Kilden til broderlig hengivenhed
„[Føj] til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed.“ — 2 PETER 1:5-7.
1. Hvad er en af de væsentligste årsager til at sammenkomster blandt Jehovas folk altid er prægede af glæde?
EN LÆGE der ikke var et af Jehovas vidner overværede engang afslutningshøjtideligheden ved Vagttårnets Bibelskole Gilead, hvor hans datter var blevet oplært til missionær. Han var meget betaget af de mange glade mennesker der var til stede og mente at der måtte være meget lidt sygdom blandt dem. Hvorfor var de alle så glade? Ja, hvad er det der gør alle sammenkomster blandt Jehovas folk til glædelige begivenheder, hvad enten det er menighedsmøder eller kreds- og områdestævner? Skyldes det ikke i høj grad den broderlige hengivenhed de viser hinanden? Det er blevet sagt at ingen anden religiøs gruppe får så megen nydelse, lykke og tilfredshed ud af deres religion som Jehovas vidner. En af årsagerne til dette er utvivlsomt deres broderlige hengivenhed.
2, 3. Hvilke to græske ord beskriver de følelser vi bør nære for hinanden, og hvad er deres nøjagtige betydning?
2 I betragtning af apostelen Peters ord i Første Petersbrev 1:22 bør man også forvente at finde en sådan broderlig hengivenhed, for der står: „Nu da I har renset jeres sjæle ved lydighed mod sandheden, med en broderlig hengivenhed til følge som er uden hykleri, så elsk hinanden inderligt af hjertet.“ En bestanddel af det græske ord der her er gengivet med „broderlig hengivenhed“ (filadelfiʹa) er ordet filiʹa (hengivenhed). Det er i betydning beslægtet med ordet agaʹpē, der almindeligvis oversættes med „kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Skønt broderlig hengivenhed og kærlighed ofte bruges synonymt, har de hver deres specifikke betydning. Man bør derfor ikke forveksle dem med hinanden, sådan som det er sket i mange bibeloversættelser. I denne og den følgende artikel vil vi se nærmere på hvert af disse ord.
3 Angående forskellen mellem de to ord har en græskkyndig sagt at filiʹa „er et ord der udtrykker varme, inderlighed og hengivenhed“. Det andet ord, agaʹpē, har mere at gøre med forstanden. Mens vi for eksempel får at vide at vi skal elske (agaʹpē) vore fjender, behøver vi ikke at nære hengivenhed for dem. Hvorfor ikke? Fordi „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Sammenhængen i apostelen Peters udtalelse viser også at der er forskel, idet han siger at vi til vor „broderlige hengivenhed“ skal føje „kærlighed“. — 2 Peter 1:5-7; jævnfør Johannes 21:15-17.a
Eksempler på en særlig broderlig hengivenhed
4. Hvorfor nærede Jesus og Johannes særlig hengivenhed for hinanden?
4 Guds ord indeholder en række eksempler på en særlig form for broderlig hengivenhed. Denne hengivenhed udspringer ikke af et lune men bygger på værdsættelse af egenskaber der i særlig grad præger en anden person. Det bedst kendte eksempel er uden tvivl den hengivenhed Jesus Kristus følte for apostelen Johannes. Der kan ikke være tvivl om at Jesus nærede broderlig hengivenhed for alle sine trofaste apostle. (Lukas 22:28) Det viste han for eksempel da han vaskede deres fødder og gav dem en lektion i ydmyghed. (Johannes 13:3-16) Men Jesus nærede en særlig hengivenhed for Johannes — hvilket Johannes nævner flere gange i sin beretning. (Johannes 13:23; 19:26; 20:2) Skønt Jesus havde grund til at vise hengivenhed mod alle sine disciple og apostle, nærede han sandsynligvis en særlig hengivenhed for Johannes fordi denne havde en dybere værdsættelse af Jesus. Det fremgår af Johannes’ skrifter, både hans evangelium og de inspirerede breve, hvori han ofte nævner broderkærligheden. At Johannes havde en dybere værdsættelse og forståelse af Jesu åndelige egenskaber fremgår af det han skrev i sit evangelium, i kapitlerne 1 og 13 til 17, samt af de mange gange han henviser til Jesu førmenneskelige tilværelse. — Johannes 1:1-3; 3:13; 6:38, 42, 58; 17:5; 18:37.
5. Hvad kan man sige om den særlige hengivenhed Paulus og Timoteus nærede for hinanden?
5 Vi vil heller ikke forbigå den særlige broderlige hengivenhed apostelen Paulus og hans kristne medarbejder Timoteus nærede for hinanden, en hengivenhed der tydeligvis havde rod i at de værdsatte hinandens egenskaber. I sine breve omtaler Paulus flere gange Timoteus i positive vendinger, for eksempel med ordene: „Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. . . . I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Filipperne 2:20-22) Der er mange passager i de breve Paulus skrev til Timoteus hvori han giver udtryk for inderlig hengivenhed og et fortroligt forhold. For eksempel i Første Timoteusbrev 6:20, hvor han bruger hans navn: „Timoteus! Vogt det som er blevet dig betroet.“ (Se også Første Timoteusbrev 4:12-16; 5:23 og Andet Timoteusbrev 1:5; 3:14, 15.) At Paulus nærede særlig hengivenhed for den unge Timoteus ses tydeligt hvis man sammenligner hans breve til Timoteus med det han skrev til Titus. At Timoteus må have næret de samme følelser fremgår af Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 1:3, 4: „Jeg [har dig] uophørlig . . . i erindring i mine bønner, idet jeg nat og dag længes efter at se dig, da jeg husker dine tårer, for at jeg må blive fyldt med glæde.“
6, 7. Hvilke følelser nærede David og Jonatan for hinanden, og hvorfor?
6 Også De Hebraiske Skrifter indeholder eksempler på en sådan hengivenhed. Ét eksempel er det forhold David og Jonatan havde til hinanden. Efter at David havde dræbt Goliat var „Jonatans sjæl blevet knyttet til Davids sjæl, og Jonatan elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Samuel 18:1) Jonatan nærede uden tvivl en særlig hengivenhed for David fordi han værdsatte Davids nidkærhed for Jehovas navn og dét at han frygtløst gik frem for at møde kæmpen Goliat.
7 Jonatan nærede så dyb hengivenhed for David at han satte sit eget liv på spil for at beskytte David mod kong Saul. Og Jonatan var ikke på noget tidspunkt fortrydelig over at Jehova havde udvalgt David til at være den næste konge over Israel. (1 Samuel 23:17) David nærede lige så dyb hengivenhed for Jonatan, hvilket fremgår af hans udtalelser da han sørgede over Jonatans død: „Jeg lider på grund af dig, min broder Jonatan; du var mig meget kær. Din kærlighed var mig mere underfuld end kvinders kærlighed.“ — 2 Samuel 1:26.
8. Hvilke to kvinder viste særlig hengivenhed for hinanden, og hvorfor?
8 Vi har også et udmærket eksempel i De Hebraiske Skrifter på en særlig hengivenhed mellem to kvinder, nemlig mellem No’omi og hendes svigerdatter Rut som var blevet enke. Husk hvad Rut sagde til No’omi: „Du må ikke bede mig om at forlade dig, om at vende tilbage og ikke følge dig; for dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:16) Må vi ikke ud fra dette konkludere at No’omi ved sin handlemåde og ved den måde hun omtalte Jehova på, vakte denne særlige værdsættelse hos Rut? — Jævnfør Lukas 6:40.
Apostelen Paulus’ eksempel
9. Hvoraf fremgår det at Paulus satte et forbilledligt eksempel med hensyn til broderlig hengivenhed?
9 Som vi har set nærede apostelen Paulus en særlig broderlig hengivenhed for Timoteus. Men han satte også et glimrende eksempel ved at vise sine brødre i almindelighed en varm broderlig hengivenhed. Til de ældste fra Efesus sagde han at han „i tre år, nat og dag, ikke holdt op med at formane hver enkelt med tårer“. Er det ikke et udtryk for broderlig hengivenhed? Afgjort! Og de ældste nærede den samme følelse for Paulus. Da de hørte at de ikke ville få ham at se mere, blev der „en hel del gråd blandt dem alle, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt“. (Apostelgerninger 20:31, 37) Denne broderlige hengivenhed udsprang af dyb værdsættelse. Hvilke følelser Paulus nærede for sine trosfæller fremgår også af hans udtalelse i Andet Korintherbrev 6:11-13: „Vor mund er åben over for jer, korinthere, vort hjerte har udvidet sig. I har ikke kneben plads hos os, men der er kneben plads hos jer med hensyn til inderlig hengivenhed. Så for at gøre gengæld — jeg taler som til børn — må I også udvide.“
10. Hvilke forhold var det der fik Paulus til i Andet Korintherbrev, kapitel 11, at opregne de prøvelser han havde været igennem?
10 En del af korintherne havde øjensynlig en mangel med hensyn til at vise taknemmelighed og broderlig hengivenhed mod Paulus. Nogle af dem sagde beklagende: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ (2 Korinther 10:10) Det er grunden til at Paulus nævnte deres „overmåde store apostle“ og følte sig tilskyndet til at omtale de prøvelser han havde udholdt, sådan som det fremgår af Andet Korintherbrev 11:5, 22-23.
11. Hvad viser at Paulus nærede hengivenhed for de kristne i Thessalonika?
11 Den inderlige hengivenhed Paulus nærede for dem han havde undervist kommer særlig tydeligt til udtryk i det han skriver i Første Thessalonikerbrev 2:8: „Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ Ja, han nærede en sådan hengivenhed for disse nye brødre at han ikke kunne vente længere på at høre hvordan det gik dem. Paulus var så ivrig efter at høre hvordan de klarede forfølgelsen, at han sendte Timoteus, der bagefter kunne aflægge en positiv beretning som styrkede Paulus. (1 Thessaloniker 3:1, 2, 6, 7) Som der står i opslagsværket Hjælp til forståelse af Bibelen blev Paulus „knyttet med broderkærlighedens nære bånd til dem han tjente for“.
Værdsættelse — kilden til broderlig hengivenhed
12. Af hvilke grunde bør vi vise inderlig hengivenhed over for vore brødre?
12 Der kan ikke være tvivl om at værdsættelse er kilden til broderlig hengivenhed. Er det ikke sandt at alle indviede tjenere for Jehova besidder egenskaber som vi værdsætter, som fremkalder vor hengivenhed og får os til at holde af dem? Vi søger alle først Guds rige og hans retfærdighed. Vi kæmper alle tappert mod vore tre fælles fjender: Satan og hans dæmoner, den onde verden som er styret af Satan, og vort syndige køds nedarvede selviske tilbøjeligheder. Bør vi derfor ikke altid gå ud fra at vore brødre gør deres bedste i betragtning af omstændighederne? Alle der lever på jorden er enten på Jehovas side eller på Satans side. Vore indviede brødre og søstre er på Jehovas side — ja, på vor side. Derfor fortjener de vor broderlige hengivenhed!
13. Hvorfor bør vi nære inderlig hengivenhed for de ældste?
13 Hvordan ser vi på de ældste? Værdsætter vi dem? Burde de ikke have en særlig plads i vort hjerte, i betragtning af hvor hårdt de arbejder til gavn for menigheden? Også de må, som alle vi andre, sørge for sig selv og deres familier. De har de samme pligter som vi andre i forbindelse med personligt studium, overværelse af møderne og deltagelse i forkyndelsen på arbejdsmarken. Dertil kommer at de skal forberede indlæg til møderne, holde offentlige foredrag og tage sig af problemer der opstår i menigheden, hvilket i nogle tilfælde kan indebære mange timers medvirken i dømmende udvalg. Vi ønsker til stadighed „at sætte pris på den slags mænd“. — Filipperne 2:29.
Vis din broderlige hengivenhed i gerning
14. Hvilke skriftsteder påbyder os at vise broderlig hengivenhed?
14 For at behage Jehova må vi lade vor broderlige hengivenhed komme til udtryk i gerning over for vore trosfæller, ligesom Jesus Kristus og apostelen Paulus gjorde. Som der står: „Vis i [den broderlige hengivenhed] inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Romerne 12:10, Kingdom Interlinear) „Men med hensyn til [den broderlige hengivenhed] har I ikke behov for at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed.“ (1 Thessaloniker 4:9, Int) „Lad [den broderlige hengivenhed] vare ved.“ (Hebræerne 13:1, Int) Ja, det er vor himmelske Fader til behag når vi viser broderlig hengivenhed mod hans jordiske børn!
15. På hvilke måder kan man vise broderlig hengivenhed?
15 På apostlenes tid var de kristne vant til at hilse på hinanden med „et helligt kys“ eller „et kærligt kys“. (Romerne 16:16; 1 Peter 5:14) Dette var et tydeligt udtryk for broderlig hengivenhed. I dag vil det de fleste steder være mere passende at give udtryk for broderlig hengivenhed med et ægte, venligt smil og et varmt håndtryk. I Latinamerika, for eksempel i Mexico, bliver et knus betragtet som et ægte udtryk for hengivenhed. Måske er netop den inderlige hengivenhed brødrene viser i denne del af verden noget af forklaringen på den store vækst de oplever.
16. Hvilke muligheder har vi for at vise broderlig hengivenhed når vi samles i rigssalen?
16 Når vi samles i rigssalen, gør vi da en særlig indsats for at vise broderlig hengivenhed? Det vil bevæge os til at have opmuntrende ord på tungen, især til dem der måske er nedtrykte. Ja, vi har ligefrem fået befaling til at ’trøste de modfaldne sjæle’. (1 Thessaloniker 5:14) Dette er en god måde at give udtryk for ægte broderlig hengivenhed på. En anden god måde er at give udtryk for værdsættelse af et godt offentligt foredrag, et indlæg på mødet der blev godt afviklet, en god indsats på den teokratiske skole og i andre lignende situationer.
17. Hvordan vandt en ældstebroder hele menighedens hengivenhed?
17 Hvad med at invitere forskellige brødre og søstre med hjem til et måltid mad eller en kop kaffe eller te efter et møde, hvis det ikke er for sent? Bør vi ikke i den forbindelse følge Jesu vejledning i Lukas 14:12-14? Engang blev en tidligere missionær udnævnt til præsiderende tilsynsmand i en menighed hvor alle de øvrige tilhørte en anden race. Han fornemmede at der manglede broderlig hengivenhed og besluttede sig til at gøre noget ved det. Hvordan? Hver søndag inviterede han en ny familie med hjem til et måltid mad. I løbet af et års tid viste alle broderlig hengivenhed mod ham.
18. Hvordan kan vi vise broderlig hengivenhed over for vore syge brødre og søstre?
18 Når en broder eller søster ligger syg, enten derhjemme eller på hospitalet, vil broderlig hengivenhed bevæge os til at vise at vi har vedkommende i tanke. Glem heller ikke dem der er på plejehjem. Hvorfor ikke aflægge dem et besøg, ringe til dem, eller sende dem et kort der udtrykker varme følelser?
19, 20. Hvordan kan vi vise at vi har ’udvidet’ med hensyn til at vise broderlig hengivenhed?
19 I forbindelse med at vise broderlig hengivenhed kan vi imidlertid spørge os selv: ’Er jeg upartisk i min broderlige hengivenhed? Har faktorer som hudfarve, uddannelse eller materiel status indflydelse på hvorvidt jeg viser broderlig hengivenhed? Har jeg behov for at udvide med hensyn til at vise broderlig hengivenhed, sådan som apostelen Paulus tilskyndede de kristne i Korinth til at gøre?’ Broderlig hengivenhed vil få os til at betragte vore brødre i et positivt lys, idet vi værdsætter dem for deres gode egenskaber. Broderlig hengivenhed vil også medvirke til at man kan glæde sig når en broder gør åndelige fremskridt, i stedet for at misunde ham.
20 Broderlig hengivenhed bør også få os til at spejde efter lejligheder til at hjælpe vore trosfæller i forkyndelsen. Det bør være sådan som det udtrykkes i sang nummer 92 i Jehovas Vidners sangbog:
„Tilbyd at hjælpe den der er svag.
Hjælp dine nye brødre at få
styrke og tro til som vidner at gå.
Bring dem der sukker, trøstende bud;
hjælp dem at stole helt på vor Gud.“
21. Hvilken reaktion kan vi forvente når vi lægger broderlig hengivenhed for dagen?
21 Lad os derfor, idet vi lægger broderlig hengivenhed for dagen, huske det princip Jesus understregede i Bjergprædikenen: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ (Lukas 6:38) Vi ser altså at det også er til gavn for os selv at vi viser broderlig hengivenhed og giver udtryk for værdsættelse af dem der tjener Jehova ligesom vi selv. Ja, lykkelige er de der viser broderlig hengivenhed!
[Fodnote]
a Se den næste artikel (side 17-22)
Hvad vil du svare?
◻ Hvilke græske ord beskriver vort forhold til vore brødre, og hvordan adskiller de sig fra hinanden?
◻ Hvad er kilden til broderlig hengivenhed?
◻ Hvilke bibelske eksempler har vi på at nogen i særlig grad har vist broderlig hengivenhed?
◻ Hvorfor bør vi nære inderlig hengivenhed for vore brødre og for de ældste?
[Illustration på side 15]
Apostelen Peter tilskyndede sine brødre til at føje broderlig hengivenhed til deres tro og deres øvrige kristne egenskaber