti af Esajas vil få en bogstavelig opfyldelse: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“ — Esajas 35:5, 6.

Ved hjælp af Guds ord har tusinder af andre på lignende måde gjort sig fri af en fejlagtig tro på troshelbredelse.

[Illustration på side 5]

Troshelbredere er sjældent i stand til at helbrede personer med egentlige defekter

[Illustrationer på side 7]

En kristen der er syg, beder om styrke til at udholde sygdommen.

Han ser også frem til den nye verden hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg’“