Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w89 1/12 s. 3
  • Føler du dig tiltrukket af Guds godhed?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Føler du dig tiltrukket af Guds godhed?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Guds hovedegenskaber
  • Guds godhed — uforlignelig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Jehovas store godhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • „Hvor er hans godhed stor!“
    Kom nær til Jehova
  • Jehova — det største eksempel med hensyn til at vise godhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
w89 1/12 s. 3

Føler du dig tiltrukket af Guds godhed?

HAR du en meget nær ven? I bekræftende fald, har du så nogen sinde tænkt over hvorfor du følte dig tiltalt af vedkommende? Var det udseendet? Var det fælles interesser? Eller var det vedkommendes egenskaber, som for eksempel venlighed og visdom? Eller var det måske godhed der befæstede jeres venskab? I så fald er det et dyrebart forhold I har til hinanden. For i dag møder man kun sjældent ægte godhed, da de fleste mennesker er „uden kærlighed til det gode“. — 2 Timoteus 3:3.

For en kristen er det vigtigste forhold i livet ikke det man kan opnå til et andet menneske, men det forhold man kan opnå til Gud. Har du nogen sinde tænkt over hvilke af Guds egenskaber du føler dig mest tiltrukket af?

Guds hovedegenskaber

Bibelen beskriver mange af Guds storslåede egenskaber. Sædvanligvis er det hans kærlighed, hans retfærdighed, hans visdom og hans almagt der bliver fremhævet. (5 Mosebog 32:4; Job 12:13; Salme 147:5; 1 Johannes 4:8) Hvis vi skulle pege på hvilken af disse fire hovedegenskaber der virker mest tiltrækkende på os, ville vi måske nævne Guds kærlighed. Der er imidlertid en egenskab som er nært forbundet med hans  kærlighed, nemlig hans uovertrufne godhed, som bibelskribenterne har beskrevet udførligt. Og netop denne godhed kan drage mennesker ind i et sundt og velgørende forhold til deres Skaber.

Ved slutningen af det sjette århundrede før vor tidsregning udbrød profeten Zakarias: „Hvor er hans godhed stor, og hvor er hans skønhed stor!“ (Zakarias 9:17) Mange år før Zakarias udtalte disse ord, havde Esajas prist Gud i lignende vendinger: „Jeg vil minde om al Jehovas loyale hengivenhed, . . . hvor meget godt han har gjort for Israels hus.“ — Esajas 63:7.

Tre hundrede år tidligere havde også David givet en betagende beskrivelse af Guds godhed. Han kunne skrive af egen erfaring, for han havde nydt godt af denne godhed gennem hele sit liv. Gud var overordentlig god mod David, især efter at han havde begået meget alvorlige synder i forbindelse med Batseba og hendes mand, Urias, da Gud havde vist ham barmhjertighed. (2 Samuel 12:9, 13) I Salme 31:19 erklærede David med værdsættelse: „Hvor er din godhed stor, den du har gemt til dem der frygter dig.“

Værdsætter du Guds godhed lige så meget som disse troens mænd fra fortiden? Hvis du gør vil du erfare „Guds fred, som overgår al forstand“, og føle dig tilskyndet til at gøre Guds vilje til hver en tid. (Filipperne 4:7) Lad os nu kort betragte hvor storslået Guds godhed er. Det vil øge vor værdsættelse af vor kærlige himmelske Fader.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del