William Whiston — Farlig kætter eller ærlig forsker?

VILLE du opgive din karriere på grund af din overbevisning? Det gjorde William Whiston.

Han blev indblandet i en religiøs meningsfejde i begyndelsen af det 18. århundrede da han erklærede sig uenig med den anglikanske kirke i visse bibelske lærepunkter. Som følge heraf blev han til sidst stemplet som kætter. Den kurs han valgte at følge medførte hån men gjorde ham også respekteret.

Hvem var denne William Whiston, og hvad udrettede han?

En bibelforsker

William Whiston var en fremragende forsker ved Cambridge University og var kollega til sir Isaac Newton. Hvis du rådfører dig med den engelske udgave af den jødiske historiker Flavius Josefus’ værker fra det første århundrede, vil du sandsynligvis læse den oversættelse Whiston foretog i 1736. Der findes ganske vist også andre oversættelser af dette værk, men de overgår ikke hans lærde gengivelse med noter og essays der stadig trykkes. Mange betragter dette værk som det ypperste fra William Whistons hånd.

Man bør dog ikke overse Whistons oversættelse af De Kristne Græske Skrifter, Primitive New Testament. Den blev udgivet i 1745 da Whiston var 77 år gammel. William Whiston oversatte de fire evangelier og bogen Apostelgerninger fra Codex Bezae Cantabrigiensis, Paulus’ breve fra Codex Bezae Claromontanus og den øvrige del af Bibelen, deriblandt Åbenbaringens Bog, fra Det Alexandrinske Håndskrift. Han udelod omhyggeligt den uægte del af Første Johannesbrev 5:7. Whiston valgte disse tre græske tekstudgaver fordi de var de bedste der forelå på daværende tidspunkt.

Whistons arbejde var tydeligvis motiveret af hans kærlighed til Bibelen. På hans tid var deismen fremherskende, læren om at fornuften er det eneste virkelige grundlag for troen på Gud. Ifølge bogen William Whiston — Honest Newtonian (William Whiston — ærlig newtonianer) gik han stærkt ind for „den traditionalistiske opfattelse at Bibelen er den eneste ufejlbarlige kilde til fortidens historie“. William Whiston blev kaldt „newtonianer“ fordi han var stærkt påvirket af Isaac Newton, der er bedst kendt for sin Principia, hvori han gjorde rede for loven om den universelle tyngdekraft. Hvordan havde Newtons tanker indflydelse på William Whiston?

Modsatte personligheder

William Whiston blev født i 1667 og var søn af en anglikansk præst. Efter sin egen ordination i 1693 vendte han tilbage til Cambridge University for at studere matematik og blive Newtons assistent. De to opdyrkede et nært forhold til hinanden. Da Newton omkring tre år senere opgav stillingen som professor i matematik, sørgede han for at Whiston fik hans stilling. Whiston engagerede sig i sin karriere og underviste i astronomi og matematik, men Newtons indflydelse ansporede ham også til at interessere sig for Bibelens kronologi og lære.

Newton var et religiøst menneske. Han havde en stærk tro på Bibelens tusindårsrige og skrev derfor udførligt om profetierne i Daniels Bog og Åbenbaringen. Han udgav imidlertid næsten ingen af disse skrifter i sin levetid. Newton afviste treenighedslæren, men vovede ikke at udgive sine beviser imod treenighedslæren „af frygt for at hans afvisning af treenighedslæren skulle blive offentligt kendt,“ hedder det i The New Encyclopædia Britannica. Frank. E. Manuel siger det på denne måde i sin bog Isaac Newton, Historian: „Kredsen omkring Newton holdt sine holdninger for sig selv, eller beherskede sin begejstring. . . . Men dér hvor Newton handlede i det skjulte, gav Whiston uforbeholdent sin mening til kende.“ De to mænd havde altså vidt forskellige personligheder.

Udelukket fra det gode selskab

I juli 1708 skrev Whiston til ærkebiskopperne af Canterbury og York og opfordrede til en reform af den anglikanske kirkes lære i betragtning af den fejlagtige treenighedslære der kom til udtryk i den athanasianske trosbekendelse. Han blev forståeligt nok rådet til at være forsigtig. Men Whiston lod sig ikke affærdige. „Jeg har studeret disse påstande grundigt,“ sagde han, „og jeg er fuldstændig overbevist om at den kristne kirke længe er blevet bedraget på grund af disse påstande; og hvis det står i min magt skal den med Guds velsignelse ikke bedrages længere.“

Newton var bange for at miste sin sociale og akademiske status. Det var Whiston derimod ikke. Da han havde formuleret sin afvisning af treenighedslæren, skrev han en pjece hvori han gjorde rede for sine betragtninger. Men i august 1708 nægtede Cambridge University at give Whiston tilladelse til at trykke dette materiale, da det ikke var i overensstemmelse med kirkens ortodokse lære.

I 1710 blev Whiston anklaget for at udbrede en lære der var i modstrid med den anglikanske kirkes lære. Han blev kendt skyldig, frataget sit professorat og bortvist fra Cambridge. Men til trods for at Whiston blev yderligere retsforfulgt i næsten fem år, blev han aldrig straffet for kætteri.

Skønt Newtons synspunkter vedrørende treenighedslæren var beslægtede med Whistons, gik han aldrig i brechen for sin ven, men frøs ham lige så stille ud. Først i 1754 blev Newtons bibelske afhandlinger, der afslørede treenighedslæren som usand, udgivet — 27 år efter hans død. Men da kunne de ikke hjælpe Whiston, som var død to år tidligere.

Newton menes også at være ansvarlig for at Whiston blev udelukket fra det ansete Royal Society. Men Whiston mistede ikke modet. Sammen med sin familie flyttede han til London, hvor han oprettede et selskab til fremme af urkristendommen. Han brugte alle sine kræfter på at skrive, og hans vigtigste værk indtil da var det fire bind store Primitive Christianity Revived (Urkristendommens renæssance).

Kontroversiel lige til sin død

Som forsker arbejdede Whiston med forskellige metoder der skulle hjælpe sømænd til at bestemme længdegrader til søs. Hans idéer blev ikke antaget, men hans udholdenhed førte til sidst til udviklingen af kronometeret. Mange af Whistons udlægninger af Bibelens profetier har vist sig at være unøjagtige, ligesom det var tilfældet med mange andres, men han prøvede af al magt at finde frem til sandheden. For at forsvare videnskabelige og bibelske sandheder skrev han pjecer om kometernes baner og virkningen af vandfloden i Noas dage. Men de af hans skrifter der afslører treenighedslæren som ubibelsk, overgår alle de øvrige.

Tro mod sin overbevisning forlod Whiston i 1747 den anglikanske kirke. Både bogstaveligt og i overført forstand udvandrede han fra kirken da en præst begyndte at oplæse den athanasianske trosbekendelse. I værket A Religious Encyclopædia hedder det om Whiston: „Man må beundre hans mandige oprigtighed og sanddruhed, hans konsekvente holdning og hans ærlige optræden.“

William Whiston kunne ikke gå på kompromis med hensyn til sandheden, og hans personlige overbevisning betød mere for ham end menneskers bifald og anerkendelse. Skønt kontroversiel var Whiston en ærlig forsker der frygtløst forsvarede Bibelen som Guds ord. — 2 Timoteus 3:16, 17.

[Kildeangivelse på side 26]

Copyright British Museum