Hvem kan man stole på i disse farefulde tider?
„Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse.“ — SALME 146:3.
1. Hvad er et karakteristisk træk ved vor tid, og hvilket behov afføder dette?
HVIS små børn bliver bange, søger de straks beskyttelse og trøst hos deres forældre, fordi de stoler på dem. Voksne har også brug for nogen de kan stole på — især i vore dage hvor der sker så meget som virker skræmmende. Som en tysk avis udtrykker det: „Verden er fyldt med frygt som aldrig før.“ Statsmænd, journalister og andre har gang på gang givet udtryk for deres frygt på grund af de alvorlige problemer menneskeheden nu må kæmpe med.
2. Hvordan er denne generations frygt og mistillid blevet forudsagt?
2 Sådanne udtalelser afspejler det Jesus Kristus forudsagde om vor tid, nemlig at den skulle være præget af „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. (Lukas 21:25, 26) Bibelen har forudsagt at „de sidste dage“ skulle være ’kritiske tider som var vanskelige at klare’ og at mennesker ville være ’egenkærlige, illoyale, bagvaskere og forrædere’. Dette viser at vor tid blandt andet skulle være kendetegnet af udbredt mistillid. — 2 Timoteus 3:1-4.
Voksende mistillid
3. Hvad vidner om at tilliden er forsvundet i vor tid?
3 I disse farefulde tider har vi i høj grad brug for nogle vi kan stole på, nogle som vil være loyale, nogle som vil være en hjælp i nøden. Men mange føler sig svigtet af dem de førhen har haft tillid til. Som en avis udtrykte det: „De fleste offentlige institutioner har ikke folks tillid.“ Ledende politikere og forretningsmænd er dem man stoler mindst på. Mistilliden har også bredt sig til familielivet, hvilket de høje skilsmissetal vidner om. I nogle lande ender hvert tredje ægteskab med skilsmisse, og andre steder er det endda hvert andet ægteskab der forliser. I ét land ender 70 procent af alle nyindgåede ægteskaber med skilsmisse inden for ti år! Ja, tilliden er ved at forsvinde, og mistilliden tager dens plads. Det er ikke længere usædvanligt at høre folk sige: „Jeg stoler ikke på nogen mere.“
4. Hvordan er mange unge berørt af frygt?
4 Al denne mistillid skyldes at vi nu lever i den mest farefulde tid i menneskehedens historie. I dette århundrede er der blevet udkæmpet to verdenskrige og i snesevis af andre krige, med tab af over hundrede millioner menneskeliv til følge. Nu er det kommet så vidt at alt liv på jorden kan udslettes ved hjælp af kernevåben. Dette betyder at selv børn gribes af mistillid. Et tidsskrift for læger har skrevet: „Flere og flere børn, selv de ganske små, er bange for kernekrigstruslen.“ En canadisk avis skriver at mange unge nu er „kyniske, bedrøvede og bitre, og [at] de føler sig hjælpeløse“. En af de unge siger: „Vi føler simpelt hen at de voksne ikke beskytter os. Vi bliver måske den mest kyniske generation der nogen sinde har levet.“
5. Hvad ville en anden gruppe måske give udtryk for hvis den kunne tale?
5 Mon ikke også en anden gruppe ville give udtryk for mistillid til de voksne — hvis den kunne tale? Vi hentyder til dem der dræbes ved abort endnu før de er blevet født. På verdensplan drejer det sig om cirka 55 millioner om året. Hvilket forræderi mod den mest uskyldige og hjælpeløse del af menneskeheden!
6. Hvordan har kriminaliteten øget mistilliden i vor tid?
6 Et andet forhold der har fået mistilliden til at vokse i vor tid er angsten for at blive offer for en forbrydelse. Mange gør nu ligesom en kvinde der har fortalt at hun sover med en pistol under hovedpuden. En anden kvinde, der også er bange, siger: „Det er ikke til at holde ud. . . . Min bedstemor låste aldrig sine døre.“ Det er som en puertoricansk avis har skrevet i en lederartikel: „Det er os der er indespærrede“ — nemlig i vore låste og tilgitrede hjem. Den udbredte frygt er velbegrundet. I De Forenede Stater vil hver tredje kvinde sandsynligvis blive overfaldet på et eller andet tidspunkt i sit liv. USA’s medicinaldirektør har påpeget at „omkring fire millioner amerikanere årligt bliver ofre for grov vold — som mord, voldtægt, overfald, hustru- og børnemishandling“. Sådanne voldsforbrydelser hører i mange lande dagligdagen til, og de er med til yderligere at svække folks tillid til hinanden.
7. Hvorfor bidrager den økonomiske usikkerhed til mistilliden?
7 I udviklingslandene lever de fleste i fattigdom. Kun få har tillid til at nogen vil kunne hjælpe dem. Præsidenten for et af disse lande har sagt at for hver 1000 børn der fødes i en bestemt provins, dør de 270 før de fylder et år. Og der er kun indlagt vand i ét ud af 100 huse. Regeringen i et andet land oplyser at 60 procent af landets børn lider nød, og syv millioner forældreløse børn „vil vokse op som analfabeter, som fremmedgjorte og uarbejdsdygtige udskud“. I De Forenede Stater anslås det officielt at 500.000 unge er hjemløse, men nogle mener at tallet i virkeligheden er langt højere. Hvor stor tillid nærer disse unge mon til deres forældre, til samfundet, til lov og orden, eller til de politiske lederes løfter?
8. (a) Hvordan trues de velstående landes stabilitet og hele verdens økonomiske situation? (b) Kan man stole på at eksperterne kan løse disse problemer?
8 Økonomiske problemer plager nu selv de rigeste lande. For nylig krakkede det største antal banker i USA siden den store depression i 1930’erne. En økonom skrev: „Nettoresultatet er et bankvæsen der er lige så sårbart som det var i 20’erne“ — lige før det brød sammen. En iagttager har talt om at „det trækker sammen til et måske altødelæggende uvejr“ over verdensøkonomien. En anden har sagt: „Når situationen er så alarmerende skyldes det at disse belastninger af det internationale system ikke længere blot er en trussel; de er her.“ Kan man stole på at økonomerne kan føre nationerne ud af disse problemer? En af dem siger at deres prognoser „har været så misvisende at der ikke kan være nogen tvivl om at de for det meste blot spreder forvirring“.
Malplaceret optimisme
9. (a) Hvad er der sket med den optimisme der herskede ved århundredskiftet? (b) Hvorfor ville Jehovas Vidner ikke have ønsket at være repræsenteret ved underskrivelsen af De Forenede Nationers pagt i 1945?
9 Da verden gik ind i det 20. århundrede var stemningen anderledes optimistisk. I flere årtier havde der stort set rådet fred, og man troede at freden og velstanden nu ville nå nye højder. Men i 1914 knuste den første verdenskrig disse lyse udsigter. I 1945, efter en verdenskrig der var endnu mere forfærdelig end den første, blev De Forenede Nationers pagt underskrevet. Verdenslederne nedfældede deres vision af en efterkrigsverden hvori freden, velstanden og retfærdigheden ville være sikret. I en rapport af nyere dato hedder det: „Det endelige dokument blev underskrevet af 51 lande, der repræsenterede alle kontinenter, racer og trossamfund.“ Ét trossamfund var imidlertid ikke repræsenteret og ønskede heller ikke at være det — nemlig Jehovas Vidner. De vidste at disse løfter om fred, velstand og retfærdighed ikke kunne indfries af nogen af denne verdens lande, og heller ikke af en sammenslutning af dem, som for eksempel De Forenede Nationer.
10. Hvordan er realiteterne i dag, sammenlignet med De Forenede Nationers drøm i 1945?
10 I den samme rapport siges der: ’Nu, fyrre år senere, må det være på sin plads at sammenligne realiteterne med idealerne. Resultatet er tankevækkende: Verden er blevet endnu mindre sikker; volden og uretfærdigheden er taget til. Antallet af dem der mangler mad, vand, husly, lægehjælp og undervisning vokser til stadighed. Det meldte drømmen fra 1945 ikke noget om.’ Rapporten tilføjer: ’For fyrre år siden sluttede nationerne sig sammen for at sikre at alle mennesker kunne leve i frihed for frygt og nød. Men i 1980’ernes verden lever mindst en fjerdedel af menneskeheden i knugende fattigdom. Hver dag dør der gennemsnitlig 50.000 som følge af sult og underernæring.’ Alligevel bruger nationerne hver time over hundrede millioner dollars til militære formål!
11. Hvor pålidelige er menneskers løfter om en bedre verden?
11 I betragtning af at denne trøstesløse situation råder efter at mennesker nu i flere hundrede år har haft lejlighed til at løse problemerne, kan man da stole på dem når de lover at gøre det i fremtiden? Nej. Deres løfter er lige så upålidelige som de ord kaptajnen på en stor oceandamper engang udtalte. Han sagde: „Jeg kan ikke forestille mig noget der kunne få et [stort] skib til at forlise. . . . Den slags er et overstået kapitel for moderne skibsbyggeri.“ Et besætningsmedlem på samme skib sagde til en passager: „End ikke Gud selv kunne få dette skib til at synke.“ Men skibet, Titanic, sank i 1912, og 1500 mennesker omkom. I 1931 udtalte De Forenede Staters Nationale Undervisningsråd at man ved hjælp af undervisning kunne udvirke at „kriminalitet ville være så godt som udryddet inden 1950“. I 1936 skrev en britisk journalist at i 1960 ville „mad, tøj og husly koste lige så lidt som luft“. Men som vi ved blev disse løfter ikke indfriet.
Den eneste man kan stole fuldt og fast på
12. Hvem kan vi stole helt og fuldt på, og hvilken vejledning har han givet os?
12 Vi har i fortvivlende grad brug for en vi kan stole på, en der kan hjælpe os gennem disse farefulde tider. Men det er der ingen mennesker der kan. Mennesker har skabt så store problemer for sig selv at de ikke er i stand til at løse dem på egen hånd. Den eneste vi kan se hen til er ham der har skabt jorden og menneskene, Jehova Gud. Han ved hvorfor menneskeheden befinder sig i denne situation, han ved hvad den styrer imod, og han ved hvad han vil gøre ved det. Han har desuden gjort oplysningerne om dette tilgængelige for os i den bog han har givet os som en rettesnor, Bibelen. Om denne bog siges der i Andet Timoteusbrev 3:16, 17: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“
13. Hvordan betragter Jehovas vidner Bibelen?
13 Lagde du mærke til hvad der stod her? Guds inspirerede ord retleder os, det lærer os retfærdighed, det hjælper os til at være fuldt ud dygtige, og det udruster os til enhver god gerning. Det er ganske vist ikke alle der mener at Bibelen er Guds ord. Men det gør Jehovas vidner. (1 Thessaloniker 2:13) Vi er overbeviste om at Skaberen af det ærefrygtindgydende univers med milliarder af galakser og trillioner af stjerner også kunne lade en bog skrive til gavn for sandhedssøgende mennesker og sørge for at den blev bevaret i sin nøjagtige form. — 1 Peter 1:25.
14. Hvordan bekræftes Bibelens ord af de forhold vi ser i dag?
14 Siger Guds ord noget om hvem vi kan stole på i disse farefulde tider? Ja, og dens ord bekræftes til fulde af de forhold vi oplever i dag. I Jeremias 10:23 siges der for eksempel: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Og i Salme 146:3 får vi denne tilskyndelse: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse.“
15. Hvilken vejledning angående tillid giver Bibelen os?
15 Vi er alle ufuldkomne, og Guds ord fraråder os derfor at stole på os selv. (Romerne 5:12) I Jeremias 17:9 siges der: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet.“ Netop derfor står der i Ordsprogene 28:26: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe, men den der vandrer i visdom undslipper.“ Hvor kan vi finde den visdom som kan hjælpe os til at undslippe? Ordsprogene 9:10 svarer: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse, og kundskab om den Allerhelligste er forstand.“ Ja, kun Skaberen ejer den visdom der kan lede os gennem disse farefulde tider. Derfor får vi dette råd i Ordsprogene 3:5, 6: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“
Guds syn på verdens trossamfund
16. Hvilken forkert opfattelse har denne verdens trossamfund, i lighed med farisæerne på Jesu tid?
16 Denne visdom fra Gud vil hjælpe os til at undgå den dødsensfarlige fælde som denne verdens trossamfund er faldet i. De går ud fra at de er retfærdige blot fordi de er religiøse. Deres indstilling er beskrevet i Lukas 18:9-14, hvor vi finder en billedtale som Jesus fortalte „til nogle som havde den tillid til sig selv at de var retfærdige“. En farisæer takkede Gud for at han ikke var en synder, mens en skatteopkræver blev ved med at bønfalde Gud: „Gud, vær nådig mod en synder som mig.“ Jesus sagde: „Jeg siger jer: Denne mand [skatteopkræveren] gik ned til sit hus mere retfærdiggjort end den anden [farisæeren]; for enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“
17. Hvordan ser Gud på dem der er som farisæerne?
17 Farisæeren ydmygede sig ikke for Gud. Han bedømte sig selv ud fra sine egne normer, og mente derfor at han var retfærdig. Men det mente Gud ikke. (Mattæus 23:25-28) Den ydmyge skatteopkræver, derimod, havde en indstilling der afspejlede hvad Guds ord siger i Esajas 66:2: „Til denne vil jeg se: til den nødstedte og den i ånden sønderknuste og den der skælver for mit ord.“ Jødernes religiøse ledere skælvede ikke for Guds ord. De ignorerede det. De gjorde hvad de selv ville, og alligevel mente de at Gud godkendte dem. Men Jesus sagde til dem: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:21-23.
18. Hvilken dom vil Gud fælde over de trossamfund der hævder at tjene ham, men som ikke adlyder hans love?
18 De religiøse ledere i det første århundrede stolede ikke på Gud. De holdt sig i stedet til overleveringer som var i strid med Guds love. (Mattæus 15:3, 9) Jesus sagde derfor til dem: „Jeres hus overlades til jer selv.“ (Mattæus 23:38) Som et bevis på at Gud havde vendt sig bort fra deres tro, jødedommen, blev de, deres lands hovedstad, Jerusalem, og deres tempel i år 70 udslettet af de romerske hære. Situationen er den samme i dag. Denne verdens trossamfund har deres egne normer for gudsdyrkelse, men de stemmer ikke overens med Guds normer. De gør ikke Guds vilje, men det de selv vil. I Guds øjne øver de derfor lovløshed. (Titus 1:16) Som et bevis på at Gud har vendt sig bort fra disse trossamfund vil de snart blive udslettet af nationerne, ligesom Jerusalem og templet blev udslettet af de romerske hære i det første århundrede. — Se Åbenbaringen, kapitel 17, 18.
19. Hvilke spørgsmål kunne vi stille angående de forskellige trossamfund?
19 Er dette en for hård bedømmelse af verdens trossamfund? Hvordan kan vi være sikre på at Guds dom snart vil komme over dem? Hvilke krav må et trossamfund opfylde for at det kan blive godkendt af Gud? Er der historiske fortilfælde som viser at Jehova beskytter dem der oprigtigt vender sig til ham og adlyder hans love? Den følgende artikel vil besvare disse spørgsmål.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad har bidraget til mistilliden i vor tid?
◻ Hvorfor har denne verdens optimisme været malplaceret?
◻ Hvem er den eneste vi kan stole fuldt og helt på, og hvilken vejledning har han givet os?
◻ Hvorfor bør vi ikke stole på os selv eller på andre mennesker?
◻ Hvordan ser Gud på denne verdens trossamfund?
[Illustration på side 13]
Farisæeren mente at han var retfærdig, mens skatteopkræveren ydmygt bad Gud om barmhjertighed
[Illustration på side 15]
Gud dømmer de trossamfund der ikke gør hans vilje, ligesom han dømte jødedommen i det første århundrede da romerske hære ødelagde Jerusalem