Spørgsmål fra læserne

◼ Blev syge og krøblinge helbredt når Betzatas vand kom i oprør, som Johannes 5:2-7 lader formode? Og ved hvilken kraft skete disse mirakler i så fald?

Beretningen i Johannes 5:2-9 siger ikke at der indtraf et antal mirakuløse helbredelser i en dam i det gamle Jerusalem. Det eneste vi med sikkerhed kan se ud fra beretningen, er at Jesus Kristus udførte et mirakel da han helbredte en mand der havde været syg i 38 år. Vi véd at dette mirakel indtraf, for beretningen om det indgår i de inspirerede skrifter. (2 Timoteus 3:16) Men mange i datidens Jerusalem troede at der var indtruffet andre mirakler ved Betzata, ligesom mange i dag tror at der sker mirakuløse helbredelser ved helligdomme.

Læg mærke til hvad Bibelen rent faktisk siger, og hvad den ikke siger: „Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten en dam der på hebraisk kaldes Betzata, med fem søjlegange. I disse lå der en mængde syge, blinde, halte og nogle med visne lemmer. — — Og der var en mand dér som havde levet otteogtredive år med sin sygdom. Da Jesus så ham ligge dér og var klar over at han allerede havde været syg i lang tid, sagde han til ham: ’Vil du gerne være rask?’ Den syge svarede ham: ’Herre, jeg har ikke noget menneske til at tage mig ned i dammen når vandet oprøres; og mens jeg er på vej, stiger en anden ned før mig.’ Jesus sagde til ham: ’Stå op, tag din båre og gå.’ Så blev manden straks rask, og han tog sin båre og begyndte at gå.“ — Johannes 5:2-9.

Den omtalte dam lå nær „Fåreporten“, der sandsynligvis lå i den nordøstlige del af Jerusalem, tæt ved tempelbjerget. (Nehemias 3:1; 12:39) Ved udgravninger i nyere tid har man fundet spor af to damme, foruden rester af søjler og fodstykker til søjler som vidner om at der på Herodes’ tid har ligget en bygning med søjlegange, sådan som der siges i Johannes 5:2. Hvad var det man dengang forestillede sig der kunne ske på dette sted?

Bemærk tankestregerne i ovenstående citat fra Johannes 5:2-9. Her har nogle bibeloversættelser en passage der kaldes Johannes 5:4. Ifølge den danske autoriserede oversættelse lyder dette vers: „Thi på visse tider fo’r en Herrens engel ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den, som da, efter at vandet var kommet i oprør, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end led af.“

Mange nyere bibeloversættelser, deriblandt Ny Verden-oversættelsen, udelader denne passage fordi den sandsynligvis ikke hørte med til Johannes’ evangelium. En fodnote i den danske autoriserede oversættelse nævner at verset „mangler i de vigtigste håndskrifter og ældste oversættelser“. Hermed hentydes der til græske håndskrifter, for eksempel det sinaitiske og det vatikanske nr. 1209 (der begge stammer fra det 4. århundrede e.v.t.), samt gamle syriske og latinske håndskrifter. Efter at have omtalt at vers 4 mangler i de bedste håndskrifter tilføjer The Expositor’s Bible Commentary: „[Verset] anses i almindelighed for at være indføjet som en forklaring på den periodiske bevægelse i vandet, der af befolkningen blev betragtet som helbredende.“

Som vi har set, siges det ikke i Bibelen at en engel fra Gud udvirkede mirakler ved Betzatas dam. Om der indtraf mirakuløse helbredelser når vandet kom i oprør er det umuligt at sige med sikkerhed i dag. Måske opstod der på en eller anden måde en overlevering om at syge eller krøblinge var blevet helbredt dér, og efterhånden som beretningerne om de formodede helbredelser spredtes, er fortvivlede mennesker begyndt at samle sig ved dammen i håb om at blive helbredt. Det samme er forekommet flere steder i vor tid, skønt der ikke har været dokumenterede vidnesbyrd om mirakuløse helbredelser.

Der er imidlertid ingen grund til at betvivle pålideligheden af beretningen om den helbredelse Guds søn udvirkede ved Betzata. Uden at gå ned i vandet blev manden helbredt på et øjeblik af den store Læge. Jesu veldokumenterede evne til at udvirke sådanne helbredelser giver os grund til at se frem til det han vil udvirke i det nært forestående tusindårsrige, når han vil helbrede mennesker som har tro og hjælpe dem frem til fuldkommenhed. — Åbenbaringen 21:4, 5; 22:1, 2.

[Kildeangivelse på side 31]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.