God kommunikation — nøglen til et godt ægteskab
I 1778 fik Robert Barron patent på en dobbeltvirkende tilholderlås der stadig er grundmodel for de låse der benyttes i dag. Det unikke ved denne lås er at man skal bruge en nøgle for at løfte begge tilholdere samtidig.
PÅ SAMME måde afhænger et harmonisk ægteskab af at mand og kone arbejder enigt sammen. For at kunne låse op for, eller erfare, de glæder et godt ægteskab medfører, er det vigtigt med en god kommunikation.
Hvad en god kommunikation indebærer
Hvad indebærer en god kommunikation? Én ordbog definerer ordet kommunikation som „det at videregive eller udveksle oplysninger, tanker eller følelser gennem tale, skrift eller gestus“. Kommunikation indebærer derfor at man deler sine følelser og tanker med en anden. Og god kommunikation er forbundet med noget der er opbyggende, opmuntrende, dydigt, rosværdigt og trøstende. — Efeserne 4:29-32; Filipperne 4:8.
God kommunikation forudsætter tillid og gensidig forståelse. Disse egenskaber er til stede når man betragter ægteskabet som et livslangt forhold, og begge parter er fast besluttede på at få det til at fungere. Om et sådant forhold har essayforfatteren Joseph Addison fra det 18. århundrede sagt: „To mennesker der blandt alle andre har valgt hinanden for at kunne trøste og behage hinanden, har derved forpligtet sig til, indtil døden dem skiller, at være venlige, elskværdige, taktfulde, tilgivende, tålmodige og glade og tage hensyn til ægtefællens svage og stærke sider.“ Et sådant forhold kan blive til stor glæde. Disse værdifulde egenskaber kan pryde et ægteskab hvis mand og hustru bliver gode til at kommunikere med hinanden.
Hindringer for en god kommunikation
De fleste går glade, ja, nærmest euforiske, ind i ægteskabet. Men for mange forsvinder denne opstemthed hurtigt, og optimismen daler. Forvisningen om at de gjorde det rigtige, bliver måske erstattet af en bitter blanding af frustration, vrede, fjendtlighed og stærk antipati. Nu gælder det kun for ægtefællerne om at holde ud „indtil døden dem skiller“. For at kunne forbedre eller bevare den gode kommunikation der er nødvendig for at få et godt ægteskab, er der visse hindringer der må overvindes.
Én hindring for en god kommunikation kan være frygten for hvordan en ægtefælle vil reagere på bestemte oplysninger eller ønsker. For eksempel kan der opstå frygt for at miste ægtefællens kærlighed hvis man får diagnosticeret en fysisk sygdom eller bliver invalid. Hvordan forklarer man en ægtefælle at et forestående indgreb drastisk vil ændre ens udseende eller hæmme ens arbejdsduelighed? I sådanne tilfælde er der mere end nogen sinde før brug for en åbenhjertig samtale, og at man gennemtænker og planlægger hvordan fremtiden skal forme sig. Ved at fortælle sin ægtefælle at man fortsat elsker vedkommende, og ved hyppigt at udtrykke det gennem kærtegn, kan man vise en personlig interesse der vil hjælpe en til at opbygge et godt ægteskab. Følgende ordsprog bør især gælde i ægteskabet: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — Ordsprogene 17:17.
Vrede er en anden hindring for god kommunikation. Det er meget rigtigt blevet sagt at et lykkeligt ægteskab består af to mennesker som er gode til at tilgive. For at kunne passe til denne beskrivelse må et ægtepar gøre alt hvad det kan, for at følge apostelen Paulus’ praktiske råd: „Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ (Efeserne 4:26) At følge dette råd i stedet for at nære vrede kræver ydmyg kommunikation. I et godt ægteskab vil ægtefællerne ikke bære nag til hinanden eller hele tiden give los for vredesudbrud og skænderier. (Ordsprogene 30:33) De søger at efterligne Gud, som ’ikke bliver fortørnet for stedse’. (Jeremias 3:12) De vil af hjertet tilgive hinanden. — Mattæus 18:35.
Noget andet der kan hindre enhver form for kommunikation, er isnende tavshed. Heri kan indgå martyrminer, dybe suk, en upersonlig omgangsform og en beslutning fra den ene ægtefælles side om bevidst at undlade at tale til den anden. En ægtefælle der opfører sig på den måde, signalerer at der er noget vedkommende er utilfreds med. Men i stedet for at nedbryde ægteskabet ved at være tavs og tvær kan man opbygge det ved åbent og venligt at sætte ord på sine følelser.
Det vil heller ikke fremme en god kommunikation hvis den ene ægtefælle kun hører efter med et halvt øre eller slet ikke lytter når den anden taler. Vi er måske for trætte eller har for travlt til at mønstre den mentale og følelsesmæssige energi der skal til for at vi kan lytte opmærksomt. Skænderier kan opstå over misforståede planer som den ene ægtefælle troede var en klar aftale, men som den anden part påstår at høre om for første gang. Det er tydeligt at dårlig kommunikation er skyld i sådanne vanskeligheder.
Hvordan man bliver bedre til at kommunikere
Det er vigtigt at man tager sig tid til kærligt at tale sammen. Nogle bruger så meget tid på at se fjernsyn og følge med i andres liv at det kniber med tiden til deres eget. At slukke for fjernsynet er derfor ofte et nødvendigt skridt hvis man skal opdyrke en god kommunikation.
Ligesom der er tidspunkter hvor man bør tale, er der tidspunkter hvor man bør tie. Vismanden sagde: „Til alt er der en fastsat tid, . . . en tid til at tie og en tid til at tale.“ Men man kan også sige de rette ord. „Hvor er det godt med et ord i rette tid!“ siger et ordsprog. (Prædikeren 3:1, 7; Ordsprogene 15:23) Find derfor ud af hvornår det er bedst at give udtryk for din mening eller at fortælle hvad der bekymrer dig. Spørg dig selv: ’Er min ægtefælle udkørt eller oplagt? Er det et potentielt sprængfarligt emne jeg vil bringe på bane? Hvad var det min ægtefælle ikke brød sig om i min formulering sidste gang vi talte om det?’
Det er godt at huske at man opnår den bedste reaktion når folk kan se hvordan det vil gavne dem hvis de samarbejder eller følger et forslag. Hvis der er et spændt forhold mellem ægtefællerne, vil den ene måske sige: „Der er noget der irriterer mig, og vi er nødt til at tale om det med det samme.“ Ordvalget vil selvfølgelig afhænge af omstændighederne, men det vil nok være bedre at sige noget i retning af dette: „Skat, jeg har tænkt over det vi snakkede om forleden dag, og hvordan vi måske kan løse det.“ Hvilken af disse indgangsvinkler tror du din ægtefælle vil blive mest glad for?
Ja, det er vigtigt hvordan man får tingene sagt. Apostelen Paulus skrev: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt.“ (Kolossenserne 4:6) Stræb efter at være behagelig i dit tonefald og dit ordvalg. Husk at „liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne“. — Ordsprogene 16:24.
Nogle ægtepar har ved at samarbejde om forskellige ting i hjemmet skabt en god atmosfære for kommunikation. Et sådant samarbejde giver ægtefællerne en følelse af at de er fælles om noget, og det giver dem tid til at tale sammen. Andre ægtepar taler bedst sammen hvis de kan gøre det i fred og ro uden samtidig at skulle foretage sig noget.
Man kan også lære meget ved at betragte hvordan andre velfungerende ægtepar taler sammen. Hvordan er de nået dertil? At de harmonerer godt med hinanden og har let ved at kommunikere, skyldes højst sandsynlig en personlig indsats, tålmodighed og kærlig omsorg. De har sikkert også måttet lære en masse, for et godt ægteskab kommer ikke af sig selv. Det er derfor vigtigt at man tager hensyn til sin ægtefælles synspunkter, har øje for hans eller hendes behov og tager toppen af potentielt stressede situationer ved at veje sine ord. (Ordsprogene 16:23) Hvis du er gift, så arbejd på at være behagelig at leve sammen med og nem at sige undskyld til. På den måde vil du kunne bidrage til at I får et godt ægteskab.
Det var Jehova Guds hensigt at ægteskabet skulle være lykkeligt og varigt. (1 Mosebog 2:18, 21) Men nøglen ligger i hænderne på begge ægtefæller. To der elsker hinanden, kan ved at arbejde nært sammen låse døren op til et velfungerende ægteskab ved at lære kunsten at kommunikere.
[Illustration på side 22]
Man får mere tid til at tale sammen hvis man slukker for fjernsynet
[Illustration på side 23]
God kommunikation kan forene hjerter i varig kærlighed