Hvorfor denne verdens religioner vil forsvinde

„Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åbenbaringen 18:4.

1. (a) I hvilken forstand er Babylon den Store faldet? (b) Hvad har dette betydet for Jehovas vidner?

„BABYLON DEN STORE er faldet!“ Ja, set med Jehovas øjne er den falske religions verdensimperium allerede faldet. Det har det været lige fra 1919, for siden da har ’resten’ af Kristi brødre ikke længere ligget under for indflydelse fra kristenheden, en dominerende del af ’det store Babylon’. Kristi brødre har derfor frit kunnet fordømme den falske religion og forkynde om det retfærdige herredømme Jehova udøver gennem sit Messiasrige. Ja, i hele dette århundrede har Jehovas loyale vidner afsløret den mængde af religioner Satan har benyttet som marionetter for at vildlede „hele den beboede jord“. — Åbenbaringen 12:9; 14:8; 18:2.

Hvordan er Babylon den Store „faldet“?

2. Hvordan er situationen for religionerne i verden?

² Her vil nogle spørge: ’Hvordan kan man sige at Babylon er faldet? Religionen ser jo ud til at trives ganske godt i mange lande.’ Ja, katolicismen og islam gør hver især krav på at have over en milliard tilhængere. De protestantiske kirker blomstrer stadig i Nord- og Sydamerika, hvor der hele tiden bygges nye kirker og kapeller. Og millioner følger stadig buddhismens og hinduismens ritualer. Men har al denne religionsudøvelse haft nogen positiv virkning på den adfærd man ser blandt disse milliarder af mennesker? Har den hindret katolikker og protestanter i Nordirland i at slå hinanden ihjel? Har den betydet sand fred mellem jøder og muslimer i Mellemøsten? Har den ført til forståelse mellem hinduer og muslimer i Indien? Og har den, her i de senere år, forhindret Serbiens ortodokse troende, Kroatiens katolikker eller Bosniens muslimer i at plyndre og ødelægge og øve voldtægt, mord og „etnisk udrensning“ indbyrdes? Ofte er religionen kun en overflade der er tynd som en æggeskal og let krakelerer under det mindste tryk. — Galaterne 5:19-21; se også Jakob 2:10, 11.

3. Hvorfor står al religion til doms for Gud?

³ I Guds øjne er der én ting som ikke står til at ændre og som ikke berøres af at mange stadig bekender sig til en religion — nemlig at al religion står til doms for Gud. Hele Babylon den Stores historie viser at den falske religion fortjener at blive dømt, for „hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder“. (Åbenbaringen 18:5) Det er som Hoseas profetisk erklærede: „Vind sår de, og storm skal de høste.“ Ja, Satans falske religioner i hele verden vil komme til at betale prisen for at have forrådt Gud, hans kærlighed, hans navn og hans søn. — Hoseas 8:7; Galaterne 6:7; 1 Johannes 2:22, 23.

Du må træffe et valg

4, 5. (a) Hvordan er de forhold vi lever under i dag? (b) Hvilke spørgsmål må vi besvare?

⁴ Vi lever i den afsluttende del af „de sidste dage“, og som sande kristne kæmper vi for at komme igennem disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) De kristne er kun midlertidige indbyggere i Satans verden, der så tydeligt afspejler fordærvet hos denne morder, løgner og bagvasker. (Johannes 8:44; 1 Peter 2:11, 12; Åbenbaringen 12:10) Vi er omgivet af vold, bedrag, falskhed, korruption og uhæmmet umoralitet. De gode principper er opgivet, og den enkelte søger størst mulig nydelse og fordel for sig selv. I mange tilfælde har kirkefolk åbnet for moralsk fordærv ved at udvande Bibelens klare ord om homoseksualitet, utugt og ægteskabsbrud. Spørgsmålet til dig er derfor: Støtter og godkender du falsk religion, eller er du aktivt med i den sande tilbedelse? — 3 Mosebog 18:22; 20:13; Romerne 1:26, 27; 1 Korinther 6:9-11.

⁵ Der foregår en sigtning i vor tid. Det giver os så meget større grund til at skelne mellem sand og falsk tilbedelse. Hvad har kristenhedens kirker gjort som har pådraget dem så stor skyld? — Malakias 3:18; Johannes 4:23, 24.

Falsk religion under anklage

6. Hvordan har kristenheden forrådt Guds rige?

⁶ Skønt millioner inden for kristenheden ofte fremsiger bønnen ’Fadervor’ og dermed beder om at Guds rige må komme, har de ivrigt støttet denne verdens politik i alle dens afskygninger — blot ikke Guds teokratiske styre. For eksempel var tidligere tiders katolske „kirkefyrster“, såsom kardinalerne Richelieu, Mazarin og Wolsey, også verdslige stormænd med enorm politisk magt.

7. Hvordan afslørede Jehovas Vidner kristenhedens præsteskab for over 50 år siden?

⁷ For over 50 år siden afslørede Jehovas Vidner i brochuren Religion Reaps the Whirlwind (Religionen høster storm; ikke oversat til dansk) hvilken rolle kristenheden spillede i politik.a Det der dengang blev sagt, gælder i samme grad i dag: „En ærlig undersøgelse af adfærden hos præster i ethvert trossamfund vil afsløre at religiøse ledere fra hele ’kristenheden’ med største iver deltager i ’denne onde verdens’ politik og blander sig i verdslige anliggender.“ Dengang kritiserede Jehovas Vidner pave Pius XII for hans konkordater med nazisten Hitler (1933) og fascisten Franco (1941), og for at have udvekslet diplomater med Japan i marts 1942, kun få måneder efter japanernes berygtede overfald på Pearl Harbor. Paven havde ikke taget disse ord af Jakob til sig: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ — Jakob 4:4.

8. Hvordan er den katolske kirke indblandet i politik i dag?

⁸ Hvordan er situationen i dag? Pavestolen er stadig optaget af politik, både gennem gejstlige og ikkegejstlige repræsentanter. I de senere år har paverne givet FN deres blå stempel ved at rejse over og tale til forsamlinger inden for denne organisation, der repræsenterer menneskers misforståede bestræbelser på selv at indføre verdensfred. Vatikanets officielle organ, L’Osservatore Romano, berettede for nylig at syv nye diplomater, „ambassadører ved Den Hellige Stol“, havde overrakt deres akkreditiver til „Den Hellige Fader“. Kunne man forestille sig Jesus eller apostelen Peter deltage i den slags diplomatiske udvekslinger? Jesus nægtede at lade jøderne gøre ham til konge, og erklærede at hans rige ikke var af denne verden. — Johannes 6:15; 18:36.

9. Hvorfor kan vi sige at de protestantiske kirker ikke er bedre end deres katolske modstykke?

⁹ Er protestantiske ledere bedre end deres katolske kolleger? I USA bliver mange konservative protestantiske kirker, foruden mormonkirken, sat i forbindelse med en bestemt politisk retning. Den såkaldte „kristne koalition“ er dybt involveret i amerikansk politik. Andre protestantiske præster har klart identificeret sig med et andet politisk standpunkt. I amerikansk politik glemmer man undertiden at fremtrædende politiske talsmænd som Pat Robertson og Jesse Jackson også er eller har været præster; det samme gælder det britiske parlamentsmedlem Ian Paisley fra Nordirland. Kan disse mænd på nogen måde retfærdiggøre deres synspunkter? — Apostelgerninger 10:34, 35; Galaterne 2:6.

10. Hvilken klar udtalelse blev fremsat i 1944?

¹⁰ Vi stiller i dag det samme spørgsmål som vi i 1944 stillede i brochuren „Religionen høster storm“: „Kan nogen som helst organisation der indgår traktater med verdslige magter og snor sig for at være med i denne verdens politiske forhold, idet den søger fordel af denne verden og beskyttelse fra den, . . . være Guds kirke eller repræsentere Kristus Jesus her på jorden? . . . Det står klart at ingen af de religionsudøvere der gør fælles sag med denne verdens riger, kan repræsentere Guds rige ved Kristus Jesus.“

Kains ånd i den falske religion

11. Hvordan har falsk religion vist Kains ånd?

¹¹ Hele vejen op gennem historien har falsk religion vist samme ånd som Kain, der dræbte sin broder Abel. „Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke. For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden, og ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel. Og af hvilken grund slog han ham ihjel? Fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige.“ Ja, da Kain ikke kunne tåle at se sin broders rene tilbedelse, som var antagelig for Gud, greb han til sidst til vold — som de der mangler fornuftige argumenter alle dage har gjort. — 1 Johannes 3:10-12.

12. Hvilke vidnesbyrd er der om at religion har haft andel i krige og stridigheder?

¹² Giver kendsgerningerne os holdepunkt for sådanne anklager mod falsk religion? Ja, i bogen Preachers Present Arms (Præster præsenterer gevær) siger forfatteren: „I civilisationernes historie . . . har to kræfter altid været forenet i en dobbeltalliance. Det er krig og religion. Og af alle de store verdensreligioner . . . har ingen i højere grad end [kristenheden] været helliget [krigen].“ For nogle år siden hed det i Vancouveravisen The Sun: „Det er en svaghed ved måske alle organiserede religioner at kirken følger flaget . . . Er der nogen sinde blevet udkæmpet en krig hvor man ikke har hævdet at Gud var med på begge sider?“ Måske har du selv set udtryk for det i en lokal kirke. Alt for ofte er alteret prydet med et lands flag. Under hvilket flag tror du Jesus ville stille op som soldat? Hans ord lyder til os på tværs af århundrederne: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ — Johannes 18:36.

13. (a) Hvordan er falsk religion kommet til kort i Afrika? (b) Hvad skulle man ifølge Jesus kunne kende de sande kristne på?

¹³ Kristenhedens kirker har ikke undervist deres tilhængere i sand og ægte broderkærlighed. Nationale, stammemæssige og etniske forskelle har fået lov til at splitte de troende. Ifølge mange meldinger har katolske og anglikanske præster en del af ansvaret for de skel der førte til de blodige stammekrige i Rwanda. The New York Times oplyser: „Massakrerne i Rwanda har fået mange katolikker til at føle sig forrådt af kirkens præsteskab. Kirken har ofte været delt langs de etniske linjer, mellem hutuer og tutsier.“ Samme avis citerer en amerikansk katolsk missionær for at have sagt: „Kirken er kommet sørgeligt til kort i Rwanda i 1994. Mange rwandere har simpelt hen afskrevet kirken. Den har mistet sin troværdighed.“ Hvilken kontrast til Jesu ord: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35.

14. Hvordan forholder det sig med de store ikkekristne religioner?

¹⁴ De andre store religioner i Babylon den Store har ikke sat et bedre eksempel. De frygtelige massakrer der fandt sted i 1947 da Indien blev delt i Indien og Pakistan, viser at de store religioner ikke har fremkaldt tolerance. Den fortsatte massevold i Indien bekræfter at flertallet af befolkningen ikke har forandret sig. Bladet India Today er nået til denne konklusion: „Det er under religionens banner at de mest grufulde forbrydelser er blevet begået. . . . Den slipper en drabelig vold løs, og er en meget destruktiv kraft.“

„Et slående paradoks“

15. Hvordan er den religiøse situation i den vestlige verden?

¹⁵ Blandt lægfolk har mange kommentatorer peget på at religionen har mistet sin evne til at overbevise, til at bibringe folk nogle ægte værdinormer og til at forhindre den tiltagende verdsliggørelse. En tidligere sikkerhedsrådgiver i USA, Zbigniew Brzezinski, har i sin bog Out of Control (Ude af kontrol) skrevet: „Det er et slående paradoks at påstanden ’Gud er død’ har vundet sin største tilslutning — ikke i de marxistisk dominerede lande . . . men i Vestens liberale demokratier, hvis kultur har næret og opfostret den moralske ligegyldighed. I disse samfund er religionen ophørt med at være en social faktor af nogen betydning.“ Han fortsætter: „Religionens greb om den europæiske kultur er løsnet mærkbart; Europa er nu i alt væsentligt — og i langt højere grad end Amerika — et ikkereligiøst samfund.“

16, 17. (a) Hvad sagde Jesus angående præsteskabet på hans tid? (b) Hvilket sundt princip fremsatte Jesus?

¹⁶ Hvad var det Jesus sagde om de jødiske præster på hans tid? „De skriftlærde og farisæerne har taget sæde på Moses’ stol [for at belære andre om Loven]. Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ Ja, religiøst hykleri er bestemt ikke noget nyt. — Mattæus 23:2, 3.

¹⁷ Den falske religion fordømmes af sine egne frugter. Her gælder disse ord af Jesus i slående grad: „Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter; et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden. Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ — Mattæus 7:17-20.

18. Hvordan burde kristenheden have sørget for renhed i sin egen midte?

¹⁸ Hvis kristenhedens kirker samvittighedsfuldt skulle følge den kristne menigheds pligt til at bortvise, eller udstøde, de medlemmer der øver lovløse gerninger, hvordan ville det så gå? Hvad ville der ske med alle de ikke-angrende løgnere, utugtige, ægteskabsbrydere, homoseksuelle, bedragere, stofmisbrugere, narkohandlere og deltagere i organiseret kriminalitet? De rådne frugter kristenheden bærer, viser at den er hjemfalden til at blive fjernet af Gud. — 1 Korinther 5:9-13; 2 Johannes 10, 11.

19. Hvad har man indrømmet angående kirkernes evne til at vise den rette vej?

¹⁹ Ved en generalforsamling afholdt af den presbyterianske kirke i USA indrømmede man: „Vi står over for en krise der er frygtelig både i omfang og rækkevidde. . . . Mellem 10 og 23 procent af præsterne landet over har i større eller mindre grad deltaget i seksuelle handlinger med sognebørn, klienter, ansatte eller andre.“ En amerikansk forretningsmand udtrykte det meget rammende: „De religiøse institutioner har ikke evnet at formidle de værdinormer som de historisk set selv står for; i mange tilfælde er de blevet til en del af selve problemet.“

20, 21. (a) Med hvilke ord har Jesus og Paulus fordømt hykleri? (b) Hvilke spørgsmål har vi endnu ikke fået besvaret?

²⁰ Jesu fordømmelse af religiøst hykleri er lige så passende i dag som dengang han udtalte ordene: „I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“ (Mattæus 15:7-9) Også disse ord af Paulus til Titus gælder situationen i vor tid: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham, idet de er afskyelige og ulydige og ikke godkendte til nogen som helst god gerning.“ — Titus 1:16.

²¹ Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul, sagde Jesus. (Mattæus 15:14) Vil du gerne ende dine dage sammen med Babylon den Store? Eller vil du gå ad den lige vej, med klartskuende blik, og nyde Jehovas velsignelse? De spørgsmål vi står over for nu, er disse: Hvis der er noget som helst trossamfund der frembringer god, gudfrygtig frugt, hvilket er det da? Hvordan kan vi finde frem til en tilbedelse der er sand og antagelig for Gud? — Salme 119:105.

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvordan er Babylon den Stores situation i Guds øjne?

◻ Hvorfor har vi fordømt falsk religion?

◻ Hvordan har falsk religion vist Kains ånd?

◻ Ud fra hvilket princip som Jesus udtalte kan en religion bedømmes?

[Illustration på side 13]

Hele vejen op gennem historien har religiøse ledere blandet sig i politik

[Illustrationer på side 15]

Fremtrædende gejstlige der samtidig var magtfulde politikere

Kardinal Mazarin

Kardinal Richelieu

Kardinal Wolsey

[Kildeangivelse]

Mazarin og Richelieu: Fra bogen Ridpath’s History of the World (henholdsvis bind VI og bind V). Wolsey: Fra bogen The History of Protestantism (bind I).