En hellig hemmelighed åbenbares
„Gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor, det må indrømmes.“ — 1 TIMOTEUS 3:16.
1. Hvilken hemmelighed beskrives i Første Timoteusbrev 3:16?
VIRKER mysterier dragende på dig? Kan du lide at beskæftige dig med hemmeligheder? Det kan de fleste! Lad os derfor sammen undersøge en af de mest storslåede af alle hemmeligheder — en hemmelighed der har været gemt i Guds ord i årtusinder, og som har afgørende indflydelse på vort liv, både nu og i fremtiden. Den beskrives for os i Første Timoteusbrev 3:16, hvor den betegnes som „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“. Jehova er den der „åbenbarer hemmeligheder“, og vi bør være ham dybt taknemmelige for at han har åbenbaret denne storslåede hemmelighed og dens betydning for os! — Daniel 2:28, 29.
2. (a) Hvornår talte Jehova første gang om en hellig hemmelighed, og hvilket løfte gav han da? (b) Hvilke spørgsmål vil vi gerne have svar på?
2 Jehova talte første gang om en hellig hemmelighed efter at slangen i Eden havde bedraget Eva, og Adam havde fulgt hende i oprøret. Gud gav da løfte om et „afkom“ der ville knuse slangens hoved. (1 Mosebog 3:15) Hvem var dette afkom? Hvordan ville afkommet besejre slangen? Og ville det hævde Guds retfærdighed og sikre at hans hensigt med jorden blev gennemført?
3. Hvilke fingerpeg om afkommets identitet og virksomhed blev der givet i profetier fra Gud?
3 Som tiden gik blev der i profetier fra Gud givet forskellige fingerpeg om afkommets identitet og fremtidige virksomhed. Det skulle være en efterkommer af Abraham, som skulle arve Davids rige og kaldes Fredsfyrste. ’På hans fyrstelige herredømmes omfang og på freden skulle der ingen ende være.’ (Esajas 9:6, 7; 1 Mosebog 22:15-18; Salme 89:35-37) Men som der siges i Romerbrevet 16:25, blev selve indholdet af den hellige hemmelighed „fortiet i lange tider“.
Gåden løses
4. Hvordan begyndte den hellige hemmelighed at blive åbenbaret i år 29?
4 Endelig, efter fire tusind års forløb, begyndte lyset at bryde frem! Hvordan? Det skete da Johannes i år 29 døbte Jesus fra Nazaret i Jordanfloden og Guds stemme lød fra himmelen: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Her var omsider det lovede afkom! Den hellige hemmelighed var nu ved at blive åbenbaret i alle sine prægtige facetter, deriblandt spørgsmålet om gudhengivenhed.
5. Hvad er „gudhengivenhed“, og hvad udvirker den hos dem der ejer den?
5 Hvad forstår vi ved „gudhengivenhed“? I De Kristne Græske Skrifter forekommer udtrykket kun 17 gange, heraf 10 gange i Paulus’ to breve til Timoteus. I opslagsværket Hjælp til forståelse af Bibelen defineres „gudhengivenhed“ som „ærefrygt, tilbedelse og tjeneste rettet mod Gud, forbundet med loyalitet over for hans suveræne herredømme“. Ærefrygt udspringer af et hjerte der nærmer sig Gud i ærbødighed for hans kongelige højhed, hans evighed og hans storslåede skaberkraft, og i værdsættelse af de åndelige og materielle gaver han overøser taknemmelige mennesker med. Alle der viser sand gudhengivenhed kan af et oprigtigt hjerte sige som der står i Salme 104, vers 1: „Velsign Jehova, min sjæl. Jehova min Gud, du er såre stor. I værdighed og pragt har du klædt dig.“
6. (a) Hvordan adskiller de der tilbeder Jehova sig fra dem der kommer i kristenhedens kirker? (b) Hvad siger Paulus i Romerbrevet 11:33, 34, og hvilke spørgsmål rejser dette?
6 Vor hengivenhed for Gud må komme til udtryk i vore handlinger. På dette punkt adskiller de der tilbeder den sande Gud, Jehova, sig stærkt fra dem der kommer i kristenhedens hensygnende kirker. For mange mennesker er religion — hvis de da stadig bekender sig til en religion — blot en formssag, en kappe de tager på for at tage sig hellige ud selv om de lever ligesom man gør i den fordærvede verden der omgiver dem. De ved ikke engang hvem Gud er. Sådanne mennesker burde overveje Paulus’ ord i Apostelgerninger 17:23. Han sagde til athenerne der ærede en ukendt gud: „Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer.“ Om denne uforlignelige Gud udbryder Paulus i Romerbrevet 11:33, 34: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’“ Hvordan kan vi da lære Guds veje at kende? Det kan vi ved at sætte os ind i „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“. Hvordan gør vi det?
7. Hvad menes der med at „gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor“?
7 I Første Timoteusbrev, kapitel 3, skitserer Paulus hvad der kræves af de ansvarlige tjenere i Guds husstand, der i vers 15 beskrives som „den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“. Derefter tilføjer han i vers 16: „Denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor.“ Ja, den er meget stor, for Jehova sendte sin enestefødte søn til jorden for at åbenbare den — for at vise hvad gudhengivenhed dybest set indebærer, og for at understrege hvilken afgørende, central rolle denne egenskab spiller i sand tilbedelse. Vi får gudhengivenhedens hellige hemmelighed belyst ved at betragte Jesu livsløb på jorden. Alle der elsker Jehova må bygge deres tro og deres liv på Kristus, der satte eksemplet i at vise gudhengivenhed. Hvordan kastede Jesu livsløb lys over „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“?
Seks facetter
8. (a) Hvilke seks facetter af den hellige hemmelighed beskriver Paulus i Første Timoteusbrev 3:16? (b) Hvem er „han“ der blev gjort kendt?
8 Under inspiration besvarer Paulus vort spørgsmål. Her i Første Timoteusbrev 3:16 beskriver han seks facetter af den hellige hemmelighed, idet han siger: „Han [1] blev gjort kendt i kød, [2] blev erklæret retfærdig i ånd, [3] blev set af engle, [4] blev forkyndt blandt nationer, [5] blev troet i verden, [6] blev taget op i herlighed.“ Hvem er denne „han“ der blev gjort kendt? Det er tydeligt nok det lovede afkom, Jesus, der kom for at gøre Guds vilje. Han er hovedpersonen i den hellige hemmelighed og er den der gør den „stor“.
9. Hvorfor bør der ikke i Første Timoteusbrev 3:16 stå: „Gud blev gjort kendt i kød“?
9 De der går ind for treenighedslæren forsøger at tilsløre forståelsen af denne hellige hemmelighed ved at sige at den person der nævnes i Første Timoteusbrev 3:16, er Gud selv. De henviser her for eksempel til King James-oversættelsen, der siger: „Gud blev åbenbaret i kød.“ Men hvad siger de mest pålidelige græske håndskrifter? De bruger konsekvent stedordet „han“, i stedet for „Gud“. Tekstkritikerne er nu enige om at indføjelsen af ordet „Gud“ i dette skriftsted er en afskriverfejl. Derfor siger alle nyere oversættelser ligesom Ny Verden-oversættelsen: „Han blev gjort kendt i kød.“ Nej, det var ikke Gud selv der viste sig „i kød“. Det var hans elskede søn og første skabning, om hvem apostelen Johannes skrev: „Så blev Ordet kød og boede iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ — Johannes 1:14.
„Gjort kendt i kød“
10. (a) Hvordan blev den første facet af den hellige hemmelighed åbenbaret ved Jesu vanddåb? (b) Hvorfor blev Jesus „den sidste Adam“?
10 Ved Jesu dåb blev den første facet af den hellige hemmelighed åbenbaret: Jesus „blev gjort kendt i kød“ som Guds salvede søn. Jehova Gud havde overført sin søns liv fra himmelen til Marias moderskød, sådan at Jesus kunne blive født i kød som et fuldkomment menneske. Som det fremgår af Første Korintherbrev 15:45-47 blev Jesus derved den anden eller „sidste“ Adam, en fuldkommen menneskesjæl der svarede nøjagtigt til den første Adam. I hvilken hensigt? I Første Timoteusbrev 2:5, 6 omtales „den sidste Adam“ som „et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. På det juridiske grundlag der blev skabt ved at Jesus bragte sit fuldkomne menneskeliv som et offer, formidlede han den nye pagt, der blev indgået med de 144.000 som bliver medarvinger med ham i hans rige. — Åbenbaringen 14:1-3.
11. Hvem får også gavn af Jesu genløsningsoffer?
11 Ville andre også få gavn af Jesu offerdød? Ja, absolut! Der siges i Første Johannesbrev 2:2 at Jesus Kristus „er sonoffer for vore synder [det vil sige de salvede kristnes synder], og ikke blot for vore men også for hele verdens“. Værdien af Jesu genløsningsoffer kommer altså ikke blot de 144.000 salvede kristne til gode, men hele menneskehedens verden. „En stor skare“ som lever nu, og milliarder som vil blive oprejst fra gravene i det jordiske paradis, vil opnå evigt liv på grundlag af deres tro på Jesu genløsningsoffer. Som forudsagt i Åbenbaringen 7:9, 10, har de der udgør den store skare allerede nu vasket deres lange klæder og gjort dem hvide ved at vise tro på Lammets, Jesu Kristi, udgydte blod. De regnes retfærdige som Guds venner. Det er en glæde for dem at lære de forskellige facetter eller sider af den hellige hemmelighed at kende og at vise gudhengivenhed i overensstemmelse med Jesu eksempel.
Andre facetter
12. Hvordan blev Jesus „erklæret retfærdig i ånd“?
12 Hvordan forholder det sig med det næste punkt i Første Timoteusbrev 3:16? Vi læser at Jesus „blev erklæret retfærdig i ånd“. Hvordan gik det til? Det skete ved at Jehova oprejste sin trofaste, uangribelige søn fra de døde til liv på det åndelige plan. Dette var ensbetydende med at Gud erklærede Jesus fuldt retfærdig og værdig til at varetage større opgaver. Som det hedder i Romerbrevet 1:4, blev Jesus „efter helligheds ånd med kraft . . . fastslået at være Guds søn ved opstandelse fra de døde“. Apostelen Peter bekræfter dette idet han i sit første brev, kapitel 3, vers 18, siger: „Kristus døde jo én gang for alle for vore synders skyld, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud, idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden.“ Fører Jesu gudhengivne eksempel dig til Gud?
13. Hvem var de engle Jesus „blev set af“, og hvilket budskab forkyndte han for dem?
13 Som det tredje punkt i forbindelse med den hellige hemmelighed siger Paulus videre i Første Timoteusbrev 3:16 at Jesus „blev set af engle“. Hvem kan disse engle være? Om Jesus, som var „gjort levende i ånden“, skriver Peter i sit første brev, kapitel 3, vers 19 og 20: „I denne tilstand tog han også hen og forkyndte for ånderne der var i fængsel, dem som havde været ulydige dengang Guds tålmodighed ventede i Noas dage.“ Ifølge Judas 6 var disse ånder engle som „forlod deres egen bolig“ i himmelen. De iførte sig kødelige legemer for at kunne dyrke et uretmæssigt seksuelt samkvem med kvinder på jorden. Da vandfloden tvang dem til at vende tilbage til åndeverdenen, blev de kastet i Tartaros, en tilstand af dybeste fornedrelse. (2 Peter 2:4) Dér forkyndte den opstandne Jesus for dem. Var det et frelsesbudskab han forkyndte? Bestemt ikke! Han fordømte deres ondskab som det stik modsatte af gudhengivenhed. Enhver blandt Guds folk som i dag leger med kønslig umoralitet, bør give agt på den dom der blev forkyndt for disse engle!
14. Hvordan begyndte Jesus at blive „forkyndt blandt nationer“?
14 Det fjerde punkt i Første Timoteusbrev 3:16 er at Jesus „blev forkyndt blandt nationer“. Hvordan er dette blevet opfyldt? Jo, kort før Jesus blev arresteret, sagde han til apostlene: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger end disse, for jeg går til Faderen.“ (Johannes 14:12) Kort efter, på pinsedagen i år 33, udgød Jesus den hellige ånd over sine disciple, og den forbløffende nyhed om at ’Gud havde oprejst Jesus’, begyndte at blive forkyndt for jøderne. Senere tog også samaritanerne imod Guds ord og begyndte at modtage den hellige ånd. (Apostelgerninger 2:32; 8:14-17) I år 36 forkyndte Peter så for Kornelius og andre der var forsamlede i hans hus. Dermed begyndte den gode nyhed om Jesus at blive „forkyndt blandt nationer“, det vil sige blandt ikkejøder, og nogle af disse blev også salvet med hellig ånd.
15. Hvoraf fremgår det at de kristne i det første århundrede havde lært „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“ godt at kende?
15 Som nævnt i Apostelgerninger 12:24 ’havde Jehovas ord fortsat fremgang og udbredtes’. Apostelgerninger 17:6 fortæller at nogle modstandere i Nordgrækenland råbte — ligesom sandhedens modstandere i det land gør den dag i dag: „Disse mænd som har vendt op og ned på den beboede jord, er også her.“ Inden der var gået 30 år kunne Paulus skrive fra Rom at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Datidens kristne havde virkelig lært gudhengivenhedens hellige hemmelighed at kende. Og de drog konsekvensen af det de lærte og forkyndte nidkært! Lad os gøre det samme, nu da forkyndelsen af Riget nærmer sig sit højdepunkt!
16. Hvori bestod den femte facet af den hellige hemmelighed, og hvilken aktivitet fik den til at træde tydeligt frem?
16 Som et resultat af den forkyndelse der blev udført i det første århundrede, trådte den femte facet af den hellige hemmelighed som nævnes i Første Timoteusbrev 3:16, tydeligt frem. Jesus „blev troet i verden“. Dette var et resultat af nidkære missionærers kristuslignende gudhengivenhed. Mænd som Paulus og Timoteus bragte for eksempel den gode nyhed til Lilleasien og Europa, måske endda helt til Spanien. Budskabet nåede også til Østafrika og bredte sig dér som følge af den døbte ætiopers forkyndelse. Samtidig forkyndte Peter i Babylon.
17. Hvordan er det gået til at Jesus også i dag bliver troet i hele verden?
17 Hvordan ser det ud i dag? Siden 1919 har den salvede rest lagt en eksemplarisk gudhengivenhed for dagen. Disse salvede kristne har bygget solidt på den troens grundvold der blev lagt af Jesus. Desuden har de især siden 1935 været i færd med at indsamle en stor skare hvis medlemmer glæder sig over udsigten til at komme igennem den store trængsel og opnå evigt liv på en paradisisk jord. (Åbenbaringen 7:9, 14) Ja, den gode nyhed i forbindelse med Jesus bliver nu troet i hele verden. Over 3.700.000 gudhengivne vidner for Jehova forkynder og har fremgang overalt på jorden!
18. Hvordan blev Jesus „taget op i herlighed“?
18 Den sjette og sidste facet af den hellige hemmelighed der nævnes er at Jesus „blev taget op i herlighed“. I 40 dage efter at Jesus var blevet „gjort levende i ånden“, viste han sig for sine disciple i kødelige legemer og talte med dem „om de ting der vedrører Guds rige“. Derefter steg han til himmelen. (Apostelgerninger 1:3, 6-9) Dermed blev hans bøn i Johannes 17:1-5 besvaret: „Fader, . . . herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig . . . Jeg har herliggjort dig på jorden . . . Så herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.“
19. Hvordan kan vi forestille os at stemningen i himmelen har været da Jesus vendte tilbage?
19 Hvilken glæde må der ikke have været i himmelen da Jesus vendte tilbage! Langt tidligere, da Jehova grundlagde jorden, havde der også været glæde i himmelen. For der siges om gudssønnerne at ’de alle brød ud i hyldestråb’. (Job 38:7) De himmelske hærskarer af engle må derfor have jublet endnu mere da den loyale forkæmper for Jehovas suverænitet atter var iblandt dem!
20. Hvorfor har Jesus fået et højt ophøjet navn, og hvad gjorde han i den forbindelse mens han var på jorden?
20 I Hebræerbrevet, kapitel 1, vers 3 og 4, siger Paulus om den sejrende Jesus: „Efter at han havde skaffet renselse for vore synder har han sat sig ved Majestætens højre hånd i det høje. Han er blevet så meget større end englene som han har arvet et navn der er ypperligere end deres.“ Jesus Kristus, Guds søn, fik dette navn fordi han havde sejret over uretfærdigheden. Han havde virkelig været gudhengivenhedens banebryder på jorden, og havde dermed sat eksemplet for alle andre som vil opnå evigt liv. Ved at han blev ophøjet til Guds højre hånd i himmelen, blev „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“ åbenbaret i alle sine facetter.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er „gudhengivenhed“?
◻ Hvordan blev Jesus „gjort kendt i kød“ og derefter „erklæret retfærdig i ånd“?
◻ Hvem var de engle Jesus viste sig for, og hvilket budskab forkyndte han for dem?
◻ Hvordan er Kristus „blevet forkyndt blandt nationer“ og „troet i verden“?
◻ Hvornår blev Jesus „taget op i herlighed“, og hvilket eksempel havde han sat forinden?