Velsignelser eller forbandelser — eksempler for os i dag
„Disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ — 1 Korinther 10:11.
1. Hvordan bør vi undersøge os selv, ligesom man undersøger et redskab?
UNDER et lag maling kan rust begynde at tære et redskab som er fremstillet af jern. Men der går måske et stykke tid før rusten bliver synlig. På samme måde kan ens indstilling og ønsker begynde at præge ens hjerte i uheldig retning længe før det får alvorlige konsekvenser eller bemærkes af andre. Ligesom vi klogeligt undersøger redskaber for rust, vil dét at undersøge og ’vedligeholde’ vort hjerte hjælpe os til at bevare vor kristne uangribelighed. Eller sagt med andre ord: Vi kan erfare Guds velsignelse og undgå hans forbandelse. Nogle tænker måske at de velsignelser og forbandelser der blev forelagt israelitterne, ikke har nogen særlig betydning for os der lever ved afslutningen på tingenes ordning. (Josua 8:34, 35; Mattæus 13:49, 50; 24:3) Men det har de. Vi kan lære meget af de advarende eksempler vi finder i Israels historie, og som vi kan læse om i Første Korintherbrev, kapitel 10.
2. Hvad læser vi i Første Korintherbrev 10:5, 6 om Israels erfaringer i ørkenen?
2 Apostelen Paulus sammenligner israelitterne under Moses med de kristne under Kristus. (1 Korinther 10:1-4) Israelitterne kunne være kommet ind i det forjættede land, men „de fleste af dem godkendte Gud ikke; de blev jo fældet i ørkenen“. Paulus sagde derfor til sine medkristne: „Men disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som de begærede det.“ (1 Korinther 10:5, 6) Et begær opdyrkes i hjertet, så vi må tage ved lære af de advarende eksempler Paulus omtaler.
En advarsel mod afgudsdyrkelse
3. Hvordan syndede israelitterne i forbindelse med guldkalven?
3 Paulus’ første advarsel lyder: „Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.’“ (1 Korinther 10:7) Dette advarende eksempel henviser til det der skete da israelitterne efterlignede ægypterne og fremstillede et afgudsbillede i form af en guldkalv. (2 Mosebog, kapitel 32) Disciplen Stefanus pegede på det egentlige problem da han sagde: „Ham [Guds repræsentant Moses] ville vore forfædre ikke være lydige imod, men de skubbede ham bort, og i deres hjerter vendte de tilbage til Ægypten idet de sagde til Aron: ’Lav os guder som vil gå foran os. For denne Moses, der førte os ud af Ægyptens land, ham ved vi ikke hvad der er sket med.’ De lavede så en kalv i de dage og bragte et slagtoffer til afguden og begyndte at glæde sig over deres hænders værk.“ (Apostelgerninger 7:39-41) Det er værd at bemærke at denne afgudsdyrkelse skyldtes at de egensindige israelitter fyldte hjertet med forkerte ønsker. „De lavede så en kalv . . . og bragte et slagtoffer til afguden.“ Desuden ’begyndte de at glæde sig over deres hænders værk’. Der var musik, sang og dans, og man spiste og drak. Afgudsdyrkelsen var tillokkende og underholdende.
4, 5. Hvilke former for afgudsdyrkelse må vi undgå?
4 Satans verden, det modbilledlige Ægypten, tilbeder faktisk underholdning. (1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 11:8) Den forguder skuespillere, sangere og sportsstjerner, og forherliger deres dans, deres musik og deres opfattelse af hvad det vil sige at more sig. Mange er blevet fristet til at lade sig fuldstændig opsluge af adspredelser, samtidig med at de hævder at tilbede Jehova. Når en kristen må retledes for en uret adfærd, kan hans svækkede åndelige tilstand ofte spores tilbage til indtagelse af alkoholiske drikke og deltagelse i dans og hæmningsløs underholdning der grænser til afgudsdyrkelse. (2 Mosebog 32:5, 6, 17, 18) Nogle former for adspredelse er gode og forfriskende. Ikke desto mindre appellerer det meste af denne verdens musik og dans og de fleste biograf- og videofilm til fordærvede kødelige ønsker.
5 Sande kristne bukker ikke under for afgudsdyrkelse. (2 Korinther 6:16; 1 Johannes 5:21) Vi må hver især omhyggeligt undgå at blive forfaldne til afguderisk underholdning. Hvis vi er helt opslugt af at more os på samme måde som man gør i verden, er der nemlig stor risiko for at vi lider skade. Hvis vi udsætter os selv for en verdslig påvirkning, kan skadelige ønsker og holdninger næsten umærkeligt snige sig ind i vort hjerte og sind. Hvis ikke sådanne holdninger ændres, kan det til sidst resultere i at man bliver „fældet i ørkenen“, Satans verden.
6. Hvad vil det være godt at gøre i forbindelse med underholdning?
6 „Den trofaste og kloge træl“ siger i virkeligheden det samme som Moses sagde da israelitterne havde lavet guldkalven: „Hvem er for Jehova? Kom hen til mig!“ Det kan redde vort liv at vise at vi helt og fuldt går ind for den sande tilbedelse. Den stamme Moses tilhørte, Levis stamme, greb uden tøven ind for at fjerne den fordærvende indflydelse. (Mattæus 24:45-47; 2 Mosebog 32:26-28) Vær derfor omhyggelig i dit valg af underholdning, musik, videofilm og lignende. Hvis det på nogen måde er fordærvet, så stil dig på Jehovas side. Bed Jehova om hjælp til at foretage de nødvendige forandringer i dit valg af underholdning og musik, og destruér det der kan skade dig åndeligt, ligesom Moses ødelagde guldkalven. — 2 Mosebog 32:20; 5 Mosebog 9:21.
7. Hvordan kan vi beskytte det symbolske hjerte?
7 Hvordan kan vi modvirke at vort hjerte „ruster“? Ved flittigt at studere Guds ord og lade det vi lærer, bundfælde sig i vort sind og hjerte. (Romerne 12:1, 2) Vi bør naturligvis fast overvære de kristne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Hvis vi passivt overværer møderne, kan det sammenlignes med dét at male en rustplet over. Det kan måske få os til at tage os kønnere ud, men det afhjælper ikke det egentlige problem. Ved at forberede os til møderne, deltage i dem og grunde over det vi lærer, gør vi en bevidst indsats for at fjerne alt hvad der kan virke tærende i vort symbolske hjertes afkroge. Det vil hjælpe os til at leve efter Guds ord, og det vil styrke os til at udholde trosprøver og blive „hele i enhver henseende“. — Jakob 1:3, 4; Ordsprogene 15:28.
En advarsel mod utugt
8-10. (a) Hvilket advarende eksempel omtales i Første Korintherbrev 10:8? (b) Hvordan kan Jesu ord i Mattæus 5:27, 28 hjælpe os?
8 I Paulus’ næste eksempel får vi følgende vejledning: „Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind.“a (1 Korinther 10:8) Apostelen henviser her til det tidspunkt hvor israelitterne bøjede sig for falske guder og ’bedrev utugt med Moabs døtre’. (4 Mosebog 25:1-9) Kønslig umoralitet er dødsensfarlig! Hvis ikke man griber ind over for umoralske tanker og ønsker, kan det sammenlignes med at man lader sit hjerte „ruste“. Jesus sagde: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ — Mattæus 5:27, 28.
9 At det er sådan det går når man ’ser på en kvinde for at begære hende’, bekræftes af det der skete da ulydige engle før Vandfloden på Noas tid undlod at afvise fordærvede tanker. (1 Mosebog 6:1, 2) Det er også værd at huske at en af de mest tragiske begivenheder i kong Davids tilværelse skyldtes at han med et uret motiv blev ved med at se på en kvinde. (2 Samuel 11:1-4) Den retfærdige Job, der var en gift mand, havde derimod ’sluttet en pagt med sine øjne så han ikke ville fæste sit blik på en jomfru’, hvilket hjalp ham til at undgå umoralitet og til at bevare sin uangribelighed. (Job 31:1-3, 6-11) Øjnene kan sammenlignes med hjertets vinduer. Der er meget dårligt der har sit udspring i et fordærvet hjerte. — Markus 7:20-23.
10 Hvis vi lever efter Jesu ord, vil vi ikke lade forkerte tanker få frit løb ved at se pornografi eller nære umoralske tanker om en medkristen, en kollega eller nogen anden. Rust fjernes ikke fra metal ved blot at børste det sted der er angrebet. Det er heller ikke nok at man halvhjertet prøver at ’børste’ umoralske tanker og tendenser bort, som om det var noget uvæsentligt. Gør alt hvad der skal til for at fjerne umoralske tilbøjeligheder. (Jævnfør Mattæus 5:29, 30.) Paulus giver sine trosfæller følgende tilskyndelse: „I skal . . . gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse. På grund af disse ting kommer Guds vrede.“ Ja, kønslig umoralitet er noget af det der medfører „Guds vrede“ eller forbandelse. Vi må derfor ’gøre vore lemmer døde’ hvad angår disse ting. — Kolossenserne 3:5, 6.
En advarsel mod oprørske beklagelser
11, 12. (a) Hvilken advarsel finder vi i Første Korintherbrev 10:9, og hvilken begivenhed henvises der til? (b) Hvordan bør Paulus’ advarsel berøre os?
11 Paulus giver dernæst følgende advarsel: „Lad os heller ikke sætte Jehova på prøve, som nogle af dem satte ham på prøve, og de blev dræbt af slangerne.“ (1 Korinther 10:9) Da israelitterne under deres ørkenvandring passerede nær grænsen til Edom, „gav [folket] sig til at tale imod Gud og imod Moses og sagde: ’Hvorfor har I ført os op fra Ægypten for at vi skal dø i ørkenen? Her er jo intet brød og intet vand, og vores sjæl ledes ved dette elendige brød,’“ den manna Gud mirakuløst havde tilvejebragt. (4 Mosebog 21:4, 5) Tænk engang! Israelitterne „gav sig til at tale imod Gud“ ved at kalde det Jehova tilvejebragte for ’elendigt’.
12 Med deres beklagelser satte israelitterne Jehovas tålmodighed på prøve. De undgik ikke straffen, for Jehova sendte giftslanger iblandt dem, og mange døde af slangebid. Efter at folket havde ændret sind og Moses var gået i forbøn for det, blev plagen bragt til ophør. (4 Mosebog 21:6-9) Vi bør betragte denne hændelse som en advarsel mod at have en oprørsk og klagende indstilling, især over for Gud og hans teokratiske ordning.
En advarsel mod at knurre
13. Hvad bliver vi advaret imod i Første Korintherbrev 10:10, og hvilket oprør tænkte Paulus på?
13 Paulus henviser til et sidste eksempel fra israelitternes ørkenvandring med ordene: „I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem knurrede, og de blev dræbt af ødelæggeren.“ (1 Korinther 10:10) Det førte til oprør da Kora, Datan, Abiram og deres tilhængere optrådte uteokratisk og betvivlede Moses’ og Arons myndighed. (4 Mosebog 16:1-3) Da oprørerne var blevet udslettet, begyndte israelitterne at knurre. Det skyldtes at de mente at dommen over oprørerne var uretfærdig. I Fjerde Mosebog 16:41 læser vi: „Den følgende dag gav hele forsamlingen af Israels sønner sig til at knurre mod Moses og Aron, idet den sagde: ’Det er jer der har bragt død over Jehovas folk.’“ Som følge af at israelitterne kritiserede den måde retten blev håndhævet på ved denne lejlighed, omkom 14.700 under en plage fra Gud. — 4 Mosebog 16:49.
14, 15. (a) Hvilken synd begik de „ugudelige“ der sneg sig ind i menigheden? (b) Hvad kan vi lære af Koras eksempel?
14 I det første århundrede havde nogle „ugudelige“ mennesker sneget sig ind i den kristne menighed, hvor de fremførte falsk lære og knurrede mod deres brødre. Det var nogle der ’lod hånt om herredømme og spottede sådanne som var herlige’, nemlig de salvede mænd der havde fået betroet det hverv at føre åndeligt tilsyn med menigheden. Disciplen Judas sagde endvidere om de ugudelige frafaldne: „Det er dem der knurrer, dem der klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne ønsker.“ (Judas 3, 4, 8, 16) I dag er der nogle som begynder at knurre fordi de tillader en åndeligt tærende indstilling at udvikle sig i deres hjerte. De fokuserer ofte på de ufuldkommenheder der findes hos dem der har tilsynshverv i menigheden, og begynder at knurre mod dem. Deres knurren og klagen udvikler sig undertiden til kritik af ’den trofaste træls’ publikationer.
15 Det er helt i orden at man i al oprigtighed stiller spørgsmål om bibelske emner. Men det er noget ganske andet hvis man udvikler en negativ indstilling der kommer til udtryk i kritiske diskussioner i en nær vennekreds. Man gør klogt i at spørge sig selv: ’Hvad vil det her sandsynligvis føre til? Vil det ikke være langt bedre at holde op med at knurre og ydmygt bede om visdom?’ (Jakob 1:5-8; Judas 17-21) Kora og hans tilhængere, der gjorde oprør mod Moses’ og Arons myndighed, har måske været så overbeviste om at deres holdning var velbegrundet at de glemte at ransage deres motiver. Det viste sig at de tog fuldstændig fejl. Det samme gjorde de israelitter der knurrede over at Kora og de andre oprørere blev udslettet. Vi gør derfor klogt i at ransage vore motiver, holde op med at knurre og klage, og lade Jehova lutre os. — Salme 17:1-3.
Tag ved lære, og bliv velsignet
16. Hvad er hovedtanken i den vejledning der bliver givet i Første Korintherbrev 10:11, 12?
16 Under guddommelig inspiration slutter Paulus rækken af advarende budskaber med opfordringen: „Men disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet. Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Korinther 10:11, 12) Lad os aldrig tage vort gode tilhørsforhold til den kristne menighed for givet.
17. Hvad bør vi gøre hvis vi opdager et forkert motiv hos os selv?
17 Ligesom jern har en tendens til at ruste, har vi som Adams efterkommere arvet en tilbøjelighed til at gøre det onde. (1 Mosebog 8:21; Romerne 5:12) Vi bør derfor ikke blive modløse hvis vi opdager et uret motiv hos os selv. Lad os i stedet gøre en bevidst indsats for at rette det forkerte. Når jern udsættes for fugtig luft eller ætsende påvirkning, sætter det fart i tæringen. Vi må derfor undgå den „luft“ der findes i Satans verden, med dens skændige underholdning, udbredte umoralitet og negative indstilling. — Efeserne 2:1, 2.
18. Hvad har Jehova gjort i forbindelse med menneskenes forkerte tilbøjeligheder?
18 Jehova har gjort det muligt for os at modvirke de forkerte tilbøjeligheder vi har arvet. Han har ofret sin enestefødte søn sådan at de der tror på ham kan opnå evigt liv. (Johannes 3:16) Hvis vi følger lige i Jesu fodspor og søger at opdyrke en personlighed som hans, vil vi være til velsignelse for andre. (1 Peter 2:21) Så vil vi ikke erfare forbandelser men velsignelser fra Gud.
19. Hvad kan vi lære af de bibelske eksempler?
19 Vi der lever i dag, er lige så tilbøjelige til at fejle som israelitterne i fortiden, men i dag har vi hele Guds ord til at vejlede os. Heri lærer vi om hvordan Jehova har taget sig af menneskene samt om hans egenskaber som de kom til udtryk i Jesus, „[Guds] herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebræerne 1:1-3; Johannes 14:9, 10) Gennem bøn og flittigt studium af Bibelen kan vi tilegne os „Kristi sind“. (1 Korinther 2:16) Når vi udsættes for fristelser og andre trosprøver, vil det gavne os at tænke på bibelske eksempler fra fortiden og især det store eksempel Jesus Kristus satte. Hvis vi gør det, vil vi ikke blive ramt af Guds forbandelser, men mærke Jehovas gunst og velsignelse både nu og for evigt.
[Fodnote]
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan kan vi følge Paulus’ vejledning om ikke at blive afgudsdyrkere?
◻ Hvordan giver vi agt på apostelens advarsel mod utugt?
◻ Hvorfor bør vi undgå at knurre og klage?
◻ Hvordan kan vi erfare Guds velsignelse i stedet for hans forbandelse?
[Illustration på side 18]
Hvis vi ønsker Guds velsignelse, må vi undgå afgudsdyrkelse
[Illustration på side 20]
Ligesom rust må fjernes, må vi fjerne urette ønsker fra vort hjerte