Husker du?
Har du haft glæde af at læse de seneste numre af Vagttårnet? Hvis du har, vil du måske finde det interessant at genopfriske følgende:
▫ Hvad er en væsentlig forskel mellem mennesker og dyr?
En afgørende forskel mellem mennesker og dyr består i hjernens opbygning, kapacitet og funktioner. Hos dyrene er næsten alle hjernefunktioner blevet „indprogrammeret“ og udgør det man kan kalde instinktiv visdom. Sådan er menneskets hjerne ikke. Gud har skænket os den frie viljes gave. (Ordsprogene 30:24-28) — 15/4, side 5.
▫ Hvilken plads indtog sang i israelitternes tilbedelse ved templet?
Musikken, og især sangerne, indtog en vigtig plads i tilbedelsen, ikke nødvendigvis for at bibringe folket vigtige aspekter ved Loven, men for at sætte det i den rette stemning til at dyrke Gud. Det hjalp israelitterne til at tilbede Jehova på et ophøjet plan. (1 Krønikebog 23:4, 5; 25:7) — 1/5, side 10, 11.
▫ Hvilken opmærksomhed har børn behov for allerede i den spæde barndom?
Forældre må vise et nyfødt barn næsten konstant opmærksomhed. Paulus skrev: „Da du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig vís til frelse.“ (2 Timoteus 3:15) Timoteus’ moder sørgede altså også åndeligt for ham fra den spæde barndom. — 15/5, side 11.
▫ Hvilke fire punkter viser at Bibelen indeholder Guds ord til hele menneskeheden?
(1) Udbredelse. Bibelen er tilgængelig for cirka 98 procent af verdens befolkning. (2) Historisk ægthed. Bibelen indeholder historiske kendsgerninger, ikke myter. (3) Praktisk anvendelig. Dens bud og principper anviser en levestil der vil gavne dem der følger dem. (4) Profeti. Det er en bog der i detaljer forudsiger hvad der vil ske i fremtiden. — 1/6, side 8-10.
▫ Hvilket ansvar medfører det at kende den sande tro?
Så snart vi har identificeret den sande tro må vi centrere hele vor tilværelse omkring den. Den er en livsform. (Salme 119:105; Esajas 2:3) — 1/6, side 13.
▫ Hvorfor er det personlige studium af Bibelen så vigtigt?
Alle Guds tjenere har brug for daglig at få deres glæde og styrke fornyet, ved at finde nye eller dybere aspekter af sandheden fra Guds ord. På den måde holder de sig åndeligt vågne. — 15/6, side 8.
▫ Hvad menes der med Bibelens brug af ordet „synd“?
Verbalformerne af de hebraiske og græske ord der som regel benyttes i Bibelen til at betegne „synd“ betyder „at forfejle“, det vil sige at forfejle eller ramme ved siden af et mål eller et mærke. Det første menneskepar kom til at mangle Guds herlighed og forfejlede hensigten med at de var blevet skabt i Guds billede. Eller sagt med andre ord: de syndede. (1 Mosebog 2:17; 3:6) — 15/6, side 12.
▫ Hvorfor er det uklogt at læse de frafaldnes publikationer?
Nogle af de frafaldnes publikationer fremholder løgne ved hjælp af „glat tale“ og „falske ord“. (Romerne 16:17, 18; 2 Peter 2:3) Alle de frafaldnes skrifter kritiserer og nedbryder. De indeholder intet opbyggende. — 1/7, side 12.
▫ Var Grækenland demokratiets vugge?
I det gamle Grækenland fandtes demokratiet kun i nogle få bystater, og selv her var det kun de mandlige indbyggere der havde stemmeret. Det betød at fire femtedele af befolkningen ikke havde mulighed for at stemme. Man kan derfor næppe tale om folkesuverænitet eller demokrati. — 1/7, side 16.
▫ Hvordan bliver et kristent ægteskab lykkeligt?
Begge ægtefæller må respektere Guds syn på ægteskabet og bestræbe sig for at efterleve principperne i hans ord. (Efeserne 5:21-33) — 15/7, side 10.
▫ Hvordan kan familiestudiet blive en hyggestund?
Ved at man forsøger at inddrage alle børnene, være positiv og opbyggende og rose børnene for deres kommentarer. Man bør naturligvis ikke blot gennemgå stoffet, men forsøge at nå børnenes hjerte. — 15/7, side 18.
▫ Hvad ligger der i udtrykket: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’“? (1 Thessaloniker 5:3)
Bemærk at Bibelen ikke siger at nationerne vil opnå „fred og sikkerhed“. Tilsyneladende vil de tale om det på en særlig måde og udtrykke en hidtil ukendt optimisme og overbevisning. Mulighederne for at opnå fred og sikkerhed vil se ud til at være nærmere end nogen sinde før. — 1/8, side 6.
▫ Nævn tre måder hvorpå Jehova viser at han er rimelig.
Jehova har vist at han er rede til at tilgive. (Salme 86:5) Han har været villig til at ændre en tilsigtet handlemåde når der er opstået nye omstændigheder. (Se Jonas, kapitel 3.) Jehova har også vist sig at være rimelig når han udøver myndighed. (1 Kongebog 22:19-22) — 1/8, side 12-14.