Hvad kærligheden til Gud vil sige
„Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ — 1 JOHANNES 5:3.
1. Hvordan bør vor kærlighed til Gud komme til udtryk, og hvad vil det resultere i?
OM MENNESKETS pligt til at tilbede Gud sagde Jesus: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Mattæus 22:37) Hvordan kommer denne kærlighed til udtryk? Bibelen svarer: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Johannes 5:3) Hvilke gode resultater vil dette medføre? Johannes giver os svaret: „Den der forbliver i kærligheden, forbliver i samhørighed med Gud.“ — 1 Johannes 4:16b.
2. Hvem alene bør vor tilbedelse være rettet imod?
2 Hvis vi elsker Gud vil vi ikke tilbede nogen skabning, død eller levende, men kun Gud. (Lukas 4:7, 8) Både apostelen Peter og en engel nægtede at lade sig tilbede af mennesker. (Apostelgerninger 10:25, 26; Åbenbaringen 22:8, 9) Jesus lod også forstå at der ikke skulle vises hans moder, Maria, nogen ære der lignede tilbedelse, for en sådan ære tilkommer Gud alene. (Lukas 11:27, 28; Johannes 2:3, 4; Åbenbaringen 4:11) At rette sin tilbedelse mod noget forkert vil stride mod Guds bud, for „ingen kan trælle for to herrer“. — Mattæus 6:24.
Brugen af kors i tilbedelsen
3. Hvordan betragter kristenheden brugen af korset?
3 Man kan også overtræde Guds bud ved at ære døde genstande, som for eksempel korset. I århundreder har mennesker i kristenheden brugt kors i deres gudsdyrkelse. The New Encyclopædia Britannica omtaler korset som „den kristne tros vigtigste symbol“. Under en retssag i Grækenland påstod den græsk-ortodokse kirke tilmed at de der ikke bruger ’det hellige kors’ ikke er kristne. Men er korset egentlig et kristent symbol? Hvor stammer det fra?
4, 5. (a) Hvad siger en ordbog om ordet staurosʹ, der i de fleste bibler oversættes med „kors“? (b) Hvorfra stammer brugen af korset?
4 Det redskab der blev anvendt i forbindelse med Jesu henrettelse omtales blandt andet i Mattæus 27:32 og 40. Det græske ord er staurosʹ, og det bliver i de fleste danske bibler oversat med „kors“. Men hvilken betydning havde ordet staurosʹ i det første århundrede, da De Græske Skrifter blev skrevet? An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine siger: „Stauros . . . betegner først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe. Man henrettede forbryderen ved at nagle ham til en sådan pæl. Både navneordet [staurosʹ] og verbet stauroō, at fæste til en pæl eller stolpe, skal egentlig skelnes fra den kirkelige brug af korset som en lodret pæl med en vandret tværbjælke. Denne form stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz (idet det havde samme form som det mystiske Tau, forbogstavet i hans navn) i dette land og i flere nabolande, deriblandt Ægypten.“
5 W. E. Vine siger endvidere: „Henimod midten af det 3. årh. e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindeligste form, med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors.“
6, 7. (a) Hvorfra stammer ordet „kors“, og hvorfor er det ikke berettiget at bruge det i Bibelen? (b) Hvordan bekræfter Bibelens brug af ordet xylon at staurosʹ var en opretstående pæl?
6 I The Companion Bible hedder det under overskriften „Korset og korsfæstelsen“: „Det engelske ord ’cross’ er en oversættelse af det latinske crux; men det græske stauros betyder ikke crux mere end ordet ’stok’ betyder en ’krykke’. Homer bruger ordet stauros om en almindelig pæl eller stolpe, eller et enkelt stykke tømmer. Og det er betydningen af ordet og den måde det bruges på overalt hos de græske klassikere. Det betyder aldrig to stykker tømmer anbragt på tværs af hinanden. . . . Der er intet i Det Nye Testamentes græske tekst som på nogen måde antyder at der er tale om to stykker træ.“a
7 Når der i Bibelen henvises til det redskab hvorpå Jesus blev henrettet, bruges der også et andet græsk ord, nemlig xylon. Dette ord viser at staurosʹ var en opretstående pæl uden tværstykke. The Companion Bible fastslår: „Ordet [xylon] . . . betegner normalt en udgået træstamme, eller tømmer til brændsel eller til anden brug. . . . Når det sidstnævnte ord [xylon] anvendes i stedet for stauros, viser det at ordene betyder nøjagtig det samme. . . . Det er grunden til at ordet [xylon] bruges . . . i forbindelse med den måde hvorpå vor Herre døde, og gengives med ordet ’træ’ i Apostelgerninger 5:30; 10:39; 13:29; Galaterbrevet 3:13; Første Petersbrev 2:24 [King James Version].“
8. Hvad siger andre kilder om korset og dets oprindelse?
8 Det franske opslagsværk Dictionnaire Encyclopédique Universel siger: „I lang tid troede vi at korset, som religiøst symbol betragtet, ene og alene var de kristnes. Dette er ikke tilfældet.“ I bogen Dual Heritage — The Bible and the British Museum hedder det: „Det vil måske chokere nogle at ordet ’kors’ ikke findes på nytestamentligt græsk. Det ord der oversættes med ’kors’ er altid det græske ord [staurosʹ] der betyder ’stolpe’ eller ’opretstående pæl’. Korset var ikke oprindelig et kristent symbol; det stammer fra Ægypten og fra Konstantin.“ New Catholic Encyclopedia siger: „Kunstværker fra kristendommens første århundreder viser ingen symboler som skildrer Jesu genløsende død på Golgata. De første kristne, der var påvirket af Det Gamle Testamentes forbud mod udskårne billeder, veg endog tilbage for at skildre Herrens lidelsesredskab. . . . Fremstillingen af kors ses først på Konstantins tid.“
Konstantins kors
9. Hvilken forbindelse er der mellem kejser Konstantin og korset?
9 Det var den romerske kejser Konstantin der sammenkaldte til kirkemødet i Nikæa i 325 og som påvirkede forsamlingen til at antage den ubibelske lære om at Kristus var Gud. Dette gjorde han for at befæste sit imperium, der bestod af hedninger og frafaldne kristne. The New Encyclopædia Britannica siger om ham: „Aftenen før Konstantin i 312 sejrede over Maxentius, så han et syn af ’det himmelske tegn’ korset, som han antog for at være et guddommeligt varsel om sejr.“ Det hedder videre at Konstantin herefter fremmede dyrkelsen af korset.
10. Hvorfor er det hverken fornuftigt eller i harmoni med Bibelen at mene at Gud eller Kristus gav Konstantin et „tegn“ i form af et kors?
10 Men ville Gud give en hedensk leder der ikke gjorde hans vilje, et tegn, og tilmed et hedensk tegn? Jesus irettesatte sine landsmænd fordi de forlangte tegn. (Mattæus 12:38-40) Desuden udgød denne hedenske hersker uskyldigt blod med kødelige våben for at opnå politisk overherredømme, og sørgede gennem politiske intriger for at slægtninge og venner blev myrdet. Som en skarp kontrast til dette sagde Jesus: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne.“ (Johannes 18:36) Det var derfor han bød Peter: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ — Mattæus 26:52.
11. Hvad fik Konstantin til at fremme brugen af korset?
11 Om Konstantin og hans kors siger bogen Strange Survivals: „Der er næppe nogen tvivl om at hans handling var politisk begrundet; det symbol han opstillede imødekom både de kristne i hans hær og de [hedenske] gallere. . . . For de sidstnævnte var det et symbol på solgudens gunst“ — den solgud som de tilbad. Nej, Konstantins ’himmelske tegn’ havde intet med Gud eller Kristus at gøre men havde dybe rødder i hedenskabet.
Bør man ære et torturredskab?
12, 13. Hvilke yderligere grunde er der til at man ikke bør ære korset?
12 Selv hvis vi lader disse kendsgerninger ude af betragtning og antager at Jesus blev henrettet på et kors, bør man da vise det ære? Nej, for Jesus blev henrettet som en forbryder, ligesom de mænd der blev pælfæstet ved hans side, og den måde hvorpå han døde fremstiller ham i det værst tænkelige lys. De kristne i det første århundrede ville ikke have betragtet dette henrettelsesredskab som helligt. Ved at vise det ære ville man have forherliget den udåd der blev begået da Jesus blev myrdet.
13 Hvis din bedste ven blev henrettet på falske anklager, ville du så lave en figur af det redskab der blev anvendt ved henrettelsen (for eksempel en løkke eller en elektrisk stol eller en riffel) og derefter kysse genstanden, brænde lys foran den eller bære den om halsen som et helligt smykke? Det ville være utænkeligt. Men det er det man gør når man tilbeder korset. At korset er af hedensk oprindelse gør blot sagen endnu værre.
14. Hvilken slutning vedrørende korset må vi drage i lyset af de bibelske og historiske vidnesbyrd?
14 At vise korset ærefrygt er ikke kristent. Det er ikke kærligt over for Gud eller Kristus men er en hån mod det de står for. Det er en overtrædelse af Guds bud om at flygte fra afgudsdyrkelse, og det ophøjer et hedensk symbol ved at fremstille det som kristent. (2 Mosebog 20:4, 5; Salme 115:4-5; 1 Korinther 10:14) Ved at betragte et hedensk symbol som helligt overtræder man Guds bud: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . ’Hold op med at røre det urene’.“ — 2 Korinther 6:14, 17.
Hold fast ved det inspirerede ord
15. Hvorfor bør vi afvise traditioner der strider mod Guds ord?
15 Kirkerne siger at dét at ære korset er en del af „den hellige tradition“. Men når traditionen er i modstrid med Guds ord, vil de der elsker Gud afvise traditionen. Alt hvad vi behøver for at kunne tilbede Gud på rette måde findes i Bibelen. Paulus skrev følgende til Timoteus: „Fra den spæde barndom af har [du] kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus. Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:15-17) Traditioner der er i modstrid med Guds ord kan ifølge Bibelen ikke opstilles som en betingelse for frelse.
16. Hvad sagde Jesus til jødernes religiøse ledere om deres traditioner?
16 Uoverensstemmelserne mellem Bibelen og menneskers traditioner er ikke af nyere dato. I tidsperioden fra de inspirerede hebraiske skrifter var fuldført og indtil Jesus fremstod, begyndte de jødiske ledere at holde sig til mange mundtlige overleveringer som de senere nedskrev. Disse traditioner var ikke inspirerede og var derfor ofte i modstrid med De Hebraiske Skrifter. Jesus sagde derfor til de religiøse ledere: „Hvordan kan det være at I overtræder Guds bud på grund af jeres overlevering? . . . I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres overlevering.“ Med henvisning til Guds ord sagde han til dem: „Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.“ (Mattæus 15:1-6, 9) Når Jesus underviste støttede han sig aldrig til sådanne traditioner. Han henviste altid til Guds inspirerede ord. — Mattæus 4:4-10; Markus 12:10; Lukas 10:26.
17. Hvorfor kan vi trygt lade vort håb være stærkt forankret i Bibelen?
17 Gud overlod det ikke til upålidelige religiøse traditionstilhængere at bevare „livets ord“. (Filipperne 2:16) Gennem sin hellige ånd inspirerede han nedskrivningen af Bibelen, for at vi „ved Skrifternes trøst kan have håb“. (Romerne 15:4) At hævde at Bibelen er ufuldstændig og at den må suppleres med ufuldkomne, uinspirerede menneskers skiftende meninger er det samme som at benægte Guds magt. Det er indlysende at den almægtige, ærefrygtindgydende Skaber af universet også er i stand til at forfatte en bog. Dette har han gjort for at vi kan have et fast forankret håb og ikke behøver at støtte os til menneskelige traditioner, der fører til overtrædelse af Guds bud. Guds ord siger: „Gå ikke ud over det der står skrevet.“ (1 Korinther 4:6) De der har ægte kærlighed til Gud, vil også holde hans bud. — Se også Ordsprogene 30:5, 6.
’Hold hans bud’
18. Hvilket bud må vi overholde hvis vi har kærlighed til Gud?
18 „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud,“ hedder det i Første Johannesbrev 5:3. Når religiøse ledere udvander Guds bud, overtræder dem eller erstatter dem med modstridende menneskeskabte traditioner, får de deres tilhængere til at handle i modstrid med Guds vilje. Lad os som eksempel herpå betragte et fundamentalt princip i kristendommen, nemlig budet om næstekærlighed. Dette princip udgjorde en vigtig del af Jesu lære, for han sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ — Mattæus 22:39.
19. (a) Hvor vigtigt er det at sande kristne har kærlighed til hinanden? (b) Hvori adskiller Jesu ’nye bud’ vedrørende kærlighed sig fra det gamle?
19 Hvor vigtigt er det at vise næstekærlighed? Jesus lærte at sande kristne kan kendes på deres indbyrdes kærlighed, for han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Loven der blev givet til det gamle Israel indeholdt ganske vist også budet om at ’elske sin næste som sig selv’. (3 Mosebog 19:18) Det nye ved Jesu bud var udtrykket: „Ligesom jeg har elsket jer.“ Dette gjorde den kristne kærlighed mere magtfuld, for en kristen må endog være villig til at ofre sit liv for sine medtroende, ligesom Jesus gjorde.
20. Hvem har, i lyset af dette århundredes historie, adlydt budet om at „elske hinanden“?
20 Guds sande tjenere i dag skal altså kunne kendes på en ubrydelig, forenende kærlighed der overskrider alle landegrænser. Hvem i dag adlyder Guds bud om at vise indbyrdes kærlighed? Hvem er blevet forfulgt, kastet i fængsel og koncentrationslejre eller henrettet fordi de har nægtet at bære våben? De historiske beretninger fra dette århundrede giver os svaret: kun Jehovas vidner.
21. Har kristenhedens kirker efterlevet budet om at elske deres trosfæller?
21 I modsætning hertil har kristenhedens trossamfund gang på gang overtrådt Guds bud om næstekærlighed. I alle dette århundredes krige har kristenhedens præsteskab ført an når nationernes hære er draget ud på slagmarken for at slå hinanden ihjel. Millioner af katolikker og protestanter har slået deres trosfæller ihjel, og alle har hævdet at de var kristne. Men i Guds ord læser vi: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham, at den der elsker Gud også skal elske sin broder.“ — 1 Johannes 4:20, 21.
22. Hvem er kristenhedens kirker ifølge definitionen i Første Johannesbrev 3:10-12 børn af, og hvorfor?
22 Guds ord siger endvidere: „Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke. . . . Vi skal elske hinanden, og ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.“ (1 Johannes 3:10-12) Kristenhedens kirker hævder at de er af Gud. Men det kan ikke være tilfældet, for de overtræder på det groveste Guds bud om næstekærlighed og ’slår deres brødre ihjel’. De må derfor være børn af „den onde“. Guds ord kommer med følgende opfordring til oprigtige kirkemedlemmer i sådanne trossamfund: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åbenbaringen 18:4) Inden længe vil Gud eksekvere sine domme over al falsk religion. De der klynger sig til disse trossamfund vil også komme til at dele deres skæbne. (Åbenbaringen 17:16) Men „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Johannes 2:17.
[Fodnote]
a Det danske ord kors stammer også fra det latinske crux, muligvis gennem det oldengelske ord cors.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er det forkert at oversætte det græske ord staurosʹ med kors?
◻ Hvorfra stammer tilbedelsen af korset, og hvorfor bør vi afvise den?
◻ Hvilket eksempel satte Jesus i forbindelse med religiøse traditioner?
◻ Hvad kendetegner dem der adlyder budet om næstekærlighed?
[Ramme/illustrationer på side 25]
KORSETS OPRINDELSE
Længe før den kristne æra blev der anvendt forskellige former for kors som religiøse symboler i næsten alle egne af jorden
Hankekorset blev anvendt af oldtidens ægyptere som et symbol på et liv efter døden
Det græske kors symboliserede de fire elementer som man antog at alt var skabt af
Hagekorset menes at have været et ildtegn eller et symbol på solen og derved livet
Det latinske kors er udbredt inden for kristenheden
Dette kors er et monogram af de to første græske bogstaver i ordet „Kristus“
[Illustration på side 24]
Kristus døde på en opretstående pæl, ikke på et kors
[Illustrationer på side 26, 27]
„Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham.“ — Titus 1:16