Dødehavsrullerne — det dyrebare fund

OMKRING 24 kilometer sydøst for Jerusalem ligger Wadi En-Nar, en udtørret regnflodsdal som mod øst strækker sig ned til Det Døde Hav. Bag kystsletten rejser der sig en forreven bjergkam. På kystsletten, hvor efterårets varme dage afløses af kolde nætter, vogter Ta‘amireh-beduinerne deres gede- og fåreflokke.

I 1947 kastede en ung beduinhyrde som vogtede sine hjorde, en sten op mod en lille spalte i den porøse klippeside. Han blev forskrækket af den lyd det gav. Det lød som en lerkrukke der blev slået i stykker. Bange løb han bort, men to dage senere vendte han tilbage og klatrede omkring hundrede meter højere op for at komme ind gennem et større hul i klippen. Da hans øjne havde vænnet sig til mørket, så han ti høje krukker stå langs hulens vægge samt en mængde potteskår mellem nedfaldne klippestykker spredt ud over hulens gulv.

De fleste af krukkerne var tomme, men én af dem indeholdt tre skriftruller, hvoraf de to var viklet ind i klæde. Han tog disse håndskrifter med til beduinlejren, hvor de i cirka en måned hang i en pose på en teltpæl. Senere tog nogle beduiner rullerne med til Betlehem for at se hvor meget de kunne få for dem. De blev uden videre afvist ved et kloster med den besked at rullerne var værdiløse. En handelsmand påstod at håndskrifterne var uden arkæologisk værdi; og han tænkte ved sig selv at de nok var blevet stjålet fra en jødisk synagoge. Men han tog fejl. Med en syrisk skomager som mellemmand blev skriftrullernes værdi omsider fastslået, og kort tid efter fik man også andre håndskrifter vurderet.

Nogle af disse gamle skrifter gav en helt ny viden om jødiske trossamfund på Kristi tid. Men det var et bibelhåndskrift af Esajas’ profeti som især begejstrede verden. Hvorfor?

Den store skat

Den nyopdagede Esajasrulle var oprindelig omkring 7,5 meter lang. Den bestod af 17 ark af omhyggeligt forarbejdet dyreskind af næsten lige så god kvalitet som pergament. Arkene var inddelt i 54 kolonner med gennemsnitlig 30 linjer i hver. På disse fuldstændig lige linjer havde en dygtig afskriver nedfældet teksten og inddelt den i paragraffer. — Se billedet.

Rullen, som ikke var viklet omkring stokke, var meget mørkere midtpå, hvor mange hænder havde holdt den under læsningen. Den var slidt, men dygtigt repareret og forstærket. At rullen var i så fin stand skyldtes at den havde ligget i en omhyggeligt forseglet krukke. Hvilken værdi har dette håndskrift for bibelforskere, ja for alle mennesker?

Bibelhåndskriftet er omkring tusind år ældre end noget andet kendt eksemplar af profeten Esajas’ Bog, men indholdet er stort set som man hidtil havde kendt det. Professor Millar Burrows, der stod for den tekst som blev offentliggjort i 1950, har sagt: „Esajasteksten i dette håndskrift er — trods betydelige forskelle i stavemåde og grammatik samt mange tekstvarianter af større eller mindre interesse og betydning — i alt væsentligt identisk med den [hebraiske] masoretiske tekst, som stammer fra et betydeligt senere tidspunkt.“a Det er også bemærkelsesværdigt at håndskriftet konsekvent anvender tetragrammet יהוה, Guds hellige navn, Jehova, på hebraisk.

Andre værdifulde håndskrifter

Guds navn forekommer også i andre håndskrifter fra den samme hule, som nu kaldes hule 1. I en kommentar til Habakkuks Bog forekommer tetragrammet fire gange med gammelhebraiske bogstaver, hvilket er en ældre skriftform der adskiller sig en hel del fra den mere kendte hebraiske kvadratskrift. — Se Habakkuk 1:9, NW, fodnote i studieudgaven.

Hulen indeholdt desuden dele af en anden Esajasrulle, samt nogle skindfragmenter af Daniels Bog. I et af disse skiftes der fra hebraisk til aramaisk i Daniel 2:4, ligesom i håndskrifter der er tusind år yngre.

Mindre dele af de velbevarede ruller er i dag udstillet i Jerusalem på det museum der kaldes Bogens Tempel. Dette museum ligger under jorden, hvilket giver de besøgende fornemmelsen af at gå ind i en hule. Den øverste del af museet har form som låget på den lerkrukke hvori Esajasrullen blev fundet. Man kan dog kun få en faksimile af dette håndskrift at se. Det kostbare originalmanuskript opbevares forsvarligt i et nærliggende rum.

[Fodnote]

[Kildeangivelser på side 10]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

Med tilladelse af British Museum

[Kildeangivelse på side 11]

Israel Antiquities Authority; Bogens Helligdom, Israelmuseet; D. Samuel and Jeanne H. Gottesman Center for Biblical Manuscripts