Hvordan man gør sig fri af falsk religion
„’Derfor, gå ud fra dem,’ . . . siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’ . . . ’og jeg vil tage imod jer.’“ — 2 KORINTHER 6:17.
1. Hvilken byttehandel forsøgte Satan at gøre med Jesus, og hvilke to ting kan vi lære af at Satan kom med dette tilbud?
„ALT dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ Skønt dette tilbud blev fremsat årtusinder efter at falsk religion havde taget sin begyndelse, hjælper ordene os til at forstå hvem der står bag falsk religion og hvilken hensigt den tjener. I slutningen af år 29 e.v.t. tilbød Djævelen Jesus alle verdens riger i bytte for en tilbedelseshandling. Denne episode viser os to ting: at denne verdens riger tilhører Satan, som kan give dem til hvem han vil, og at falsk religion i sidste instans er at tilbede Djævelen. — Mattæus 4:8, 9.
2. Hvad lærer vi af Jesu ord i Mattæus 4:10?
2 I sit svar afviste Jesus ikke alene falsk religion men viste også hvad sand religion indbefatter. Han sagde: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Mattæus 4:10) Den sande religion består altså i at tilbede den eneste sande Gud, Jehova. Dette indebærer tro og lydighed, idet man gør Jehovas vilje.
Den falske religions oprindelse
3. (a) Hvornår og hvordan tog falsk religion sin begyndelse på jorden? (b) Hvornår begyndte den religiøse intolerance, og hvordan er religionsforfølgelse fortsat lige siden?
3 Den falske religion tog sin begyndelse på jorden da de første mennesker var ulydige mod Gud og indvilligede i at følge slangens forslag om selv at bestemme hvad der var godt og hvad der var ondt. (1 Mosebog 3:5) Derved forkastede de Jehovas retmæssige suveræne stilling og forlod den sande tilbedelse, den sande religion. De var de første mennesker „der ombyttede Guds sandhed med løgnen og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste fremfor Skaberen, som er velsignet for evigt. Amen.“ (Romerne 1:25) Den skabning som de uden at vide af det valgte at tilbede, var ingen anden end Satan Djævelen, „slangen fra fortiden“. (Åbenbaringen 12:9) Deres første søn, Kain, nægtede at følge Jehovas kærlige råd og gjorde således oprør mod hans suverænitet. Hvad enten han vidste det eller ej, blev Kain „den Ondes barn“, og begyndte at tilbede Djævelen. Han dræbte sin yngre broder Abel, som praktiserede sand tilbedelse, sand religion. (1 Johannes 3:12, Det Nye Testamente i ny oversættelse; 1 Mosebog 4:3-8; Hebræerne 11:4) Abels blod var det første blod der blev udgydt på grund af religiøs intolerance. Sørgeligt nok er den falske religion fortsat med at udgyde uskyldigt blod lige op til vor tid. — Se Mattæus 23:29-35; 24:3, 9.
4. Hvilke skriftsteder om Noa viser hvad sand religion indbefatter?
4 Før Vandfloden lykkedes det Satan at vende størsteparten af menneskeheden bort fra den sande tilbedelse. Noa, derimod, „fandt yndest i Jehovas øjne“. Hvorfor? Fordi han „vandrede med den sande Gud“. Han praktiserede med andre ord sand gudsdyrkelse. Sand gudsdyrkelse er ikke noget ceremonielt eller rituelt, men en livsform. Den indebærer at man sætter sin lid til Jehova og lydigt tjener ham, eller ’vandrer med ham’. Det gjorde Noa. — 1 Mosebog 6:8, 9, 22; 7:1; Hebræerne 11:6, 7.
5. (a) Hvad forsøgte Djævelen at grundlægge efter Vandfloden, og hvordan? (b) Hvordan forpurrede Jehova Djævelens plan, og hvad blev resultatet?
5 Kort tid efter Vandfloden anvendte Djævelen åbenbart Nimrod, en mand der var kendt for at være „i opposition til Jehova“, i sine bestræbelser for igen at samle hele menneskeheden i en form for gudsdyrkelse der gik imod Jehova. (1 Mosebog 10:8, 9; 11:2-4) Det skulle have udviklet sig til en forenet falsk religion, en tilbedelse af Djævelen, centreret om den by og det tårn som hans tilbedere byggede. Jehova forpurrede denne plan ved at forvirre det ’ene sprog’ som hele menneskeheden dengang talte. (1 Mosebog 11:5-9) Med tiden kom byen derfor til at hedde Babel og senere Babylon, navne som begge betyder „forvirring“. Denne sprogforvirring medførte at menneskeheden bredte sig ud over jorden.
6. (a) Hvilke religiøse opfattelser havde Satan indgivet i sine tilbederes sind i Babylon før de spredtes? (b) Hvorfor har religionerne rundt om i verden de samme opfattelser? (c) Hvilken satanisk hensigt tjente Babylon, og hvad blev denne fortidsby et symbol på?
6 Mytologiens og religionens historie tyder imidlertid på at Satan, før Jehova spredte menneskene, indgav visse af den falske religions grundlærdomme i deres sind. Blandt andet de religiøse forestillinger om at sjælen lever videre efter døden, om frygt for de døde og om troen på et brændende helvede, samt tilbedelsen af utallige guder og gudinder hvoraf nogle var triader. Disse opfattelser blev udbredt over hele jorden gennem de forskellige sproggrupper. Med tiden undergik disse grundlærdomme visse forandringer. Men i det store og hele udgør de grundstrukturen i den falske religion i alle dele af verden. Da Satans forsøg på at skabe en forenet falsk religion med Babylon som verdenshovedstad blev forpurret, stillede han sig tilfreds med forskellige former for falsk gudsdyrkelse af babylonisk oprindelse, udformet i den hensigt at få mennesker til at tilbede ham frem for Jehova. I århundreder fortsatte Babylon med at være et indflydelsesrigt center for afgudsdyrkelse, magi, spådomskunst og astrologi — alt sammen vigtige bestanddele af falsk religion. Det er derfor ikke overraskende at Åbenbaringens Bog skildrer den falske religions verdensimperium som en uren skøge ved navn Babylon den Store. — Åbenbaringen 17:1-5.
Sand religion
7. (a) Hvorfor blev den sande religion ikke berørt af sprogforvirringen? (b) Hvem blev kendt som „fader til alle som tror“, og hvorfor?
7 Da Jehova forvirrede menneskenes sprog ved Babel berørte det tydeligvis ikke den sande religion. Før Vandfloden havde trofaste mænd og kvinder som Abel, Enok, Noa, og Noas hustru, sønner og svigerdøtre, praktiseret sand gudsdyrkelse. Efter Vandfloden blev den sande tilbedelse bevaret i Noas søn Sems slægtslinje. Abraham, en efterkommer af Sem, praktiserede sand tilbedelse og blev kendt som „fader til alle som tror“. (Romerne 4:11) Han viste sin tro i gerning. (Jakob 2:21-23) Hans religion var en livsform.
8. (a) Hvordan blev den sande religion konfronteret med falsk religion i det 16. århundrede f.v.t., og med hvilket resultat? (b) Hvilken ny ordning iværksatte Jehova i forbindelse med den rene tilbedelse?
8 Den sande tilbedelse fortsatte i Abrahams slægtslinje gennem Isak, Jakob (eller Israel), og Jakobs 12 sønner hvoraf Israels 12 stammer blev dannet. Ved slutningen af det 16. århundrede f.v.t. kæmpede Abrahams efterkommere gennem Isak for at bevare den sande tilbedelse i et fjendtligt og hedensk miljø i Ægypten, hvor de blev gjort til trælle. Jehova benyttede sin trofaste tjener Moses af Levis stamme til at udfri sine tilbedere fra trældomsåget i Ægypten, et land der var dybt forankret i falsk religion. Med Moses som mellemmand indgik Jehova en pagt med israelitterne og gjorde dem til sit udvalgte folk. Det var på dette tidspunkt at Jehova formulerede den sande tilbedelse i en skreven lovsamling, idet han oprettede en midlertidig ordning hvor et præsteskab skulle bringe ofre i en bogstavelig helligdom — først i det transportable tabernakel og senere i templet i Jerusalem.
9. (a) Hvordan blev den sande tilbedelse praktiseret før Lovpagten? (b) Hvordan viste Jesus at Lovens fysiske rammer ikke skulle vare ved?
9 Man bør imidlertid lægge mærke til at disse fysiske rammer ikke skulle være en permanent bestanddel af den sande tilbedelse. Loven var „en skygge af de kommende ting“. (Kolossenserne 2:17; Hebræerne 9:8-10; 10:1) I patriarktiden, før Moseloven blev indført, var det åbenbart familieoverhovederne der som repræsentanter for deres husstand bragte ofre på de altre de rejste. (1 Mosebog 12:8; 26:25; 35:2, 3; Job 1:5) Der fandtes altså intet organiseret præsteskab eller nogen forskrifter for ofre der skulle bringes i henhold til bestemte ceremonier eller ritualer. Jesus viste også at den lovbestemte tilbedelse der fandt sted i Jerusalem var en midlertidig ordning, da han sagde til den samaritanske kvinde: „Den time kommer da det hverken er på dette bjerg [Garizim, hvor der tidligere havde ligget et samaritansk tempel] eller i Jerusalem I skal tilbede Faderen. . . . Den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:21-23) Jesus viste at sand religion ikke er forbundet med noget materielt men må udøves i ånd og sandhed.
Babylonisk fangenskab
10. (a) Hvorfor tillod Jehova at hans folk blev ført i fangenskab i Babylon? (b) Hvordan udfriede Jehova i dobbelt forstand en trofast rest i 537 f.v.t., og hvad var hovedformålet med at de vendte tilbage til Juda?
10 Siden oprøret i Eden har der konstant hersket fjendskab mellem sand og falsk religion. Til tider har de sande tilbedere i symbolsk forstand været i fangenskab under falsk religion, som siden Nimrods tid er blevet skildret ved Babylon. Før Jehova tillod at hans folk blev ført i fangenskab i Babylon i 617 og 607 f.v.t., var de allerede blevet ofre for falsk babylonisk religion. (Jeremias 2:13-23; 15:2; 20:6; Ezekiel 12:10, 11) I 537 f.v.t. vendte en trofast rest tilbage til Juda. (Esajas 10:21) De fulgte den profetiske opfordring: „Gå ud af Babylon!“ (Esajas 48:20) Der var ikke blot tale om en fysisk udfrielse. Det var også en åndelig udfrielse fra et miljø gennemsyret af uren, falsk religion der bestod i afgudsdyrkelse. Denne trofaste rest fik derfor følgende påbud: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“ (Esajas 52:11) Hovedformålet med at de vendte tilbage til Juda var at genoprette den rene tilbedelse, den sande religion.
11. Hvilke nye religioner opstod i det sjette århundrede før vor tidsregning, samtidig med at den rene tilbedelse i Juda blev genoprettet?
11 Det er interessant at se hvordan den falske religion i det sjette århundrede før vor tidsregning forgrenede sig inden for Babylon den Store. I den periode opstod buddhismen, kungfutsianismen, zarathustrismen og jainismen, foruden den rationalistiske græske filosofi som senere fik stor indflydelse på kristenhedens kirker. Så mens den rene tilbedelse blev genoprettet i Juda, tilvejebragte Guds ærkefjende et større udvalg af alternative former for falsk religion.
12. Hvilken udfrielse fra babylonisk fangenskab fandt sted i det første århundrede, og hvilken advarsel fremsatte Paulus?
12 På den tid da Jesus fremstod i Israel praktiserede jøderne deres gudsdyrkelse på flere forskellige måder, idet jødedommen havde antaget mange babyloniske religiøse opfattelser. Den havde knyttet sig til Babylon den Store. Kristus fordømte den og udfriede sine disciple fra babylonisk fangenskab. (Mattæus, kapitel 23; Lukas 4:18) Eftersom falsk religion og græsk filosofi var meget udbredt i de områder hvor apostelen Paulus forkyndte, citerede han Esajas’ profeti og møntede den på de kristne som havde behov for at holde sig fri af Babylon den Stores urene indflydelse. Han skrev: „Hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? Vi er jo en levende Guds tempel; som Gud har sagt: ’Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.’ ’„Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,“ siger Jehova, „og hold op med at røre det urene“’; ’„og jeg vil tage imod jer.“’“ — 2 Korinther 6:16, 17.
Frigørelse fra falsk religion i endens tid
13. Hvad viser de budskaber Kristus sendte til de syv menigheder i Lilleasien, og hvad blev resultatet heraf?
13 Det budskab Kristus sendte til de syv menigheder i Lilleasien gennem den åbenbaring der blev givet til apostelen Johannes, viser tydeligt at der ved afslutningen af det første århundrede var ved at snige sig babyloniske religiøse skikke ind i den kristne menighed. (Åbenbaringen, kapitel 2 og 3) Det var især fra det andet til det femte århundrede efter vor tidsregning at frafaldet greb om sig, hvilket resulterede i at der opstod en fordærvet efterligning af den rene kristne tro. Babyloniske læresætninger om sjælens udødelighed, et brændende helvede og en treenig guddom blev indført blandt de kristne. De romersk-katolske, græsk-ortodokse, og senere de protestantiske kirker, antog alle disse falske dogmer og blev derfor en del af Babylon den Store, Djævelens verdensimperium af falsk religion.
14, 15. (a) Hvad viser Jesu billedtale med hveden og ukrudtet? (b) Hvad skete der ved slutningen af det 19. århundrede, og hvilken forståelse var sande kristne nået til i 1914?
14 Den sande religion er imidlertid aldrig blevet udryddet helt. I århundredernes løb har der altid været sandhedselskende mennesker, hvoraf nogle har måttet bøde med livet fordi de var trofaste mod Jehova og hans ord, Bibelen. Men som Jesu lignelse om hveden og ukrudtet viser, ville den symbolske hvede, de salvede sønner af Riget, først blive skilt fra ukrudtet, den ondes sønner, ved „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Efterhånden som endens tid nærmede sig — den tid hvor adskillelsen ville finde sted — begyndte oprigtige bibelstudenter i slutningen af det 19. århundrede at bryde ud af trældommen under falsk religion.
15 I 1914 havde disse kristne, der i dag er kendt som Jehovas Vidner, opdyrket en stærk tro på genløsningen. De vidste at Kristi nærværelse skulle være usynlig. De forstod at „hedningernes tider“ ville udløbe i 1914. (Lukas 21:24, da. aut.) De havde desuden en klar forståelse af opstandelsen og af hvad sjælen er, og kom også til klarhed over at kirkernes lære om helvede og treenigheden var helt fejlagtig. De lærte Guds navn at kende og begyndte at bruge det, og de forstod at evolutionsteorien var falsk og at det var forkert at øve spiritisme.
16. Hvilken opfordring efterkom salvede kristne i 1919?
16 Man var med held begyndt at kaste den falske religions lænker af sig, og i 1919 mistede Babylon den Store fuldstændig sin magt over Guds folk. På samme måde som en rest af jøder var blevet udfriet fra Babylon i 537 f.v.t., havde en trofast rest af salvede kristne fulgt opfordringen til at ’drage ud fra hende [Babylon den Store]’. — Esajas 52:11.
17. (a) Hvad skete der fra 1922 og fremefter, og hvilken forståelse havde Guds folk? (b) Hvilken yderliggående holdning indtog man, og hvorfor er dette forståeligt?
17 Fra og med 1922 blev der trykt og uddelt hårdtslående bibelske sandheder som afslørede den falske babyloniske religion, især kristenhedens kirker. Man erkendte behovet for at indprente Guds rensede folk nødvendigheden af at bryde helt og fuldt med alle former for falsk religion. I årevis undgik man derfor helt at bruge ordet „religion“ når man talte om den rene tilbedelse. Plakater med slogans som: „Religionen er en snare og et svindlerforetagende“ blev båret rundt i storbyernes gader. Bøger som Regering (1928) og „Sandheden skal frigøre jer“ (på engelsk i 1943) skelnede klart mellem „kristendom“ og „religion“. Denne yderliggående holdning er forståelig eftersom man måtte bryde fuldstændigt med Babylon den Stores religiøse ordning der gennemsyrede alt.
Sand og falsk religion
18. Hvilken ny forståelse af ordet „religion“ kom i 1951, og hvordan bliver dette forklaret i ’Yearbook’ for 1975?
18 I 1951 var tiden moden til at Jehova kunne give sit folk en krystalklar forståelse af forskellen mellem sand og falsk religion. I 1975 Yearbook of Jehovah’s Witnesses kunne man læse: „I 1951 lærte tilhængerne af sand tilbedelse noget bemærkelsesværdigt om ordet ’religion’. Nogle huskede udmærket året 1938 hvor de af og til havde båret det tankevækkende skilt med teksten: ’Religionen er en snare og et svindlerforetagende.’ Set med deres øjne var al ’religion’ ukristen og stammede fra Djævelen. Men i The Watchtower for 15. marts 1951 knyttede man tillægsordene ’sand’ og ’falsk’ til ordet religion. I den spændende bog Hvad Har Religion Betydet for Folkene? (trykt på engelsk i 1951 og frigivet ved stævnet ’Ren tilbedelse’ på Wembley Stadium i London) kunne man læse: ’I den gængse betydning af ordet vil „religion“ sige et tilbedelsessystem, en form for gudsdyrkelse uanset om tilbedelsen er sand eller falsk. Det samstemmer med betydningen af det hebraiske ord for religion [‛avōdhahʹ], der bogstaveligt betyder „tjeneste“, uden hensyn til hvem tjenesten ydes.’ Herefter blev udtrykkene ’falsk religion’ og ’sand religion’ almindelige blandt Jehovas vidner.“ — Side 225.
19, 20. (a) Hvorfor skulle de sande tilbedere ikke blive foruroligede over at man anvendte ordet „religion“ om den rene tilbedelse? (b) Hvad satte denne nye forståelse Jehovas folk i stand til at gøre?
19 Som svar på et spørgsmål fra læserne i The Watchtower for 15. august 1951, hed det: „Ingen bør være foruroligede over brugen af udtrykket ’religion’. At vi bruger dette ord sætter os ikke i bås med de traditionsbundne falske religioner, ligesom det at vi kalder os kristne ikke sætter os i bås med kristenhedens navnkristne.“
20 Denne nye forståelse af ordet „religion“ var ikke et kompromis, men satte tværtimod Jehovas folk i stand til at uddybe kløften mellem sand og falsk religion, hvilket den følgende artikel vil vise.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvornår og hvordan tog falsk religion sin begyndelse på jorden?
◻ Hvad forsøgte Satan at oprette efter Vandfloden, og hvordan blev hans plan forpurret?
◻ Hvad blev Babylon et symbol på?
◻ Hvilken udfrielse fandt sted i 537 f.v.t., i det første århundrede e.v.t. og i 1919?
◻ Hvilken ny forståelse fik man i 1951 af ordet „religion“, og hvorfor da?
[Ramme/illustration på side 11]
Falske læresætninger som har deres oprindelse i Babylon:
◻ Treheder eller triader af guder
◻ Sjælens udødelighed
◻ Spiritisme — det at tale med „de døde“
◻ Brugen af billeder i gudsdyrkelsen
◻ Brugen af trylleformularer for at formilde dæmoner
◻ En magtfuld gejstlighed