Et håb der fortrænger håbløshed
I Ordbog over det danske Sprog defineres en person der lider af håbløshed som værende „blottet for forhaabninger“. For at kunne overvinde håbløshed må vi altså nære nogle forhåbninger — have et håb!
En stakkel som er tvunget til at leve på gaden vil ikke fortvivle fuldstændig hvis han har et håb. Et håb kan endog give dem der lider af vedvarende depression, mod og styrke til at holde ud. Men man må kunne stole på håbet! Hvad vil det sige?
Grundlag for håb
Prøv at tænke på hvad der overgik Sara, patriarken Abrahams hustru. Da hun nærmede sig de 90, var hun stadig ufrugtbar og havde for længst opgivet håbet om nogen sinde at få et barn. Men da hendes mand var 99 år gammel gentog Jehova et løfte som han havde givet mange år tidligere — Abraham ville få et „afkom“, en arving. Abraham vidste at dette løfte var pålideligt. Forestil dig hvor lykkelig Sara må have været da hun mirakuløst undfangede og fødte Isak! (1 Mosebog 12:2, 3; 17:1-4, 19; 21:2) Abrahams tillid til Gud blev ikke gjort til skamme, for som apostelen Paulus forklarede: „På grund af Guds løfte vaklede han ikke af mangel på tro, men fik kraft ved sin tro, idet han gav Gud ære.“ — Romerne 4:20.
Paulus skrev til jødiske kristne på hans tid at de havde to gode grunde til at stole på Guds løfte om frelse gennem Jesus. Idet apostelen henviste til Guds løfte til Abraham og hans efterfølgende guddommelige ed, sagde han: „Mennesker sværger jo ved en der er større, og deres ed gør ende på enhver diskussion, da den er en juridisk garanti for dem. Da Gud ønskede i endnu rigere mål at vise løftets arvinger sin beslutnings uforanderlighed, trådte han på denne måde til med en ed, for at vi der har søgt tilflugt, ved to uforanderlige ting i hvilke det er umuligt for Gud at lyve, kan få en stærk opmuntring til at gribe det håb som ligger foran os.“ (Hebræerne 6:16-18) Ja, Guds løfter er sande og troværdige. Jehova er almægtig og kan garantere at hans ord går i opfyldelse.
Håbet — „sikkert og fast“
Paulus skrev at det kristne håb både er „sikkert og fast“. (Hebræerne 6:19) Paulus vidste på hvilket grundlag hans håb hvilede. Han forklarer: „Det [håbet] går ind inden for forhænget.“ Hvad vil det sige? Paulus hentydede åbenbart til det gamle tempel i Jerusalem. Det Allerhelligste i dette tempel var adskilt fra de øvrige rum af et forhæng. (2 Mosebog 26:31, 33; Mattæus 27:51) Det bogstavelige tempel i Jerusalem er naturligvis for længst blevet ødelagt. Men hvad svarer det Allerhelligste til i dag?
Til selve himmelen, hvor Gud troner! Paulus forklarede dette da han sagde at Jesus efter sin opstandelse „ikke [gik] ind på et helligt sted som er gjort med hænder [i templet i Jerusalem] og som er en kopi af virkeligheden, men ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person til bedste for os“. (Hebræerne 9:24) Det kristne håb der hjælper os til at bekæmpe håbløshed er altså ikke afhængigt af politikere, men er en himmelsk foranstaltning. Det afhænger af den som Gud udvalgte, Jesus Kristus, der gav sit liv som en løsesum for vore synder og som nu træder frem for Gud på vore vegne. (1 Johannes 2:1, 2) Som ofte vist i dette blads spalter, er denne Jesus guddommeligt udnævnt til at herske som konge i Guds himmelske rige og har gjort dette siden 1914. Det himmelske rige vil om kort tid fjerne alt det der har fået mange til at miste håbet.
Håbet — „et sjælens anker“
For at overbevise sine læsere om at håbet om frelse gennem Jesus var velbegrundet, brugte Paulus en sammenligning. „Dette håb,“ forklarede han, „har vi som et sjælens anker.“ — Hebræerne 6:19.
Berejste folk som Paulus var godt kendt med ankre. Oldtidens ankre lignede de moderne ankre. De var ofte af jern og havde to tandlignende arme der kunne gribe fat i havbunden. På turen til Rom omkring år 58 var Paulus’ skib i fare for at støde på grund. For at hindre dette kastede søfolkene „fire ankre ud fra agterstavnen“. Takket være disse ankre kunne skibet ride stormen af. — Apostelgerninger 27:29, 39, 40, 44.
Hvad kan du gøre for at dit håb skal blive lige så stærkt som et anker, ja så stærkt at du kan klare økonomiske problemer, fysisk eller psykisk sygdom, eller en hvilken som helst anden ’storm’ du måtte komme ud for? For det første må du forvisse dig om at Bibelens løfter er pålidelige. „Forvis jer om alt,“ tilskyndede Paulus. (1 Thessaloniker 5:21) Når Jehovas vidner næste gang henvender sig til dig, så hør på dem. Hvis de sjældent besøger dig dér hvor du bor, så kontakt den nærmeste rigssal. Du vil ikke blive presset til noget, men vil blive tilbudt et gratis bibelstudium, der kan holdes hvor som helst og når som helst det er belejligt for dig.
Gennem et sådant studium vil du få vished for at Gud „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Du vil komme til at forstå at Guds rige, under kongen Kristus Jesus, om kort tid vil fjerne det fordærv og de uretfærdigheder som slår håbet ned hos mange i dag. Under dette rige vil jorden igen blive et paradis, og Gud vil give evigt liv til dem der elsker ham. (Salme 37:29; Åbenbaringen 21:4) Dette er et storslået håb!
Læs omhyggeligt Bibelen for at forvisse dig om at dette håb er sandt. Arbejd derefter på at opdyrke et nært personligt forhold til Gud, og bliv hans ven ligesom Abraham var. (Jakob 2:23) Jehova er den „som hører bøn“. Fortæl ham derfor om det der bekymrer dig. Når du oprigtigt beder til ham, vil det lette dine byrder og hjælpe dig til at overvinde din håbløshed. Guds ånd kan endda åbne mulighed for at forandre den situation som volder dig bekymring. — Salme 55:22; 65:2; 1 Johannes 5:14, 15.
„Hold fast“!
Efter at have givet sine trosfæller tilskyndelsen: „Forvis jer om alt,“ tilføjer Paulus: „Hold fast ved det gode.“ (1 Thessaloniker 5:21) En måde at gøre dette på er at komme sammen med andre som også holder fast ved det kristne håb. Den vise kong Salomon advarede: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Lad ikke fordom eller generthed forhindre dig i at søge godt selskab. Blandt Jehovas vidner findes for eksempel nogle som førhen var uden håb. Men deres studium af Bibelen, og deres glade samvær med medtroende, styrker dem i deres forhold til Jehova og giver dem et pålideligt håb der er som et anker. Fortrænger dette virkelig modløshed? Helt sikkert.
Tag for eksempel Annmarie. Hun blev drevet til fortvivlelse på grund af den brutale behandling hendes mand udsatte hende for. „Jeg besluttede at gøre en ende på mit liv,“ forklarer hun, „men af en eller anden grund valgte jeg at bede til Gud først. Jeg husker at jeg sagde: ’Hvorfor kan du ikke hjælpe mig? Jeg har så længe håbet på dig, men til ingen nytte.’ Jeg afsluttede min bøn i den overbevisning at der ikke var nogen mening med livet, og at jeg lige så godt kunne være død. Pludselig bankede det på min dør. Jeg valgte at overhøre det, og håbede på at den der stod og bankede ville gå igen.
Men da denne banken fortsatte blev jeg urolig. Jeg tørrede mine øjne og gik ud for at se hvem der stod ved døren, i den hensigt hurtigst muligt at gøre det jeg havde sat mig for. Men,“ siger Annmarie, „takket være Jehova blev det ikke til noget, for da jeg åbnede døren stod der to kvinder udenfor. Jeg blev helt forvirret og forstod ikke hvad de sagde. Men de tilbød mig en bog som skulle gøre rede for meningen med livet. Det var netop hvad jeg behøvede for at genvinde livsmodet.“ Hendes gæster fik et bibelstudium i gang med hende. Annmarie lærte at blive ven med Gud. Dette gav hende en mening med livet. Nu hjælper hun andre med at opdyrke tillid til Gud.
Måske har du også håbet på at der ville blive gjort ende på håbløsheden uden at gøre dig klart hvor meget det indebar. Men hvis du nogen sinde har bedt: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden,“ så har du anmodet om at Guds rige ved Jesus Kristus må komme og fjerne alt det der gør retsindige mennesker fortvivlede. (Mattæus 6:10) Dit personlige studium af Bibelen og samværet med andre der nærer det samme håb, vil styrke dig i håbet om at Jehovas rige vil komme og indføre Paradiset på jorden. (1 Timoteus 6:12, 19) Det er dette storslåede håb som hvert eneste nummer af dette blad fremholder. Tag imod håbet som et middel imod håbløsheden. Husk at ’håbet ikke fører til skuffelse’. — Romerne 5:5.
[Illustration på side 7]
At studere Bibelen giver os et håb der er som „et sjælens anker“