Hvordan vi modtager trøst og opmuntring
DE FLESTE af os har i perioder prøvet at være langt nede — ikke nødvendigvis økonomisk, men følelsesmæssigt. Vi har måske været modløse eller endda dybt deprimerede. Men selv i sådanne perioder har vi sikkert haft adgang til noget værdifuldt, noget som kunne have forbedret vores situation, nemlig opmuntring.
I Bibelen bruges det samme græske ord for „at opmuntre“ og „at trøste“. Begge ord indeholder tanken om at indgive andre mod, styrke eller håb. Når vi føler os svage eller deprimerede har vi derfor mest af alt behov for trøst og opmuntring. Men på hvilke måder kan vi blive trøstet og opmuntret?
Bibelen forsikrer os om at Jehova er „al trøsts Gud“. (2 Korinther 1:3) Den fortæller også at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27) Det er altså muligt at få trøst og opmuntring. Lad os se nærmere på fire områder hvorigennem Jehova i særlig grad sørger for opmuntring.
Gennem et personligt forhold til Gud
Ens personlige forhold til Jehova Gud er den største kilde til trøst. Det er opmuntrende at et sådant forhold i det hele taget er muligt. Hvilken verdslig hersker ville tage imod et telefonopkald fra os, eller personligt udtrykke interesse for vore problemer? Jehova er uendelig højt hævet over sådanne mennesker. Alligevel er han ydmyg — han er mere end villig til at have med små, ufuldkomne mennesker at gøre. (Salme 18:35) Jehova har endda taget det første skridt og vist at han elsker os. Første Johannesbrev 4:10 siger: „Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ Jehova drager os desuden kærligt til sin søn. — Johannes 6:44.
Har du reageret på denne kærlighed og fundet trøst i et venskab med Gud? (Jævnfør Jakob 2:23.) Du synes sikkert det er skønt at være sammen med en nær, fortrolig ven og frit kunne tale om dine bekymringer og interesser, dine forventninger og glæder. Jehova indbyder dig til at gøre det samme med ham. Han sætter ikke grænser for hvor lang tid du må tale med ham i bøn — og han lytter. (Salme 65:2; 1 Thessaloniker 5:17) Jesus bad regelmæssigt inderlige bønner. Inden han valgte sine 12 apostle tilbragte han faktisk en hel nat i bøn. — Lukas 6:12-16; Hebræerne 5:7.
Vi kan alle regelmæssigt være alene med Jehova. Når vi for eksempel sidder for os selv ved et vindue eller når vi går en tur, har vi en udmærket anledning til at åbne vort hjerte i bøn til Jehova. Det kan virke meget beroligende og være til stor trøst. Hvis vi samtidig eftertænksomt kan betragte Jehovas skaberværk — måske en sky, et træ eller nogle fugle — vil vi sikkert blive mindet om Jehovas inderlige kærlighed til os. — Romerne 1:20.
Gennem et personligt studium af Guds ord
Det er dog først og fremmest et personligt studium af Bibelen der åbner ens øjne fuldt ud for Jehovas egenskaber. Bibelen viser gentagne gange at Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mosebog 34:6; Nehemias 9:17; Salme 86:15) Jehovas ønske om at trøste sine tjenere på jorden er et grundlæggende træk i hans personlighed.
Overvej for eksempel Jehovas ord i Esajas 66:13: „Som en moder trøster sin søn, således vil jeg trøste jer.“ Jehova har forordnet det sådan at en moder viser sit barn en loyal og selvopofrende kærlighed. Enhver der har set en kærlig moder trøste sit barn når det er kommet til skade, vil forstå hvad Jehova mener når han siger at han vil trøste sit folk.
I mange bibelske beretninger kan man se en sådan trøst komme til udtryk. Da den onde dronning Jesabel truede profeten Elias med døden, mistede han modet og flygtede. Han var så modløs at han vandrede en dagsrejse ud i ørkenen, tilsyneladende uden at medbringe vand eller føde. Fortvivlet fortalte Elias Jehova at han ønskede at dø. (1 Kongebog 19:1-4) Hvad gjorde Jehova for at trøste og opmuntre sin profet?
Jehova irettesatte ikke Elias fordi han følte sig ensom, ubrugelig og bange. Profeten hørte tværtimod „en rolig, sagte stemme“. (1 Kongebog 19:12) Hvis du læser Første Kongebog, kapitel 19, vil du bemærke hvordan Jehova trøstede og beroligede Elias, og opbyggede hans tro. Det var ikke en overfladisk trøst. Den rørte Elias’ foruroligede hjerte, idet den opmuntrede ham til at fortsætte arbejdet. (Jævnfør Esajas 40:1, 2.) Og snart derefter genoptog han sin opgave.
Jesus Kristus trøster og opmuntrer på lignende måde sine trofaste disciple. Esajas profeterede om Messias: „Den suveræne Herre [Jehova] . . . har sendt mig for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt, . . . for at trøste alle de sørgende.“ (Esajas 61:1-3) I sin jordiske levetid beviste Jesus at disse ord var møntet på ham. (Lukas 4:17-21) Hvis du har behov for trøst er det en god idé at grunde over den venlige og kærlige måde hvorpå Jesus tog sig af de nedtrykte og nødstedte. Et grundigt studium af Bibelen kan i sandhed være en kilde til stor trøst og opmuntring.
Gennem menigheden
I den kristne menighed gives der omfattende trøst og opmuntring. Apostelen Paulus blev inspireret til at skrive: „Bliv derfor ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden.“ (1 Thessaloniker 5:11) Hvordan oplever man trøst og opmuntring ved menighedens møder?
Vi overværer selvfølgelig først og fremmest de kristne møder for at blive „oplært af Jehova“, og for at modtage undervisning om ham og hans veje. (Johannes 6:45) Denne undervisning tager sigte på at opmuntre og trøste. I Apostelgerninger 15:32 læser vi: ’Judas og Silas opmuntrede brødrene med mangt et foredrag og styrkede dem.’
Er du nogen sinde taget til møde i nedtrykt sindsstemning og vendt opmuntret hjem? Måske var det noget du hørte i et foredrag, i en kommentar eller i en bøn som rørte dit hjerte og gav dig den nødvendige trøst og opmuntring. Bliv derfor ikke væk fra de kristne møder. — Hebræerne 10:24, 25.
Vi kan opleve noget lignende når vi er sammen med vore brødre og søstre i forkyndelsen og ved andre lejligheder. Flere hebraiske udsagnsord med betydningen „at binde sammen“ fik med tiden også betydningen „at styrke“ — ud fra den indlysende sandhed at ting bliver stærkere når de knyttes sammen. Dette princip gælder også i menigheden, hvor vi bliver trøstet, opmuntret og styrket ved at komme sammen. Dér binder kærligheden, det stærkeste af alle bånd, os sammen. — Kolossenserne 3:14.
Nogle gange er det den trofasthed vore åndelige brødre og søstre lægger for dagen der virker opmuntrende på os. (1 Thessaloniker 3:7, 8) Andre gange er det den kærlighed de viser os. (Filemon 7) Og andre gange igen er det blot det at arbejde sammen skulder ved skulder mens vi taler med andre om Guds rige. Hvis du føler at du har behov for opmuntring og styrke i forkyndelsen, hvorfor da ikke aftale at følges med en ældre eller mere erfaren forkynder! Det vil uden tvivl styrke dig. — Prædikeren 4:9-12; Filipperne 1:27.
Gennem „den trofaste og kloge træl“
Hvem er det der organiserer disse opmuntrende sider af vor tilbedelse? Jesus satte en gruppe som han betegnede som „den trofaste og kloge træl“, til at uddele åndelig „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45) Denne gruppe åndsavlede kristne var allerede i virksomhed i det første århundrede. Det styrende råd af ældste i Jerusalem udsendte belærende og vejledende breve til menighederne. Med hvilket resultat? Bibelen beretter: „Efter at de havde læst det, glædede de sig over opmuntringen.“ — Apostelgerninger 15:23-31.
I disse kritiske tider uddeler den trofaste og kloge træl på lignende måde åndelig føde. Denne føde trøster og opmuntrer Jehovas folk. Nyder du også gavn af denne føde? Den er tilgængelig i de trykte publikationer som trælleskaren stiller til rådighed i hele verden. Bladene Vagttårnet og Vågn op! har sammen med de bøger, brochurer og traktater som Vagttårnsselskabet udgiver, bragt trøst til utallige læsere.
En kredstilsynsmand har skrevet: „De fleste af vore brødre og søstre ønsker at gøre det der er rigtigt, men ofte må de kæmpe med frustrationer, frygt og følelsen af at de ikke magter at hjælpe sig selv. Artiklerne i vore blade hjælper mange til at få styr på deres tilværelse og deres følelser. Ældste kan desuden med disse artikler i hånden give opmuntring som virkelig styrker.“
Gør fuld brug af publikationerne fra den trofaste trælleskare. Disse betimelige blade, bøger og brochurer kan hjælpe os til som enkeltpersoner at finde trøst i de svære tider vi oplever. Brug også bladenes bibelske oplysninger hvis du har mulighed for at opmuntre nogle som er nedtrykte. Artiklerne er skrevet under bøn og med megen omhu, og ofte efter mange ugers eller måneders undersøgelser og samvittighedsfuldt studium. Rådene er baseret på Bibelen, og de er blevet efterprøvet og fundet gavnlige. Nogle har kunnet yde hjælp ved at læse en passende artikel eller to sammen med en der er nedtrykt. Det kan give vedkommende megen trøst og opmuntring.
Du har noget værdifuldt som du kan give andre. Sæt dig som mål at være en kilde til trøst og opmuntring for dine brødre og søstre i menigheden. Hvis du bygger op i stedet for at rive ned, taler med „de oplærtes tunge“ i stedet for at ’tale tankeløst som med sværdhug’, vil du kunne gøre noget godt for andre. (Esajas 50:4; Ordsprogene 12:18) Du vil være en kilde til sand trøst og opmuntring.
[Ramme på side 20]
Trøst til de trængte
MANGE har kommenteret hvordan bestemte artikler i Vagttårnet eller Vågn op! har uddybet deres personlige forhold til Jehova. En har sagt: „Efter at jeg havde læst artiklen følte jeg at Jehova i al sin magt og herlighed var hos mig. Jeg følte at han var en virkelig person.“ I et andet brev stod der: „I forbindelse med vort syn på Jehova er vore hjerter og sind blevet forandret i en sådan grad at vi ikke længere er de samme personer. Det er som om nogen har pudset vore briller, så vi nu kan se alting meget klart.“
Nogle har skrevet for at fortælle hvordan artiklerne har hjulpet dem til at klare specifikke problemer eller udfordringer, og hvordan de derved er blevet forsikret om at Jehova interesserer sig for dem. En læser udtrykte det på denne måde: „Mange tak fordi I endnu en gang har vist os hvor højt Jehova elsker sit folk og hvor stor omsorg han har for det.“ En kvinde i Japan som har mistet sit barn, sagde om en artikel i Vågn op! der behandlede dette emne: „Dybden af Guds barmhjertighed lyste ud fra disse artikler, og jeg græd i meget lang tid derefter. Jeg har lagt artiklerne et sted hvor jeg hurtigt kan få fat på dem når jeg føler mig ulykkelig og ensom.“ En anden sørgende kvinde har skrevet: „Artikler i Vagttårnet og Vågn op! og brochuren Når man mister en man holder af har givet mig den nødvendige styrke til at gennemleve perioder med sorg.“
Bibelen er den vigtigste kilde til trøst. (Romerne 15:4) Vagttårnet benytter Bibelen som sin autoritet, og det samme gør dets søsterblad, Vågn op! Derfor har disse blade vist sig at være til trøst og opmuntring for deres læsere.
[Illustration på side 23]
Jehova, som er al trøsts Gud, lytter til vore bønner