Er du gavmild på den rigtige måde?

HAR du lagt mærke til at der kan være flere grunde til at folk giver gaver? En gave kan være et udtryk for kærlighed, gavmildhed eller værdsættelse. Men den kan skyldes at giveren ønsker at stå sig bedre i en andens øjne, at han føler sig forpligtet, eller at han ønsker at få noget til gengæld.

Gaven kan være smukt indpakket. Men er det ikke sandt at en buket blomster man selv har plukket, et måltid mad eller en venlig gestus også er en god gave? Faktisk er de gaver der er mest værdsatte ofte dem hvor man giver af sig selv.

Søger du at vinde andres gunst?

Det er ikke usædvanligt at folk giver gaver for at opnå andres gunst. I nogle lande kommer en ung mand med blomster når han ønsker at vinde sin tilkommendes hjerte. Den kloge pige ved selvfølgelig hvad motivet til gaven er. Hun overvejer om den unge mands gave er givet i kærlighed, en egenskab der også vil gøre ham til en god ægtemand. Hvis en sådan gave afspejler en gudfrygtig ånd, kan den føre til stor lykke for både giveren og modtageren.

Bibelen fortæller om en begivenhed hvor Abigajil, Nabals hustru, hurtigt sørgede for en rundhåndet gave til David, hvem hun anså for at være den som Gud havde valgt til at være Israels fremtidige konge. Hun søgte at vinde Davids gunst. Hendes ægtemand havde hånet David og overfuset Davids mænd. I spidsen for omkring 400 våbenføre mænd var David draget ud for at udslette Nabal og mændene i hans husstand. Men Abigajil greb ind og sendte straks sin store gave, som bestod af fødevarer, til Davids mænd. Da Abigajil selv ankom, undskyldte hun først ydmygt sin mands opførsel, hvorefter hun lagde stor dømmekraft for dagen da hun ræsonnerede med David.

Hendes motiv var oprigtigt, og resultatet blev positivt. David tog imod hendes gave og sagde til hende: „Gå op til dit hus i fred. Se, jeg har adlydt din røst og taget hensyn til dig.“ Senere, efter at Nabal var død, friede David til Abigajil, og hun tøvede ikke med at sige ja. — 1 Samuel 25:13-42.

I nogle tilfælde kan en person gribe til partiske og uretfærdige metoder for at opnå en andens gunst. En sådan gave er bestikkelse. Giveren tror at han vil få noget ud af det, men han frarøver sig selv sin fred i sindet. Der er altid fare for at andre vil finde ud af det og at han vil blive krævet til regnskab. Selv hvis han opnår det han gerne vil, begynder andre måske at betvivle hans motiver. Det er et udtryk for guddommelig visdom når Bibelen advarer mod sådanne gaver. — 5 Mosebog 16:19; Prædikeren 7:7.

Bliver gaven givet af et villigt hjerte?

Der er ingen tvivl om at der er større lykke ved at give sine venner en gave fordi man har lyst til det end fordi andre synes at man skal.

I forbindelse med en indsamling til medkristne som var i materiel nød, opstillede apostelen Paulus nogle gode principper for hvilken ånd Gud ønsker der skal ligge bag vore gaver. Han skrev: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ Og han tilføjede: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 8:12; 9:7) Meget afhænger derfor af den enkelte. I stedet for at stifte gæld ved at købe mange og dyre gaver, holder du dig så inden for dit budget? Føler du dig tvunget til at give hovedsagelig fordi din omgangskreds eller reklamerne siger det, eller gør du det fordi du har besluttet det i dit hjerte? Om de første kristne som fulgte de guddommelige principper, skrev Paulus: „På eget initiativ blev [de] ved med meget indtrængende at bede os om at måtte øve velgørenhed og få en andel i hjælpen til de hellige.“ — 2 Korinther 8:4.

Som en modsætning til dette skrev Royal Bank Letter (nyhedsbrev fra Canadas statsbank) for november/december 1994 om ugerne op til jul: „Sæsonen kan opleves som en tilstand af overfladisk begejstring der er fremkaldt af forretningsinteresser som får kunderne til at købe ting de ellers aldrig ville have købt.“ Og hvis man benytter kreditkort, kan den glæde der er ved at give gaver hurtigt falme når regningerne skal betales.

Giver du gaver af pligt eller af kærlighed?

Giver du hovedsagelig gaver ved lejligheder hvor det er påkrævet? I så fald går du glip af den glæde der er ved uopfordret at give gaver.

Der er mange som ikke bryder sig om kun at give gaver på mærkedage. En kvindelig forfatter og mor lagde mærke til at hendes børn blev havesyge når dagen nærmede sig hvor de forventede at få gaver. Hun indrømmede at hendes egen glæde ved en flot gave blev ødelagt når hun ikke fik det hun havde ønsket sig. Utallige rapporter viser at helligdage med festivitas og gaveudveksling også er en tid hvor mange er deprimerede og drikker for meget.

En professor i psykologi har bemærket at den vægt der lægges på gavegivning på helligdage, undertiden har en negativ virkning på børn. Han bliver i The New York Times citeret for at sige: „Overvej at give gaver på andre dage for at mindske presset.“ Det vil sikkert virke godt.

Tammy på 12 år er fra et hjem hvor man ikke fejrer jul og fødselsdage. Hun skriver: „Det er sjovere at få en gave når man ikke venter det.“ Hun siger at i stedet for kun at give gaver en eller to gange om året, giver hendes forældre hende og hendes bror gaver når som helst i løbet af året. Men der er noget som er langt vigtigere for hende end gaver. Hun siger: „Vi har et meget lykkeligt familieliv.“

Bogen Secrets of Strong Families siger: „De fleste af os bruger tid og penge flere gange om året på at finde den ideelle gave til de mennesker vi elsker, på deres fødselsdage eller bryllupsdage eller på helligdage. Men den bedste gave vi alle kan give, trækker ikke noget fra på bankkontoen. Og den skal ikke pakkes ind. Hvis du, ligesom de fleste andre, mener at livet er det mest værdifulde vi ejer, vil det at du giver noget af dig selv, være den smukkeste gave du kan give. Denne smukke gave er den tid vi bruger på dem vi elsker.“

Dette bør imidlertid ikke kun komme vor familie til gode. Det kan bringe særlig tilfredsstillelse hvis man uopfordret viser sin gavmildhed ved at udfylde et tydeligt behov hos andre. Jesus Kristus opfordrede os til at vise de fattige, halte og blinde en sådan kærlighed, hvorefter han tilføjede: „Du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med.“ — Lukas 14:12-14.

Avisen Rockland Journal-News (USA) fortalte for nylig om et eksempel hvor dette princip blev fulgt. Da en ældre, blind kvindes hus styrtede sammen, byggede hendes venner et nyt hus til hende. Adskillige lokale forretninger skænkede gaver, og lokale myndigheder bevilgede et pengebeløb. „Men det vigtigste var dog at omkring 150 mennesker, hvoraf de fleste tilhørte Jehovas Vidners menighed i Haverstraw, satte tid af til at bygge huset,“ skriver avisen.

Artiklen fortsætter: „På byggegrunden var der materialer i stabler lige ved siden af borde fyldt med mad. På to dage rejste de frivillige et tofamilieshus i tre etager. . . . Jehovas Vidner er kendt for at kunne opføre bygninger hurtigt. . . . Men formålet med deres mission er ikke bare hurtighed; det er snarere at de i kærlighed vil skabe noget holdbart. Fru Blakely er ikke i stand til at se sit nye hus, men hendes hænder kan føle det, og hun ved hvilke følelser hendes hjerte er fyldt med på grund af denne uselviske gerning.“

En gavmild ånd hele året

De der har et virkelig gavmildt sind, venter ikke på en særlig anledning til at give gaver. Deres liv er ikke centreret om dem selv. Når de modtager noget godt, nyder de at dele det med andre. Det betyder ikke at de føler sig tvunget til at give gaver eller at de giver gaver i et sådant omfang at deres familie lider under det. Det betyder heller ikke at deres gaver ikke er valgt med modtageren for øje. De er mennesker som har ’gjort sig det til en regel at give’, som Jesus lærte sine disciple at gøre. — Lukas 6:38.

De er opmærksomme på venner og naboer som er ældre, syge eller på anden måde har brug for opmuntring. Deres ’gave’ kan være at de tilbyder at foretage indkøb for dem eller hjælpe med de huslige gøremål. Det kan også være at de hugger brænde, skovler sne, tilbereder et måltid mad eller aflægger et besøg på en times tid hvor de læser sammen. De fører måske selv en travl tilværelse, men den er ikke så travl at de ikke kan hjælpe andre. Erfaringen har lært dem at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apostelgerninger 20:35.

Vor Skaber, Jehova Gud, er selvfølgelig den der har vist størst gavmildhed. „Han giver selv liv og ånde og alting til alle.“ (Apostelgerninger 17:25) I Bibelen har han også åbenbaret sin hensigt, som går ud på at han vil fjerne ondskab, sygdom og død og omdanne jorden til et paradis. (Salme 37:10, 11; Åbenbaringen 21:4, 5) Når de der har et gavmildt sind lærer denne gode nyhed at kende, kan de ikke holde den for sig selv. De finder stor tilfredsstillelse ved at fortælle andre om den. Det er en sådan gavmild ånd Gud har behag i. Er du i færd med at opdyrke denne ånd?

[Illustrationer på side 7]

Nogle af de mest værdifulde gaver koster ikke penge