Undersøg facetterne i Guds uvurderlige diamant — Bibelen
I 1867 iagttog en sydafrikansk landmand ved navn Schalk van Niekerk nogle børn som legede med sten. En meget skinnende og smuk sten fangede hans blik. „Hvis du kan lide den, så er det din,“ sagde børnenes moder. Van Niekerk sendte stenen til undersøgelse hos en mineralog. Uden at vide af det, havde børnene leget med en stor diamant, som dengang havde en værdi af 500 engelske pund!
Måske er også du i besiddelse af en uvurderlig diamant uden at du ved af det. Mange har for eksempel en bibel, eftersom det er den bog i verden der har opnået den største udbredelse. (Den foreligger helt eller delvis på over 1900 sprog.) Men alligevel har kun et fåtal læst Bibelen, og de fleste ved derfor kun lidt, om overhovedet noget, om dens indhold.
Bibelen hævder at være „inspireret af Gud“, at være Guds ord. (2 Timoteus 3:16; jævnfør Første Thessalonikerbrev 2:13.) Bibelen er menneskets dyrebareste eje. Takket være denne bog kan vi lære at få det bedste ud af livet nu, og hvad der er endnu vigtigere, hvordan vi kan opnå evigt liv! (Johannes 17:3, 17) Kunne der tænkes noget mere værdifuldt end dette?
Man må imidlertid være godt kendt med Bibelen for at kunne værdsætte alle dens facetter. Ved første øjekast forekommer dette måske ret uoverskueligt, eftersom den består af 66 forskellige bøger. Hvad handler disse bøger om? Er der nogen årsag til at bøgerne forekommer i en bestemt rækkefølge, eller er det tilfældigt? Hvordan kan man finde bestemte passager i Bibelen?
Det er en udfordring at sætte sig godt ind i Bibelen. Men ligesom en ædelsten er Bibelen præget af symmetri og orden. Dette vil fremgå af følgende korte oversigt over indholdet.
De Hebraiske Skrifter peger mod Kristus
Bibelen bliver almindeligvis delt op i „Det Gamle Testamente“ og „Det Nye Testamente“. Men dette er misvisende benævnelser, da de giver indtryk af at „Det Gamle Testamente“ er forældet og uden særlig værdi. Et mere passende navn for denne del af Bibelen er De Hebraiske Skrifter, eftersom størsteparten af denne del oprindelig blev skrevet på hebraisk. „Det Nye Testamente“ blev i det første århundrede efter vor tidsregning skrevet på græsk, og bliver derfor mere rammende kaldt De Kristne Græske Skrifter.
Den første bog i Bibelen, Første Mosebog, begynder med det der skete for årmilliarder siden, da Gud skabte himmelen og jorden og senere begyndte at berede jorden til bolig for menneskene. De to første mennesker bliver skabt fuldkomne, men de vælger syndens vej, hvilket får tragiske konsekvenser for deres afkom. Ligesom en diamant funkler i dæmpet belysning, giver Bibelen et strålende håb for den faldne menneskehed: der skulle fremstå et „afkom“ som til sidst vil gøre ende på syndens og dødens virkninger. (1 Mosebog 3:15) Hvem er dette afkom? Første Mosebog viser i hvilken slægt dette afkom skulle fremstå, idet den retter opmærksomheden mod nogle af de personer som udgør afkommets trofaste forfædre, for eksempel Abraham, Isak og Jakob.
Anden Mosebog beskriver derefter Moses’ fødsel. Moses er på mange måder et billede på det lovede afkom. Efter de ti plager bliver Israel på storslået vis udfriet fra Ægypten og godkendt som Guds udvalgte nation ved Sinaj Bjerg. Tredje Mosebog redegør for Guds anordninger for det levitiske præsteskab i Israel. Fjerde Mosebog beretter om en folketælling blandt israelitterne og om forskellige begivenheder som finder sted mens de opholder sig i ørkenen. I Femte Mosebog står Israel over for at skulle indtage det forjættede land, og Moses giver sine sidste tilskyndelser til folket. I sin tale henviser Moses til det lovede afkom og opfordrer indtrængende nationen til at lytte til ’den profet som Gud vil oprejse’. — 5 Mosebog 18:15.
Efter Mosebøgerne følger de historiske bøger, som stort set forekommer i kronologisk orden. I Josuas Bog beskrives erobringen og opdelingen af det forjættede land. I Dommerbogen gengives de følgende års dramatiske begivenheder da Israel bliver styret af en række dommere. Ruts Bog handler om en gudfrygtig kvinde der lever i dommertiden og som får den forret at blive stammoder til Jesus Kristus.
Men dommernes regeringstid bliver bragt til ophør. I Første Samuelsbog berettes om Sauls, Israels første konges, tragiske styre, sådan som profeten Samuel oplever det. Anden Samuelsbog beskriver Sauls efterfølger Davids vellykkede regeringstid. Efter Salomons glorværdige regeringsperiode føres vi i Første og Anden Kongebog i år 607 f.v.t. til Babylon, hvor Israels nation sørgeligt nok er i landflygtighed. Denne historieberetning sammenfattes i Første og Anden Krønikebog med det gode overblik som den hjemvendte nation fra landflygtigheden er i besiddelse af. Endelig hører vi i Ezras, Nehemias og Esters Bog om hvordan israelitterne bliver ført tilbage til deres hjemland og lidt om deres senere historie.
Herefter følger de poetiske bøger, der indeholder noget af den smukkeste poesi der nogen sinde er skrevet. Jobs Bog giver en gribende skildring af hvad det vil sige at være uangribelig under lidelse og viser hvordan denne egenskab belønnes. Salmernes Bog indeholder lovsange til Jehova og bønner om hjælp og barmhjertighed. Denne bog har trøstet utallige tjenere for Gud. Salmerne indeholder desuden talrige profetier som giver os yderligere oplysninger om den kommende Messias. Ved hjælp af fyndige ordsprog kaster Ordsprogene og Prædikerens Bog lys over nogle facetter af den guddommelige visdom, mens Salomons Højsang er en ypperlig kærlighedspoesi med dyb profetisk betydning.
De næste 17 bøger — fra Esajas’ til Malakias’ Bog — er hovedsagelig profetiske. Alle disse bøger, undtagen Klagesangene, bærer forfatterens navn. Mange af profetierne har allerede fået deres bemærkelsesværdige opfyldelse. De peger også frem til begivenheder som når deres klimaks i dag og i den nærmeste fremtid.
De Hebraiske Skrifter er således forbløffende afvekslende i stil og indhold. Og alligevel har alle bøgerne et fælles tema. Profetierne, slægtshistorien og de dramatiske begivenheder funkler af praktisk visdom og profetisk betydning.
De Kristne Græske Skrifter — afkommet fremstår
Fire tusind år er forløbet siden mennesket valgte syndens vej. På den jordiske skueplads fremstår nu pludselig det længe ventede afkom — Messias, Jesus! I fire forskellige bøger som supplerer hinanden skildrer De Kristne Græske Skrifter den tjeneste som denne nøglefigur i menneskehedens historie udførte. Disse fire beretninger blev skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes og kaldes for evangelierne.
Disse fire evangelieberetninger har meget stor værdi for kristne. Heri berettes om Jesu forbløffende mirakler, hans udtryksfulde lignelser, Bjergprædikenen, hans eksempel i ydmyghed, hans medfølelse og ubetingede lydighed mod sin Fader, hans kærlighed til sine „får“ og endelig hans offerdød og storslåede opstandelse. En nærmere undersøgelse af evangelierne vil hjælpe os til at opdyrke dyb kærlighed til Guds søn. Desuden drages vi nærmere til ham som udsendte Kristus — Jehova Gud. Det er afgjort værd at læse disse beretninger igen og igen.
Bogen Apostelgerninger tager tråden op fra evangelierne og beretter udførligt om den kristne menigheds første år, fra pinsen år 33 til Paulus’ fangenskab i Rom i år 61. I denne bog læser vi om Stefanus der blev den første kristne martyr, om omvendelsen af Saulus (der senere blev apostelen Paulus), om de første hedninger der kommer til troen og om Paulus’ spændende missionsrejser. Disse beretninger er både gribende og trosstyrkende.
Derefter følger 21 breve eller epistler. De første 14 er affattet af Paulus og har fået navn efter de menigheder eller kristne enkeltpersoner som brevene er stilet til. De øvrige syv breve bærer forfatternes navne, nemlig Jakob, Peter, Johannes og Judas. Alle disse breve indeholder et væld af kærlige formaninger og opmuntringer! Der bliver gjort rede for lærepunkter og for profetiers opfyldelse. Brevene hjælper kristne til at holde sig adskilt fra de ugudelige forhold der omgiver dem, og understreger nødvendigheden af at opdyrke broderkærlighed og andre gudgivne egenskaber. De sætter rettesnoren for hvordan menigheden skal organiseres under ledelse af åndelige ældste.
De Græske Skrifter slutter ligesom De Hebraiske Skrifter i profetiske toner. Åbenbaringens Bog, der er skrevet af apostelen Johannes omkring år 96, samler trådene i profetierne og fremhæver Bibelens hovedtema — helligelsen af Jehovas navn ved hans messianske rige. I en række syner gives der en malende skildring af ødelæggelsen af de religiøse, militære og politiske systemer i Satans fordærvede verden. Disse systemer vil blive erstattet af Kristi regeringsby, som vil koncentrere sig om styringen af jordiske anliggender. Under dette riges styre vil Gud ’tørre hver tåre af menneskers øjne, og døden skal ikke være mere’. — Åbenbaringen 21:4.
Er der nogen tvivl tilbage om at Bibelen er en fuldendt diamant der reflekterer guddommeligt lys? Hvis du ikke har læst hele Bibelen, hvorfor så ikke begynde nu? Du vil blive tiltalt af dens symmetri, oplyst af dens stråleglans, fascineret af dens skønhed og betaget af dens budskab. Ja, det er en „fuldkommen foræring . . . fra himmellysenes Fader“. — Jakob 1:17.
[Oversigt på side 28, 29]
FORTEGNELSE OVER BIBELENS BØGER
Med angivelse af bogens skribent, stedet for affattelsen, tidspunktet for dens fuldførelse, og det tidsrum den omspænder.
Nogle skribent- og stednavne er usikre. Mange årstal er kun tilnærmelsesvise. Forkortelser: „c.“ for „cirka“, „e.“ for „efter“, og „f.“ for „før“.
DE HEBRAISKE SKRIFTER (F.V.T.)
Bog: 1 Mosebog
Skribent(er): Moses
Sted for affattelsen: Ørkenen
Tidspunkt fuldført: 1513
Omspænder: „I begyndelsen“ til 1657
Bog: 2 Mosebog
Skribent(er): Moses
Sted for affattelsen: Ørkenen
Tidspunkt fuldført: 1512
Omspænder: 1657-1512
Bog: 3 Mosebog
Skribent(er): Moses
Sted for affattelsen: Ørkenen
Tidspunkt fuldført: 1512
Omspænder: 1 måned (1512)
Bog: 4 Mosebog
Skribent(er): Moses
Sted for affattelsen: Ørkenen/Moabs sletter
Tidspunkt fuldført: 1473
Omspænder: 1512-1473
Bog: 5 Mosebog
Skribent(er): Moses
Sted for affattelsen: Moabs sletter
Tidspunkt fuldført: 1473
Omspænder: 2 måneder (1473)
Bog: Josua
Skribent(er): Josua
Sted for affattelsen: Kana’an
Tidspunkt fuldført: c.1450
Omspænder: 1473-c.1450
Bog: Dommerbogen
Skribent(er): Samuel
Sted for affattelsen: Israel
Tidspunkt fuldført: c.1100
Omspænder: c.1450-c.1120
Bog: Rut
Skribent(er): Samuel
Sted for affattelsen: Israel
Tidspunkt fuldført: c.1090
Omspænder: 11 år af dommertiden
Bog: 1 Samuelsbog
Skribent(er): Samuel; Gad; Natan
Sted for affattelsen: Israel
Tidspunkt fuldført: c.1078
Omspænder: c.1180-1078
Bog: 2 Samuelsbog
Skribent(er): Gad; Natan
Sted for affattelsen: Israel
Tidspunkt fuldført: c.1040
Omspænder: 1077-c.1040
Bog: 1 Kongebog
Skribent(er): Jeremias
Sted for affattelsen: Jerusalem/Juda
Tidspunkt fuldført: 580
Omspænder: c.1040-911
Bog: 2 Kongebog
Skribent(er): Jeremias
Sted for affattelsen: Jerusalem/Ægypten
Tidspunkt fuldført: 580
Omspænder: c.920-580
Bog: 1 Krønikebog
Skribent(er): Ezra
Sted for affattelsen: Jerusalem(?)
Tidspunkt fuldført: c.460
Omspænder: Efter 1 Krønikebog 9:44, 1077-1037
Bog: 2 Krønikebog
Skribent(er): Ezra
Sted for affattelsen: Jerusalem (?)
Tidspunkt fuldført: c.460
Omspænder: 1037-537
Bog: Ezra
Skribent(er): Ezra
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: c.460
Omspænder: 537-c.467
Bog: Nehemias
Skribent(er): Nehemias
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: e.443
Omspænder: 456-e.443
Bog: Ester
Skribent(er): Mordokaj
Sted for affattelsen: Susan, Elam
Tidspunkt fuldført: c.475
Omspænder: 493-c.475
Bog: Job
Skribent(er): Moses
Sted for affattelsen: Ørkenen
Tidspunkt fuldført: c.1473
Omspænder: Over 140 år mellem 1657 og 1473
Bog: Salmerne
Skribent(er): David og andre
Tidspunkt fuldført: c.460
Bog: Ordsprogene
Skribent(er): Salomon; Agur; Lemuel
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: c.717
Bog: Prædikeren
Skribent(er): Salomon
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: f.1000
Bog: Højsangen
Skribent(er): Salomon
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: c.1020
Bog: Esajas
Skribent(er): Esajas
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: e.732
Omspænder: c.778-e.732
Bog: Jeremias
Skribent(er): Jeremias
Sted for affattelsen: Juda/Ægypten
Tidspunkt fuldført: 580
Omspænder: 647-580
Bog: Klagesangene
Skribent(er): Jeremias
Sted for affattelsen: Nær Jerusalem
Tidspunkt fuldført: 607
Bog: Ezekiel
Skribent(er): Ezekiel
Sted for affattelsen: Babylon
Tidspunkt fuldført: c.591
Omspænder: 613-c.591
Bog: Daniel
Skribent(er): Daniel
Sted for affattelsen: Babylon
Tidspunkt fuldført: c.536
Omspænder: 618-c.536
Bog: Hoseas
Skribent(er): Hoseas
Sted for affattelsen: Samaria (området)
Tidspunkt fuldført: e.745
Omspænder: f.804-e.745
Bog: Joel
Skribent(er): Joel
Sted for affattelsen: Juda
Tidspunkt fuldført: c.820?
Bog: Amos
Skribent(er): Amos
Sted for affattelsen: Juda
Tidspunkt fuldført: c.804
Bog: Obadias
Skribent(er): Obadias
Tidspunkt fuldført: c.607
Bog: Jonas
Skribent(er): Jonas
Tidspunkt fuldført: c.844
Bog: Mika
Skribent(er): Mika
Sted for affattelsen: Juda
Tidspunkt fuldført: f.717
Omspænder: c.777-717
Bog: Nahum
Skribent(er): Nahum
Sted for affattelsen: Juda
Tidspunkt fuldført: f.632
Bog: Habakkuk
Skribent(er): Habakkuk
Sted for affattelsen: Juda
Tidspunkt fuldført: c.628(?)
Bog: Zefanias
Skribent(er): Zefanias
Sted for affattelsen: Juda
Tidspunkt fuldført: f.648
Bog: Haggaj
Skribent(er): Haggaj
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: 520
Omspænder: 112 dage (520)
Bog: Zakarias
Skribent(er): Zakarias
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: 518
Omspænder: 520-518
Bog: Malakias
Skribent(er): Malakias
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: e.443
DE GRÆSKE SKRIFTER (E.V.T.)
Bog: Mattæus
Skribent: Mattæus
Sted for affattelsen: Palæstina
Tidspunkt fuldført: c.41
Omspænder: 2 f.v.t.-33 e.v.t.
Bog: Markus
Skribent: Markus
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.60-65
Omspænder: 29-33 e.v.t.
Bog: Lukas
Skribent: Lukas
Sted for affattelsen: Cæsarea
Tidspunkt fuldført: c.56-58
Omspænder: 3 f.v.t.-33 e.v.t.
Bog: Johannes
Skribent: Apostelen Johannes
Sted for affattelsen: Efesus el. omegn
Tidspunkt fuldført: c.98
Omspænder: Efter prologen, 29-33 e.v.t.
Bog: Apostelgerninger
Skribent: Lukas
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.61
Omspænder: 33-c.61 e.v.t.
Bog: Romerbrevet
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Korinth
Tidspunkt fuldført: c.56
Bog: 1 Korintherbrev
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Efesus
Tidspunkt fuldført: c.55
Bog: 2 Korintherbrev
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Makedonien
Tidspunkt fuldført: c.55
Bog: Galaterbrevet
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Korinth el. Antiochia i Syrien
Tidspunkt fuldført: c.50-52
Bog: Efeserbrevet
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.60-61
Bog: Filipperbrevet
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.60-61
Bog: Kolossenserbrevet
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.60-61
Bog: 1 Thessalonikerbrev
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Korinth
Tidspunkt fuldført: c.50
Bog: 2 Thessalonikerbrev
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Korinth
Tidspunkt fuldført: c.51
Bog: 1 Timoteusbrev
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Makedonien
Tidspunkt fuldført: c.61-64
Bog: 2 Timoteusbrev
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.65
Bog: Titus
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Makedonien(?)
Tidspunkt fuldført: c.61-64
Bog: Filemon
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.60-61
Bog: Hebræerbrevet
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Rom
Tidspunkt fuldført: c.61
Bog: Jakob
Skribent: Jakob (Jesu broder)
Sted for affattelsen: Jerusalem
Tidspunkt fuldført: f.62
Bog: 1 Petersbrev
Skribent: Peter
Sted for affattelsen: Babylon
Tidspunkt fuldført: c.62-64
Bog: 2 Petersbrev
Skribent: Peter
Sted for affattelsen: Babylon(?)
Tidspunkt fuldført: c.64
Bog: 1 Johannesbrev
Skribent: Apostelen Johannes
Sted for affattelsen: Efesus eller omegn
Tidspunkt fuldført: c.98
Bog: 2 Johannesbrev
Skribent: Apostelen Johannes
Sted for affattelsen: Efesus eller omegn
Tidspunkt fuldført: c.98
Bog: 3 Johannesbrev
Skribent: Apostelen Johannes
Sted for affattelsen: Efesus eller omegn
Tidspunkt fuldført: c.98
Bog: Judas
Skribent: Judas (Jesu broder)
Sted for affattelsen: Palæstina(?)
Tidspunkt fuldført: c.65
Bog: Åbenbaringen
Skribent: Apostelen Johannes
Sted for affattelsen: Patmos
Tidspunkt fuldført: c.96