Bliv ikke overvældet af bekymringer
„VÆR . . . aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.“ (Mattæus 6:34) Dette råd fra Jesus Kristus er aktuelt for alle der lever i vor tids fortravlede og stressede samfund.
Men er det realistisk at tro at vi skulle kunne holde op med at bekymre os om de problemer, forpligtelser og ansvarsopgaver vi har, og de afgørelser vi træffer? Millioner er deprimerede, ulykkelige og bebyrdede. Det er grunden til at handelen med beroligende midler er blevet en milliardforretning.
Hvor skal man trække grænsen?
Vi må nødvendigvis planlægge og forberede os på at der er forpligtelser, opgaver og problemer som skal klares, og afgørelser der skal træffes, hvad enten det er noget der haster eller ej. Bibelen opfordrer os til ’at sætte os ned og beregne omkostningerne’ før vi går i gang med større foretagender. (Lukas 14:28-30) Det indbefatter at vi overvejer de forskellige muligheder, analyserer hvad resultatet kan blive, og finder ud af hvad det vil koste os i tid, kræfter og penge.
Man bør omhyggeligt overveje hvad der sandsynligvis vil ske, men det er hverken muligt eller konstruktivt at forsøge at tænke på alle eventualiteter. Med hensyn til familiens sikkerhed vil man for eksempel overveje hvad man skal gøre hvis der udbryder brand i hjemmet. Man vil måske købe og installere røgalarmer og ildslukkere. Man vil planlægge og øve sig på flugtveje fra forskellige steder i hjemmet. Men hvornår overskrider man grænsen mellem den omhyggelige, praktiske planlægning og den overdrevne, uberettigede bekymring? Det gør man når man begynder at plage sig selv med alle mulige hypotetiske situationer, hvoraf de fleste måske er et produkt af en livlig fantasi. Foruroligende tanker kan overvælde en og overbevise en om at man må have overset et eller andet, eller at man ikke har gjort nok for at beskytte sin familie. Når man påfører sig selv den slags kvaler, kan det tynge en så meget at man ligger søvnløs om natten.
Moses træder frem for Farao
Jehova Gud gav sin profet Moses en vanskelig opgave. For det første skulle Moses træde frem for israelitterne og overbevise dem om at Jehova havde udnævnt ham til at føre dem ud af Ægypten. For det andet skulle Moses træde frem for Farao og anmode ham om at lade israelitterne rejse. Og endelig skulle Moses føre millioner af mennesker gennem ørkenen til et land der var beboet af fjendtligt indstillede folk. (2 Mosebog 3:1-10) Alt dette kunne have virket meget skræmmende, men begyndte Moses at bekymre sig unødigt på grund af sit ansvar?
Moses gjorde sig tydeligvis mange overvejelser. Han spurgte Jehova: „Sæt jeg nu kommer til Israels sønner og siger til dem: ’Jeres forfædres Gud har sendt mig til jer,’ og de så siger til mig: ’Hvad er hans navn?’ hvad skal jeg da sige til dem?“ Jehova gav Moses svaret. (2 Mosebog 3:13, 14) Moses var også bekymret for hvad der ville ske hvis Farao ikke ville tro ham. Igen svarede Jehova sin profet. Moses havde et sidste problem — han erkendte at han „ikke [var] nogen veltalende mand“. Hvordan løste Jehova dette problem? Han sørgede for at Aron blev Moses’ talerør. — 2 Mosebog 4:1-5, 10-16.
Nu hvor Moses havde fået svar på sine spørgsmål, gjorde han i tro på Gud hvad Jehova havde pålagt ham. I stedet for at pine sig selv med skræmmende tanker om hvad der kunne ske når han fik foretræde hos Farao, gjorde Moses nøjagtig som Jehova havde sagt. (2 Mosebog 7:6) Hvis Moses havde ladet sig overvælde af bekymringer, kunne det meget vel have svækket den tro og frimodighed han behøvede for at kunne udføre opgaven.
Moses’ velafbalancerede måde at gribe opgaven an på er et eksempel på det apostelen Paulus kalder „et sundt sinds ånd“. (2 Timoteus 1:7; Titus 2:2-6) Hvis Moses ikke havde været sund i sindet, kunne han nemt være blevet overvældet af opgavens omfang og havde sandsynligvis ikke påtaget sig den.
Få styr på dine tanker
Hvordan reagerer du i dagligdagen når din tro prøves, eller når du udsættes for trængsler? Er du tilbøjelig til at gå i panik blot ved tanken om de hindringer og udfordringer der rejser sig truende foran dig? Eller har du et afbalanceret syn på dem? Som nogle siger: ’Man skal ikke tage bekymringerne på forskud.’ Hvorfor plage sig selv med noget der måske aldrig sker? Bibelen siger: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“ (Ordsprogene 12:25) Resultatet bliver ofte at man tøver med at træffe en beslutning, idet man udskyder tingene indtil det er for sent.
Det er imidlertid langt mere alvorligt at unødige bekymringer kan skade en åndeligt. Jesus Kristus viste at ens værdsættelse af „rigets ord“ kan blive fuldstændig kvalt af rigdommens bedragende magt og „den bekymring der hører denne tingenes ordning til“. (Mattæus 13:19, 22) Ligesom de tornede planter kan hindre sædekorn i at slå rod og bære frugt, kan ukontrollerede bekymringer hindre os i at gøre åndelige fremskridt og bære frugt til Guds ære. Nogle der har ladet sig opsluge af destruktive bekymringer, har endda undladt at indvi sig til Jehova. De tænker: ’Hvad nu hvis jeg ikke kan leve op til min indvielse?’
Apostelen Paulus siger at vi deltager i en åndelig krig hvor vi skal bestræbe os for at ’tage enhver tanke til fange for at gøre den lydig mod Messias’. (2 Korinther 10:5) Vores ærkefjende, Satan Djævelen, ville glæde sig meget hvis han kunne udnytte bekymringer til at gøre os nedtrykte og svække os fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Han er ekspert i at fange den uforsigtige ved hjælp af tvivlstanker. Det er derfor Paulus advarede de kristne om ’ikke at give plads for Djævelen’. (Efeserne 4:27) Som „denne tingenes ordnings gud“ har Satan haft stor succes med at ’forblinde de ikketroendes forstand’. (2 Korinther 4:4) Lad ham aldrig få herredømme over dit sind.
Hjælp til rådighed
Når et barn kommer ud for problemer, kan det gå til sin kærlige far og modtage vejledning og trøst. Vi kan på samme måde henvende os til vor himmelske Fader, Jehova, med vore problemer. Faktisk opfordrer Jehova os til at kaste vore byrder og bekymringer på ham. (Salme 55:22) Som et barn der ikke længere bekymrer sig om sine problemer når det er blevet beroliget af sin far, må vi kaste vore bekymringer på Jehova og lade dem ligge hos ham. — Jakob 1:6.
Hvordan kaster vi vore bekymringer på Jehova? Filipperbrevet 4:6, 7 giver svaret: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ Som svar på vore vedholdende bønner og anmodninger kan Jehova give os en indre fred der beskytter vort sind mod at blive nedtrykt over unødige bekymringer. — Jeremias 17:7, 8; Mattæus 6:25-34.
Hvis vi skal handle i harmoni med vore bønner, må vi ikke isolere os, hverken fysisk eller mentalt. (Ordsprogene 18:1) Vi må i stedet undersøge hvilke principper og hvilken vejledning fra Bibelen der berører vort problem. Det viser at vi ikke stoler på vores egen forstand. (Ordsprogene 3:5, 6) I Bibelen og i Vagttårnsselskabets publikationer kan både unge og ældre finde et væld af oplysninger om hvordan man løser problemer og træffer beslutninger. Derudover er der i den kristne menighed dygtige og erfarne ældste og andre modne kristne som altid er villige til at tale med os. (Ordsprogene 11:14; 15:22) De der har Guds syn på en sag og ikke er følelsesmæssigt involveret, kan ofte hjælpe os til at se vore problemer fra en anden synsvinkel. De vil ikke træffe en beslutning for os, men de kan være til stor opmuntring og støtte.
„Vent på Gud“
De reelle problemer vi møder hver dag, lægger så stort et pres på os at det ikke tjener noget formål at bekymre sig om indbildte problemer. Hvis vi bliver frygtsomme og urolige fordi vi bekymrer os over hvad der eventuelt kunne ske, må vi vende os til Jehova i bøn og med anråbelse. Se hen til hans ord og hans organisation efter vejledning, visdom og et sundt sinds ånd. Du vil opdage at du kan få hjælp til at klare en hvilken som helst situation der måtte opstå.
Salmisten var tung om hjertet og urolig da han sang: „Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl, og hvorfor bruser du i mig? Vent på Gud, for endnu en gang skal jeg prise ham som min storslåede frelse og som min Gud.“ (Salme 42:11) Vi kan have den samme indstilling.
Planlæg hvad du vil gøre i de situationer du med rimelighed kan forvente at komme ud for, og overlad det uventede til Jehova. „Kast . . . al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:7.
[Illustration på side 23]
Vil du ligesom David kaste alle dine byrder og bekymringer på Jehova?