Vil du blive frelst når Gud griber ind?

„Blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Mattæus 24:22.

1, 2. (a) Hvorfor er det normalt at interessere sig for fremtiden? (b) Hvilke spørgsmål stillede Jesu apostle, måske som følge af deres naturlige interesse for fremtiden?

HVOR interesseret er du i dig selv? Mange i dag går så højt op i sig selv at de bliver egocentriske. Bibelen fordømmer imidlertid ikke at vi viser en passende interesse for det der berører os. (Efeserne 5:33) Det indebærer blandt andet at vi interesserer os for fremtiden. Det er normalt at man gerne vil vide hvad der skal ske i fremtiden. Interesserer det også dig?

² Vi kan være forvissede om at Jesu apostle var interesserede i fremtiden. (Mattæus 19:27) Det var sikkert derfor at fire af dem spurgte Jesus, da de sad på Oliebjerget: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning?“ (Markus 13:4) Jesus ignorerede ikke sine datidige og nutidige disciples naturlige interesse for fremtiden. Han påpegede gentagne gange hvordan de ville blive berørt af det der skulle ske, og hvad det hele ville ende med.

3. Hvorfor forbinder vi Jesu svar med vor tid?

³ Jesu svar var samtidig en profeti der får en større opfyldelse i vor tid. Det fremgår af verdenskrigene og andre konflikter der har præget vort århundrede, jordskælvene der koster utallige mennesker livet, hungersnøden der medfører sygdom og død, og pestsygdommene, lige fra den spanske syge i 1918 til vore dages AIDS-epidemi. Men meget af det Jesus sagde da han besvarede apostlenes spørgsmål, fik også en opfyldelse op til og under romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70. Jesus sagde til sine disciple: „I skal give agt på jer selv; man vil overgive jer til lokale domstole, og I vil blive pryglet i synagoger og blive stillet for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem.“ — Markus 13:9.

Hvad Jesus forudsagde, og hvad der skete

4. Hvilken advarsel gav Jesus i sit svar?

⁴ Jesus forudsagde ikke blot hvordan andre ville behandle hans disciple. Han fortalte dem også hvordan de selv skulle reagere, og sagde for eksempel: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse, idet den står hvor den ikke bør stå (lad læseren bruge dømmekraft), så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ (Markus 13:14) Parallelstedet i Lukas 21:20 lyder: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære.“ Hvordan fik dette en nøjagtig opfyldelse i det første århundrede?

5. Hvad skete der blandt jøderne i Judæa i år 66?

⁵ I The International Standard Bible Encyclopedia (1982) hedder det: „Jøderne blev stadig mere genstridige under det romerske styre, og prokuratorerne blev stadig mere voldelige, grusomme og uærlige. I år 66 kom det til åbent oprør. . . . Krigen brød ud da zeloterne indtog Masada og derefter, under Manaem, drog mod Jerusalem. Samtidig blev jøderne i guvernørbyen Cæsarea nedslagtet, og nyheden om denne ugerning spredtes i landet. Der blev slået nye mønter der markerede opstandens år 1 til år 5.“

6. Hvad medførte det jødiske oprør?

⁶ Romernes tolvte legion under Cestius Gallus marcherede mod landet fra Syrien, hærgede Galilæa og Judæa og angreb dernæst hovedstaden. Den besatte endog den øvre del af „den hellige by Jerusalem“. (Nehemias 11:1; Mattæus 4:5; 5:35; 27:53) Bogen The Roman Siege of Jerusalem (Romernes belejring af Jerusalem) opsummerer begivenhederne på følgende måde: „I fem dage forsøgte romerne at storme muren, og blev igen og igen slået tilbage. Men da kasteskyts og pile regnede ned over forsvarerne, gav de til sidst op. De romerske soldater dannede en testudo — en formation hvor de dannede et skjoldtag for at beskytte sig — underminerede muren og forsøgte at sætte ild til porten. Forsvarerne blev grebet af vild panik.“ De kristne inde i byen kunne genkalde sig Jesu ord og nu se en afskyelighed stå på et helligt sted.a Men hvordan kunne de følge Jesu råd og flygte nu da byen var omringet?

7. Hvad gjorde romerne da sejren var inden for rækkevidde i år 66?

⁷ Historikeren Flavius Josefus beretter: „Cestius [Gallus], som imidlertid hverken havde nogen Kundskab om de Belejredes fortvivlede Stemning eller om Almuens Sindelag, kaldte pludselig sine Soldater tilbage, og skønt han ikke havde lidt nogensomhelst Skuffelse med Hensyn til sine Planer, brød han dog paa den mest meningsløse Maade op og drog fra Byen.“ (Jødernes Krig mod Romerne, Anden Bog, 167, [xix, 7]) Hvorfor trak Cestius Gallus sig tilbage? Uanset hvad årsagen har været, gjorde hans tilbagetrækning det muligt for de kristne at adlyde Jesu befaling om at flygte i sikkerhed i bjergene.

8. Hvad skete der i anden fase af romernes felttog mod Jerusalem, og hvad skete der med dem der overlevede?

⁸ De kunne redde livet ved at adlyde. Inden længe vendte romerne tilbage for at knuse oprøret. Felttoget under hærføreren Titus nåede et klimaks da han fra april til august i år 70 belejrede Jerusalem. Det er rystende at læse Josefus’ beskrivelse af hvad der overgik jøderne. Foruden dem der blev dræbt i kampen mod romerne, blev andre slået ihjel af rivaliserende fraktioner blandt jøderne, og hungersnøden førte til kannibalisme. Da romerne havde sejret, havde 1.100.000 jøder mistet livet.b Af de 97.000 der overlevede, blev nogle øjeblikkelig henrettet; andre blev gjort til slaver. Josefus beretter: „Han [lod] dem, der vare over 17 Aar, binde og sendte dem til Tvangsarbejde i Ægypten. Mange lod Titus ogsaa sende omkring til Provinserne for der at omkomme i Theatrene ved Sværdet eller for de vilde Dyr.“ Mens denne udvælgelse foregik, sultede 11.000 fanger ihjel.

9. Hvorfor led de kristne ikke samme skæbne som jøderne, og hvilke spørgsmål opstår?

⁹ De kristne kunne være taknemmelige for at de havde lyttet til Herrens advarsel og var flygtet fra byen før den romerske hær vendte tilbage. Derved blev de frelst fra en del af det Jesus havde omtalt som ’så stor en trængsel som der ikke havde været fra verdens begyndelse til da, og som heller ikke ville indtræffe igen’ over Jerusalem. (Mattæus 24:21) Jesus tilføjede: „Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ (Mattæus 24:22) Hvad betød disse ord dengang, og hvad betyder de i dag?

10. Hvordan har vi tidligere forklaret Mattæus 24:22?

¹⁰ Vi har før sagt at ’det kød der blev frelst’, var de jøder der overlevede trængselen over Jerusalem i år 70. De kristne var flygtet, så Gud kunne lade romerne bringe hurtig ødelæggelse over byen. Eller sagt med andre ord: Som følge af at „de udvalgte“ var uden for farezonen, kunne trængselens dage blive afkortet, og noget „kød“, altså nogle af jøderne, kunne blive frelst. Vi har ment at de overlevende jøder kunne være et billede på dem der skulle overleve den store trængsel som vil indtræffe i vor tid. — Åbenbaringen 7:14.

11. Hvorfor er det nødvendigt at revidere fortolkningen af Mattæus 24:22?

¹¹ Men stemmer denne forklaring med det der skete i år 70? Jesus sagde at noget „kød“ ville blive „frelst“ gennem denne trængsel. Kan man sige at de 97.000 der overlevede Jerusalems ødelæggelse, blev frelst, i betragtning af at tusinder af dem døde af sult eller blev nedslagtet i en arena? Om et teater i Cæsarea siger Josefus: „Tallet paa dem, der omkom i Dyrekampene, samt paa dem, der bleve brændte, og paa dem, der maatte dræbe hverandre indbyrdes, løb nemlig op til 2500.“ Selv om de ikke døde under belejringen, kan man næppe sige at de blev „frelst“. Og ville Jesus sidestille dem med dem der glæder sig når de overlever den kommende ’store trængsel’?

Hvordan blev noget kød frelst?

12. Hvem var ’de udvalgte’ som Gud interesserede sig for i det første århundrede?

¹² I år 70 betragtede Gud ikke længere de kødelige jøder som sit udvalgte folk. Jesus gjorde det klart at Gud havde forkastet denne nation og ville gøre dens hovedstad, tempel og tilbedelsesordning til intet. (Mattæus 23:37–24:2) Gud valgte en ny nation, det åndelige Israel. (Apostelgerninger 15:14; Romerne 2:28, 29; Galaterne 6:16) Det bestod af mænd og kvinder der var udvalgt fra alle nationer og salvet med hellig ånd. (Mattæus 22:14; Johannes 15:19; Apostelgerninger 10:1, 2, 34, 35, 44, 45) Nogle år før Cestius Gallus’ angreb skrev Peter til „dem der er udvalgt efter Guds, Faderens, forudviden, med helliggørelse ved ånden“. Disse åndssalvede var „en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation“. (1 Peter 1:1, 2; 2:9) Gud ville tage disse udvalgte til himmelen for at de kunne regere sammen med Jesus. — Kolossenserne 1:1, 2; 3:12; Titus 1:1; Åbenbaringen 17:14.

13. Hvad ligger der sandsynligvis i Jesu ord i Mattæus 24:22?

¹³ Det er vigtigt at forstå hvem de udvalgte er, eftersom Jesus forudsagde at trængselsdagene ville blive afkortet „på grund af de udvalgte“. Det græske ord der her er oversat med „på grund af“, kan også gengives med „for . . . skyld“. (Markus 2:27; Johannes 12:30; 1 Korinther 8:11; 9:10, 23; 11:9; 2 Timoteus 2:10; Åbenbaringen 2:3) Jesus kunne altså have sagt: ’Blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet.’c (Mattæus 24:22) Skete der noget der var til gavn for de kristne der var fanget i Jerusalem? Blev der grebet ind ’for deres skyld’?

14. Hvordan blev noget „kød“ frelst da de romerske hære uventet trak sig tilbage fra Jerusalem i år 66?

¹⁴ Det er værd at huske at romerne i år 66 rykkede gennem landet, besatte Jerusalems øvre del og begyndte at underminere muren. Josefus skriver: „Dersom [Cestius] en kort Tid havde villet fortsætte Belejringen med Kraft, vilde han snart have kunnet faa Byen i sin Magt.“ Man kan spørge sig selv: Hvorfor skulle den mægtige romerske hær pludselig opgive sit felttog og ’på den mest meningsløse måde bryde op’? Rupert Furneaux, der er specialist i at fortolke militærhistorie, har sagt: „Det er ikke lykkedes nogen historiker at give en tilstrækkelig god grund til Gallus’ mærkværdige og katastrofale beslutning.“ Men uanset hvad årsagen har været, bevirkede det at trængselen blev afkortet. Romerne trak sig tilbage, og jøderne angreb dem under tilbagetoget. Hvad skete der med de ’udvalgte’ salvede kristne der var spærret inde i byen? Da belejringen blev hævet, blev de frelst fra den truende nedslagtning under trængselen. Det „kød“ der ifølge Mattæus 24:22 ville blive frelst, var de kristne der nød gavn af at trængselen i år 66 blev afkortet.

Hvad vil fremtiden bringe?

15. Hvorfor er Mattæus, kapitel 24, især af interesse i vor tid?

¹⁵ Nogle spekulerer måske på hvorfor denne klarere forståelse af Jesu ord skulle have nogen interesse for dem. Jo, der er god grund til at slutte at Jesu profeti skulle få en større opfyldelse end den fik forud for og i år 70.d (Jævnfør Mattæus 24:7; Lukas 21:10, 11; Åbenbaringen 6:2-8.) Jehovas vidner har i mange år forkyndt at den større opfyldelse profetien får i vor tid, viser at vi i nær fremtid kan forvente en ’stor trængsel’. Hvordan vil profetien i Mattæus 24:22 gå i opfyldelse til den tid?

16. Hvad er ifølge Åbenbaringens Bog opmuntrende i forbindelse med den kommende store trængsel?

¹⁶ Omkring tyve år efter at trængselen havde ramt Jerusalem, skrev apostelen Johannes Åbenbaringens Bog. Heri blev det bekræftet at der på et tidspunkt i fremtiden ville indtræffe en stor trængsel. Og da vi er interesserede i det der berører os personligt, er det en trøst at vide at Åbenbaringens Bog i profetiske vendinger forsikrer os om at nogle vil overleve den kommende store trængsel. Johannes omtaler „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. Hvem er de? En stemme fra himmelen svarer: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel.“ (Åbenbaringen 7:9, 14) Ja, de vil overleve trængselen! Åbenbaringens Bog giver os også indblik i hvordan begivenhederne vil udvikle sig i den kommende store trængsel, og hvordan Mattæus 24:22 vil gå i opfyldelse.

17. Hvad vil der ske i den indledende fase af den store trængsel?

¹⁷ Trængselen vil blive indledt med et angreb på en symbolsk prostitueret kaldet „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 14:8; 17:1, 2) Hun repræsenterer den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenheden er den mest dadelværdige del. Ifølge det der siges i Åbenbaringen 17:16-18, vil Gud indgive den tanke i de politiske elementers hjerte at angribe denne symbolske skøge.e Tænk hvordan situationen vil kunne tage sig ud for Guds salvede „udvalgte“ og deres medarbejdere, ’den store skare’. Efterhånden som dette ødelæggende angreb på religionen skrider frem, vil det måske se ud som om alle religiøse organisationer, deriblandt Jehovas folk, vil blive udryddet.

18. Hvorfor vil det måske se ud som om intet „kød“ kommer frelst gennem den første del af den store trængsel?

¹⁸ Det er i den forbindelse at Jesu ord i Mattæus 24:22 vil få deres større opfyldelse. Ligesom de udvalgte i Jerusalem tilsyneladende var i fare, vil det se ud som om Jehovas tjenere er i fare for at blive udslettet under dette angreb på religionen. Det vil se ud som om dette angreb vil udrydde alt „kød“ blandt Guds folk. Men lad os huske hvad der skete i år 66. Den trængsel romerne forårsagede, blev afkortet, så Guds salvede havde rigelig tid til at undslippe og redde livet. Vi kan derfor være forvissede om at det ødelæggende angreb på religionen ikke vil få lov at udslette den verdensomspændende menighed af sande tilbedere. Det vil gå hurtigt, som „på én dag“. På en eller anden måde vil angrebet dog blive afkortet, afbrudt inden det er ført til ende, så Guds folk kan blive „frelst“. — Åbenbaringen 18:8.

19. (a) Hvad vil stå klart efter den første del af den store trængsel? (b) Hvad vil det føre til?

¹⁹ Derefter vil andre elementer af Satan Djævelens jordiske organisation fortsætte en tid, og de vil sørge over at de ikke længere kan gøre forretninger med deres forhenværende religiøse elskerinde. (Åbenbaringen 18:9-19) På et tidspunkt vil de lægge mærke til at Guds sande tjenere stadig er tilbage, at de er ’som et folk der bor trygt uden mure’, og disse vil forekomme dem at være et let bytte. Men der venter dem en overraskelse! Som følge af en reel eller truende aggression mod Guds tjenere vil Gud fælde og fuldbyrde dommen over sine fjender i den sidste del af den store trængsel. — Ezekiel 38:10-12, 14, 18-23.

20. Hvorfor vil anden fase af den store trængsel ikke bringe Guds folk i fare?

²⁰ Denne anden fase af den store trængsel vil være et sidestykke til det der skete med Jerusalem og dens indbyggere under romernes andet angreb i år 70. Det vil blive „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til [da], og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:21) Vi kan dog være forvissede om at Guds udvalgte og deres medarbejdere ikke vil være i fare for at blive dræbt. De er ganske vist ikke flygtet til et eller andet geografisk sted. De kristne i Jerusalem i det første århundrede kunne flygte fra byen op i bjergene, for eksempel til Pella på den anden side af Jordanfloden. Men i den fremtidige trængsel vil Guds trofaste vidner befinde sig overalt på kloden, så deres sikkerhed vil ikke være betinget af at de befinder sig et bestemt sted.

21. Hvem vil udkæmpe det endelige slag, og hvad vil udfaldet blive?

²¹ Ødelæggelsen vil ikke blive udført af romerske hære eller andre jordiske enheder. Åbenbaringens Bog viser at der er tale om himmelske eksekutionsstyrker. Afslutningen på den store trængsel vil ikke blive gennemført af nogen jordisk hær, men af „Guds Ord“, kongen Jesus Kristus, samt af ’hærene som er i himmelen’, deriblandt de oprejste salvede kristne. „Kongers Konge og Herrers Herre“ vil eksekvere en langt mere omfattende dom end romerne gjorde i år 70. Domseksekveringen vil fjerne alle mennesker der modstår Gud, både konger, militærtribuner, frie og trælle, små og store. Også de menneskeskabte organisationer i Satans verden vil møde deres endeligt. — Åbenbaringen 2:26, 27; 17:14; 19:11-21; 1 Johannes 5:19.

22. I hvilken yderligere forstand vil noget „kød“ blive frelst?

²² Det er værd at huske at noget „kød“, nemlig den salvede rest og ’den store skare’, allerede vil være blevet frelst når Babylon den Store hurtigt og fuldstændigt bliver udslettet i den første fase af den store trængsel. Det „kød“ der er flygtet ved at stille sig på Jehovas side, vil også blive frelst i den sidste del af trængselen. Det vil være en stor kontrast til det der skete med de oprørske jøder i år 70.

23. Hvad kan det „kød“ der overlever, se frem til at opleve?

²³ Om den fremtid vi og vore kære kan komme til at opleve, siges der i Åbenbaringen 7:16, 17: „De skal ikke sulte mere eller tørste mere, heller ikke skal solen eller nogen stærk hede plage dem, for Lammet, som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ På den måde vil det være muligt at blive „frelst“ — varigt og i egentligste forstand.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

■ I hvilke to faser angreb de romerske hære Jerusalem?

■ Hvorfor er det usandsynligt at de 97.000 jøder der overlevede Jerusalems ødelæggelse i år 70, udgjorde det „kød“ der er omtalt i Mattæus 24:22?

■ Hvordan blev trængselsdagene for Jerusalem afkortet, og hvordan blev noget „kød“ af den grund frelst?

■ Hvordan vil den kommende store trængsel blive afkortet, og hvordan vil noget „kød“ blive frelst?

[Illustration på side 16]

Jødisk mønt præget efter oprørets begyndelse. Den hebraiske indskrift lyder: „År to“, hvilket er år 67 e.v.t., det andet år efter jødernes løsrivelse

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 17]

Romersk mønt fra år 71 e.v.t. Til venstre ses en bevæbnet romer; til højre ses en sørgende jødinde. Ordene „IVDAEA CAPTA“ betyder „Judæa erobret“

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.