Du er dyrebar i Guds øjne!
„Med en varig kærlighed elsker jeg dig. Derfor har jeg draget dig med loyal hengivenhed.“ — JEREMIAS 31:3.
1. Hvordan adskilte Jesu holdning til det jævne folk sig fra farisæernes indstilling?
DE KUNNE se det på hans blik. Denne Jesus var ikke ligesom deres religiøse ledere; han var interesseret i dem. Han havde ondt af disse mennesker, der „var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Deres religiøse ledere skulle have været kærlige hyrder der repræsenterede en kærlig og barmhjertig Gud. I stedet så de ned på det jævne folk og betragtede det som noget rak, som forbandet!a (Johannes 7:47-49; jævnfør Ezekiel 34:4.) Denne forkvaklede, ubibelske indstilling adskilte sig naturligvis meget fra den holdning Jehova havde til sit folk. Han havde sagt til det: „Med en varig kærlighed elsker jeg dig.“ — Jeremias 31:3.
2. Hvordan forsøgte Jobs tre venner at overbevise ham om at han ikke var noget værd i Guds øjne?
2 Farisæerne var dog næppe de første der forsøgte at overbevise Jehovas elskede får om at de var uden værd. Tag eksemplet med Job. Jehova betragtede ham som retfærdig og uangribelig, men de tre „trøstere“ insinuerede at Job var en umoralsk og ond frafalden, der ville dø uden at efterlade sig noget minde. De påstod at Gud ikke ville tillægge Jobs retfærdighed nogen værdi, eftersom Gud ikke engang stolede på sine egne engle, og tilmed betragtede himmelen som uren! — Job 1:8; 4:18; 15:15, 16; 18:17-19; 22:3.
3. Hvilke midler bruger Satan i dag i et forsøg på at overbevise folk om at de er uden værd og at ingen elsker dem?
3 I dag gør Satan stadig brug af sådanne „listige anslag“ i et forsøg på at overbevise folk om at de ikke er noget værd og at ingen elsker dem. (Efeserne 6:11) Sandt nok forfører han ofte mennesker ved at appellere til deres forfængelighed og stolthed. (2 Korinther 11:3) Men han nyder også at knuse de sårbares selvrespekt, især i disse kritiske „sidste dage“. Mange vokser i dag op i familier hvor der ikke findes „naturlig hengivenhed“; mange må hver dag færdes blandt folk der er vilde, selviske og egenrådige. (2 Timoteus 3:1-5) Mennesker der i årevis er blevet udsat for dårlig behandling, racisme, had eller misbrug, kan til sidst føle at de er uden værd og at ingen kan elske dem. En mand har skrevet: „Jeg føler mig ikke elsket af nogen, og selv elsker jeg ingen. Jeg har meget svært ved at tro at Gud overhovedet er interesseret i mig.“
4, 5. (a) Hvorfor er tanken om at mennesker er uden værd i modstrid med Bibelens lære? (b) Hvilke farlige konsekvenser kan det få hvis vi går og tror at intet af det vi gør er noget værd?
4 Men den forestilling at mennesket ikke er noget værd, er i direkte modstrid med et af de fundamentale lærepunkter i Guds ord, nemlig læren om genløsningen. (Johannes 3:16) Hvis Gud ville betale så høj en pris — sin egen søns dyrebare liv — for at kunne tilbyde os evigt liv, må han afgjort elske os; vi må være noget værd i hans øjne.
5 Hvor ville det være nedbrydende hvis vi følte at vi mishagede Gud, at intet af det vi gjorde var noget værd. (Jævnfør Ordsprogene 24:10.) Hvis man anlægger denne negative synsvinkel, kan selv en velment opmuntring der har til hensigt at hjælpe os til om muligt at gøre mere i tjenesten for Gud, komme til at lyde som en fordømmelse. Det synes måske blot at bekræfte ens forestilling om at uanset hvad man gør er det ikke nok.
6. Hvad er den bedste modgift mod ekstremt negative tanker om os selv?
6 Hvis du hører til dem der har en sådan negativ indstilling til dig selv, må du endelig ikke fortvivle. Mange af os er fra tid til anden urimeligt hårde ved os selv. Glem ikke at Guds ord har til hensigt at ’reformere’ og ’nedrive fæstningsværker’. (2 Timoteus 3:16; 2 Korinther 10:4) Apostelen Johannes skrev: „På dette skal vi kende at vi er af sandheden, og vi skal berolige vort hjerte over for ham med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for, for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.“ (1 Johannes 3:19, 20) Lad os derfor betragte tre måder hvorpå Bibelen lærer os at vi er dyrebare i Jehovas øjne.
Jehova sætter pris på os
7. Hvordan har Jesus undervist alle kristne om deres værdi i Guds øjne?
7 For det første lærer Bibelen direkte at vi alle har værdi i Guds øjne. Jesus sagde: „Sælges fem spurve ikke for to småmønter? Dog er ikke én af dem glemt hos Gud. Men endog alle jeres hovedhår er talt. Vær ikke bange; I er mere værd end mange spurve.“ (Lukas 12:6, 7) På den tid var spurve de billigste fugle der blev solgt som fødevarer, og dog var ikke en eneste af dem ubemærket af Skaberen. Det lægger op til en slående kontrast: Når det gælder mennesker, der er langt, langt mere værd, kender Gud dem til mindste detalje. Det er som om hvert eneste af vore hovedhår er talt!
8. Hvorfor er det ikke urealistisk at tro at Jehova er i stand til at tælle hårene på vort hoved?
8 Men kan det virkelig passe? Hvis du mener at dette aspekt ved Jesu lignelse er urealistisk, så tænk engang over følgende: Gud husker sine trofaste tjenere så godt at han er i stand til at oprejse dem — genskabe dem ned til mindste detalje, hvilket indbefatter deres højst komplicerede genetiske kode. Han vil desuden give dem hele deres erindring og erfaring igen. I sammenligning hermed ville det være en let opgave at tælle vore hovedhår (hvoraf vi gennemsnitlig har 100.000). — Lukas 20:37, 38.
Hvad ser Jehova i os?
9. (a) Hvilke handlinger og egenskaber sætter Jehova pris på? (b) Hvorfor tror du at han betragter sådanne gerninger og egenskaber som dyrebare?
9 For det andet lærer Bibelen os hvad det er Jehova sætter pris på hos os. Kort fortalt glæder han sig over vore positive egenskaber og de bestræbelser vi gør os. Kong David sagde til sin søn Salomon: „Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ (1 Krønikebog 28:9) Når Gud undersøger de flere milliarder menneskers hjerte her i denne voldsprægede og hadfyldte verden, hvor må det da glæde ham når han opdager et hjerte der elsker fred, sandhed og retfærdighed! (Jævnfør Johannes 1:47; Første Petersbrev 3:4.) Hvad sker der når Gud finder et hjerte der svulmer af kærlighed til ham, et der gerne vil lære ham at kende og give andre del i denne kundskab? I Malakias 3:16 fortæller Jehova os at han lytter til dem der taler med andre om ham, og at han endog ’skriver en bog til minde om alle dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke’. Sådanne gerninger og egenskaber betragter han som dyrebare.
10, 11. (a) Hvorfor vil nogle måske afvise at Jehova værdsætter deres gode egenskaber? (b) Hvordan viser eksemplet med Abija at Jehova sætter pris på alle grader af gode egenskaber?
10 Et selvforagtende hjerte afviser måske sådanne vidnesbyrd om at vi er værdifulde i Guds øjne. Det hvisker måske ustandselig til os: ’Men der er så mange andre der viser sådanne egenskaber på langt mere eksemplarisk vis end jeg gør. Hvor må det skuffe Jehova når han sammenligner mig med dem.’ Men Jehova sammenligner os ikke med andre; han er aldrig urimelig og forventer aldrig det fuldkomne. (Galaterne 6:4) Han kan læse vort hjerte, og han sætter pris på alle grader af gode egenskaber.
11 Da Jehova for eksempel bestemte at hele kong Jeroboams frafaldne kongeslægt skulle udryddes og fejes væk som „gødning“, gav han samtidig ordre til at én af kongens sønner, Abija, skulle have en ærefuld begravelse. Hvorfor? „Fordi der i ham alene fandtes noget godt . . . over for Jehova, Israels Gud.“ (1 Kongebog 14:10, 13) Betød det at Abija var en trofast tilbeder af Jehova? Ikke nødvendigvis, eftersom han døde ligesom resten af sin onde familie. (5 Mosebog 24:16) Ikke desto mindre satte Jehova pris på det gode han fandt i Abijas hjerte, og han handlede derefter. I Matthew Henry’s Commentary on the Whole Bible står der: „Hvor der blot findes noget godt, vil det blive fundet: Gud søger efter det og ser det, uanset hvor lidt der er tale om, og han finder behag i det.“ Glem desuden ikke at Gud kan finde selv den mindste del af en god egenskab i dig, og at han kan få den til at vokse så længe du bestræber dig for at tjene ham trofast.
12, 13. (a) Hvordan viser Salme 139:3 at Jehova værdsætter vore bestræbelser? (b) I hvilken forstand kan det siges at Jehova sigter vore gerninger?
12 Jehova sætter pris på de bestræbelser vi gør os. I Salme 139:1-3 læser vi: „Jehova, du har undersøgt mig og kender mig. Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand. Er jeg på rejse eller lægger jeg mig, har du udmålt det, og alle mine veje er du fortrolig med.“ Jehova er altså opmærksom på alle vore gerninger. Men han er ikke blot opmærksom på dem. På hebraisk kan udtrykket „alle mine veje er du fortrolig med“ også betyde „du gemmer alle mine veje i din erindring [som i et skatkammer]“ eller „du værdsætter alle mine veje“. (Jævnfør Mattæus 6:19, 20.) Men hvordan kan Jehova værdsætte vore veje når vi er så ufuldkomne og syndige?
13 Det er interessant at David, da han skrev at Jehova havde „udmålt“ hans rejser og hvileperioder, ifølge nogle bibelforskere brugte et hebraisk ord der egentlig betyder „at sigte“ eller „at rense [korn]“. En interlinear bibel siger: „Det vil sige . . . at skille avnerne fra kornet, at bevare alt hvad der er værdifuldt. Det betyder altså at Gud så at sige sigtede ham. . . . Han spredte alle avnerne eller alt hvad der var værdiløst, og så på det der havde værdi og betydning.“ Et hjerte der er fyldt med selvbebrejdelser sigter det vi gør på en helt anden måde. Nådeløst holder det fast ved og minder os om fortidens synder, mens det fejer det gode vi gør, til side som noget der intet er værd. Men Jehova tilgiver vore synder hvis vi oprigtigt ændrer sind og ihærdigt bestræber os for ikke at gentage vore fejl. (Salme 103:10-14; Apostelgerninger 3:19) Han sigter så at sige vore gode gerninger fra og husker dem. Faktisk husker han dem for evigt, blot vi forbliver trofaste mod ham. Han ville betragte det som uretfærdigt at glemme dem, og han er aldrig uretfærdig! — Hebræerne 6:10.
14. Hvad viser at Jehova sætter pris på det vi gør i den kristne tjeneste?
14 Hvilke gode gerninger sætter Gud pris på? Alt hvad vi gør for at efterligne hans søn, Jesus Kristus. (1 Peter 2:21) Et meget vigtigt arbejde i den forbindelse er at udbrede den gode nyhed om Guds rige. I Romerbrevet 10:15 læser vi: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!“ Ordret står der: „Hvor skønne er fødderne af dem som forkynder godt nyt om gode ting!“ Nu betragter man måske ikke umiddelbart fødder som „skønne“, men det ord Paulus her bruger er det samme som blev brugt i den græske Septuaginta-oversættelse til at beskrive Rebekka, Rakel og Josef — som alle var kendt for deres skønhed. (1 Mosebog 26:7; 29:17; 39:6) Så det at vi går ud i tjenesten for vor Gud, Jehova, er noget meget smukt og dyrebart i hans øjne. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.
15, 16. Hvorfor værdsætter Jehova vor udholdenhed, og hvordan understreges dette af kong Davids ord i Salme 56:8?
15 En anden egenskab som Gud sætter højt er udholdenhed. (Mattæus 24:13) Husk at Satan ønsker at du skal vende Jehova ryggen. Hver eneste dag du forbliver loyal mod Jehova er du et svar i hans hånd mod Satans forsmædelser. (Ordsprogene 27:11) Det er ikke altid let at holde ud. Helbredsproblemer, økonomiske vanskeligheder, sorger og andet kan gøre hver eneste dag til en prøve. At man holder ud under sådanne forhold er så meget mere dyrebart i Jehovas øjne. Det var derfor kong David bad Jehova om at samle hans tårer i en symbolsk „læderflaske“, idet han tillidsfuldt sagde: „Står de ikke i din bog?“ (Salme 56:8) Jo, Jehova hæfter sig ved og husker alle vore tårer og alle de lidelser vi må udholde fordi vi ønsker at forblive loyale mod ham. De er dyrebare i hans øjne.
16 I betragtning af vore gode egenskaber og de bestræbelser vi gør os, er det tydeligt at Jehova finder meget hos os hver især som han sætter pris på. Uanset hvordan Satans verden har behandlet os, betragter Jehova os som dyrebare, ja, som nogle af „nationernes kostbare skatte“. — Haggaj 2:7.
Hvad Jehova har gjort for at vise sin kærlighed
17. Hvorfor bør Kristi genløsningsoffer overbevise os om at Jehova og Jesus elsker os som enkeltpersoner?
17 For det tredje gør Jehova meget for at vise at han elsker os. Kristi genløsningsoffer er afgjort den stærkeste gendrivelse af den sataniske løgn at vi ikke er noget værd og at ingen elsker os. Lad os aldrig glemme at den smertefulde død Jesus led på marterpælen og den endnu større smerte Jehova udholdt ved at se sin elskede søn dø, er et bevis på at de elsker os. Og de elsker os som enkeltpersoner. Det var sådan apostelen Paulus forstod det, for han skrev: „Guds søn . . . elskede mig og overgav sig selv for mig.“ — Galaterne 2:20.
18. I hvilken forstand drager Jehova os til Kristus?
18 Jehova har vist os sin kærlighed ved at hjælpe os hver især til at drage nytte af Jesu genløsningsoffer. Jesus sagde i Johannes 6:44: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ Gennem forkyndelsesarbejdet, som når ud til den enkelte, og ved hjælp af sin hellige ånd, som Jehova bruger for at hjælpe os til at forstå og anvende åndelige sandhedsord trods vore begrænsninger og ufuldkommenheder, drager Jehova os personligt til sin søn og til håbet om evigt liv. Jehova kan derfor sige det samme om os som han sagde om Israel: „Med en varig kærlighed elsker jeg dig. Derfor har jeg draget dig med loyal hengivenhed.“ — Jeremias 31:3.
19. Hvorfor bør bønnens privilegium overbevise os om at Jehova er personligt interesseret i os?
19 Måske er det gennem bønnens privilegium at vi på den mest inderlige måde kan erfare Jehovas kærlighed. Han opfordrer os til at bede til ham „uophørligt“. (1 Thessaloniker 5:17) Han lytter til os, for han omtales som den der „hører bøn“. (Salme 65:2) Han har ikke uddelegeret denne opgave til nogen anden, ikke engang til sin egen søn. Tænk engang: Skaberen af universet tilskynder os til at henvende os til ham i bøn, med frimodighed i tale. Vore anråbelser kan endog få Jehova til at gøre noget som han ellers ikke ville have gjort. — Hebræerne 4:16; Jakob 5:16; se Esajas 38:1-16.
20. Hvorfor er Guds kærlighed ikke en undskyldning for at man begynder at få for høje tanker om sig selv eller bliver egoistisk?
20 Ingen ligevægtig kristen vil tage disse vidnesbyrd om Guds kærlighed og agtelse som en undskyldning for at betragte sig selv som mere betydningsfuld end han i virkeligheden er. Paulus skrev: „Ved den ufortjente godhed der er skænket mig siger jeg nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind, hver enkelt sådan som Gud har tildelt ham et mål af tro.“ (Romerne 12:3) Lad os derfor, mens vi nyder godt af vor himmelske Faders varme kærlighed, være sunde i sindet og huske at Guds kærlighed er ufortjent. — Jævnfør Lukas 17:10.
21. Hvilken satanisk løgn må vi til stadighed afvise, og hvad må vi aldrig glemme?
21 Lad os hver især gøre alt hvad der står i vor magt for at afvise alle de tanker som Satan fremmer i denne gamle, døende verden. Det indebærer at vi afviser enhver tanke om at vi er uden værd eller at ingen elsker os. Hvis tilværelsen i denne verden har lært dig at betragte dig selv som en uoverstigelig hindring for Guds umådelige kærlighed, eller at dine gode gerninger er så ubetydelige at end ikke Guds altopfattende øjne bemærker dem, eller at dine synder er så store at hans dyrebare søns død umuligt kan dække dem, har du lært en løgn. Afvis sådanne løgne med al den afsky de fortjener! Glem aldrig apostelen Paulus’ inspirerede ord i Romerbrevet 8:38, 39: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“
[Fodnote]
a Faktisk viste de religiøse ledere at de intet havde tilovers for de fattige, ved foragteligt at kalde dem „‛am ha’aʹræts“, „landets folk“. Ifølge en bibelforsker mente farisæerne at man hverken kunne betro dem værdigenstande eller sætte sin lid til deres vidneudsagn, have dem som gæster eller besøge dem, ja, end ikke købe noget af dem. De religiøse ledere sagde at hvis man lod sin datter gifte sig med en af dem, ville det være det samme som at overgive hende bundet og hjælpeløs til et dyr.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor vil Satan have os til at tro at vi er uden værd og at ingen elsker os?
◻ Hvordan fremgik det af Jesu undervisning at Jehova sætter pris på os som enkeltpersoner?
◻ Hvordan ved vi at Jehova sætter pris på vore gode egenskaber?
◻ Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehova værdsætter de bestræbelser vi gør os?
◻ Hvordan har Jehova vist at han elsker os som enkeltpersoner?
[Illustration på side 13]
Jehova bemærker og husker enhver der har hans navn i tanke