Spørgsmål fra læserne

I betragtning af at Jesus er en efterkommer af Isaj og af David, hvordan kan det da være at han i Bibelen omtales som „Isajs rod“ og „Davids rod“?

Det er rigtigt at man normalt opfatter et træs rod som noget der kommer før stammen og grenene. Derfor kunne man måske forvente at Isaj (eller hans søn David) ville blive omtalt som „rod“ til Jesus, snarere end omvendt. I Esajas 11:10 blev det ikke desto mindre forudsagt at den kommende Messias skulle være „Isajs rod“, og i Romerbrevet 15:12 anvendes denne profeti om Jesus Kristus. I Åbenbaringen 5:5 kaldes han desuden for „Løven af Judas stamme, Davids rod“. Disse betegnelser anvendes med god grund.

Bibelens billedsprog er ofte hentet fra planteriget. Når træer omtales i symbolsk betydning, er det ofte på grund af den omstændighed at et frø der spirer og vokser, må slå rødder før det kan blive til et træ med grene, kviste og frugter — noget der alt sammen er afhængigt af roden. Vi læser for eksempel i Esajas 37:31: „De undslupne af Judas hus, de der levnes, skal igen slå rod forneden og bære frugt foroven.“ — Job 14:8, 9; Esajas 14:29.

Hvis roden skades, vil det gå ud over hele træet. (Jævnfør Mattæus 3:10; 13:6.) Malakias skrev således: „’Dagen kommer, brændende som en ovn, og alle overmodige og alle der handler ugudeligt skal blive som halmstrå, og dagen der kommer skal fortære dem,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’så den hverken efterlader rod eller gren hos dem.’“ (Malakias 4:1) Det er tydeligt at der her sigtes til fuldstændig udslettelse. Både forældre (rod) og børn (grene) ville blive udslettet.a Dette understreger hvor stort et ansvar forældre har over for deres mindreårige børn; forældrenes stilling i Guds øjne kan være afgørende for børnenes evige fremtid. — 1 Korinther 7:14.

Når der i Esajas 37:31 og Malakias 4:1 står som der gør, skyldes det at et træs grene (og de frugter der kommer på grenene) henter liv fra roden. Dette er samtidig nøglen til forståelse af hvordan Jesus kan være „Isajs rod“ og „Davids rod“.

I kødelig forstand var Isaj og David forfædre til Jesus — de var rødderne, og han var et skud eller en gren. I Esajas 11:1 står der om den kommende Messias: „Der skal komme en kvist ud af Isajs stub; og et skud fra hans rødder vil bære frugt.“ I Åbenbaringen 22:16 kalder Jesus sig selv for ’Davids afkom’ — men han omtaler altså også sig selv som „Davids rod“. Hvordan kan det være?

En af grundene til at Jesus kan kaldes Isajs og Davids „rod“, er at det skyldes ham, Jesus, at deres slægtslinje har kunnet fortsætte. Der er ingen nulevende mennesker der kan bevise at de er af for eksempel Levis, Dans eller Judas stamme, men med hensyn til Isajs og Davids slægt véd vi at den endnu eksisterer, for Jesus lever i himmelen. — Mattæus 1:1-16; Romerne 6:9.

Desuden har Jesus fået overdraget stillingen som konge i himmelen. (Lukas 1:32, 33; 19:12, 15; 1 Korinther 15:25) Dette har også indflydelse på hans forhold til sine forfædre. I en profeti kaldte David Jesus for sin Herre. — Salme 110:1; Apostelgerninger 2:34-36.

Endelig har Jesus Kristus fået myndighed som dommer. Under det kommende tusindårsrige vil også Isaj og David få gavn af Jesu offer. Deres liv på jorden vil da afhænge af Jesus, der vil være deres ’Evige Fader’. — Esajas 9:6.

Jesus er ganske vist ’udsprunget’ af Isajs og Davids slægtslinje — men i betragtning af det han er blevet og det han vil gøre i fremtiden, kan han med god ret kaldes „Isajs rod“ og „Davids rod“.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 31]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.