Spørgsmål fra læserne

■ Hvorfor gengiver Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter Andet Petersbrev 1:19 på en anden måde end andre bibeloversættelser?

Apostelen Peter understregede værdien af Guds inspirerede ord med følgende udtalelse: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ — 2 Peter 1:19.

Bemærk at passagen „som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op“, er isoleret fra det øvrige med tankestreger. De fleste bibeloversættelser gør ikke dette.

For eksempel gengiver Seidelin-oversættelsen den sidste del af skriftstedet på følgende måde: „. . . der skinner på et skummelt sted, indtil dagen gryr, og morgenstjernen står op i jeres hjerte.“ Når skriftstedet bliver gengivet på denne måde får man den opfattelse at morgenstjernen står op i de troendes hjerter, som om de oplever en form for åndelig oplysning.

Men helt tilbage på Moses’ tid blev der peget på at der ville ’fremtræde en stjerne fra Jakob’. (4 Mosebog 24:17; jævnfør Salme 89:34-37.) Jesus siger selv at han er „Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne“. — Åbenbaringen 22:16.

At denne „morgenstjerne“ eller „dagstjerne“ er Jesus, passer udmærket med sammenhængen i det Peter skrev. Han havde netop henvist til det syn af forklarelsen på bjerget som han havde haft omkring 30 år tidligere. (Mattæus 16:28–17:9) Dette strålende syn pegede frem til den tid da Jesus ville „komme i sit rige“, eller blive herliggjort i Rigets magt. Det Peter havde set, understregede værdien af Guds ord. Kristne i dag bør på samme måde give agt på det profetiske ord.

Skønt menneskers hjerter i almindelighed var — og stadig er — i mørke, behøver dette ikke at være tilfældet med sande kristne. Det er som om de har en lampe der skinner på et sted der ellers ville være mørkt, nemlig på deres hjerter. Peter vidste at kristne, ved at være opmærksomme på Guds oplysende profetiske ord, kunne holde sig vågne og oplyste indtil en ny dag brød frem. Det ville være det tidspunkt da ’dagstjernen’, eller „den strålende morgenstjerne“, begyndte at herske i Rigets magt.

Det er interessant at se hvad E. W. Bullinger i sin tid skrev om Andet Petersbrev 1:19: „Det er tydeligt at der her må indføjes en parentes, for det er profetien der er lyset som skinner; og Kristus og hans komme er dagstjernen og daggryet. Meningen er afgjort ikke at vi først skal give agt på det profetiske ord når Kristus åbenbares i vore hjerter! Nej, vi skal derimod i vore hjerter give agt på det profetiske ord indtil det opfyldes med Kristi komme — han som står op som ’en morgenstjerne’.“ — Figures of Speech Used in the Bible, 1898.

I overensstemmelse hermed sætter flere bibeloversættelser en parentes i Andet Petersbrev 1:19.a Ny Verden-oversættelsen følger ordstillingen i den græske grundtekst, men ved hjælp af tankestregen adskiller den ordene „som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op“, fra det profetiske ord som de kristne skulle give agt på ’i deres hjerter’.

[Fodnote]