Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w91 1/5 s. 30-31
  • Velkommen til områdestævnet „Venner af frihed“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Velkommen til områdestævnet „Venner af frihed“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Lignende materiale
  • Forfejl ikke hensigten med vor gudgivne frihed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • Tjen Jehova – den Gud der giver frihed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2018
  • Frihed under tryghed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1952
  • Til stævne med venner af gudgiven frihed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
w91 1/5 s. 30-31

Velkommen til områdestævnet „Venner af frihed“

FRIHED! Hvor lyder det ord tiltalende! Ingen bryder sig om at være fange eller træl. Og i de senere år er der gjort en hidtil uset bestræbelse for at indføre den politiske frihed mange længes efter.

Hvor ønskværdig politisk frihed end er, findes der en frihed som er langt vigtigere og langt mere ønskværdig. Det er den frihed Jesus Kristus, Guds søn, omtalte da han til sine disciple sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:31, 32) Det betyder frihed for falsk religion, frihed for menneskefrygt, frihed for urene laster, og meget mere.

Det er denne frihed der har givet navn til temaet for Jehovas Vidners områdestævne 1991, „Venner af frihed“, som vil blive afholdt verden over fra og med i sommer. Guds folk har kunnet glæde sig over stadig større frihed i deres rene tilbedelse siden 1919, da myndighederne hævede de begrænsninger de havde pålagt dem der førte an blandt dette folk.

Meget passende har emnet frihed været i fokus ved de teokratiske stævner gennem årene, for eksempel ved „’Den frie Nations’ teokratiske Stævne“ og stævnet „Guds frie sønner“. Emnet frihed er også blevet grundigt belyst i publikationer som „Sandheden skal frigøre jer“ og Evigt liv — i Guds børns frihed.

Jehovas tjeneres gudgivne frihed skal ikke udelukkende glæde og behage dem selv. I Galaterbrevet 5:13 læser vi: „I blev jo kaldet til frihed, brødre; blot må I ikke bruge friheden som en anledning for kødet, men vær ved kærlighed trælle for hinanden.“ Områdestævnet „Venner af frihed“ vil gøre os opmærksomme på formålet med vor frihed og sætte os i stand til at bevare denne dyrebare skat. Vi vil samtidig lære hvordan vi gør bedst mulig brug af den.

Første stævnedag indledes klokken 10.20 med et musikprogram der vil sætte os i den rette stemning til at indtage den åndelige føde der venter os. Denne dags tema er „Vi kender sandheden der frigør“, som er bygget over Johannes 8:32. Formiddagen vil byde på ordstyrerens velkomsttale og et foredrag over stævnets tema. Det har titlen: „Lad os bruge vor frihed efter Guds hensigt“ og vil rette søgelyset mod forskellen på Jehovas absolutte frihed og den relative frihed han skænker os. Det vil også tilskynde os til at benytte vor frihed bedst muligt. Eftermiddagsprogrammet vil behandle forskellige sider af vor frihed og vor tjeneste; det slutter med skuespillet: Brug din frihed til at fremme den sande tilbedelse.

Anden stævnedags tema er „Lad os stå fast i vor gudgivne frihed“ og er hentet fra Galaterbrevet 5:1. Om formiddagen vil et symposium vise hvordan familiens enkelte medlemmer kan nyde gudgiven frihed inden for familiekredsen. De der har forberedt sig til dåb vil især sætte pris på det foredrag der handler om hvordan man opnår frihed gennem indvielse og dåb. Og om eftermiddagen vil man blandt andet drøfte om ægteskabet er nøglen til lykken eller ej. Desuden vil et symposium behandle de forskellige sider af frihed, og så følger et foredrag om Guds Hovedformidler af frihed og evigt liv.

Sidste stævnedags tema er bygget over Andet Korintherbrev 3:17 og lyder: „Lad os bruge vor frihed i harmoni med Guds ånd.“ Programmet omfatter et meget interessant symposium over Jesu lignelse i Mattæus 13:47-50; det vil vise hvordan Jehovas vidner tjener som menneskefiskere. Det offentlige foredrag om eftermiddagen har titlen „Sand frihed i Guds nye verden“. Som noget nyt ved områdestævnet følger derefter en opsummering af den pågældende uges pensum af Vagttårnet. Programmet vil slutte med Bibelens formaning til at vi alle gør fremskridt med hensyn til at bruge vor gudgivne frihed godt i vor adfærd og forkyndelse.

Til alle venner af frihed siger vi med salmisten David: „Smag og se at Jehova er god.“ (Salme 34:8) Sky ingen anstrengelse for at komme til dette stævne. Gør dit yderste for at være til stede fra det indledende programafsnit den første dag til det afsluttende foredrag den sidste. Hvis du møder op med en sund åndelig appetit, i fuld erkendelse af dit åndelige behov, vil du være virkelig lykkelig! (Mattæus 5:3) Og lad os ikke glemme princippet: „Den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ Dette gælder ikke alene de anstrengelser vi gør os for at komme, men også vore bestræbelser for at lytte opmærksomt til programmet og for begejstret at tage del i den frivillige tjeneste under stævnet. — 2 Korinther 9:6.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del