Vi hører til dem som har tro
Et budskab der bringer trøst, forkyndes i Italien
JEHOVA er „al trøsts Gud“. Hans tjenere kan ved at lære at efterligne ham „trøste dem som er i al slags trængsel“. (2 Korinther 1:3, 4; Efeserne 5:1) Det er et af de vigtigste formål med det forkyndelsesarbejde som Jehovas vidner udfører.
En kvinde i nød bliver hjulpet
Fattigdom, krig og ønsket om at forbedre sine levevilkår har især i de senere år fået mange til at flytte til mere velstående lande. Men det er svært at tilpasse sig nye forhold. Manjola boede sammen med andre albanere i Borgomanero. Eftersom hun opholdt sig ulovligt i Italien, var hun betænkelig ved at tale med Wanda, som er et af Jehovas vidner. Ikke desto mindre fik Wanda truffet en aftale med Manjola, som hurtigt viste sig at være interesseret i at studere Guds ord selv om det var vanskeligt på grund af sprogbarrieren. Men efter et par besøg kunne Wanda ikke længere træffe nogen hjemme. Hvad var der sket? Wanda fandt ud af at alle beboere i huset var flygtet fordi en af dem, Manjolas kæreste, var eftersøgt for mord.
Fire måneder senere traf Wanda igen Manjola. „Hun var bleg og tynd, og man kunne se at hun havde det svært,“ fortæller Wanda. Manjola forklarede at hendes tidligere kæreste var i fængsel, og at hun var blevet meget skuffet over nogle venner som hun havde bedt om hjælp. I desperation havde hun bedt Gud om hjælp. Så var hun kommet i tanker om Wanda, der havde fortalt hende om Bibelen. Manjola var meget glad for at se hende igen.
De fortsatte med at studere Bibelen, og inden længe begyndte Manjola at overvære de kristne møder. Det lykkedes hende at få opholdstilladelse i Italien. Efter et år blev Manjola et døbt Jehovas vidne. Hun fandt trøst i Guds løfter, og hun er nu vendt tilbage til Albanien for at fortælle sine landsmænd om Bibelens trøstende budskab.
Der bliver forkyndt i en indvandrerlejr
Mange italienske menigheder sørger for at der bliver forkyndt for indvandrere som Manjola. (1 Timoteus 2:4) For eksempel besøgte forkyndere fra en menighed i Firenze regelmæssigt en indvandrerlejr. Mange af beboerne dér var fra Østeuropa, Makedonien og Kosovo, og de havde det svært på flere områder. Nogle havde problemer med stoffer og alkohol. Mange hutlede sig igennem ved at rapse.
Det var en udfordring at forkynde blandt denne gruppe mennesker. En heltidsforkynder ved navn Paola henvendte sig imidlertid til en kvinde fra Makedonien som hed Jaklina. Efter et par samtaler opfordrede Jaklina sin veninde Susanna til at undersøge Bibelen. Derefter talte Susanna med andre i familien. Inden længe var fire af dem i gang med at undersøge Bibelen; de overværede de kristne møder regelmæssigt og praktiserede det de lærte. De henter trøst hos Jehova og i hans ord trods de problemer de kæmper med.
En nonne tager imod trøst fra Jehova
I byen Formia talte Assunta, som er heltidsforkynder, med en gangbesværet kvinde. Kvinden var nonne og tilhørte en orden som hjælper syge og svagelige på hospitaler og i private hjem.
Assunta sagde til nonnen: „Du lider også, gør du ikke? Vi har desværre alle sammen problemer at slås med.“ Kvinden begyndte at græde, og hun fortalte at hun havde alvorlige problemer med sit helbred. Assunta opmuntrede hende og sagde at Bibelens Gud kunne trøste hende. Nonnen tog imod nogle blade der forklarede Bibelen.
I løbet af deres næste samtale indrømmede nonnen, der hedder Palmira, at hun havde det meget svært. Hun havde i lang tid boet på et institut der blev drevet af nonner. Men da hun af helbredsårsager havde været nødt til midlertidigt at forlade stedet, havde hun ikke fået lov til at komme tilbage. Palmira følte sig ikke desto mindre bundet af det løfte hun som nonne havde givet Gud. Hun havde søgt „behandling“ hos healere, men var i stedet blevet psykisk nedbrudt. Palmira ville gerne studere Bibelen, og hun overværede de kristne møder i et år. Derefter flyttede hun til et andet område, og forkynderne mistede kontakten med hende. Der gik to år før Assunta fandt hende igen. Palmira havde mødt stor modstand fra sin familie og de gejstlige. Ikke desto mindre genoptog hun sit bibelstudium, og hun gjorde åndelige fremskridt og blev døbt som et af Jehovas vidner.
Mange bliver opmuntret når de hører budskabet fra ’den Gud der skænker trøst’. (Romerne 15:4, 5) Derfor er Jehovas vidner i Italien besluttede på fortsat at efterligne Gud ved at give andre del i hans trøstende budskab.