Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w88 15/8 s. 24-26
  • Mysteriet om portene

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Mysteriet om portene
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Lignende materiale
  • Hazor
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • „Alle disse kongerigers hovedstad“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • Megiddo — gammel slagmark med profetisk betydning
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Port
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
w88 15/8 s. 24-26

Mysteriet om portene

MANGE mennesker fascineres af beretninger om mysterier hvor sporene kan tydes på flere måder, og hvor man til sidst på overraskende måde når målet, måske ved at man finder en skat. Hvis du hører til den slags mennesker vil du sikkert være interesseret i ’mysteriet om portene’.

Beretningen om dette tager sin begyndelse ved Megiddo, en strategisk vigtig by der beherskede nogle hær- og handelsveje i oldtidens Mellemøsten. Dér udgravede arkæologer for nogle år siden resterne af en vældig port der var bygget til forsvarsbrug, et anlæg som de ud fra de foreliggende vidnesbyrd kunne tidsfæste til kong Salomons tid. Hvordan så porten ud?

Kig engang på modellen til højre af oldtidens Megiddo og bemærk det indrammede område ved byporten. Hvis en af datidens rejsende eller en angribende fjende kom op ad vejen til den befæstede by, ville han først komme til forporten. Inde bag den var der et torv eller en forgård. Her ville angriberne være meget sårbare mens de trængte fremad og drejede mod venstre til den store forsvarsport som mysteriet egentlig drejer sig om.

To befæstede tårne, et på hver side af porten, markerede indgangen. Hele portkonstruktionen var bygget af kvadersten (omhyggeligt udhuggede stenblokke), som var et typisk byggemateriale på Salomons tid; hverken kampesten eller mursten indgik i bygningsværket. Inden for porten findes en ejendommelig indretning. Langs siderne i den lange forhal dannede en række massive vægpiller, en slags søjler af murværk, seks adskilte rum hvori der var stationeret vagtposter. (Jævnfør Ezekiel 40:6, 10, 20, 21, 28, 29.) I fredstid kunne en stridsvogn eller en gruppe købmænd let komme forbi, men helt anderledes ville det være for en angriber som forinden havde måttet kæmpe sig vej gennem de tunge fløjdøre. Vægpillerne ville tvinge angriberen ind i en snæver passage hvor han måtte løbe spidsrod forbi Meggiddos dygtigste krigere der befandt sig i rummene på begge sider.

Nu skifter scenen til et sted nord for Galilæas Sø hvor ruinhøjen af oldtidens Hazor ligger. Her foretog professor John Garstang i 1928 nogle udgravninger, og i 1955 gik også den israelske arkæolog Yigael Yadin i gang med at undersøge denne vældige høj. Han havde da følgende bibelske passage i tanke: „Og sådan forholdt det sig med de tvangsarbejdere som kong Salomon udskrev til at bygge Jehovas hus . . . og Hazor og Megiddo og Gezer.“ (1 Kongebog 9:15) Det var en logisk antagelse at Salomons ingeniører havde fulgt den samme plan for lignende fæstningsværker ved andre byer de genopbyggede. Fandtes der mon lignende porte i Hazor fra Salomons tid?

Efterhånden som Yadins folk gravede, viste der sig en dobbeltmur med rum imellem. Og lidt efter lidt begyndte en vældig konstruktion der var forbundet med murene at komme til syne. Yadin beretter: „Vi var med det samme klar over at vi havde fundet porten . . . Desuden stod det hurtigt klart at portens grundplan — bestående af seks rum og to tårne — såvel som dens dimensioner var de samme som ved den port vi [mange år tidligere] havde fundet ved Megiddo . . . Spændingen i vores lejr voksede . . . Vi afmærkede en grundplan der svarede til Megiddo-portens ved at sætte pinde op hvor der skulle være hjørner og vægge. Derefter satte vi arbejderne i gang med at grave efter afmærkningerne, idet vi på forhånd lovede dem: ’Her støder I på en væg’ og ’Dér vil I finde et rum’. Da vore forudsigelser viste sig at være korrekte, steg vores anseelse betydeligt . . . Da vi så læste verset i Bibelen for dem, om Salomons aktiviteter i Hazor, Megiddo og Gezer, faldt den igen, hvorimod agtelsen for Bibelen voksede til skyerne!“ — Hazor: The Rediscovery of a Great Citadel of the Bible.

Det så ud til at mysteriet om portene løste sig nøjagtig som forventet, på grundlag af de spor Bibelen gav. Men hvad med Gezer nede mod syd? Yadin vidste at den irske arkæolog R. A. S. Macalister havde gravet i Gezer mellem 1902 og 1909, tilsyneladende uden at finde noget fra Salomons tid. Kunne det tænkes at man havde overset vigtige spor i det som endog Yadin selv kaldte „Mysteriet om Gezer“?

Han beretter: „Fundene i Hazor og den berømte passage i Første Kongebog fik mig til på ny at undersøge Macalisters rapport i håb om at opdage en port. Ingen har sikkert svært ved at forestille sig den forbavselse og grænseløse begejstring der greb mig da . . . jeg fandt nogle tegninger . . . som blev kaldt ’skitse af makkabæerborgen i Gezer’.“ Macalister havde dateret resterne af denne „borg“ til tiden for de jødiske makkabæeres oprør (2. århundrede f.v.t.). Men Yadin mente at han på denne gamle tegning kunne få øje på ’en dobbeltmur, en ydre portbygning og, endnu vigtigere, noget der lignede det halve af en byport magen til de porte man havde fundet i Megiddo og i Hazor’. Yadin udgav en artikel om disse fund. Senere foretog dr. William G. Dever udgravninger ved Gezer. Hvad var resultatet? Dr. Dever skrev begejstret: „Salomon genopbyggede faktisk Gezer!“ Eller som Yadin udtrykte det: „Devers hold fandt ikke kun den anden halvdel af porten, men også at komplekset var bygget i Salomons tid, hvilket lagfølgen og potteskårene tydeligt viste.“

Mysteriet blev altså løst. Yadin bemærkede i tidsskriftet The Biblical Archaeologist (Årgang XXXIII, 1970, nr. 3): „Ved hjælp af den korte bibelske passage fra Kongebogen [lykkedes det] at finde og datere Salomons fæstningsværker, som var ens i de tre byer. . . . Der findes ingen tilsvarende eksempler i arkæologiens historie hvor en passage fra Bibelen har været til så stor hjælp ved bestemmelse og datering af bygningsværker i flere af de betydeligste ruinhøje . . . som Første Kongebog 9:15.“

[Illustrationer på side 25]

Ved hjælp af Første Kongebog 9:15 fandt arkæologer i Hazor en port af samme størrelse og med samme form som den i Megiddo

[Illustrationer på side 26]

Porten i Gezer set ovenfra. Tegningen viser de første fund (optrukket linje), og hvad man fandt 60 år senere (stiplet linje)

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 24]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del