Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w98 1/11 s. 3-4
  • Hvorfor mange bruger vold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor mange bruger vold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvorfor mange bliver voldelige
  • Vil der nogen sinde komme en verden uden vold?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2016
  • Hvordan ser Gud på vold?
    Vågn op! – 2002
  • Er det en sygdom?
    Vågn op! – 1982
  • Hvad skyldes volden i hjemmet?
    Vågn op! – 1993
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
w98 1/11 s. 3-4

Hvorfor mange bruger vold

I DENVER i USA blev et barn født før tiden, nemlig i 27. svangerskabsuge. Drengen overlevede og var tre måneder på hospitalet, hvorefter han blev sendt hjem. Tre uger senere blev drengen indlagt igen. Hvorfor? Fordi hans far havde rusket så meget i ham at han fik en alvorlig hjerneskade. Faderen kunne ikke holde barnets gråd ud. Resultatet var at den lille dreng blev blind og invalid. Den moderne lægevidenskab reddede ham ved fødselen, men den kunne ikke beskytte ham mod faderens vold.

Utallige børn er blevet mishandlet, slået eller dræbt i hjemmet — et af de mest voldsprægede steder på jorden. Det skønnes at der alene i USA hvert år er helt op mod 5000 børn der dør som følge af forældrenes mishandling. Og børn er ikke de eneste ofre. Ifølge tidsskriftet World Health „er hustruvold i USA den hyppigste årsag til kvæstelser blandt kvinder i den fødedygtige alder“. Hvordan forholder det sig i andre lande? „Mellem 30 og 50 procent af de kvinder der var med i undersøgelsen [i udviklingslandene], siger at de er blevet slået af deres mand eller samlever.“ Ja, volden kræver sin pris, især i hjemmet.

Mange ægtepar prøver at løse uoverensstemmelser ved hjælp af vold. I nogle lande gør forældre og lærere brug af vold når de er vrede på deres børn eller elever. Bøller terroriserer de svage blot for morskabs skyld og udsætter dem for vold. Hvorfor er folk så voldelige?

Hvorfor mange bliver voldelige

Nogle hævder at det ligger til os at være voldelige. Mens voldskriminaliteten i USA i almindelighed er faldet, er den steget blandt de unge. Interessen for vold er også steget. De tre største tv-selskaber har fordoblet antallet af voldsfilm og tredoblet programmer der skildrer mord. Ja, kriminalitet sælger. Psykiateren Karl Menninger siger: „Vi ikke alene tolererer vold; vi gør den til forsidestof. Mellem en tredjedel og en fjerdedel af tv-programmerne bruger vold i underholdningen af vore børn. Vi ikke alene tolererer vold. Kære venner, vi elsker den.“

Nyere videnskabelige undersøgelser tyder på at både hjernens biologi og miljøet har stor indflydelse på menneskers aggressive adfærd. „Det vi alle begynder at forstå, er at det skadelige miljø som flere og flere børn lever i, er ved at skabe en voldsepidemi,“ siger dr. Markus J. Kruesi fra ungdomsforskningsinstituttet ved Illinois’ Universitet. „Miljømæssige påvirkninger forårsager molekylære forandringer i hjernen som får os til at handle mere impulsivt.“ Faktorer som „familiestrukturens sammenbrud, det voksende antal eneforsørgere, vedvarende fattigdom og et mangeårigt stofmisbrug kan faktisk ændre hjernens kemi og forårsage en aggressiv adfærd — noget man engang mente var umuligt,“ hedder det i bogen Inside the Brain.

Det hævdes at en af forandringerne i hjernen er en reduktion af dens indhold af serotonin, et stof som man mener dæmper aggression. Undersøgelser viser at alkohol kan sænke hjernens indhold af serotonin, hvilket til en vis grad tjener som videnskabeligt grundlag for den velkendte forbindelse mellem vold og alkoholmisbrug.

Der er endnu en faktor der spiller ind i forbindelse med den voldsbølge vi oplever i dag. „Husk på,“ siges der i den pålidelige profetiske bog, Bibelen, „at der i de sidste dage vil være vanskelige tider. Folk vil være selviske, begærlige, brovtende og indbildske; . . . de vil være uvenlige, ubarmhjertige, bagvaskere, voldelige og vilde; de vil hade det gode; de vil være forræderiske, hensynsløse og opblæste . . . Hold dig fra sådanne mennesker.“ (2 Timoteus 3:1-5, Today’s English Version) Den vold vi oplever i dag, er en opfyldelse af Bibelens profetier om „de sidste dage“.

Men der er også noget andet der gør den tid vi lever i, særlig voldspræget. Bibelen siger: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) Djævelen og hans dæmonhorder er blevet kastet ud af himmelen og koncentrerer sig nu om at rette deres ondskab mod menneskene. Som „herskeren over luftens myndighed“ manipulerer Djævelen med „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“, hvilket øger volden på jorden. — Efeserne 2:2.

Hvordan kan vi modstå denne verdens voldsprægede ’luft’? Og hvordan kan man løse uoverensstemmelser uden at bruge vold?

[Tekstcitat på side 3]

Utallige børn er blevet mishandlet, slået eller dræbt i hjemmet — et af de mest voldsprægede steder på jorden

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del