Vær stærkt optaget af den gode nyhed
APOSTELEN PAULUS befandt sig i en situation som ikke er helt uvant for heltidstjenere blandt Jehovas vidner — han havde småt med midler. I Korinth tog han derfor det ringe teltmagerfag op som han havde lært i sine unge år. Arbejdet var hårdt, og nogle gange har han sikkert revet sine hænder til blods under arbejdet med den grove teltdug. Paulus kunne knap tjene til dagen og vejen, men han var tilfreds, for når han var færdig med dagens dont, lagde han teltmagerværktøjet til side og gik i gang med den gerning han først og fremmest var kommet til Korinth for at udføre — forkyndelsen af den gode nyhed! — Filipperne 4:11, 12.
På sabbatten tog Paulus hen i synagogen. Han mødte ganske vist sine første korinthiske tilhørere „i svaghed og i frygt og med megen bæven“. (1 Korinther 2:1, 3) Men eftersom nogle lyttede til hans budskab fortsatte han med at ’holde foredrag i synagogen hver sabbat og arbejdede på at overbevise både jøder og grækere’. — Apostelgerninger 18:1-4.
En overgang kunne Paulus kun forkynde på deltid. Men så kom Silas og Timoteus ned fra Makedonien med et gavmildt bidrag som ’rigeligt afhjalp hans mangel’. (2 Korinther 11:9; Filipperne 4:15) Det opmuntrede ham også at høre at brødrene i Thessalonika stod fast trods forfølgelse. — 1 Thessaloniker 3:6.
Hvordan reagerede Paulus? „Paulus [var] stærkt optaget af ordet, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd for jøderne om at Jesus var Messias.“ (Apostelgerninger 18:5) Nu da Paulus ikke længere havde økonomiske problemer at slås med, tilbragte han på ny al sin tid i forkyndelsen. Begejstret tog han straks igen denne gerning op, og forkyndte ikke alene for jøderne men tog sig også tid til at skrive sit første inspirerede brev — brevet til thessalonikerne.
Et forbillede for os i dag
Beretningen om Paulus’ flittige virksomhed i Korinth er blevet bevaret for at tilskynde alle kristne til at være stærkt optaget af den gode nyhed. Paulus erkendte at Herren Jesus selv havde givet sine disciple den store ære at tjene som „verdens lys“. De skulle ikke skjule lyset, for Jesus sagde: „I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:14-16) De måtte altså have en fuld andel i det forkyndelsesarbejde som Jesus havde forudsagt skulle finde sted. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Apostelgerninger 1:6-8) Den kristne menigheds hovedopgave var at udbrede den gode nyhed om Riget.
De første kristne tog ligesom Paulus dette forkynderhverv alvorligt. Da Guds fjender troede at de havde slukket det sande lys ved brutalt at slå „livets hovedformidler“ ihjel, fortsatte hans disciple derfor med at være verdens lys og forkynde energisk. (Apostelgerninger 3:15) Selv forfølgelse kunne ikke standse dem. Den bibelske beretning fortæller: „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:42) Intet kunne holde dem tilbage!
I nyere tid har kristne ligeledes været travlt optaget af vidnegerningen. I slutningen af det 19. århundrede begyndte samvittighedsfulde kristne der studerede Guds ord at indse behovet for at dele Bibelens sandheder med andre. Vagttårnsselskabet — der i dag har opnået internationalt format — blev indregistreret i 1884. Bibelstudenterne, der siden 1931 har været kendt under navnet Jehovas Vidner, har bogstaveligt talt fyldt jorden med kundskaben om Guds ord. Som følge af deres intense virksomhed findes der i dag en stor hær på mere end fire millioner forkyndere! Og dette antal vil uden tvivl fortsætte med at vokse under Jehovas ledelse. — Esajas 60:22.
Gør du din del?
Jesus sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ (Mattæus 9:37, 38) I 1990 overværede næsten ti millioner mennesker højtiden til minde om Kristi død. Dette varsler godt for en større høst på verdensplan! Men når vi glæder os over den forøgede vækst, bør vi hver især spørge os selv: ’Hvor stor en andel har jeg i dette vældige arbejde? Tager jeg regelmæssigt del i det — hver uge hvis jeg overhovedet kan?’
Ældste bør føre an i dette arbejde og være „eksempler for hjorden“. (1 Peter 5:3) De fleste ældste har ganske vist et verdsligt arbejde. Men det havde Paulus også mens han opholdt sig i Korinth. Alligevel kunne han afse tid til regelmæssigt at tage del i forkyndelsen. Mange ældste i dag er ligeledes flittigt optaget af åndelige aktiviteter i weekenden. Dette virker meget tilskyndende på alle i menigheden. I måneder med en særlig indsats er flertallet af forkynderne i nogle menigheder med i pionertjenesten. Hvorfor? Fordi de ældste går foran i forkyndelsen og i organiseringen af tjenesten.
Menighedstjenere kan også foregå sine medkristne med et godt eksempel ved regelmæssigt at deltage i tjenesten på arbejdsmarken. Husk at ifølge Bibelen bør menighedstjenere være ’alvorlige og tjene på en god måde’. (1 Timoteus 3:8, 13) Trofasthed i forkyndelsen er afgørende for om man er kvalificeret til at tjene som ældste eller menighedstjener. — Titus 1:8, 9.
Ligesom Paulus kan nogle skære ned på deres verdslige arbejde og blive pionerer. Antallet af almindelige pionerer, hjælpepionerer og specialpionerer er i løbet af de sidste ti år steget fra 137.861 til 536.508 i 1990. Dette har kun kunnet lade sig gøre fordi arbejdet har Jehovas velsignelse og godkendelse. Pionerer bør dog sørge for at udnytte tiden klogt og ikke kun tænke i timer. Er I der er pionerer velforberedte og effektive i tjenesten? Stræber I hele tiden efter at gøre fremskridt så jeres tjeneste kan bære god frugt?
Velsignelserne ved en afbalanceret tjeneste
Værdsætter du de livsvigtige oplysninger som hver måned bringes i Vågn op! og Vagttårnet? Det gør du uden tvivl. Har dette tilskyndet dig til at være med til at sprede disse blade? En søster i Botswana følte denne tilskyndelse. Hun havde tidligere været modstander af sandheden, men hendes mand læste højt for hende af bladene. Efterhånden ændrede hun indstilling og blev en forkynder. Selv om hun er analfabet, er hun god til at sprede blade. Hun siger blot: „Jeg kan ikke læse bladene, men min mand læser dem for mig. Jeg holder meget af dem, og det er jeg sikker på at De også vil gøre.“
Hvorfor ikke have en ugentlig andel i dette livredningsarbejde? Så snart du er åndeligt kvalificeret til det, vil den kristne menighed med glæde hjælpe dig i gang. Forkyndelse er dog andet og mere end at sprede blade. Alle der er stærkt optaget af den gode nyhed forsøger at have en afbalanceret tjeneste. De ønsker også at gøre brug af andet studiemateriale. Vagttårnsselskabet udgiver for eksempel millioner af indbundne bøger der tilbydes til folk som en mere varig kilde med sund åndelig føde. Er du blevet så dygtig til at forkynde at du kan afsætte bøger, for eksempel bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden?
Og hvordan betragter du de mennesker der viser interesse? Fører du gode notater med henblik på genbesøg? Ved at aflægge genbesøg vil du måske få mulighed for at være med i den mest glædebringende af alle tjenestegrene — bibelstudiearbejdet. Husk at Jesus ifølge Mattæus 28:19, 20 befalede os at ’gøre disciple og døbe dem’. For at kunne gøre det må man studere Bibelen med folk. Det skal indrømmes at det ofte kræver vedholdenhed at oprette et studium. En forkynder mødte for eksempel et ældre par som ivrigt tog imod et bibelstudium. Men tre uger i træk udsatte de studiet. Langt om længe kom det i gang. En overgang meldte de imidlertid afbud næsten hver anden uge. Det endte dog med at konen nåede så vidt at hun kunne blive døbt. „Efter dåben,“ fortæller broderen, „var hendes øjne fyldt med glædestårer, og det samme var min kones og mine.“ Ja, det giver store glæder at være stærkt optaget af at udbrede den gode nyhed!
Stil dig til rådighed!
Jesus Kristus og apostelen Paulus var gode eksempler i denne henseende. Og vi har også mange glimrende eksempler blandt Jehovas vidner i dag. Tiden er inde til at alle der kender den gode nyhed gør deres yderste for at udbrede den til andre. Bibelen forsikrer os om at dette arbejde „ikke er forgæves“. — 1 Korinther 15:58.
Ligesom det var tilfældet med Paulus, har de fleste økonomiske forpligtelser der må klares. Mange er derfor ikke i stand til at være pionerer. Men med Jehovas hjælp kan alle følge det gode råd i Romerbrevet 12:11: „Vær ikke nølende i jeres iver. Vær brændende i ånden. Træl for Jehova.“ Og hvis omstændighederne ændrer sig så der bliver mere tid til tjenesten, vil alle der virkelig elsker Jehova, ligesom Paulus udnytte mulighederne. Vær stærkt optaget af den gode nyhed og du vil ikke alene høste rige velsignelser nu men også til sin tid opnå evigt liv i glæde og lykke! — Mattæus 19:28, 29.