Nye skabninger!

DEN vise kong Salomon sagde engang: „Der er slet intet nyt under solen.“ (Prædikeren 1:9) Det er sandt for så vidt angår den fysiske verden vi lever i. Men hvordan forholder det sig i Jehovas vidtstrakte åndelige domæne? Inden for dette område er en der er større end Salomon — ja, det største menneske der har levet — blevet en enestående ny skabning. Hvordan gik det til?

I år 29 e.v.t. fremstillede dette fuldkomne menneske, Jesus, sig for at blive døbt af Johannes i Jordanfloden. „Efter at Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet; og se, himlene åbnedes, og han så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham. Se! Der var også en stemme fra himlene som sagde: ’Denne er min søn, den som jeg har godkendt.’“ (Mattæus 3:16, 17) Derved blev Kristus Jesus den første af en ny skabning, salvet til at gøre Guds vilje. Senere blev Jesus, på grundlag af sin offerdød, mellemmand for en ny pagt mellem Gud og en udvalgt gruppe mennesker. Hver af disse er blevet „en ny skabning“ idet de er blevet avlet af Guds ånd til et himmelsk håb, med udsigt til at herske sammen med Jesus i hans himmelske rige. — 2 Korinther 5:17; 1 Timoteus 2:5, 6; Hebræerne 9:15.

I århundredernes løb er disse salvede, åndsavlede kristne blevet indsamlet i samfund med Kristus, som den sande kristne menighed — der i sig selv er en ny skabning. Gud har skilt denne menighed ud fra verden i en ganske bestemt hensigt, som apostelen Peter skriver: „Men I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Peter 2:9) Ligesom den første af Guds nye skabninger, Kristus Jesus, har denne efterfølgende nye skabning først og fremmest til opgave at forkynde den gode nyhed. (Lukas 4:18, 19) De enkelte medlemmer af denne „skabning“, der med tiden skulle tælle 144.000, må „iføre [sig] den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:24; Åbenbaringen 14:1, 3) Dette indebærer at de opdyrker „åndens frugt“ som er omtalt i Galaterbrevet 5:22, 23, og at de trofast tager vare på deres husholdergerning. — 1 Korinther 4:2; 9:16.

Hvordan forholder det sig med denne nye skabning i vor tid? Ifølge Bibelens kronologi gik ordene i Åbenbaringen 11:15 i opfyldelse i 1914: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Jehovas] og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ Det første Kristus gjorde som nyindsat konge var at kaste Satan og hans dæmonengle ud af himmelen og ned i jordens nærhed. Dette medførte et ’ve for jorden og havet’ i form af den første verdenskrig og de efterfølgende plager. — Åbenbaringen 12:9, 12, 17.

Dette tjente også som et tegn til resten af den nye skabning på jorden om at de skulle tage del i opfyldelsen af Jesu profeti: „Denne gode nyhed om [det oprettede rige] vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Hvilken „ende“? Jesus forklarer videre: „For der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Mattæus 24:3-14, 21, 22.

Jehovas ånd bevægede de salvede medlemmer af hans nye skabning til at engagere sig helt og fuldt i det største forkyndelsesarbejde der nogen sinde vil blive udført på jorden. Antallet af disse nidkære forkyndere af Riget voksede fra nogle få tusind i 1919 til omkring 50.000 i midten af 1930’erne. Det er gået nøjagtig som beskrevet i profetien: „Deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.“ — Romerne 10:18.

Vil de medlemmer af den nye skabning som er tilbage være de eneste der indsamles for at blive frelst? Nej, for profetien viser at Guds engle vil holde den store trængsels vinde tilbage indtil indsamlingen er fuldført, ikke blot af de åndelige israelitter med et himmelsk håb men også af andre, nemlig „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. Hvilket håb er der for disse mennesker? Jo, de vil komme uskadte „ud af den store trængsel“ og vil kunne leve evigt i et paradis på jorden! — Åbenbaringen 7:1-4, 9, 14.

Det er meget glædeligt at denne store skare er vokset til næsten 4.500.000 aktive forkyndere i 229 lande. Endnu flere er på vej, hvilket fremgår af at 11.431.171 den 17. april 1992 overværede højtiden til minde om Jesu død. Af disse millioner var der kun 8683 som ved at nyde af symbolerne ved mindehøjtiden bekendte sig til resten af den nye skabning. Medlemmerne af denne lille gruppe kunne aldrig alene have fuldført det enorme forkyndelsesarbejde i dag. De millioner der nu udgør den store skare, arbejder skulder ved skulder med resten af de salvede for at få dette arbejde gjort. (Zefanias 3:9) Desuden tager erfarne medlemmer af den store skare sig nu af administrative og andre opgaver sammen med de salvede brødre som udgør Det Styrende Råd — ligesom de ikkeisraelitiske netinim-folk sammen med præsterne arbejdede på at reparere Jerusalems mure. — Nehemias 3:22-26.

Der skabes „nye himle og en ny jord“

Der er stor glæde forbundet med denne indsamling! Det er nøjagtig som Jehova har sagt det ville være: „Jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde. Og jeg vil juble over Jerusalem og glæde mig over mit folk; og der skal ikke mere høres lyd af gråd eller lyd af klageskrig i det.“ (Esajas 65:17-19) De nye himle som Jehova skaber vil til sidst komme til at bestå af Jesus Kristus og de 144.000 oprejste medlemmer af den nye skabning som er blevet købt fra menneskeheden i løbet af de sidste 1900 år. Dette styre besidder langt større herlighed end nogen af de regeringer der har hersket i det bogstavelige Jerusalem — selv på kong Salomons tid. Den nye himmel omfatter det ny Jerusalem — en himmelsk by — som er beskrevet i al sin strålende skønhed i Åbenbaringen, kapitel 21.

Det ny Jerusalem er Kristi åndelige brud, hans 144.000 salvede disciple, som forenes med deres brudgom i himmelen efter deres død og opstandelse til liv som åndeskabninger. I Åbenbaringen 21:1-4 står der at dette ny Jerusalem ’kommer ned fra himmelen fra Gud’, hvilket vil sige at Gud vil benytte det til at viderebringe velsignelser til menneskeheden her på jorden. Da vil denne profeti blive opfyldt: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“

Hvor kan vi være taknemmelige for at Gud skaber disse nye himle! Til forskel fra de ustadige, fordærvede styreformer der så længe har plaget menneskeheden, vil denne regering som er dannet af Gud være permanent. Den nye skabning og dens åndelige børn, den store skare, jubler over Guds løfte: „’For ligesom de nye himle og den nye jord som jeg frembringer, består for mit ansigt,’ lyder Jehovas udsagn, ’således kommer jeres afkom og jeres navn til at bestå.’“ — Esajas 66:22.

„Den nye jord“ vil i første række bestå af dette afkom af de salvede medlemmer af den nye skabning. Det er det nye, gudfrygtige menneskesamfund på jorden. Alt det had og al den kriminalitet, vold, korruption og umoralitet der præger menneskesamfundet i dag, understreger kraftigt at der er behov for et fuldstændigt skift, til en ny verdens samfund der virker under ledelse af de menneskekærlige nye himle. Dette er hvad Jehova lover. Ligesom han har skabt nye himle, sådan er han i færd med at skabe den nye jord idet han indsamler den store skare, som vil udgøre kernen i en fredelig ny verdens samfund. Dette samfund vil alene komme frelst „ud af den store trængsel“. — Åbenbaringen 7:14.

Hvad vil der følge efter den kommende store trængsel? Til apostlene, som var de første af den skare der skulle udgøre de nye himle som skal regere over jorden, gav Jesus dette løfte: „Jeg skal sige jer sandheden: I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner.“ (Mattæus 19:28) Alle 144.000 medlemmer af dette ny Jerusalem vil sammen med Jesus dømme menneskeheden. Selviskhed og had vil vige for kærligheden, som vil blive det grundlag hvorpå menneskesamfundet hviler. Alle problemer der udspringer af forskelle i stamme, race og nationalitet vil blive fjernet. Opstandelsen vil gradvis bringe vore kære tilbage. Den trofaste menneskehed der vil tælle milliarder, vil blive én stor forenet familie som genrejses til evigt liv på en jord der vil være omdannet til et paradis.

Der er her tale om langt mere end et Utopia eller Shangri-la. Det der her skabes vil forblive evindelig. „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Dette er i sandhed et vidunderligt fremtidsperspektiv, et storslået løfte givet af ham der sagde: „Se! Jeg gør alting nyt,“ og som tilføjede denne trosstyrkende udtalelse: „Disse ord er troværdige og sande.“ — Åbenbaringen 21:5.