Hvad skal der til for at Jehova velsigner vores bestræbelser?

„LAD mig gå, for daggryet er brudt frem.“

„Jeg lader dig ikke gå før du har velsignet mig.“

„Hvad er dit navn?“

„Jakob.“

„Dit navn skal ikke mere være Jakob men Israel, for du har kæmpet med Gud og med mennesker og til sidst fået overtaget.“ — 1 Mosebog 32:26-28.

Denne interessante samtale fandt sted som følge af en bemærkelsesværdig kraftpræstation af den 97-årige Jakob. Bibelen beskriver ham ikke som nogen atlet, men der siges om ham at han brødes, eller kæmpede, en hel nat med en engel. Hvorfor? Jakob var meget optaget af sin arv — det løfte Jehova havde givet hans forfader.

Jakob har for år tilbage overtaget sin bror Esaus førstefødselsret for en skål linser. Nu kommer der bud til ham om at Esau er på vej mod ham med 400 mand. Jakob bliver naturligvis bange og søger at få Jehova til at bekræfte sit løfte om at hans familie vil blive talrige i landet på den anden side af Jordanfloden. I overensstemmelse med sin bøn handler Jakob beslutsomt. Han sender rundhåndet gaver til Esau, som er på vej mod ham. Han tager også nogle forholdsregler, idet han deler lejren i to og bringer sine koner og børn over Jabboks vadested. Med gråd og opbydelse af alle sine kræfter brydes han derefter hele natten med en engel for at få en velsignelse. — Hoseas 12:4; 1 Mosebog 32:1-32.

Læg også mærke til Rakels eksempel nogle år forinden. Hun var Jakobs anden kone og yndlingshustru. Rakel vidste at Jehova havde lovet at velsigne Jakob. Hendes søster Lea, Jakobs første kone, er blevet velsignet med fire sønner, men Rakel selv er barnløs. (1 Mosebog 29:31-35) Hun henfalder dog ikke til selvmedlidenhed, men bliver indtrængende ved at bede til Jehova og handler beslutsomt i overensstemmelse med sine bønner. Ligesom Sara, der gav sin tjenestepige Hagar til Abraham, giver Rakel nu sin tjenestepige Bilha til Jakob som medhustru, for som Rakel siger: „Så også jeg, ved hendes hjælp, kan få børn.“a Bilha føder Jakob to sønner — Dan og Naftali. Det Rakel siger ved Naftalis fødsel, beskriver hendes mentale kraftanstrengelse: „Svære kampe har jeg kæmpet med min søster, og jeg har også vundet!“ Rakel velsignes yderligere idet hun selv får to sønner, Josef og Benjamin. — 1 Mosebog 30:1-8; 35:24.

Hvad var grunden til at Jehova velsignede Jakobs og Rakels engagerede indsats? De holdt sig Jehovas vilje for øje og værdsatte deres arv. De bad indtrængende om Jehovas velsignelse, og gjorde selv hvad de kunne i harmoni med hans vilje.

Ligesom i Jakobs og Rakels tilfælde kan mange i dag bekræfte at man må gøre en ihærdig indsats for at få velsignelse for sine bestræbelser. Deres anstrengelser har også tit været ledsaget af tårer, mismod og fortvivlelse. En kristen mor ved navn Elizabeth genkalder sig den store kraftanstrengelse det krævede af hende at komme i gang med at overvære møderne regelmæssigt efter lang tids fravær. Det var en udfordring med fem små drenge, med en ægtefælle der ikke var et af Jehovas Vidner, og med 30 kilometers kørsel til den nærmeste rigssal. „Det krævede en hel del selvdisciplin at prøve at komme til alle møderne, men jeg vidste at det gavnede såvel mig som drengene. Det hjalp dem til at se at det var noget der var værd at kæmpe for.“ Jehova velsignede hendes ihærdighed. Af de tre sønner der er aktive i menigheden, er to heltidsforkyndere. Hun glæder sig over at de er vokset åndeligt og siger: „I åndelig vækst har de overhalet mig.“ Hvilken velsignelse for hendes ihærdige indsats.

BESTRÆBELSER SOM JEHOVA KAN VELSIGNE

Hvis man gør en ihærdig indsats og arbejder hårdt for noget, vil det ganske sikkert også lønne sig. Jo mere flid vi lægger i et projekt eller en opgave, jo større tilfredshed får vi til gengæld. Sådan har Jehova skabt os. „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave,“ skrev den vise kong Salomon. (Prædikeren 3:13; 5:18, 19) For at få Guds velsignelse må vi dog sikre os at vi handler i harmoni med hans vilje. Kan vi for eksempel forvente at Jehova vil velsigne en livsstil som trænger åndelige anliggender i baggrunden? Kan en indviet kristen håbe på Jehovas velsignelse hvis han tager imod et arbejde eller en forfremmelse som medfører at han regelmæssigt vil gå glip af det trosstyrkende samvær og den vigtige undervisning ved møderne? — Hebræerne 10:23-25.

Arbejder man hårdt for at gøre karriere eller for at blive velhavende, er det ikke sikkert at man vil komme til at „nyde godt af al sin møje“ hvis det sker på bekostning af åndelige anliggender. Jesus beskrev i sin lignelse med sædemanden hvilke konsekvenser det kan få at anvende sine kræfter forkert. Om den sæd „der blev sået blandt de tornede planter,“ sagde Jesus at „det er den der hører ordet, men den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet, og han bliver uden frugt.“ (Mattæus 13:22) Paulus advarede mod samme fare og føjede til at de som stræber i en materialistisk retning, „falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse“. Hvordan kan vi undgå en livsvej som fører til ødelæggelse? Paulus sagde videre: „Flygt fra disse ting. . . . [Sæt jeres] håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem.“ — 1 Timoteus 6:9, 11, 17.

Uanset hvor gamle vi er, eller hvor længe vi har tjent Jehova, kan vi alle have gavn af at efterligne Jakob og Rakel med hensyn til at koncentrere vores indsats om det væsentlige. I deres forsøg på at få Guds velsignelse glemte de aldrig deres åndelige arv, uanset hvor frygtindgydende eller fortvivlende deres omstændigheder var. Det pres og de vanskeligheder vi møder i dag, kan være lige så frygtindgydende, fortvivlende eller nedslående. Det kan føles fristende at opgive kampen, men dermed bliver man blot endnu et af Satans ofre. For at nå sit mål gør han brug af alt hvad der er i hans magt, det være sig underholdning eller adspredelse, sport eller hobbyer, karriere eller velstand. Men det resulterer sjældent i de fordele man får stillet i udsigt. De der lader sig forlede eller narre til at stræbe efter noget sådant, finder ofte at det i det store og hele fører til skuffelse. Ligesom Jakob og Rakel må vi vise os ihærdige og modstå Satans listige anslag.

Der er ikke noget Djævelen ønsker højere end at se os holde op med at kæmpe og sige til os selv: ’Situationen er håbløs, der er intet at gøre; det nytter ikke engang at forsøge.’ Det er derfor vigtigt at undgå en fatalistisk indstilling og mene at ingen bryder sig om en, og at man er glemt af Jehova. Sådanne tanker er destruktive. Ville det ikke være et tegn på at vi har ladet hænderne synke og ikke har tænkt os at kæmpe til vi får en velsignelse? Husk at Jehova velsigner ihærdige anstrengelser.

BLIV VED MED AT KÆMPE FOR AT FÅ JEHOVAS VELSIGNELSE

Hvordan vi har det åndeligt set, afhænger i høj grad af om vi forstår nogle elementære ting om det at være en tjener for Jehova. (1) Ingen af os er alene om at have problemer, lidelser eller vanskeligheder, og (2) Jehova lytter til dem der inderligt og vedholdende beder om hans hjælp og velsignelse. — 2 Mosebog 3:7-10; Jakob 4:8, 10; 1 Peter 5:8, 9.

Uanset hvor vanskelige dine omstændigheder er, eller hvor lidt du føler du kan gøre, så giv ikke efter for „den synd som let omklamrer os“ — mangelen på tro. (Hebræerne 12:1) Fortsæt kampen indtil du modtager en velsignelse. Udvis tålmodighed ligesom den aldrende Jakob, der kæmpede hele natten for at få en velsignelse. Ligesom landmanden der sår om foråret og må vente på resultatet indtil høsten, må du tålmodigt se frem til at Jehova velsigner dit åndelige virke, uanset hvor lidt du synes at du gør. (Jakob 5:7, 8) Hav altid salmistens ord i tanke: „De der sår med tårer skal høste med glædesråb.“ (Salme 126:5; Galaterne 6:9) Stå fast og bliv ved at være blandt dem der kæmper.

[Fodnote]