Han var forløber for Messias

ET BREDT læderbælte fremhævede hans solbrændte hud. Han bar en klædning af kamelhår, hvilket fik ham til at ligne en profet. Mange flokkedes om denne ejendommelige mand ved Jordanfloden, hvor han modigt erklærede at han var parat til at døbe angrende syndere.

Folk var forbløffede! Hvem var denne mand, og hvad ville han?

Jesus sagde om denne person: „Hvorfor gik I egentlig derud? For at se en profet? Ja, og jeg siger jer, langt mere end en profet. . . . Blandt dem der er født af kvinder er der ikke oprejst nogen større end Johannes Døber.“ (Mattæus 11:9-11) Hvad var det der gjorde Johannes til noget særligt? Jo, han var forløber for Messias.

Hans gerning forudsagt

Mere end 700 år før Johannes blev født, omtalte Jehova én der ville råbe i ørkenen: „I skal rydde Jehovas vej! Gør den banede vej over ørkensletten lige for vor Gud.“ (Esajas 40:3; Mattæus 3:3) Omkring 400 år inden Johannes’ fødsel erklærede den almægtige Gud: „Se, jeg sender jer profeten Elias før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ (Malakias 4:5) At Johannes Døber blev født cirka seks måneder før Jesus, var ikke en tilfældighed eller blot et resultat af naturlige processer. Som i tilfældet med det lovede barn Isak, var Johannes’ fødsel et mirakel; begge hans forældre, Zakarias og Elisabet, var ude over den alder hvor de kunne få børn. — Lukas 1:18.

Allerede før Johannes’ undfangelse blev hans livsopgave åbenbaret af engelen Gabriel. Med Elias’ ånd og kraft ville Johannes omvende de ulydige fra dødens vej og berede dem til at modtage Jesus som Messias. Johannes skulle være nasiræer fra fødselen, en helt hengiven tjener for Gud, og han måtte ikke indtage vin eller stærke drikke. Hans føde i ørkenen bestod af „græshopper og vild honning“. (Markus 1:6; 4 Mosebog 6:2, 3; Lukas 1:13-17) I lighed med Samuel var Johannes fra den spæde barndom sat til side til at udføre en glædebringende tjeneste for den Allerhøjeste. — 1 Samuel 1:11, 24-28.

Selv navnet Johannes var blevet bestemt af Gud. Det hebraiske navn der gengives med Johannes betyder „Jehova har vist gunst; Jehova har været nådig“.

Da Johannes var blevet omskåret på ottendedagen, blev hans fader Zakarias inspireret til at udtale: „Og du, lille barn, du skal kaldes den Højestes profet, for du vil gå forud for Jehova for at berede hans veje, for at give hans folk kundskab om frelse ved tilgivelse af deres synder, på grundlag af vor Guds inderlige medfølelse. Ved den vil et daggry fra det høje besøge os.“ (Lukas 1:76-78) Den offentlige forkyndelse skulle indtage den vigtigste plads i Johannes’ liv. I forhold til den ville alt andet være af underordnet betydning. Bibelen opsummerer de første 30 år af hans liv i et enkelt vers: „Drengen voksede og styrkedes i ånd, og han opholdt sig i ørkenerne indtil den dag han skulle træde åbent frem for Israel.“ — Lukas 1:80.

En stemme i ørkenen

I kejser Tiberius’ 15. regeringsår, da Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, indledte Johannes Døber sin tjeneste i ørkenen med dette forbløffende budskab: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 3:2; Markus 1:4; Lukas 3:1, 2) Denne modige udtalelse skabte forventning blandt lokalbefolkningen og rørte hjerterne hos dem der længtes efter et sikkert håb. Johannes forkyndte at folket måtte ændre sind, hvilket satte deres ydmyghed på prøve. Hans oprigtighed og stærke overbevisning forsikrede mange ærlige og retskafne mennesker om at han var sendt af Gud.

Rygtet om Johannes spredtes vidt og bredt. Hans klædning og hans gudhengivenhed gjorde ham let genkendelig som Jehovas profet. (Markus 1:6) Selv præster og levitter kom fra Jerusalem for at finde ud af hvorfor Johannes vakte så stor opmærksomhed. Ændre sind? Hvorfor skulle det være nødvendigt? Hvem var denne mand egentlig? Disse spørgsmål ville de gerne have svar på. Johannes sagde: „’Jeg er ikke Messias.’ Og de spurgte ham: ’Hvad da? Er du Elias?’ Og han sagde: ’Det er jeg ikke.’ ’Er du Profeten?’ Og han svarede: ’Nej!’ Så sagde de til ham: ’Hvem er du? så vi kan give et svar til dem som har sendt os. Hvad siger du om dig selv?’ Han sagde: ’Jeg er en stemme af en som råber i ørkenen: „I må gøre Jehovas vej lige,“ sådan som profeten Esajas har sagt.’ Og de som var udsendt, var fra farisæerne. Og de udspurgte ham og sagde til ham: ’Hvorfor døber du da hvis du ikke selv er Messias eller Elias eller Profeten?’“ — Johannes 1:20-25.

For at komme ind i Guds rige måtte man ændre sind og lade sig døbe. Derfor sagde Johannes: ’Selv døber jeg angrende syndere med vand, men efter mig vil en der er stærkere end jeg døbe jer med hellig ånd og ild. Jeg er ikke god nok til at løse remmen på hans sandaler. Pas på! Han har en kasteskovl i hånden for at samle hveden i sit forrådshus, men avnerne vil han brænde og tilintetgøre.’ (Lukas 3:15-17; Apostelgerninger 1:5) Den hellige ånd ville blive udgydt over Messias’ disciple, men hans fjender ville erfare ødelæggelsens ild.

En advarsel til „mennesker af alle slags“

På baggrund af Johannes’ ord følte mange retfærdselskende jøder sig ramt i deres inderste, og de erkendte at de ved at synde havde overtrådt Lovpagten. Offentligt viste de deres sindsændring ved at lade sig døbe af Johannes i Jordanfloden. (Mattæus 3:5, 6) Som følge deraf var deres hjerte i den rette tilstand til at tage imod Messias. At undervise sine disciple, ja endog lære dem at bede, var noget Johannes gjorde med glæde, for derved kunne han slukke deres tørst efter kundskab om Guds retfærdige krav. — Lukas 11:1.

Om denne forløber for Messias skrev apostelen Johannes: „Han kom til en vidnegerning, for at vidne om lyset, for at mennesker af alle slags kunne få tro gennem ham.“ (Johannes 1:7) Alle mennesketyper kom for at lytte til Johannes Døber mens han ’offentligt for hele Israels folk forkyndte dåb der som symbol betegner sindsændring’. (Apostelgerninger 13:24) Han formanede skatteopkrævere til ikke at udbytte andre. Han advarede soldater mod at terrorisere nogen eller rette falske anklager mod folk. Og henvendt til de selvretfærdige og hykleriske farisæere og saddukæere sagde han: „Giftslangeyngel, hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede? Så frembring da frugt som stemmer med sindsændringen, og mén ikke at I kan sige til jer selv: ’Vi har Abraham til fader.’ For jeg siger jer at Gud er i stand til at oprejse Abraham børn af disse sten.“ — Mattæus 3:7-9; Lukas 3:7-14.

Som skare betragtet nægtede de religiøse ledere at tro på Johannes og anklagede ham endog falskeligt for at være dæmonbesat. De forkastede retfærdighedens vej der fører til evigt liv. Nogle blandt de syndige skatteopkrævere og skøger troede på Johannes’ vidneudsagn, ændrede sind og lod sig døbe. Da Jesus Kristus kom, anerkendte de ham som Messias. — Mattæus 21:25-32; Lukas 7:31-33.

Johannes præsenterer Messias

I seks måneder, fra foråret til efteråret i år 29, henledte Guds trofaste vidne Johannes jødernes opmærksomhed på den kommende Messias. Mange var i forventning om at Messias ville vise sig netop på dette tidspunkt. Da Jesus kom, opsøgte han Johannes ved Jordanfloden og bad om at blive døbt. Johannes vægrede sig først ved det, men gav dog efter. Man kan forestille sig hans glæde da han efter dåbshandlingen så den hellige ånd dale ned over Jesus og hørte Jehova godkende ham som sin søn. — Mattæus 3:13-17; Markus 1:9-11.

Johannes var den første der anerkendte og tog imod Jesus som Messias, og derefter præsenterede han den Salvede for sine disciple. „Se,“ sagde Johannes, „Guds lam som tager verdens synd bort!“ Han sagde også: „Det er ham om hvem jeg sagde: Efter mig kommer der en mand som er rykket frem foran mig, for han var til før mig. Selv jeg kendte ham ikke, men grunden til at jeg er kommet og døber i vand, er at han skal gøres kendt for Israel.“ — Johannes 1:29-37.

Johannes forkyndte samtidig med Jesus i omkring et halvt år. Begge havde fuld forståelse for den gerning den anden udførte. Johannes betragtede sig selv som brudgommens ven og glædede sig over at Kristus havde fremgang mens han selv og hans tjeneste var i stadig tilbagegang. — Johannes 3:22-30.

Jesus identificerede Johannes som sin forløber, der var blevet skildret ved Elias. (Mattæus 11:12-15; 17:12) Ved en lejlighed sagde Jesus: „Loven og Profeterne var indtil Johannes. Fra da af forkyndes Guds rige som en god nyhed, og mennesker af enhver slags trænger sig frem imod det.“ — Lukas 16:16.

Trofast indtil døden

Johannes blev arresteret og kastet i fængsel fordi han frimodigt stod op for sandheden. Han var sig sit ansvar bevidst og veg ikke tilbage for at pege på det forkerte i kong Herodes’ levevis. Denne konge levede i utugt sammen med sin broders hustru, Herodias, hvorved han overtrådte Guds lov. Johannes gav sin mening klart til kende, hvilket gav kongen mulighed for at ændre sind og opnå Guds barmhjertighed.

Johannes satte et godt eksempel med hensyn til tro og kærlighed. På bekostning af sin personlige frihed beviste han sin trofasthed mod Jehova Gud og sin kærlighed til medmennesket. Da Johannes havde siddet fængslet i et år, blev han halshugget som følge af en dæmoninspireret plan udtænkt af Herodias, der „bar nag til“ ham. (Markus 6:16-19; Mattæus 14:3-12) Dog forblev forløberen for Messias trofast mod Jehova. I nær fremtid vil han blive oprejst fra de døde og vil kunne glæde sig over livet i Guds retfærdige nye verden. — Johannes 5:28, 29; 2 Peter 3:13.