Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w95 15/7 s. 4-7
  • Herskerne i åndeverdenen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Herskerne i åndeverdenen
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En virkelig person som modstår Gud
  • Grunden til at Satan har fået lov til at herske
  • Satans tid er kort!
  • Glæde under Rigets herredømme
  • En fjende af evigt liv
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Når Djævelen bindes og alt ondt forsvinder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Satan Djævelen
    Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne
  • Satan
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
w95 15/7 s. 4-7

Herskerne i åndeverdenen

HVEM hersker over denne verden? Bliver der ført en slags overmenneskeligt tilsyn med os? Eller har Gud overladt menneskene til at klare sig selv? For at finde svarene på disse spørgsmål vil vi først undersøge en hændelse som fandt sted i løbet af Jesu Kristi jordiske tjeneste.

Kort tid efter sin dåb blev Jesus fristet af en usynlig åndeskabning kaldet Satan Djævelen. Bibelen genfortæller en af fristelserne sådan: „Endvidere tog Djævelen ham [Jesus] med sig til et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed.“ (Mattæus 4:8) Satan sagde da til Jesus: „Jeg vil give dig hele myndigheden over dem og også deres herlighed, for den er blevet overgivet til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil. Derfor, hvis du vil udføre en tilbedelseshandling over for mig, skal det alt sammen være dit.“ — Lukas 4:6, 7.

Satan hævdede at han ejede myndigheden over alle denne verdens riger og regeringer. Benægtede Jesus at det forholdt sig sådan? Nej, ved en anden lejlighed bekræftede han denne påstand ved at omtale Satan som „verdens hersker“. — Johannes 14:30.

Ifølge Bibelen er Satan en ond engel med stor magt. Den kristne apostel Paulus forbinder Satan med „ondskabens åndemagter“ og omtaler disse som „verdensherskerne i dette mørke“. (Efeserne 6:11, 12) Desuden sagde apostelen Johannes at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Åbenbaringens Bog i Bibelen oplyser at Satan „vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) I denne bog bliver Satan i symbolske vendinger også skildret som en drage der giver verdens politiske system „dets magt og dets trone og stor myndighed“. — Åbenbaringen 13:2.

Verdensbegivenhederne vidner også om at en ond magt manipulerer med menneskene for at skade dem. Hvilken anden grund kan der være til at det mislykkes for de jordiske regeringer at skabe fred? Hvad skulle ellers få mennesker til at hade og nedslagte hinanden? En der var øjenvidne til massakre og død i en borgerkrig, sagde forfærdet: „Jeg ved ikke hvordan dette kunne finde sted. Det er mere end had. Det er en ond ånd som bruger disse mennesker til at ødelægge hinanden.“

En virkelig person som modstår Gud

I dag er der mange som ikke tror at Satan Djævelen eksisterer. Han er dog ikke, som nogle mener, blot det onde i os mennesker. Bibelen og verdensbegivenhederne viser at han er en virkelig person. Desuden er Satan en absolut modstander af Jehova Gud. Satan er selvfølgelig ikke Guds ligemand. Eftersom Jehova er den almægtige Skaber, er han den retmæssige hersker over alle skabninger. — Åbenbaringen 4:11.

Gud skabte ikke en ond skabning som skulle være i opposition til ham selv. En af de himmelske ’gudssønner’ opdyrkede derimod et selvisk ønske om at blive tilbedt, noget som retmæssigt kun tilkommer Jehova. (Job 38:7; Jakob 1:14, 15) Dette ønske førte denne åndeskabning ud i oprør mod Gud, hvorved han gjorde sig selv til Satan (som betyder „modstander“) og Djævelen (som betyder „bagvasker“). I betragtning af alt dette undrer man sig måske over hvorfor Satan har fået lov til at herske over jorden.

Grunden til at Satan har fået lov til at herske

Kan du huske hvad Satan fortalte Jesus om herredømmet over jorden? Satan sagde: „Jeg vil give dig hele myndigheden . . . for den er blevet overgivet til mig.“ (Lukas 4:6) Denne udtalelse viser at Satan Djævelen kun udøver sin myndighed fordi han har fået tilladelse til det af Gud. Men hvorfor tolereres Satan af Gud?

Svaret på dette spørgsmål har forbindelse med en begivenhed i Edens have, hvor Satan begyndte sin karriere som verdenshersker. Satan antydede ved den lejlighed at Gud var en dårlig hersker fordi han forholdt den første mand og kvinde, Adam og Eva, noget godt. Ifølge Satan ville de blive frigjort hvis de trods Guds forbud spiste af en bestemt frugt. Adam og Eva ville blive frie og uafhængige af Jehova. De ville blive som Gud selv! — 1 Mosebog 2:16, 17; 3:1-5.

Satan bragte det første menneskepar ind under sit herredømme ved gennem denne løgn at forføre Eva, og gennem hende forlede Adam til at bryde Guds lov. Djævelen blev dermed deres Gud, i opposition til Jehova. Adam og Eva opdagede nu at de ikke blev frie, men i stedet trælle af Satan, synden og døden. — Romerne 6:16; Hebræerne 2:14, 15.

I overensstemmelse med sin fuldkomne retfærdighed kunne Jehova øjeblikkelig have henrettet Satan og dennes to nye tilhængere. (5 Mosebog 32:4) Men der var blevet rejst et moralsk stridsspørgsmål. Satan havde sat spørgsmålstegn ved retmæssigheden af Jehovas måde at herske på. Gud tillod i sin visdom at der gik nogen tid, så det kunne blive bevist at uafhængighed af ham fører til ulykke. Jehova lod oprørerne blive i live for en tid, og gav på denne måde Adam og Eva lov til at få afkom. — 1 Mosebog 3:14-19.

Det er de færreste af Adams efterkommere der har underlagt sig Jehovas herredømme, men Guds handlemåde med sine tilbedere har vist at hans styre er langt at foretrække. Hvis man behørigt anerkender Jehovas myndighed, fører det til lykke og sand tryghed. Resultatet af menneskers styre under Satans indflydelse har på den anden side været elendighed og utryghed. Ja, „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Man har ikke opnået sand tryghed og varig lykke under menneskers styre i denne verden, som ligger i Satans magt. Der er dog gode grunde til at være optimistisk.

Satans tid er kort!

Den indflydelse Satan øver på jordens forhold er midlertidig. Jehova vil ikke tolerere hans herredømme meget længere! Snart vil Djævelen blive sat ud af spillet. En ny hersker, en retfærdig konge valgt af Gud selv, vil få herredømmet over jorden. Denne konge er Jesus Kristus. Åbenbaringens Bog siger om hans indsættelse på tronen i himmelen: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Jehovas] og hans Messias’.“ (Åbenbaringen 11:15) Bibelens kronologi bekræfter sammen med opfyldelsen af dens profetier at dette fandt sted i året 1914. — Mattæus 24:3, 6, 7.

Bibelen beskriver også hvad der skete kort efter at Jesus var blevet indsat på tronen. Den siger: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael [Jesus Kristus] og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen [Satan Djævelen] og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ — Åbenbaringen 12:7-9.

Hvad ville Satans udstødelse fra himmelen resultere i? De der befandt sig i himmelen kunne glæde sig; men hvad med jordens indbyggere? Åbenbaringen 12:12 siger: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Det at Satan blev kastet ned fra himmelen har i sandhed bragt veer over jorden. The Columbia History of the World siger: „Den store, katastrofale, fire år lange krig fra 1914-1918 . . . viste den vestlige verden at den ikke kunne beskytte civilisationen mod sin egen dårskab eller sine egne onde tilskyndelser. Den vestlige verdens ånd er aldrig rigtig kommet sig efter den rystelse.“

Denne generations veer er kendetegnet af mere end blot en nedbrudt ånd. Jesus profeterede: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet.“ Han forudsagde også at der ville være pest. (Mattæus 24:7, 8; Lukas 21:11) Desuden siger Bibelen at mange i „de sidste dage“ af Satans tingenes ordning ville være „egenkærlige, pengekære, . . . ulydige mod forældre, . . . uforsonlige“. De ville også være „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1-5.

Krig, pest, hungersnød, jordskælv og nedbrydning af de moralske værdier — alle disse ting har siden 1914 fundet sted i en målestok uden fortilfælde, nøjagtig som Bibelen har forudsagt. Dette er et udtryk for at Guds og menneskers rasende fjende — Satan Djævelen — er blevet kastet ud af himmelen, og at han nu har rettet sin vrede mod jorden. Men Bibelen viser også at Satan ikke vil få lov til at virke ret længe endnu. Han har kun „en kort tidsperiode“ tilbage inden Harmagedon, hvor Gud tilintetgør verdens systemer som kontrolleres af Satan.

Hvad vil der da ske med Satan? Apostelen Johannes skrev: „Jeg så en engel stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år. Og han kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham.“ (Åbenbaringen 20:1-3) Hvilken befrielse for menneskeheden!

Glæde under Rigets herredømme

Når Satan ikke længere kan gribe forstyrrende ind, vil Guds rige ved Jesus Kristus regere fuldstændig uindskrænket over menneskeheden. I stedet for at have mange regeringer på jorden, vil der kun være én regering tilbage som vil herske over hele kloden. Krig vil være noget som hører fortiden til, og overalt vil der råde fred. Under Guds riges styre vil alle være forenede i et kærligt brodersamfund. — Salme 72:7, 8; 133:1; Daniel 2:44.

Hvilken slags hersker vil Jesus blive? Da han var på jorden, udviste han dyb kærlighed til menneskene. Medfølende gav han de sultne mad. Han helbredte syge, gav blinde synet igen, gav stumme talen tilbage, og gav halte deres førlighed. Han oprejste endog døde! (Mattæus 15:30-38; Markus 1:34; Lukas 7:11-17) Disse mirakler var et forhåndsindtryk af de vidunderlige ting han som konge vil gøre i fremtiden. Hvor bliver det skønt at få en sådan velgørende hersker!

De som underlægger sig Jehovas suverænitet vil ikke opleve nogen ende på velsignelserne. Bibelen lover: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ (Esajas 35:5, 6) Med henblik på den store dag skrev apostelen Johannes: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Den glæde som vil være forbundet med Jehova Guds herredømme gennem hans søn, Jesus Kristus, vil langt opveje de lidelser som vi kan komme ud for i denne nuværende tingenes ordning, der er styret af Satan Djævelen. I Guds nye verden vil man ikke spekulere over ’hvem der egentlig er hersker’. (2 Peter 3:13) Den lydige menneskehed vil til den tid være lykkelig og føle sig tryg i det jordiske domæne under herredømme af de kærlige herskere i åndeverdenen, nemlig Jehova Gud og Kristus. Hvorfor ikke tage imod tilbudet om at være blandt deres undersåtter?

[Illustration på side 7]

Menneskeheden vil være tryg i det jordiske domæne under Guds rige

[Kildeangivelse på side 4]

Foto: NASA

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del