Kan jeg bede min kristne broder om et lån?

SIMONS yngste er syg og har brug for medicin her og nu. Men Simon er fattig og har ikke råd til medicin. Hvad skal han gøre? Michael, en af hans kristne brødre, er bedre stillet økonomisk. Måske er Michael villig til at låne ham pengene. Inderst inde ved Simon imidlertid godt at han sandsynligvis aldrig vil kunne betale lånet tilbage.a

Simons henvendelse bringer Michael i et dilemma. Han er godt klar over at Simon har brug for pengene, men da Simon må slide i det blot for at forsørge sin familie, regner Michael ikke med at Simon vil kunne betale ham tilbage. Hvad skal han gøre?

I mange lande kan folk miste deres levebrød fra den ene dag til den anden og pludselig befinde sig i en situation hvor de hverken har penge eller en forsikring som kan dække deres medicinudgifter. Måske er det umuligt eller for dyrt at låne pengene i banken. I en nødsituation kan det se ud som om den eneste løsning er at låne pengene af en ven. Før man anmoder andre om et lån, er der imidlertid nogle vigtige ting man bør tænke igennem.

Beregn omkostningerne

Bibelen indeholder retningslinjer for både låntager og långiver. Ved at følge dem kan man undgå mange misforståelser og sårede følelser.

Bibelen minder os om at vi ikke bør tage let på spørgsmålet om at låne penge. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Rom: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden; for den der elsker medmennesket har opfyldt loven.“ (Romerne 13:8) Det ideelle er altså at kristne ikke skylder andre andet end kærlighed. Allerførst bør vi derfor spørge os selv om det er absolut nødvendigt for os at låne penge.

Hvis det er tilfældet, er det klogt at overveje konsekvenserne af at komme i gæld. Jesus Kristus lærte sine disciple at vigtige beslutninger kræver omtanke og planlægning. Han stillede dem spørgsmålet: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt.“ (Lukas 14:28) Det samme princip kan anvendes når man overvejer at anmode en broder om et lån. At beregne omkostningerne ved et lån indebærer at beregne hvornår og hvordan man vil betale det tilbage.

Den der låner penge ud til andre, har krav på at få at vide hvordan og hvornår de vil blive betalt tilbage. Hvis man nøje overvejer situationen, vil man kunne give långiveren præcise svar på disse spørgsmål. Regner man med at betale lånet tilbage inden for en rimelig tid? Det er selvfølgelig nemmest at sige: „Jeg betaler dig tilbage så snart jeg kan. Du véd du kan stole på mig.“ Men bør vi ikke gribe det mere ansvarsbevidst an? Jo, vi må lige fra begyndelsen være fast besluttede på at betale lånet tilbage. Det kræver Jehova af os. „Den ugudelige låner og betaler ikke tilbage,“ står der i Salme 37:21.

Ved at beregne hvordan og hvornår vi vil betale lånet tilbage, minder vi os selv om den alvorlige forpligtelse et lån fører med sig. Det gør det mindre sandsynligt at vi stifter gæld uden grund. Og det er en fordel at undgå at komme i gæld. Ordsprogene 22:7 advarer: „Låntageren er træl for den mand der låner ud.“ Selv om långiver og låntager er åndelige brødre, kan deres indbyrdes forhold, i hvert fald i nogen grad, påvirkes af lånet. Misforståelser vedrørende lån har endda nogle steder forstyrret freden i menigheden.

Forklar behovet for lånet

Långiveren har ret til at få at vide hvad låntageren skal bruge pengene til. Optager han samtidig lån hos andre? Hvis det er tilfældet, bør han gøre opmærksom på det, da det har indflydelse på hans mulighed for at betale lånet tilbage.

Det er meget vigtigt at skelne mellem lån som optages i forretningsøjemed, og lån som ydes i en nødsituation. En kristen har ingen bibelsk forpligtelse til at yde lån til et forretningsmæssigt vovestykke, men han vil sandsynligvis føle sig tilskyndet til at hjælpe en broder som, uden selv at være skyld i det, er kommet i en situation hvor han ikke selv er i stand til at betale for grundlæggende fornødenheder som mad, tøj og lægehjælp. I denne forbindelse vil åbenhed og ærlighed kunne forebygge misforståelser. — Efeserne 4:25.

Skriv det ned

Hvis man vil undgå misforståelser, er det vigtigt at skrive ned hvad man har aftalt. Ellers glemmer man nemt detaljerne. Både beløbets størrelse og tidspunktet for tilbagebetalingen skal fremgå af den skriftlige aftale. Både långiver og låntager bør underskrive aftalen, og de bør hver især opbevare en personlig kopi. Ifølge Bibelen bør økonomiske transaktioner nedfældes skriftligt. Kort før babylonierne ødelagde Jerusalem, gav Jehova Jeremias besked på at købe et stykke jord af en af sine slægtninge. Vi kan lære noget af den fremgangsmåde der blev fulgt.

„Så købte jeg marken i Anatot af min farbroders søn Hanamel og vejede pengene ud til ham, syv sekel og ti sølvstykker,“ siger Jeremias. „Og jeg skrev det i en kontrakt og forseglede den og tog vidner idet jeg vejede pengene af på vægtskåle. Derefter tog jeg købekontrakten, den der var forseglet i overensstemmelse med budet og forordningerne, og den der var åben; og jeg gav så købekontrakten til Baruk, søn af Nerija, Masejas søn, i min farbroders søn Hanamels påsyn og i de vidners påsyn som havde underskrevet købekontrakten, i alle de jøders påsyn som sad i vagtforgården.“ (Jeremias 32:9-12) Skønt dette eksempel drejede sig om et køb og ikke et lån, viser det hvor vigtigt det er at have klare og utvetydige aftaler i forretningsanliggender. — Se Vagttårnet for 1. september 1973, side 406-407.

Hvis der opstår problemer, bør kristne prøve at løse dem i overensstemmelse med Jesu vejledning i Mattæus 18:15-17. En ældste der har prøvet at hjælpe andre i sådanne sager, siger: „I næsten alle tilfælde havde man undladt at udfærdige en skriftlig aftale. Resultatet var at det ikke klart fremgik hvordan lånet skulle betales tilbage. At udfærdige en skriftlig aftale vidner ikke om manglende tillid, men om kærlighed.“

Når man har indgået en aftale, må man gøre alt hvad man kan, for at overholde den. „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej; for hvad der går derudover er fra den onde,“ sagde Jesus. (Mattæus 5:37) Hvis et uforudset problem hindrer os i at betale lånet tilbage til rette tid, bør vi straks orientere långiveren om situationen. Måske vil han acceptere at vi betaler lånet tilbage i mindre afdrag over en længere periode.

Uheldige omstændigheder fritager os imidlertid ikke for ansvar. Den der frygter Jehova, vil gøre sit bedste for at holde ord. (Salme 15:4) Som kristne har vi en forpligtelse til at betale vores gæld, og vi må være villige til at bringe ofre for at opfylde denne forpligtelse, også i tilfælde hvor situationen måske udvikler sig anderledes end vi havde forestillet os.

Vær forsigtig med at låne andre penge

Naturligvis er det ikke kun låntageren som bør tænke tingene grundigt igennem. Den broder der bliver bedt om at yde et lån, bør også beregne omkostningerne. Det er klogt at tage sig tid til en omhyggelig og objektiv overvejelse før man låner andre penge. Bibelen advarer: „Vær ikke blandt dem der giver håndslag, blandt dem der stiller sikkerhed for lån.“ — Ordsprogene 22:26.

Før man giver tilsagn om at yde en broder et lån, bør man tænke på hvad det kan medføre hvis han ikke er i stand til at betale det tilbage. Vil man i så fald selv få alvorlige økonomiske problemer? Skønt broderen har de bedste intentioner, kan situationen ændre sig og hans beregninger slå fejl. Jakob 4:14 advarer os: „I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen. For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder.“ — Jævnfør Prædikeren 9:11.

Det er klogt at tage låntagerens omdømme i betragtning, især når det drejer sig om et forretningslån. Er han kendt for at være pålidelig og til at stole på, eller er han uegnet når det gælder forretningssager? Sker det jævnligt at han beder andre af menighedens medlemmer om penge? Det er værd at huske udtalelsen: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15.

Af og til er det ikke engang i låntagerens egen interesse at yde ham et lån. Lånet kunne måske blive en byrde for ham, en byrde der berøver ham glæden. Ønsker vi at broderen skal blive vores „træl“? Måske kunne lånet påvirke forholdet mellem os og låntageren og give anledning til bekymring eller forlegenhed såfremt han ikke kan betale det tilbage.

Hvis der er et reelt behov, kunne vi måske overveje at forære den pågældende en pengegave i stedet for at låne ham penge, skønt beløbet i så fald måske ikke blev så stort. Bibelen opfordrer os til at have medlidenhed med brødre i nød. „Den retfærdige viser sin næste gunst og giver gaver,“ skrev salmisten. (Salme 37:21) Kærligheden bør tilskynde os til at gøre hvad vi kan for at yde nødstedte brødre praktisk hjælp. — Jakob 2:15, 16.

Overvej nøje dine skridt

Lån er en potentiel kilde til uoverensstemmelser. Derfor burde vi måske, frem for at betragte lån som en nem løsning, snarere opfatte denne mulighed som den sidste udvej. Som nævnt bør låntageren være ærlig over for långiveren og skriftligt tilkendegive hvordan og hvornår han vil betale lånet tilbage. Hvis der er tale om en virkelig nødsituation, er en pengegave måske at foretrække.

Michael ydede ikke Simon det lån han bad om. I stedet forærede han ham et mindre beløb. Simon var taknemmelig for denne hjælp til at betale for medicinen til sit barn. Og Michael glædede sig over at han var i stand til at vise sin broderkærlighed i praksis. (Ordsprogene 14:21; Apostelgerninger 20:35) Både Michael og Simon ser frem til den tid under Guds riges herredømme da Kristus „vil udfri den fattige som råber om hjælp“ og ingen vil sige: „Jeg er syg.“ (Salme 72:12; Esajas 33:24) Skulle vi inden da komme i en situation hvor vi finder det nødvendigt at anmode en broder om et lån, bør vi nøje overveje vore skridt.

[Fodnote]

[Illustration på side 25]

At udfærdige en skriftlig aftale vidner ikke om manglende tillid, men om kærlighed