Stol på at Jehova fuldbyrder sin hensigt
„De retfærdige tager jorden i besiddelse,og de skal bo for evigt på den.“ — SALME 37:29.
1. Hvad er Jehovas hensigt med menneskene og jorden?
JEHOVA skabte vore første forældre, Adam og Eva, som fuldkomne mennesker. Og han skabte dem sådan at de kunne leve evigt på denne jord — forudsat at de adlød hans love. (1 Mosebog 1:26, 27; 2:17) Desuden satte Gud dem i paradisiske omgivelser. (1 Mosebog 2:8, 9) Han sagde til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) Deres afkom skulle således med tiden brede sig over hele jorden, og kloden skulle blive et paradis opfyldt af en fuldkommen og lykkelig menneskeslægt. Menneskeheden fik afgjort en lovende begyndelse. „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ — 1 Mosebog 1:31.
2. Hvilke spørgsmål opstår på grund af menneskets tilstand?
2 Men den tilstand mennesket gennem flere tusind år har befundet sig i, afviger stærkt fra det der var Guds oprindelige hensigt. Vi mennesker er langtfra fuldkomne og lykkelige. Verdensforholdene har vakt bekymring, og som profeteret er de blevet betydeligt forværrede i vor tid. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Hvordan kan vi derfor have tillid til at Guds hensigt med menneskene vil blive virkeliggjort i nær fremtid? Vil de problematiske forhold vare ved længe endnu?
Hvad var det der gik galt?
3. Hvorfor slog Jehova ikke straks menneskets oprør ned?
3 De der har nøjagtig kundskab om Guds inspirerede ord, er klar over hvorfor Jehova har tilladt disse slette forhold på jorden. De ved også hvad han agter at gøre ved dem. Bibellæsere kender beretningen om hvordan vore første forældre misbrugte den vidunderlige gave som den frie vilje er. (Jævnfør Første Petersbrev 2:16.) De traf et dårligt valg, nemlig at være uafhængige af Gud. (Første Mosebog, kapitel 2 og 3) Deres oprør rejste nogle overordentlig betydningsfulde spørgsmål, for eksempel: Har universets Suveræn ret til at herske over menneskene? Er hans styre det bedste for dem? Egner mennesker sig til at herske uafhængigt af Gud? Dette kunne bedst fastslås endegyldigt ved at lade menneskene regere i mange hundrede år. Følgerne ville utvetydigt vise om de kunne klare sig uden deres Skaber.
4, 5. (a) Hvad har det medført at menneskene forkastede Guds styre? (b) Hvad er nu, efter så lang tid, hævet over enhver tvivl?
4 Da Adam og Eva svigtede Gud, mistede de deres fuldkommenhed. Frataget hans støtte sank de ned i forfald. Følgen var ufuldkommenhed, alderdomsproblemer og en uundgåelig død. Som følge af arvelighedslovene gav vore første forældre disse skavanker videre til alle deres efterkommere, os indbefattet. (Romerne 5:12) Og hvordan har menneskers styre gennem tusinder af år fungeret? Det har været af det onde, ganske som det siges i Prædikeren 8:9: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“
5 Nu, efter så lang tid, er det hævet over enhver tvivl at menneskene er ude af stand til at forvalte deres tilværelse uafhængigt af Skaberen. Den inspirerede bibelskribent Jeremias erklærede: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23; 5 Mosebog 32:4, 5; Prædikeren 7:29.
Gud har ikke ændret hensigt
6, 7. (a) Har Gud ændret hensigt efter at menneskeheden har været til i tusinder af år? (b) Hvad går Jehovas hensigt ud på?
6 Har Gud ændret hensigt, nu hvor menneskeheden har kendt til lidelser og ondskab gennem tusinder af år? Hans ord svarer ved at omtale ham som „Jehova, der har skabt himmelen, . . . den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Gud dannede jorden for at den skulle bebos af mennesker, og det er stadig hans agt.
7 Jehova skabte ikke blot jorden for at den skulle bebos, men også for at den skulle blive et paradis befolket af fuldkomne og lykkelige mennesker. Af den grund forudsiger Bibelen at der vil komme „en ny jord“, et nyt menneskesamfund, „hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) Og i Åbenbaringen 21:4 viser Bibelen os at Gud i sin nye verden „vil tørre hver tåre af [menneskenes] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. Jesus kunne derfor med rette omtale denne kommende nye verden som „Paradiset“. — Lukas 23:43.
8. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil opfylde sit løfte?
8 Eftersom Jehova er universets almægtige og alvise Skaber, kan ingen forpurre hans hensigt. „Hærstyrkers Jehova har svoret og sagt: ’Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast.’“ (Esajas 14:24) Når Gud siger at han vil gøre denne jord til et paradis beboet af fuldkomne mennesker, vil det derfor ske. Jesus sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5; jævnfør Salme 37:29.) Vi kan være forvissede om at dette løfte går i opfyldelse. Faktisk kan vi sætte vort liv ind på det.
De stolede på Jehova
9. Hvordan viste Abraham sin tro på Jehova i handling?
9 Op gennem tiden har mange gudfrygtige mennesker været så overbeviste om at Guds hensigt med jorden vil blive opfyldt at de har sat deres liv ind på det. De har ikke vidst alt om Guds hensigt, men de har stolet på ham og bygget deres tilværelse op om at gøre hans vilje. Ét eksempel er Abraham, der levede cirka 2000 år før Jesus gik på jorden — længe før nedskrivningen af Bibelen begyndte. Han stolede på at Jehova opfylder sine løfter. Sandsynligvis hørte Abraham om Skaberen fra sin trofaste forfader Sem, der var blevet undervist af Noa. Da Gud befalede Abraham at flytte fra den velstående by Ur i Kaldæa til det ukendte og farlige Kana’ans land, drog denne patriark derfor ud, overbevist om at han kunne stole på Jehova. (Hebræerne 11:8) Nogen tid efter sagde Jehova til ham: „Jeg vil gøre dig til en stor nation.“ — 1 Mosebog 12:2.
10, 11. Hvorfor var Abraham villig til at ofre sin enestefødte søn, Isak?
10 Hvad skete der efter at Isak var blevet født Abraham? Jehova lod Abraham vide at det var gennem Isak at hans efterkommere ville blive til en stor nation. (1 Mosebog 21:12) Det må derfor have virket selvmodsigende da Jehova satte Abraham på en trosprøve og bød ham ofre Isak. (1 Mosebog 22:2) Men i fuld tillid til Jehova traf Abraham de nødvendige forberedelser og nåede så langt som til at fatte kniven for at dræbe Isak. I sidste øjeblik sendte Gud en engel der holdt Abraham tilbage. — 1 Mosebog 22:9-14.
11 Hvorfor var Abraham så lydig? Hebræerbrevet 11:17-19 svarer: „Det var ved tro at Abraham, da han blev prøvet, så godt som ofrede Isak, ja, han som med glæde havde taget imod løfterne søgte at ofre sin enestefødte, skønt der var sagt til ham: ’Det der skal kaldes „dit afkom“, skal komme gennem Isak.’ Men han regnede med at Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde; og derfra fik han ham også tilbage på en billedlig måde.“ Romerbrevet 4:20, 21 siger tilsvarende: „På grund af Guds løfte vaklede [Abraham] ikke af mangel på tro, men . . . var fuldt ud overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre.“
12. Hvordan blev Abraham belønnet for sin tro?
12 Abraham blev ikke kun belønnet for sin tro ved at Isaks liv blev skånet og ved at „en stor nation“ udgik fra ham, men også på en anden måde. Gud sagde til ham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:18) Hvordan skulle det ske? Ved at kongen i Guds himmelske rige fremstod i Abrahams slægtslinje. Guds rige skulle fuldstændig knuse denne onde verden som er i Satans magt. (Daniel 2:44; Romerne 16:20; Åbenbaringen 19:11-21) Derpå skulle Paradiset brede sig til hele jorden, som ville blive renset og underlagt Riget. De enkeltpersoner fra „alle jordens nationer“ der ønskede at gøre Guds vilje, kunne glæde sig for evigt over et fuldkomment helbred. (1 Johannes 2:15-17) Og skønt Abraham kun vidste lidt om Riget, stolede han på Gud og så frem til at Riget blev oprettet. — Hebræerne 11:10.
13, 14. Hvorfor stolede Job på Gud?
13 Flere hundrede år senere, mellem det 17. og det 16. århundrede f.v.t., levede i det nuværende Arabien manden Job. Også dette var før Bibelens nedskrivning. Job „var uangribelig og retskaffen, frygtede Gud og veg fra det onde“. (Job 1:1) Satan påførte Job en afskyelig og smertefuld sygdom, men „trods alt dette kom der ikke et syndigt ord over Jobs læber“. (Job 2:10, da. aut. 1992) Han stolede på Gud, og skønt han ikke i enkeltheder vidste hvorfor han skulle lide, satte han sit liv ind på at Gud ville holde sine løfter.
14 Job vidste at selv hvis han døde, kunne Gud en dag vække ham til live ved hjælp af en opstandelse. Det gav han udtryk for med følgende ord, rettet til Jehova Gud: „Gid du ville gemme mig i Sheol [graven], . . . sætte mig en frist og huske mig! Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? . . . Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ (Job 14:13-15) Selv under sine lidelser viste Job sin tro på Jehovas suverænitet ved at sige: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.
15. Hvordan udtrykte David sin tillid til at Jehovas hensigt ville blive opfyldt?
15 Omtrent seks hundrede år efter Jobs tid og cirka tusind år før Jesus kom til jorden, udtrykte David sin tillid til at der ville komme en ny verden. Han sagde i en salme: „De der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Og om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ På grundlag af sit urokkelige håb tilskyndede David: „Stol på Jehova . . . Ja, lad Jehova være din største glæde, og han vil give dig hvad dit hjerte beder om.“ — Salme 37:3, 4, 9-11, 29.
16. Hvilket håb nærede ’den store sky af vidner’?
16 I århundredernes løb har trofaste mænd og kvinder næret det samme håb om at leve evigt på jorden. Faktisk udgør de ’en stor sky af vidner’ som bogstavelig talt satte deres liv ind på at Jehovas løfter ville blive opfyldt. Mange af disse fortidige vidner for Jehova blev på grund af deres tro torteret og dræbt „for at de kunne opnå en bedre opstandelse“. Hvordan? Ved at de i den nye verden bliver belønnet af Gud med en opstandelse til evigt liv. — Johannes 5:28, 29; Hebræerne 11:35; 12:1.
Kristne vidner stoler på Gud
17. Hvor fast stolede de kristne i det første århundrede på Jehova?
17 I det første århundrede e.v.t. lod Jehova flere detaljer om Riget og dets styre over jorden åbenbare for den nyoprettede kristne menighed. For eksempel inspirerede han med sin ånd apostelen Johannes til at skrive at de der skulle være sammen med Jesus Kristus i himlenes rige ville udgøre 144.000. Disse skulle være trofaste tjenere for Jehova, „købt fra menneskeslægten“. (Åbenbaringen 7:4; 14:1-4) De skulle herske over jorden „som konger“ i himmelen sammen med Messias. (Åbenbaringen 20:4-6) Disse kristne i det første århundrede stolede så fast på at Jehova ville opfylde sin hensigt vedrørende det himmelske rige og dets jordiske domæne at de var villige til at ofre livet for deres tro, og mange af dem led martyrdøden.
18. Hvordan efterligner Jehovas vidner i dag deres forgængere på Bibelens tid?
18 I dag nærer knap fem millioner vidner for Jehova den samme tillid til Gud som deres forgængere på Bibelens tid. Disse nutidige Jehovas vidner har også sat deres liv ind på at Jehovas løfter bliver virkeliggjort. De har indviet sig til ham, og de kan styrke troen ved hjælp af Bibelen, som de råder over i dens helhed. (2 Timoteus 3:14-17) Nutidens vidner for Jehova efterligner Jesu disciple, som erklærede at de ville „adlyde Gud som . . . hersker mere end mennesker“. (Apostelgerninger 5:29) I dette århundrede er mange af disse kristne vidner blevet grusomt forfulgt, og nogle er endog blevet slået ihjel for deres tro. Andre er døde som følge af sygdom, alderdom eller ulykker. I lighed med de trofaste fortidige vidner har de imidlertid stolet på Gud, eftersom de vidste at han ville oprejse dem til liv igen i sin nye verden. — Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:12, 13.
19, 20. Hvad anerkender vi vedrørende Bibelens profetier om vor tid?
19 Jehovas vidner er klar over at Bibelen for længe siden har forudsagt at de ville komme ud af alle nationer og blive forenet i et globalt brodersamfund. (Esajas 2:2-4; Åbenbaringen 7:4, 9-17) Og Jehova har sat dem til at forkynde over hele jorden i den hensigt at indsamle andre oprigtige, som så kan blive omfattet af hans gunst og beskyttelse. (Ordsprogene 18:10; Mattæus 24:14; Romerne 10:13) Alle disse sætter deres fulde lid til Jehova, vel vidende at han snart vil indføre sin nye verden. — Jævnfør Første Korintherbrev 15:58; Hebræerbrevet 6:10.
20 Bibelens profetier har givet os viden om at Satans verden har befundet sig i sine sidste dage i snart 80 år, siden det epokegørende år 1914. Denne verdens ende er nær. (Romerne 16:20; 2 Korinther 4:4; 2 Timoteus 3:1-5) Jehovas vidner er ved godt mod, da de er klar over at Guds rige snart vil tage det fulde herredømme over alle jordens anliggender. Når Gud gør ende på den nuværende onde verden og indfører sin retfærdige nye verden, vil han fuldstændig fjerne de ulykkelige forhold der har præget jorden i så mange hundrede år. — Ordsprogene 2:21, 22.
21. Hvorfor kan vi glæde os trods tidens problemer?
21 Derefter vil Gud til evig tid vise os sin store omsorg ved at overøse os med velsignelser. Dette vil mere end rigeligt opveje enhver overlast vi har været udsat for. I den nye verden vil vi nyde så mange goder at vore hidtidige problemer går fuldstændig i glemme. Det er trøstende at vide at Jehova da vil ’åbne sin hånd og mætte alt levende med hvad det ønsker’. — Salme 145:16; Esajas 65:17, 18.
22. Hvorfor bør vi stole på Jehova?
22 I den nye verden vil den trofaste menneskehed erfare opfyldelsen af løftet i Romerbrevet 8:21: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ De vil opleve virkeliggørelsen af den bøn Jesus lærte sine disciple: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Stol derfor fuldt og fast på Jehova, der har givet dette pålidelige løfte: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er Jehovas hensigt med menneskene og jorden?
◻ Hvorfor har Gud tilladt det onde på jorden?
◻ Hvordan viste Jehovas trofaste tjenere i fortiden at de stolede på ham?
◻ Hvorfor stoler Jehovas tjenere i dag på ham?
[Illustration på side 16]
Gud skabte mennesket til at leve evigt i lykke i et paradis på jorden
[Illustration på side 18]
Abraham stolede på at Jehova formår at oprejse de døde