Bønner som besvares
ØNSKET om at kommunikere med højere magter er lige så gammelt som mennesket selv. For eksempel indeholder visse inskriptioner fra det gamle Ægypten bønner der blandt andet består af anmodninger til en gud om beskyttelse og bønner der priser eller giver udtryk for at man stoler på den gud man beder til. Blandt grækerne i det 8. århundrede var ceremonielle bønner og bønner i form af digte og lovsange almindeligt udbredte. Romerne måtte være omhyggelige med hvilken gud de påkaldte, da de tilbad mange forskellige guddomme.
Også i dag er bønner et karakteristisk træk ved verdens store religioner. Buddhister, hinduer, jøder, muslimer og de der bekender sig til kristendommen er kendt for deres hyppige brug af bønner i gudsdyrkelsen. Men selv om bøn er en udbredt praksis i mange religioner her i det 20. århundrede, forårsager den utrolige forskelligartethed i måden at bede på og de mange former for bøn stor forvirring blandt mange der ønsker svar på deres bønner.
Er det lige meget hvordan man beder?
Da der findes så mange forskellige måder at bede på, opstår spørgsmålet om hvorvidt alle bønner er lige virkningsfulde. Mange mener at når blot den der beder er oprigtig og „troende“, spiller det ingen større rolle hvilken form for bøn der benyttes. Hvad mener du? I betragtning af de mange forskellige opfattelser der gør sig gældende på dette område, er man nødsaget til at sætte sig ud over menneskers meninger og søge oplysning hos en højere kilde.
Det vil vi gøre i det følgende, idet vi vil rådføre os med Bibelen. Den viser at det ikke er lige meget hvordan man beder hvis ens bønner skal blive hørt og besvaret.
Bibelen viser:
Hvem man skal bede til
Hvorfor nogle bønner ikke bliver besvaret
Hvad man kan bede om
Hvad kræves der af den der beder?
Et vigtigt krav er at man har tro. Ikke blot en oprigtig tro på at Gud er til og kan høre ens bønner. (Hebræerne 11:6) Sand tro vises ved at man bestræber sig for at leve i harmoni med Guds retfærdige principper som de fremholdes i Bibelen. Dette understregede Jesus i sin bjergprædiken: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ — Mattæus 7:21.
Den hebraiske profet Esajas omtalte nogle mennesker hvis bønner ikke ville blive hørt: „Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) Den der ikke respekterer livets hellighed kan altså ikke forvente at blive bønhørt, uanset hvor mange bønner han opsender eller hvor inderligt han beder.
Hvad er årsagen til at selv mange „troende“ ikke får svar på deres bønner?
Troen alene udvirker ikke at man vinder Guds behag og får svar på sine bønner. Selv lettroende mennesker vil måske hævde at de har en stærk tro. For at troen kan have indhold og værdi må den være bygget på nøjagtig kundskab, hvilket man kun opnår gennem studium af Bibelen. Troen må desuden ledsages af gerninger, for der siges: „Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“ — Jakob 2:26.
Den der lægger sand tro for dagen må også tage Gud i betragtning i det daglige, og ikke kun ty til bønnen når der opstår en eller anden nødsituation. Han vil gøre gerninger der stemmer med troen, hvilket indbefatter at han taler med andre om den tro og tillid han nærer til Gud.
Hvordan bør man bede?
Bønner bør ikke blot være et ritual eller noget man læser op af en bog. De bør heller ikke udelukkende bestå af fraser og gentagelser — som om gentagelserne vil gøre bønnerne mere virkningsfulde. Og man bør ikke bede blot for at blive set eller for at gøre indtryk på andre. Jesus gav følgende gode råd om hvordan vi bør bede og hvad vi må undgå: „Når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. . . . Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord.“ — Mattæus 6:5-7.
Det forlanges ikke at man indtager en særlig stilling for at ens bønner skal blive hørt. Men den der beder må både i sine ord og i sin holdning vise ydmyghed og respekt.
Hvem skal man bede til?
I Hebræerbrevet i Bibelen tales der om at man kan ’nærme sig Gud’. (Hebræerne 11:6) Men hvem er denne Gud? Skønt der findes mange falske, menneskeskabte guder, findes der kun én almægtig Gud. (1 Korinther 8:5, 6) Gud den Almægtige kaldes i Bibelen Jehova. (Salme 83:18) Han er den der har skabt alle ting og er derfor den eneste til hvem man bør rette sine bønner. Jesus Kristus lærte udtrykkeligt sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene.“ (Mattæus 6:9) Jesus lærte derimod ikke at man skulle bede til ham selv eller til hans moder, Maria, eller til nogen anden. Men Gud kræver at vi anerkender den stilling hans søn indtager; dette viser vi ved at vi beder alle vore bønner i Jesu navn. Det er grunden til at Jesus sagde til sine disciple: „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Johannes 14:6.
For at vore bønner kan være antagelige for Jehova Gud må de rettes til ham gennem hans søn Jesus Kristus. Derfor må de bedes i Jesu navn.
Hvad kan man bede om?
„Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ Dette løfte, som vi måske har svært ved at fatte, står nedskrevet i Første Johannesbrev 5:14. Men lagde du mærke til hvilke betingelser der skulle opfyldes? Bønnen skulle være „i overensstemmelse med hans vilje“. En af de væsentligste grunde til at mange bønner forbliver ubesvarede er at den der beder ikke først har forsøgt at finde ud af hvad Guds vilje er. — Ordsprogene 3:5-7.
Som en hjælp eller et mønster lærte Jesus sine disciple en bøn der i dag er almindeligt kendt som „Fadervor“. (Mattæus 6:9-13) Denne bøn skulle ikke blot fremsiges som en slags ritual, men den viser hvad vi bør lægge mest vægt på i vore bønner. Det første der nævnes vedrører Guds navn og hensigt. Dernæst kan man bede om at få sine materielle behov dækket, om tilgivelse og om at kunne modstå de fristelser den onde udsætter os for. Udtrykket „vor Fader“ vil måske hjælpe den der beder til ikke blot at bede for sin egen familie og eventuelle slægtninge, men også lade bønnen omfatte andre der søger at behage Skaberen. — Apostelgerninger 17:26, 27.
Hvor lange bør bønner være?
Bibelen siger ikke noget specielt om hvor lange bønner skal være. De kan være meget korte og man kan fremsige dem for sig selv. (Nehemias 2:4; 1 Samuel 1:12, 13) Men i nogle tilfælde kan bønner også være forholdsvis lange. Ved en lejlighed „tilbragte [Jesus] hele natten i bøn til Gud“, åbenbart for at anmode sin Fader om hjælp i forbindelse med udvælgelsen af de 12 apostle. (Lukas 6:12) Længden af en bøn der er antagelig for Gud kan altså variere, alt efter omstændighederne.
Bønner bliver besvaret
Bibelen indeholder utallige beretninger om at den „som hører bøn“, Jehova Gud, også har besvaret dem. (Salme 65:2) Et enestående eksempel herpå er beretningen i Første Kongebog, kapitel 18, om styrkeprøven på Karmels bjerg, dengang Elias virkede som profet. I det første århundrede oplevede Jesu disciple ved en lejlighed at deres bøn blev besvaret omgående: „Da de havde bedt, rystedes stedet hvor de var samlet; og de blev alle som én fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ — Apostelgerninger 4:23-31.
Udgiverne af dette blad har modtaget i snesevis af beretninger fra mænd og kvinder i alle aldre som har følt at de har været ude i en krise. Den måde tingene har udviklet sig på har imidlertid overbevist dem om at deres bønner er blevet hørt og besvaret.
Her følger nogle eksempler: En ung mand der bor i en afsidesliggende dal i de schweiziske alper i nærheden af grænsen til Italien, beretter: „Det gik op for mig at jeg var ude af stand til at finde en løsning [på livets problemer], og jeg ønskede derfor kun at dø. . . . Det eneste der faldt mig ind var at bede til Gud, og det gjorde jeg: ’Ukendte Gud! Du må være til, og du må være en kærlig Gud. Hjælp mig! Jeg kan ikke klare det mere — hjælp mig til at finde sandheden.’“ Nogle få dage efter kom et ungt ægtepar fra Jehovas Vidner for at besøge denne mand. Der blev oprettet et bibelstudium, og han er i dag et døbt Jehovas vidne.
En dybt religiøs sygeplejerske var ulykkelig på grund af sin mands promiskuitet og deres forestående skilsmisse. En dag rettede hun en inderlig bøn til Gud, hvori hun bad ham vise hende om der var en hensigt med livet. Selv samme eftermiddag bankede to Jehovas vidner på hendes dør i deres forkyndelsesarbejde fra hus til hus. Hun inviterede dem indenfor, og var glad for at få sine mange spørgsmål besvaret ud fra Bibelen. Med tiden blev denne sygeplejerske en forkynder af ’den gode nyhed’ og oprettede selv et bibelstudium. — Mattæus 24:14.
Et Jehovas vidne sad i sin bil og læste i Vagttårnet, da en mand pludselig greb ham om halsen. Forkynderen bad en inderlig bøn til Jehova Gud. Voldsmanden blev som lammet, og hans greb løsnedes. Forkynderen startede vognen, sagde farvel og efterlod manden stående som en statue midt på vejen.
I en verden der er præget af stigende skepsis og tvivl, vil de der elsker Gud og elsker sandhed fatte mod i forvisningen om at bønner der bedes til Jehova Gud — gennem den rette kanal, på rette måde og med den rette indstilling i sind og hjerte — også vil blive hørt. Og ikke nok med at den almægtige Gud vil høre sådanne bønner, han vil også med sikkerhed besvare dem, i overensstemmelse med sin guddommelige vilje og til sin egen fastsatte tid.
[Ramme på side 4]
Forskellige former for bøn
En kort gennemgang af de forskellige former for bøn der anvendes i dag, vil måske være oplysende.
Inden for hinduismen beder man ofte en grundlæggende bøn der hylder en bestemt gud eller gudinde, hvoraf der skønnes at være 330.000.000 som tilbedes i omkring 10.000 templer. Oftest er hinduernes bønner dog komplicerede og kan bestå af to dele — enten meditation (dhyana) eller lovprisning (stotra). Der lægges stor vægt på at man beder højt.
I klostre for kinesiske buddhister og taoister fremsiges der bønner tre gange daglig (morgen, middag og aften). Disse bønner akkompagneres af lyden af en lille klokke. Som en hjælp i forbindelse med bønnen bærer buddhistmunkene en snor med 108 perler, en rosenkrans. Også lægfolket gør brug af en sådan rosenkrans for at holde regnskab med hvor mange gange bønnerne fremsiges.
For fromme muslimer er den daglige bøn (salat) den vigtigste del af deres gudsdyrkelse. Den skal gentages fem gange om dagen med ansigtet vendt mod Mekka i Saudi-Arabien.
Jødiske bønner omfatter bønner der er taget direkte fra Bibelen, som for eksempel Salmerne. Der findes også andre bønner som forskellige rabbinere har tilføjet.
De der bekender sig til kristendommen, benytter sig af en lang række bønner og forskellige måder at bede på, lige fra bønner der gentages ved hjælp af en rosenkrans, til bønner der er trykt — eller bønner der er spontane og blot består af nogle få ord som ikke er udenadlært.
[Illustration på side 7]
Jesu bønner blev besvaret. Det kan dine også blive