De gjorde Jehovas vilje

Jesus hyldes som Messias og konge

DET kom helt bag på mange judæere da en larmende folkemængde drog ind i Jerusalem den 9. nisan år 33 e.v.t. Selv om det ikke var noget særsyn at mennesker strømmede ind i byen før påsken, skilte disse gæster sig alligevel ud fra andre besøgende. Alles opmærksomhed var rettet mod den mand der red på et æselføl. Manden var Jesus Kristus, og folk bredte klæder ud og spredte palmegrene foran ham på vejen mens de råbte: „Frels dog Davids søn! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Frels dog, i det højeste!“ Synet af denne skare tilskyndede mange der allerede var i Jerusalem, til at slutte sig til optoget. — Mattæus 21:7-9; Johannes 12:12, 13.

Trods det at Jesus blev hyldet, vidste han at han ville komme ud for trængsler. Blot fem dage efter ville han blive dræbt i den selv samme by! Ja, Jesus vidste at man var fjendligt indstillet i Jerusalem, og med dette i tanke satte han sit opsigtsvækkende indtog i scene.

En gammel profeti går i opfyldelse

I år 518 f.v.t. forudsagde Zakarias at Jesus i triumf skulle drage ind i Jerusalem. Han skrev: „Bryd ud i hyldest, Jerusalems datter. Se, din konge kommer til dig. Han er retfærdig og frelses, sagtmodig og rider på et æsel, ja et fuldvoksent hanæsel, et hunæsels føl. . . . Og han vil tale fred til nationerne; og hans herredømme vil nå fra hav til hav og fra Floden til jordens ender.“ — Zakarias 9:9, 10.

Jesu indtog i Jerusalem den 9. nisan opfyldte en bibelprofeti. Det var ikke nogen tilfældighed, men var en nøje planlagt begivenhed. Lige uden for Jerusalem havde Jesus tidligere givet to af sine disciple følgende instrukser: „Gå hen i landsbyen som ligger dér foran jer, og I vil straks finde et æsel som er bundet, og et føl hos det; løs dem og før dem til mig. Og hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ’Herren har brug for dem.’ Så vil vedkommende straks sende dem af sted.“ (Mattæus 21:1-3) Men af hvilken grund ønskede Jesus at ride ind i Jerusalem på et æsel, og hvorfor reagerede folkemængden som den gjorde?

Et udtryk for kongeværdighed

Synsindtryk virker ofte stærkere end mange ord. Jehova har nogle gange fået sine profeter til at opføre deres budskaber som profetiske dramaer for at give dem mere vægt. (1 Kongebog 11:29-32; Jeremias 27:1-6; Ezekiel 4:1-17) Et sådant kommunikationsmiddel med hovedvægten lagt på det visuelle gjorde et uudsletteligt indtryk på selv den mest forhærdede iagttager. Jesus udsendte på samme måde et stærkt budskab ved at ride ind i Jerusalem på et æsel. Hvordan det?

På Bibelens tid blev æselet også brugt til ædle formål. For eksempel red Salomon ud til det sted hvor han skulle salves og indsættes i kongeembedet, på sin faders „muldyrhoppe“, en krydsning mellem en hoppe og en æselhingst. (1 Kongebog 1:33-40) Det at Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, betød derfor at han fremstillede sig som konge.a Dette budskab blev yderligere understreget af folkeskarens handlinger. Skaren, hvori der utvivlsomt var flest galilæere, bredte deres klæder ud foran Jesus — en gestus der leder tanken hen på situationen hvor Jehu offentligt blev udråbt til at være konge. (2 Kongebog 9:13) Deres omtale af Jesus som „Davids søn“ understregede hans stilling som retmæssig hersker. (Lukas 1:31-33) Og deres brug af palmegrene symboliserede at de tydeligvis underkastede sig hans kongelige myndighed. — Jævnfør Åbenbaringen 7:9, 10.

Optoget der drog ind i Jerusalem den 9. nisan, udsendte et klart budskab om at Jesus af Gud var udnævnt til at være konge og Messias. Det var selvfølgelig ikke alle der var glade for at se Jesus blive fremstillet på denne måde. Farisæerne fandt det især meget upassende at Jesus blev overøst med en sådan kongelig ære. „Lærer,“ sagde de, uden tvivl med vrede i stemmen, „irettesæt dine disciple.“ Jesus svarede: „Jeg siger jer: Hvis disse tav, ville stenene råbe.“ (Lukas 19:39, 40) Ja, temaet i Jesu forkyndelse var Guds rige. Han ville frimodigt forkynde dette budskab uanset folks reaktion.

Hvad vi kan lære

Det krævede stort mod af Jesus at drage ind i Jerusalem på den måde som profeten Zakarias havde forudsagt. Han vidste at han derved udsatte sig for sine fjenders vrede. Inden Jesus steg til himmelen, befalede han sine disciple at de skulle forkynde den gode nyhed om Guds rige og ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Det kræver også mod at fuldføre dette arbejde. Ikke alle er glade for at høre budskabet. Nogle er ligegyldige, mens andre modstår det. Nogle myndigheder har forsøgt at begrænse forkyndelsesarbejdet eller har ligefrem forbudt det.

Alligevel står det klart for Jehovas vidner at den gode nyhed om Guds oprettede rige må forkyndes uanset om folk vil høre eller ej. (Ezekiel 2:7) Idet de fortsætter med at udføre dette livreddende arbejde, styrkes de af Jesu løfte: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:20.

[Fodnote]