Forventes det at man giver gaver?

DET er ofte skik og brug der dikterer at man skal give gaver. I de fleste kulturer er der lejligheder hvor det forventes at man giver gaver. Sådanne gaver kan være udtryk for respekt eller kærlighed. Nogle gaver bliver måske aldrig brugt, men andre hjælper til at dække et behov og bliver højt værdsat.

I Danmark er det almindeligt at venner og slægtninge kommer med gaver når et barn er blevet født, som regel praktiske gaver som de håber barnet kan bruge. I andre lande holdes der en fest før fødselen hvor der bliver givet gaver.

Ofte er det på årlige mærkedage det forventes at man giver gaver. Selv om de første kristne ikke havde sådanne skikke, holder de fleste der kalder sig kristne — og også ikkekristne — dem i hævd i dag. I nogle kulturer holder man op med at give børnene fødselsdagsgaver efterhånden som de bliver ældre, men sådan forholder det sig ikke blandt grækerne. I Grækenland går man meget op i fødselsdage. Man giver for eksempel også gaver på en persons ’navnedag’. Hvad vil det sige? Ifølge en religiøs skik er der til hver dag i året knyttet en bestemt ’helgen’, og mange bliver opkaldt efter disse ’helgener’. Når ’helgenens’ dag oprinder, giver man dem der bærer navnet gaver.

Ud over at fejre børnenes fødselsdag, har koreanerne en national helligdag der kaldes Børnenes Dag. Det er en tid hvor familien tager på udflugt og hvor børnene får gaver uafhængigt af deres fødselsdato. Koreanerne har også en Forældrenes Dag, hvor børnene giver deres forældre gaver, og en Lærernes Dag, hvor eleverne ærer deres lærere og skænker dem gaver. Ifølge koreansk skik holder man en stor fest når en person fylder 60 år. Familie og venner samles og udtrykker ønske om at fødselaren må leve længe og lykkeligt, hvorefter vedkommende får gaver.

Et bryllup er en anden begivenhed hvor det er almindeligt at man giver gaver. I Kenya forventes det at brudgommens familie skænker en gave til brudens familie. Gæsterne medbringer også gaver. Hvis bruden og brudgommen følger skik og brug, sidder de på en forhøjning mens gæsterne en efter en træder frem med deres gaver. Idet de overrækker deres gave bliver det meddelt at „den og den har givet brudeparret en gave“. Mange af giverne ville blive meget fornærmede hvis de ikke modtog en sådan anerkendelse.

Når to libanesere bliver gift kommer venner og naboer, selv folk der ikke kender parret særlig godt, på besøg med gaver i flere dage efter brylluppet. Lige fra barnsben lærer libaneserne at de er forpligtede til at give gaver, ligesom hvis de skulle afbetale en gæld. „Man har det dårligt hvis man ikke gør det,“ siger en libanesisk mand. „Det er tradition.“

I mange lande er julen nok den lejlighed hvor der først og fremmest udveksles gaver. I 1990 regnede man ud at amerikanerne hvert år bruger næsten 240 milliarder kroner på julegaver. Med stor entusiasme bliver julen også fejret af buddhister og shintoister i Japan, og forskellige varianter af denne højtid findes i Europa, Sydamerika og dele af Afrika.

Julen er en tid hvor det forventes at folk er lykkelige; men mange er det ikke. De hektiske indkøbsture og bekymringen for om man nu også kan betale regningerne, overskygger for manges vedkommende en hvilken som helst fornøjelse de måtte opleve.

Alligevel siger Bibelen at der er lykke ved at give. Og det er der bestemt også, men det afhænger af den ånd gaven gives i. — Apostelgerninger 20:35.