Spørgsmål fra læserne
Hvad mente apostelen Paulus da han sagde: „Jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran“? (Filipperne 3:13) Kan man bevidst glemme noget?
Nej, som regel kan man ikke bevidst fjerne et minde fra sit sind. I virkeligheden glemmer vi meget af det vi gerne ville huske og husker meget som vi helst ville glemme. Hvad mente Paulus så da han skrev ordene i Filipperbrevet 3:13? Sammenhængen giver os svaret.
I Filipperbrevet, kapitel 3, nævner Paulus at han kunne have ’sat sin lid til kødet’. Han taler om sin ulastelige jødiske baggrund og om sin nidkærhed for Loven — forhold der kunne have givet ham mange goder i Israels nation. (Filipperne 3:4-6; Apostelgerninger 22:3-5) Alligevel afviste han sådanne goder, afskrev dem som tab, billedligt talt. Hvorfor? Fordi han havde fundet noget bedre — ’den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus har’. — Filipperne 3:7, 8.
Paulus’ egentlige mål var ikke at opnå en verdslig position, men „den tidlige opstandelse fra de døde“. (Filipperne 3:11, 12) Han skriver således: „Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus.“ (Filipperne 3:13, 14) Når Paulus siger at han „glemmer hvad der er bagved“, er det ikke i den betydning at han på en eller anden måde har slettet det ’der var bagved’ af sit sind. Han huskede det selvfølgelig stadig, eftersom han netop havde opremset hvad det drejede sig om. Desuden bruger han på græsk en form af udsagnsordet der betegner en fremadskridende handling, ikke noget der er afsluttet. Han siger „glemmer“, ikke „har glemt“.
Det græske ord der oversættes med „glemme“ (epilanthaʹnomai) har flere betydningsnuancer, deriblandt „ikke bekymre sig om“ eller „negligere“. Ifølge Exegetical Dictionary of the New Testament (redigeret af Horst Balz og Gerhard Schneider) er det denne betydning af „glemme“ der bruges i Filipperbrevet 3:13. Paulus tænkte ikke hele tiden på de ting han havde opgivet. Han havde lært at betragte dem som noget af mindre værdi. De var som „en bunke affald“ i sammenligning med det himmelske håb. — Filipperne 3:8.
Hvad kan vi i dag lære af Paulus’ ord? En kristen har måske, ligesom Paulus, bragt ofre for at kunne tjene Gud. Han har måske opgivet en indbringende levevej til fordel for heltidstjenesten. Eller det kan være han er ud af en velhavende familie som har afskåret ham økonomisk, fordi de ikke bryder sig om sandheden. Det er rosværdigt at nogle bringer sådanne ofre, men det er ikke noget man til stadighed bør dvæle ved. Kristne „glemmer“, eller ophører med at bekymre sig om, det „der er bagved“ i betragtning af den strålende fremtid der venter dem. — Lukas 9:62.
Princippet i Paulus’ ord kan måske også anvendes på en anden måde. Hvad med en kristen der før han lærte Gud at kende, levede på en ukristen måde? (Kolossenserne 3:5-7) Eller hvad med en som, efter at være blevet kristen, begår en alvorlig synd og bliver tugtet af menigheden? (2 Korinther 7:8-13; Jakob 5:15-20) Hvis han har angret og har ændret sin vej, er han blevet ’vasket ren’. (1 Korinther 6:9-11) Det skete er nu fortid. Han glemmer måske aldrig det han har gjort — og det er da også klogt at lære af erfaringen så synden ikke gentages. Men han „glemmer“ i den forstand at han ikke konstant bebrejder sig selv det. (Jævnfør Esajas 65:17.) Idet han er blevet tilgivet på grundlag af Jesu offer, stræber han efter at lægge fortiden bag sig.
I Filipperbrevet 3:13, 14 beskriver Paulus sig selv som en løber der i et væddeløb „rækker efter“ målet. En løber ser fremad, ikke bagud. Kristne må ligeledes rette blikket mod de fremtidige velsignelser, ikke mod det de har ladt bag sig. Paulus siger videre: „Hvis I er indstillet anderledes i nogen henseende, vil Gud åbenbare den ovennævnte indstilling for jer.“ (Filipperne 3:15) Bed derfor Gud om at hjælpe dig med at opdyrke denne indstilling. Fyld dit sind med Guds tanker som findes i Bibelen. (Filipperne 4:6-9) Grund over Jehovas kærlighed til dig, og over de velsignelser han som følge deraf skænker dig. (1 Johannes 4:9, 10, 17-19) Jehova vil da, gennem den hellige ånd, hjælpe dig til ikke at nære bekymring om de ting du har ladt bag dig. I stedet vil du, ligesom Paulus, rette blikket mod den strålende fremtid der venter forude. — Filipperne 3:17.