Bliv ved med at gøre åndelige fremskridt!
Den dag vi bliver døbt, er en dag vi altid bør mindes med glæde. Det er jo på den dag vi offentligt bekender at vi har indviet os til at tjene Gud.
MANGE har gjort sig store anstrengelser for at nå så langt. De har aflagt dårlige vaner som de har haft i årevis, gjort sig fri af en skadelig omgangskreds og ændret dybt indgroede tankebaner og adfærdsmønstre.
Skønt dåben er en glædelig og betydningsfuld begivenhed, er den dog kun en begyndelse. Apostelen Paulus sagde til de døbte kristne i Judæa: „Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed.“ (Hebræerne 6:1) Ja, alle kristne må „nå frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. (Efeserne 4:13) Kun ved at gøre fremskridt indtil vi har opnået modenhed, kan vi virkelig „befæstes i troen“. — Kolossenserne 2:7.
I løbet af de sidste få år har hundredtusinder af nye indviede tilbedere sluttet sig til den kristne menighed. Måske gælder det også dig. Ligesom dine brødre i det første århundrede er du ikke tilfreds med at være et åndeligt spædbarn. Du vil gerne vokse i åndelig forstand, gøre fremskridt. Men hvordan kan du gøre åndelige fremskridt?
Fremskridt ved hjælp af personligt studium
Paulus sagde til de kristne i Filippi: „Dette beder jeg fortsat om, at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne.“ (Filipperne 1:9) At vokse i „nøjagtig kundskab“ er en forudsætning for åndelig fremgang. ’At lære Jehova Gud og Jesus Kristus at kende’ er en fortløbende proces. Det er ikke noget der holder op ved dåben. — Johannes 17:3.
En kristen søster som vi kan kalde Alexandra, indså dette ti år efter sin dåb som 16-årig. Hun var blevet opdraget i sandheden, var altid kommet til møderne og havde regelmæssigt deltaget i forkyndelsen. Hun skriver: „I løbet af nogle måneder gik det op for mig at et eller andet var helt galt. Jeg besluttede at foretage en grundig og ærlig selvransagelse af mine følelser for sandheden og mit motiv til fortsat at være et Jehovas vidne.“ Hvad blev resultatet? „Mine argumenter for at være i sandheden foruroligede mig. Jeg kunne huske at der under min opvækst blev lagt vægt på møderne og tjenesten. Det var som om man regnede med at gode vaner i forbindelse med personligt studium og bøn nok skulle falde på plads af sig selv. Men det var ikke sket i mit tilfælde.“
Apostelen Paulus formaner os til „så langt som vi er nået, fortsat [at] vandre regelret i samme gænge“. (Filipperne 3:16) For at gøre fremskridt vil det være godt at følge en bestemt rutine. Før du blev døbt, studerede du uden tvivl Bibelen hver uge med en velkvalificeret lærer. Efterhånden som din værdsættelse voksede, begyndte du sikkert konsekvent at forberede dig på ugens pensum og slå skriftstedshenvisningerne op i Bibelen. Er du efter din dåb ’fortsat med at vandre i samme gænge’?
Hvis ikke, kan det være nødvendigt at tage den måde du prioriterer på, op til fornyet overvejelse for at sikre at du ’forvisser dig om de mere vigtige ting’. (Filipperne 1:10) I vor travle hverdag kræver det selvdisciplin at tage sig tid til personligt studium og bibellæsning. Men det man opnår, er anstrengelserne værd. Tænk på Alexandras erfaring. „I de sidste 20 år jeg har været i sandheden, har jeg blot overværet møderne og deltaget i tjenesten,“ indrømmer hun og fortsætter: „Det er naturligvis vigtigt, men jeg har erfaret at dette ikke er nok til at holde mig oppe når vanskelighederne melder sig. Grunden til mine vanskeligheder er at jeg så at sige aldrig har studeret personligt, og at mine bønner har været uregelmæssige og overfladiske. Jeg er nu klar over at jeg må revidere min opfattelse og fastlægge et program for et meningsfyldt studium så jeg kan lære Jehova rigtigt at kende, lære at elske ham og værdsætte det offer hans søn har bragt.“
Hvis du har brug for hjælp til at få en god rutine i forbindelse med det personlige studium, vil de ældste eller andre modne kristne i din menighed med glæde hjælpe dig. Desuden er der i Vagttårnet for 1. maj 1995, 15. august 1993 og 15. maj 1986 artikler der indeholder nogle gode forslag i den henseende.
Nødvendigt at komme nær til Gud
Et andet område hvor vi bør bestræbe os for at gøre fremskridt, er i forbindelse med vort forhold til Gud. Nogle gange kan behovet for dette endda være meget stort. Som eksempel kan nævnes Anthony, der blev døbt meget ung. „Af børnene i vores familie var jeg den første der blev døbt,“ fortæller han. „Efter dåben fik jeg et stort knus af min mor. Jeg havde aldrig før set hende så lykkelig. Alle var så glade, og jeg følte mig meget stærk.“ Men historien havde også en bagside. „Det var længe siden der var blevet døbt nogle unge i vores menighed,“ fortsætter Anthony. „Jeg var meget stolt af mig selv. Jeg var også stolt over de kommentarer jeg kom med, og de opgaver jeg fremholdt ved møderne. At få andres ros og anerkendelse betød mere for mig end at bringe Jehova pris. Jeg havde ikke noget nært forhold til ham.“
Nogle har måske, ligesom Anthony, indviet sig til Jehova for at glæde andre frem for at glæde ham. Ikke desto mindre forventer Gud at de lever op til deres løfte om at tjene ham. (Jævnfør Prædikeren 5:4.) Men det er ofte svært for dem hvis de ikke har et personligt forhold til Gud. Anthony fortæller: „Den store glæde jeg havde følt efter min dåb, varede kun kort. Inden der var gået et år, havde jeg begået nogle alvorlige synder og måtte retledes af menighedens ældste. Gentagne overtrædelser førte til udstødelse af menigheden. Seks år efter min indvielse til Jehova blev jeg arresteret og fængslet for mord.“
Hvordan man opdyrker et nært forhold til Jehova
Alle kristne kan, uanset hvilken situation de befinder sig i, tage imod den bibelske indbydelse: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:8) Da vi i sin tid lærte Bibelens budskab at kende, fik vi sikkert i nogen grad et fortroligt forhold til Gud. Vi fandt ud af at han ikke er den upersonlige guddom man tilbeder i kristenheden, men at han er en person der har et navn, nemlig Jehova. Vi lærte også at Gud har nogle tiltalende egenskaber, at han er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. — 2 Mosebog 34:6.
For at leve op til vort indvielsesløfte om at tjene Gud må vi imidlertid opdyrke et endnu nærmere forhold til ham. Hvordan gør vi det? Salmisten bad: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova.“ (Salme 25:4) Et personligt studium af Bibelen og Selskabets publikationer kan hjælpe os til at lære Jehova bedre at kende. Det er også vigtigt at vi regelmæssigt vender os til ham i en inderlig bøn. „Udøs jeres hjerte for ham,“ tilskynder salmisten os. (Salme 62:8) Når man opdager at ens bønner bliver besvaret, mærker man Guds personlige interesse. Det hjælper én til at føle sig nærmere knyttet til ham.
Noget andet der vil knytte én nærmere til Gud, er prøvelser og problemer. Måske kommer man ud for trosprøver og andre udfordringer, som for eksempel sygdom, økonomiske problemer eller gruppepres i skolen eller på arbejdspladsen. Nogle har måske svært ved at overkomme de almindelige, rutinemæssige teokratiske gøremål som forkyndelse, mødedeltagelse og familiestudium. Prøv ikke at løse sådanne problemer alene. Bønfald Gud om hjælp, og anmod om hans ledelse og vejledning. (Ordsprogene 3:5, 6) Bed indtrængende om hans hellige ånd. (Lukas 11:13) Når man erfarer hvordan Gud kærligt hjælper én, vil man føle sig endnu nærmere knyttet til ham. Som salmisten David sagde: „Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den mand som søger tilflugt hos ham.“ — Salme 34:8.
Hvordan gik det Anthony? Han fortæller: „Jeg begyndte at tænke tilbage på den tid hvor jeg havde så mange åndelige mål i forbindelse med at gøre Jehovas vilje. Det var smertefuldt. Men trods smerten og skuffelsen huskede jeg Jehovas kærlighed. Det tog nogen tid før jeg kunne bede til ham, men jeg gjorde det. Jeg udøste mit hjerte for Jehova og bad om hans tilgivelse. Jeg begyndte igen at læse i Bibelen, og jeg var overrasket over hvor meget jeg havde glemt, og hvor lidt jeg havde vidst om Jehova.“ Skønt Anthony stadig afsoner sin fængselsstraf, får han nu hjælp af de lokale Jehovas vidner, og han er på vej til at genvinde sin åndelighed. Han siger taknemmeligt: „Takket være Jehova og hans organisation har jeg været i stand til at aflægge den gamle personlighed, og hver eneste dag arbejder jeg på at iføre mig den nye. Mit forhold til Jehova har meget stor betydning for mig nu.“
Åndelig fremgang i tjenesten
Jesus Kristus befalede sine disciple at forkynde den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Hvis du er forholdsvis ny som forkynder, er din erfaring i tjenesten måske begrænset. Hvordan kan du i så fald gøre fremskridt så du kan ’fuldføre din tjeneste’? — 2 Timoteus 4:5.
Én måde at gøre det på er ved at udvikle en positiv indstilling til forkyndelsen. Lær at betragte den som en „kostbarhed“, et privilegium. (2 Korinther 4:7) Forkyndelsen giver os mulighed for at vise Jehova vores kærlighed og loyalitet. Den giver os også lejlighed til at vise omsorg for vore medmennesker. Når man uselvisk giver af sig selv på denne måde kan det medføre sand glæde. — Apostelgerninger 20:35.
Jesus havde selv et positivt syn på forkyndelsen. Det var som „mad“ for ham at fortælle andre om sandhederne i Guds ord. (Johannes 4:34) Hans motivation til at hjælpe andre kan derfor bedst opsummeres med hans egne ord i Mattæus 8:3: „Jeg vil.“ Jesus havde medfølelse med dem der var „medtagne og omtumlede“ som følge af den behandling de havde fået i Satans verden. (Mattæus 9:35, 36) Siger du på samme måde „jeg vil“ når det gælder om at hjælpe dem som befinder sig i åndeligt mørke, og som har behov for at blive oplyst af Guds ord? I så fald vil du føle dig tilskyndet til at efterkomme Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Mattæus 28:19) Ja, du vil ønske at have så stor en andel i dette arbejde som dit helbred og dine øvrige omstændigheder tillader.
En anden vej til åndelig fremgang består i regelmæssig deltagelse i forkyndelsen — helst hver uge. Regelmæssig forkyndelse kan mindske den frygt og ængstelse som kan være en hindring for den der kun forkynder en gang imellem. En regelmæssig deltagelse i tjenesten på arbejdsmarken vil også være til gavn for én på andre måder. Den vil øge ens forståelse og værdsættelse af sandheden, styrke ens kærlighed til Jehova og næsten og hjælpe én til at holde blikket rettet mod håbet om Riget.
Men hvad nu hvis din nuværende situation i høj grad begrænser dine muligheder for at deltage i forkyndelsen? Hvis du ikke har mulighed for at ændre på dette, må du finde trøst i bevidstheden om at Jehova er tilfreds med det du er i stand til at yde, hvis blot du gør det helhjertet. (Mattæus 13:23) Måske kan du gøre fremskridt på andre områder, for eksempel ved at forbedre dine færdigheder som forkynder. Menigheden giver os gennem Den Teokratiske Skole og tjenestemøderne en god oplæring i den henseende. Jo dygtigere vi er som forkyndere, jo bedre resultater og jo større glæde vil vi naturligvis opnå i vores tjeneste.
Vi må altså ikke holde op med at gøre åndelige fremskridt efter vores dåb. Apostelen Paulus skrev angående sit håb om evigt liv i himmelen: „Brødre, jeg mener endnu ikke om mig selv at jeg har grebet det; men ét gør jeg: Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus. Lad os da, så mange af os som er modne, have denne indstilling; og hvis I er indstillet anderledes i nogen henseende, vil Gud åbenbare den ovennævnte indstilling for jer.“ — Filipperne 3:13-15.
Alle kristne må, uanset om de har håb om udødeligt liv i himmelen eller evigt liv i Paradiset på jorden, ’række efter det der er foran’, ja, anstrenge sig for at nå målet, det evige liv. Din dåb var en god start, men dåben er kun en begyndelse. Bestræb dig fortsat på at gøre åndelige fremskridt. Bliv ’fuldvoksen i forstandighed’ ved at komme til møderne og studere personligt. (1 Korinther 14:20) ’Vær i stand til at fatte hvad bredden og længden og højden og dybden er.’ (Efeserne 3:18) De fremskridt du gør på nuværende tidspunkt, vil ikke alene hjælpe dig til at bevare glæden og lykken nu, men også til at sikre dig en plads i Guds nye verden, hvor du under hans himmelske regerings styre vil kunne gøre fremskridt til evig tid.
[Illustration på side 29]
Det kræver selvdisciplin at tage sig tid til personligt studium
[Illustration på side 31]
En positiv indstilling til forkyndelsen kan hjælpe os til at finde glæde i tjenesten