Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 1/11 s. 30-31
  • Et eksempel i selvopofrelse og loyalitet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Et eksempel i selvopofrelse og loyalitet
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Elias forbereder sin bortgang
  • Hvad vi kan lære
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
  • Elisa så stridsvogne af ild — gør du?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
  • Han holdt trofast ud til det sidste
    Efterlign deres tro
  • Elias
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 1/11 s. 30-31

De gjorde Jehovas vilje

Et eksempel i selvopofrelse og loyalitet

FOR den unge landmand Elisa skulle det der begyndte som en almindelig arbejdsdag med pløjning, vise sig at blive den vigtigste dag i hans liv. Mens Elisa arbejder på marken, får han uventet besøg af Elias, den største profet i Israel. ’Hvorfor mon han kommer for at besøge mig?’ kan Elisa have tænkt. Inden længe får han svaret. Elias kaster sin embedsklædning over ham og tilkendegiver dermed at Elisa en dag skal blive hans efterfølger. Elisa tager denne kaldelse alvorligt. Straks forlader han marken og følger Elias som hans medhjælper. — 1 Kongebog 19:19-21.

Cirka seks år efter er tiden kommet til at Elias skal tages bort. Beretningen om hans bortgang er blevet kaldt „en af de mest gribende fortællinger“ i De Hebraiske Skrifter.

Elias forbereder sin bortgang

Elias ønsker at besøge Betel, Jeriko og Jordan en sidste gang. Det betyder en gåtur på mange kilometer, hvoraf en del af strækningen er kuperet bjergterræn. Hver gang de når frem til et af deres bestemmelsessteder, opfordrer Elias Elisa til at blive dér. Men Elisa insisterer på at blive hos sin herre lige til det sidste. — 2 Kongebog 2:1, 2, 4, 6.

Mens de er i Betel og i Jeriko, henvender ’profetsønnerne’ sig til Elisa.a „Ved du at Jehova i dag vil tage din herre fra dig som overhoved?“ spørger de ham. „Jeg ved det også. Ti stille!“ svarer Elisa. — 2 Kongebog 2:3, 5.

Elias og Elisa begiver sig dernæst mod Jordanfloden. Da de kommer derhen, udfører Elias et mirakel mens omkring 50 profetsønner på afstand ser til. „Elias [tog] sin embedsklædning og rullede den sammen og slog på vandet med den, og det delte sig til hver sin side, hvorpå de to gik over på tør grund.“ — 2 Kongebog 2:8.

Da de er kommet over floden, siger Elias til Elisa: „Bed mig om noget jeg kan gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig.“ Elisa beder om „en dobbelt del“ af Elias’ ånd — det vil sige den andel der normalt tilkommer den førstefødte søn. Elisa har bestemt æret Elias som en førstefødt søn ville have æret sin fader. Derudover er han udnævnt til at blive Elias’ efterfølger som Jehovas profet i Israel. Denne anmodning er derfor hverken selvisk eller malplaceret. Elias, som erkender at det kun er Jehova der kan opfylde denne bøn, svarer beskedent: „Du har bedt om noget der er vanskeligt at opfylde.“ Derefter tilføjer han: „Hvis du ser mig blive taget bort fra dig, vil det ske således for dig; hvis ikke, vil det ikke ske.“ — 2 Kongebog 2:9, 10; 5 Mosebog 21:17.

Elisa er uden tvivl mere end nogen sinde før besluttet på at holde sig nær til sin herre. Pludselig ser han „en stridsvogn af ild og heste af ild“. For øjnene af den forskræmte Elisa bliver Elias taget bort i et stormvejr og mirakuløst ført til et andet sted.b Elisa samler Elias’ embedsklædning op og går tilbage til Jordanflodens bred. Han slår på vandet med klædningen og siger: „Hvor er Jehova, Elias’ Gud, ja, hvor er Han?“ Vandet deler sig, hvilket er et tydeligt vidnesbyrd om at Gud har godkendt Elisa som Elias’ efterfølger. — 2 Kongebog 2:11-14.

Hvad vi kan lære

Da Elisa bliver inviteret til at udføre en særlig tjeneste sammen med Elias, forlader Elisa med det samme sin mark for at arbejde sammen med Israels ypperste profet. Nogle af hans opgaver var tilsyneladende enkle, for han blev kendt som den der „hældte vand på Elias’ hænder“.c (2 Kongebog 3:11) Ikke desto mindre betragtede Elisa sit arbejde som en forret, og han fulgte loyalt Elias.

Også mange af Guds tjenere i dag har en selvopofrende indstilling. Nogle har forladt deres ’marker’, deres arbejde, for at forkynde den gode nyhed i fjerntliggende distrikter eller for at tjene på Betel. Andre er rejst til udlandet for at arbejde på Selskabets byggeprojekter. Mange har accepteret at udføre såkaldte trivielle opgaver. Men ingen der tjener Jehova, udfører en ubetydelig tjeneste. Jehova værdsætter alle der tjener ham villigt, og han vil velsigne deres selvopofrende indstilling. — Markus 10:29, 30.

Elisa blev hos Elias lige til det sidste. Han nægtede at forlade den ældre profet, selv da han fik tilbudt muligheden. Det var uden tvivl det nære forhold han havde opdyrket til Elias, som bevirkede at det ikke var en byrde at vise en sådan loyal kærlighed. I dag arbejder Guds tjenere også på at styrke deres forhold til Gud og til deres trosfæller. En sådan enhed vil blive velsignet, for Bibelen siger om Jehova: „Mod den loyale handler du loyalt.“ — 2 Samuel 22:26.

[Fodnoter]

a Udtrykket „profetsønner“ kan henvise til en skole hvor de der var kaldet til profeter, blev oplært, eller blot betegne en sammenslutning af profeter.

b Elias’ budskab til kong Joram af Juda er skrevet nogle år senere. — 2 Krønikebog 21:12-15.

c Det var skik at en tjener hældte vand over sin herres hænder så han kunne vaske dem, især efter måltider. Denne praksis blev på samme måde som fodvaskning udført som et tegn på gæstfrihed, respekt og, under visse forhold, ydmyghed. — 1 Mosebog 24:31, 32; Johannes 13:5.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del