Gør alt hvad du kan for at din familie kan blive bevaret

„Bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — EFESERNE 6:4.

1, 2. Hvilke udfordringer er forældre i dag stillet over for?

ET POPULÆRT tidsskrift har kaldt det for en revolution. Den pågældende artikel beskrev de utrolige forandringer der i de senere år har fundet sted i familien. Man mener at de er resultatet af „en epidemi af skilsmisser, nye ægteskaber, nye skilsmisser, børn født uden for ægteskab og nye spændinger inden for intakte familier“. Sådanne spændinger kommer dog ikke som en overraskelse, for Bibelen har forudsagt at folk her i „de sidste dage“ vil opleve „kritiske tider“. — 2 Timoteus 3:1-5.

² I dag oplever forældre nogle udfordringer som man ikke har kendt til i tidligere generationer. Nogle forældre iblandt os har opdraget deres børn i overensstemmelse med Guds ord „fra den spæde barndom af“, men vi har også mange familier iblandt os som først for nylig er begyndt at ’vandre i sandheden’. (2 Timoteus 3:15; 3 Johannes 4) Deres børn har måske været større da forældrene begyndte at undervise dem i Guds veje. Der er desuden stadig flere eneforsørgerfamilier og familier med stedforældre iblandt os. Uanset hvordan ens situation er som fader eller moder, gælder apostelen Paulus’ tilskyndelse: „Bliv ved med at opdrage [børnene] i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4.

Kristne forældre og deres ansvar

3, 4. (a) Hvad har medført at faderrollen er blevet minimeret? (b) Hvorfor må kristne fædre ikke nøjes med at være forsørgere?

³ Det er værd at bemærke at Paulus i Efeserbrevet 6:4 hovedsagelig henvender sig til fædre. En skribent forklarer at i tidligere generationer „var fædrene ansvarlige for deres børns moralske og åndelige opdragelse; fædrene havde ansvaret for deres børns uddannelse. . . . Den industrielle revolution rev dette nære bånd over; fædrene forlod deres gårde og forretninger og deres hjem for at arbejde på fabrikker og senere på kontorer. Mødrene overtog mange af de opgaver som fædrene engang havde klaret. Faderrollen blev i stadig højere grad noget abstrakt.“

⁴ Men vi vil gerne give jer kristne fædre følgende opfordring: Vær ikke tilfredse med udelukkende at forsørge jeres familie og overlade al børnenes oplæring og opdragelse til jeres hustru. Fædre i fortiden fik den vejledning vi læser i Ordsprogene 24:27: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus [eller: „opbygge din husstand“].“ Måske må du arbejde hårdt og længe for at forsørge din familie. (1 Timoteus 5:8) Men tag dig alligevel tid til bagefter at opbygge din husstand, både følelsesmæssigt og åndeligt.

5. Hvordan kan kristne hustruer gøre meget for at deres familie kan blive bevaret?

⁵ I kristne hustruer: I må også gøre alt hvad der står i jeres magt for at jeres husstand kan blive bevaret. Ordsprogene 14:1 siger: „Den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus.“ Som ægtefæller har du og din mand et fælles ansvar for at oplære jeres børn. (Ordsprogene 22:6; Malakias 2:14) Dette kan indbefatte at du må tugte børnene, gøre dem klar til de kristne møder og til tjenesten på arbejdsmarken, eller måske lede familiestudiet når din mand ikke er i stand til det. Du kan også gøre meget for at lære dine børn at være huslige, lære dem gode manerer og en god hygiejne samt mange andre nyttige ting. (Titus 2:5) Når ægtemænd og hustruer på denne måde samarbejder, kan de bedre dække deres børns behov. Hvilke behov har børn?

Dæk børnenes følelsesmæssige behov

6. Hvilken rolle spiller mødre og fædre i forbindelse med deres børns følelsesmæssige udvikling?

⁶ „Når en ammende moder plejer sine børn,“ føler børnene sig trygge og elskede. (1 Thessaloniker 2:7; Salme 22:9) Det er kun de færreste mødre der kan modstå den naturlige trang til at vise deres spædbørn stor omsorg. Profeten Esajas spurgte: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn?“ (Esajas 49:15) Mødre spiller en vigtig rolle i forbindelse med barnets følelsesmæssige udvikling. Men også fædre spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. Familierådgiveren Paul Lewis siger: „Jeg har aldrig truffet en eneste socialrådgiver der har behandlet en sag med et [kriminelt] barn som har haft et godt forhold til sin fader. Ikke ét ud af flere hundrede.“

7, 8. (a) Hvad viser at der hersker et nært forhold mellem Jehova Gud og hans søn? (b) Hvordan kan fædre opdyrke et nært forhold til deres børn?

⁷ Det er derfor vigtigt at kristne fædre er opmærksomme på at opdyrke et kærligt forhold til deres børn. Betragt for eksempel Jehova Guds forhold til Jesus Kristus. Ved Jesu dåb udtalte Jehova: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“ (Lukas 3:22) Disse ord er meget udtryksfulde. Jehova (1) godkendte sin søn, (2) gav åbent udtryk for sin kærlighed til Jesus, og (3) fortalte andre at han havde godkendt Jesus. Dette var ikke den eneste gang Jehova gav udtryk for sin kærlighed til sin søn. Ved en senere lejlighed sagde Jesus til sin Fader: „Du elskede mig før verdens grundlæggelse.“ (Johannes 17:24) Har alle lydige sønner og døtre ikke behov for at mærke deres faders anerkendelse, kærlighed og accept?

⁸ Hvis du er fader kan du sandsynligvis gøre meget for at knytte et kærligt bånd til dine børn ved regelmæssigt at give udtryk for din kærlighed både i handling og i ord. Det er ganske vist svært for nogle mænd at vise deres følelser, især hvis deres egen fader aldrig selv har vist dem kærlighed. Men selv et lidt kejtet forsøg på at vise sine børn kærlighed kan have en stor virkning, for „kærligheden opbygger“. (1 Korinther 8:1) Hvis dine børn føler sig trygge på grund af den kærlighed du viser dem, vil de have lettere ved at betro sig til dig.

Dæk børnenes åndelige behov

9. (a) Hvordan sørgede gudfrygtige israelitiske forældre for at dække deres børns åndelige behov? (b) Hvilke muligheder har kristne for at undervise deres børn uformelt?

⁹ Børn har også et åndeligt behov. (Mattæus 5:3) Moses gav de israelitiske forældre følgende tilskyndelse: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Hvis du er en kristen fader eller moder, kan du gøre meget for at oplære dine børn uformelt, for eksempel „når du vandrer på vejen“. Den tid I bruger sammen med jeres børn når I kører i bil, køber ind eller er ude i forkyndelsen fra hus til hus, kan udmærket bruges til at oplære dem under afslappede forhold. Det er især godt for familien at tale sammen ved måltiderne. „Ved aftensmaden taler vi om det der er sket i dagens løb,“ fortæller en moder.

10. Hvorfor kan det nogle gange være en udfordring at holde familiestudiet, men hvad bør forældre være besluttede på?

¹⁰ Det er dog også vigtigt at oplæringen af børnene er i mere faste rammer, at man har et regelmæssigt bibelstudium med dem. Det skal indrømmes at børns hjerte er præget af dårskab. (Ordsprogene 22:15) Nogle forældre fortæller at deres børn let kan sabotere familiestudiet. Hvordan? Ved at være urolige og tydeligt vise at de keder sig, og ved at skabe irriterende forstyrrelser (som for eksempel at slås med hinanden), eller ved at lade som om de ikke kender de mest grundlæggende bibelske sandheder. Hvis det udvikler sig til en kamp om hvem der har den stærkeste vilje, må forældrene vise sig som de stærkeste. Kristne forældre må ikke give op og lade børnene styre familien. — Jævnfør Galaterbrevet 6:9.

11. Hvordan kan familiestudiet gøres til en hyggestund?

¹¹ Hvis dine børn mangler glæden ved familiestudiet kan I måske gøre nogle forandringer. Bliver studiet for eksempel brugt som anledning til at opremse alle de gange barnet på det seneste er kommet til kort? Måske ville det være bedst at drøfte sådanne problemer med barnet under fire øjne. Holder I familiestudiet på et fast tidspunkt? Hvis I aflyser studiet for at se et yndlingsprogram i fjernsynet eller en sportsbegivenhed, vil dine børn sandsynligvis ikke betragte studiet som noget særlig vigtigt. Er du engageret og begejstret når du leder studiet? (Romerne 12:8) Studiet bør være en hyggestund. Forsøg at inddrage alle børnene. Vær positiv og opbyggende og ros børnenes kommentarer. Man bør naturligvis ikke blot gennemgå stoffet, men forsøge at nå børnenes hjerte. — Ordsprogene 23:15.

Optugtelse i retfærdighed

12. Hvorfor er tugt ikke altid forbundet med fysisk afstraffelse?

¹² Børn har også et stort behov for tugt. Som forældre bør I sætte grænser for dem. I Ordsprogene 13:24 læser vi: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt.“ Hermed menes der ikke at tugten altid bør udmønte sig i korporlig afstraffelse. I Ordsprogene 8:33 hedder det: „Hør på tugt,“ og et andet sted siges der at „en irettesættelse til den forstandige når dybere end hundrede slag til tåben“. — Ordsprogene 17:10.

13. Hvordan bør man tugte børn?

¹³ Uanset hvilken form for tugt der tildeles, gælder det at hvis den gives i vrede vil den sædvanligvis blive for hård og være uden virkning. Bibelen giver dette advarende råd: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21) Ja, „undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt“. (Prædikeren 7:7) Et bittert barn kan gøre oprør mod retfærdige normer. Forældre bør derfor bruge Bibelen til at optugte deres børn i retfærdighed, med fasthed og dog ligevægtigt. (2 Timoteus 3:16) Tugten fra Gud gives i kærlighed og mildhed. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:24, 25.a

14. Hvad bør forældre gøre hvis de er tilbøjelige til at lade vreden løbe af med sig?

¹⁴ Vi fejler naturligvis alle mange gange. (Jakob 3:2) Selv forældre der normalt er kærlige kan give efter for øjeblikkets pres og sige noget uvenligt eller komme med et vredesudbrud. (Kolossenserne 3:8) Hvis det sker, så lad ikke solen gå ned mens du er opbragt eller dit barn stadig er meget ulykkeligt. (Efeserne 4:26, 27) Få sagen ud af verden med dit barn, og giv det en undskyldning hvis det er på sin plads. (Jævnfør Mattæus 5:23, 24.) Hvis du viser en sådan ydmyghed kan det give dig et nærmere forhold til dit barn. Hvis du føler at du ikke kan styre dit temperament og let giver efter for vrede, bør du søge hjælp hos de udnævnte ældste i menigheden.

Eneforsørgerfamilier og stedforældre

15. Hvordan kan man hjælpe børn i eneforsørgerfamilier?

¹⁵ Det er imidlertid ikke alle børn der har begge sine forældre at hente støtte hos. I De Forenede Stater har hvert fjerde barn kun den ene af forældrene. I Danmark er det cirka hvert sjette barn. På Bibelens tid fandtes der også ’faderløse’, og det nævnes gentagne gange i Bibelen at de skulle vises omsorg. (2 Mosebog 22:22) Også i dag er kristne eneforsørgerfamilier udsat for pres og vanskeligheder, men det trøster dem at vide at Jehova er „en fader for faderløse og en dommer for enker“. (Salme 68:5) Kristne opfordres til at tage sig af „faderløse og enker i deres trængsel“. (Jakob 1:27) Trosfæller kan gøre meget for at hjælpe enlige forældre.b

16. (a) Hvad bør enlige forældre gøre for deres familie? (b) Hvorfor kan det være vanskeligt at give tugt, men hvorfor bør man alligevel gøre det?

¹⁶ Hvis du er en enlig fader eller moder, hvad kan du da gøre for at gavne din familie? Vær omhyggelig med at holde familiestudiet, overvære møderne og deltage i forkyndelsen. Det kan være en særdeles vanskelig udfordring at tugte børnene. Måske sørger du stadig over at have mistet din ægtefælle i døden. Eller du kæmper måske med skyldfølelse eller vrede på grund af ægteskabets opløsning. Hvis din tidligere ægtefælle har samkvemsret med barnet, frygter du måske at barnet vil foretrække at være hos din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. I sådanne situationer kan det være følelsesmæssigt vanskeligt at give en ligevægtig tugt. Men Bibelen siger at „en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam“. (Ordsprogene 29:15) Lad dig derfor ikke overvinde af skyldfølelse, selvbebrejdelser eller det følelsesmæssige pres din tidligere ægtefælle måske udsætter dig for. Opstil nogle fornuftige normer og vær konsekvent. Gå ikke på kompromis med hensyn til de bibelske principper. — Ordsprogene 13:24.

17. Hvordan kan familierollerne i en eneforsørgerfamilie blive sammenblandet, og hvordan kan man undgå at dette sker?

¹⁷ Det kan imidlertid medføre problemer hvis en enlig moder behandler sin søn som en reserveægtefælle — manden i huset — eller sin datter som en fortrolig veninde og bebyrder hende med intime problemer. Det vil være upassende og forvirre barnet. Når forældres og børns roller bliver sammenblandet, kan det gå ud over disciplinen. Gør det klart at det er dig der har forældrerollen. Hvis du er enlig moder og har brug for bibelsk vejledning, så søg hjælp hos menighedens ældste eller måske hos en moden ældre kristen søster. — Jævnfør Titus 2:3-5.

18, 19. (a) Hvilke udfordringer kan der være forbundet med at leve i stedfamilier? (b) Hvordan kan forældre og børn i en stedfamilie lægge visdom og dømmekraft for dagen?

¹⁸ Der kan også opstå problemer i stedfamilier. Det er sjældent at stedforældre bliver accepteret og elsket af et barn lige med det samme. Stedbørn kan for eksempel være ret følsomme over for enhver tilsyneladende favorisering af biologiske børn. (Jævnfør Første Mosebog 37:3, 4.) Stedbørn kæmper måske med sorgen over at have mistet en fader eller moder og føler måske at det på en eller anden måde vil være illoyalt over for vedkommende at vise en stedfader eller stedmoder sin kærlighed. Forsøger man at give den nødvendige tugt kan man blive mødt med den barske påmindelse: ’Du er ikke min rigtige far/mor!’

¹⁹ I Ordsprogene 24:3 hedder det: „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det.“ Ja, det kræver visdom og dømmekraft af alle i en stedfamilie at opdyrke et godt familieliv. Med tiden må børn acceptere den ofte smertelige kendsgerning at forholdene har ændret sig; og måske har stedforældre behov for at lære at være tålmodige og medfølende, og ikke hurtigt blive fornærmede når de tilsyneladende bliver afvist. (Ordsprogene 19:11; Prædikeren 7:9) Før man påtager sig rollen som opdrager, er det bedst at man arbejder på at blive ven med sit stedbarn. Nogle vil måske betragte det som bedst at overlade det til den biologiske fader eller moder at give tugt, indtil man har knyttet et sådant venskabsbånd. Når der opstår spændinger må man gøre en bevidst indsats for at kommunikere. „Hos dem der rådslår er der visdom,“ hedder det i Ordsprogene 13:10.c

Bliv ved med at gøre alt hvad du kan for at din familie kan blive bevaret

20. Hvad bør kristne familieoverhoveder fortsat gøre?

²⁰ Kristne familier bliver ikke stærke af sig selv. I familieoverhoveder må fortsat gøre alt hvad I kan for at jeres familie kan blive bevaret. Vær på vagt over for uheldige træk og verdslige tilbøjeligheder. Sæt selv et godt eksempel i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro og i renhed. (1 Timoteus 4:12) Udvis Guds ånds frugt. (Galaterne 5:22, 23) Tålmodighed, betænksomhed, medfølelse og en tilgivende indstilling vil være en stor hjælp i jeres bestræbelser for at oplære jeres børn i Guds veje. — Kolossenserne 3:12-14.

21. Hvordan kan man bevare en glad og tryg atmosfære i sit hjem?

²¹ Forsøg med Guds hjælp at bevare en glad og tryg atmosfære i jeres hjem. Brug tid sammen som familie og sæt jer som mål dagligt at spise mindst ét måltid sammen. Det er vigtigt at I overværer de kristne møder, deltager i forkyndelsen og har et familiestudium. Men der er også ’en tid til at le og en tid til at danse omkring’. (Prædikeren 3:1, 4) Planlæg derfor også opbyggende adspredelser. Man kan for eksempel besøge museer, zoologiske haver og lignende steder. Eller man kan slukke for fjernsynet og synge sammen, lytte til musik, spille spil eller snakke sammen. Dette kan styrke sammenholdet i familien.

22. Hvorfor er det vigtigt at man gør alt hvad man kan for at bevare sin familie?

²² Måtte alle I kristne forældre fortsat arbejde på at behage Jehova helt og fuldt, „mens I fortsat bærer frugt i enhver god gerning og vokser i den nøjagtige kundskab om Gud“. (Kolossenserne 1:10) Opbyg jeres familie på et solidt fundament ved at være lydige mod Guds ord. (Mattæus 7:24-27) Og vær forvissede om at jeres bestræbelser for at opdrage jeres børn „i Jehovas tugt og formaning“ vil have hans godkendelse. — Efeserne 6:4.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

◻ Hvordan kan mand og hustru samarbejde om at opbygge familien?

◻ Hvilke følelsesmæssige behov har børn, og hvordan kan de dækkes?

◻ Hvordan kan familieoverhoveder undervise deres børn både formelt og uformelt?

◻ Hvordan kan forældre optugte deres børn i retfærdighed?

◻ Hvad vil hjælpe eneforsørgerfamilier og stedfamilier?

[Illustration på side 16]

Ros og kærlighed fra en fader er vigtigt for et barns følelsesmæssige udvikling