Find glæde ved at læse Åbenbaringen
HVIS du skulle nævne de grunde du har til at være glad og lykkelig, hvad ville du så tage med? Det at kende Jehova, fællesskabet med andre kristne, din familie . . . ja, du ville sikkert kunne nævne mange ting.
Men ville du også nævne det at kunne forstå og kunne forklare Åbenbaringens bog i Bibelen? Du undrer dig måske over hvad vi mon kan mene med det. Apostelen Johannes blev inspireret til at skrive følgende ord i indledningen til åbenbaringen: „Lykkelig er den som læser op af og de der hører denne profetis ord, og som holder det der er skrevet i den; for den fastsatte tid er nær.“ (Åb. 1:1, 3, NW) Tror du ikke det må have været en stor oplevelse for Johannes at modtage disse syner? Det har det bestemt været! Men hvordan er det med os? Johannes havde ikke mulighed for at forstå alt hvad han skrev, men i dag har vi de bibelske og historiske beviser for at „den fastsatte tid er nær“. Det der står i Åbenbaringsbogen kan derfor bringe os glæde og lykke.
Dette er særlig aktuelt i november, for da vil vi tilbyde bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“ når vi går fra hus til hus, samtidig med at vi naturligvis fortsat studerer den hver uge ved menighedsbogstudiet. Lad os undersøge vort personlige syn på Åbenbaringen og den nye bog; det er et spørgsmål der drejer sig om vor egen glæde.
Hvordan reagerer du over for tanken om at afsætte „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“ i forkyndelsen i november? Du vil sikkert være enig med os i at vi må prøve at afsætte den til dem vi studerer med og andre som vi besøger regelmæssigt. Men er du lidt usikker over for det at afsætte bogen fra hus til hus? Tænker du at du vil afsætte flere eksemplarer af en anden bog end denne i november? Naturligvis kan hver forkynder lade de besøgte modtage de af vore bøger eller blade som han mener egner sig bedst til vedkommende, hvad enten det er ’Evolutionsbogen’, ’Sandhedsbogen’ eller en anden bog. Men før du afgør hvad du vil sætte ind på i november, beder vi dig tænke over følgende:
De ønsker at forstå Åbenbaringen
Det første vi vil gøre opmærksom på er at mange er oprigtigt interesseret i at lære mere om Åbenbaringen. De har hørt om den, for eksempel om de „apokalyptiske ryttere“, men de kender sikkert ikke betydningen af det symbolske sprog. Der var en kvinde som studerede med Jehovas vidner for en tid uden at gøre ret mange fremskridt. Hun kom hen i rigssalen, og der hørte hun et foredrag om Åbenbaringen. Menighedstjeneren skriver: „Damen blev meget begejstret for foredraget, for hun havde altid været interesseret i Åbenbaringen og havde aldrig haft mulighed for at lære om den.“ En forkynder fra Californien afsatte en ’Sandhedsbog’ og en ’Babylonbog’ (som kun findes på engelsk) til en ung mand der var i den amerikanske flåde. Senere sagde manden: „Jeg koncentrerede mig om ’Babylonbogen’ fordi den handlede om Åbenbaringen, som for mig var det mest interessante.“ Han er nu en broder.
Tror du ikke at der også findes sådanne mennesker i dit eget distrikt, selv om du måske aldrig har talt med dem om Åbenbaringen? Det vil bestemt være venligt mod sådanne mennesker at vi fortæller dem at vi har en bog som vers for vers forklarer over halvdelen af Åbenbaringen og behandler de øvrige kapitler i sammentrængt form (kapitel 24). Vi kan i det mindste tilbyde dem bogen. Du vil måske til din forbavselse finde at nogle mennesker gerne tager imod en bog om Åbenbaringen, selv om de ikke ville modtage en bog om ethvert andet emne.
De har brug for at kende Åbenbaringen
Den anden ting vi tænker på er at hvis folk skal opnå evigt liv, er det nødvendigt for dem at vide mange af de ting fra Åbenbaringens bog som netop behandles i „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“. Det vi mener er følgende:
Det er absolut nødvendigt for en der skal leve evigt at lære Jehova Gud at kende. Er det ikke rigtigt at Åbenbaringen, kapitel fire, ved at give et syn af Guds hellighed og herlighed, hjælper os med dette? For at komme til at leve i den nye ordning må vi sætte pris på Guds søn og det han har gjort. Åbenbaringen, kapitel fem, taler om Jesus og om hvor værdig han er til at blive benyttet af Gud.
Det er også nødvendigt at forstå betydningen af de vanskeligheder der har været siden 1914 og indse at dette er et tegn på at Guds rige er oprettet med Jesus Kristus som konge. Også dette fortæller den nye bog i en behandling af det sjette og det tolvte kapitel i Åbenbaringen. For at kunne forstå Bibelen må man kunne se hvordan de himmelske og jordiske skarer passer ind i Guds ordning. Hvis man væmmes ved de umoralske tilstande, deriblandt alt det som kirkerne ser gennem fingre med, må man vide at der findes en organisation som lægger vægt på moralsk renhed, ja endda kræver denne af sine medlemmer. Den nye bog viser dette i en behandling af Åbenbaringens andet og tredje kapitel. Der er ganske vist mange af de mere grundlæggende lærespørgsmål som den nye bog ikke tager op, men mod treenigheden retter den et hårdt slag. — Siderne 177, 187-189.
Det er ganske interessant at Selskabet i de engelsktalende lande har modtaget en hel del breve fra folk som har læst ’Babylonbogen’, folk som ikke er Jehovas vidner. De har været glade for bogen, og den har gjort indtryk på dem. De har læst den hurtigt uden at lade sig opholde af detaljerne, og de har forstået hovedpunkterne, som for eksempel hvem „Babylon den Store“ er og hvordan Gud ser på kirkerne. Vi tror at den nye bog på samme måde vil hjælpe folk til at indse de ting de har brug for at vide for at opnå evigt liv. Mener du ikke også det?
Som det sidste punkt kan vi nævne at når vi afsætter den nye bog i november, vil det hjælpe folk i vort distrikt til at forstå visse ting som de bør vide om Jehovas vidner. For eksempel bør de vide at Jehovas vidner også beskæftiger sig med den mere faste føde, de komplicerede dele af Bibelen, og ikke bare med Guds ords „mælk“. (Hebr. 5:12-14) Inden for kirkerne holder man sig som regel langt væk fra den slags stof. Tror du ikke også at folk vil kunne se denne forskel mellem Jehovas organisation og kirkerne, hvis vi tilbyder den nye bog?
Når vi er med i tjenesten i november kan vi tænke på disse punkter om bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“ og om folk i distriktet. Når vi da efterlader denne forklaring af Åbenbaringens bog hos folk, vil Åbenbaringen på denne måde give både dem og os glæde og lykke.
Kundskab og forståelse giver glæde
Som Jehovas vidner er vi dybt interesseret i Åbenbaringen, for vi erkender at vi siden 1914 har levet på „Herrens dag“. (Åb. 1:10) Da vi i sin tid studerede de artikler fra Vagttårnet der var hentet fra ’Babylonbogen’, studerede vi Åbenbaringens sidste ni kapitler vers for vers, og ved vort menighedsbogstudium er vi nu i færd med at gøre det samme med de tretten kapitler som den nye bog behandler. Vi er overbeviste om at vor glæde vil blive større i samme omfang som vi lærer at kende og forstå Åbenbaringen.
Men der er mange, mange vigtige profetiske detaljer i bogen. Man kunne nemt komme til at koncentrere sig om enkelthederne og derved gå glip af det fulde overblik, hele den storslåede sammenhæng. Men Åbenbaringen er ikke en usammenhængende samling syner af vilddyr, basuner og så videre, der ikke har noget med hinanden at gøre. Det er en nøje sammenkædet præsentation af enkeltheder der alle er forbundet med hinanden og lægger op til et betagende højdepunkt. En broder som ellers havde et temmelig godt kendskab til betydningen af de forskellige symboler og syner i bogen, blev engang hjulpet til at forstå Åbenbaringens smukke sammenhæng og fremadskridende opbygning. Han blev så bevæget og lykkelig over den nye kundskab og forståelse han havde fået, at han udbrød: „Det er som om jeg har været blind i tyve år og nu endelig er begyndt at se!“
Hermed følger en oversigt over Åbenbaringens bog, hvori vi har søgt at betragte de store træk i bogen. Oversigten giver ikke alle detaljerne og de profetiske betydninger, men det er tanken at den skal give større værdsættelse af hvor vidtspændende og harmonisk bogen er. Læs det følgende og læg mærke til hvordan de forskellige kapitler er forbundet med hinanden. Bemærk hvordan det ofte er tilfældet i Åbenbaringen at et afsnit fører hen til det næste, som yderligere forklarer det der netop er blevet nævnt. Undertiden nævnes et punkt kun ganske kort i et kapitel og bliver drøftet detaljeret i et senere kapitel. Vi er helt overbeviste om at en betragtning af denne opsummering vil gøre de dele af Åbenbaringen som du allerede har læst mere betydningsfulde og levende for dig, og at det vil hjælpe dig mens du fortsat studerer bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“.
En oversigt over Åbenbaringens bog
Åbenbaringens bog er skrevet i brevform af apostelen Johannes omkring år 96 e.v.t.; den er stilet til „de syv menigheder“ i Lilleasien, som repræsenterer hele menigheden af salvede kristne. I indledningen (1:1-3) slås det fast at denne åbenbaring kommer fra Gud gennem Jesus som kanal. De som hører og holder fast ved profetiens ord forvisses om at de vil blive lykkelige.
Efter at Johannes har omtalt Jehova, ånden og Jesus, præsenterer Johannes sig for læseren og fortæller et det der kommer især har tilknytning til „Herrens dag“ (siden 1914). Han får et syn af den opstandne Jesu herlighed, han som er den kanal hvorigennem hele åbenbaringen er givet. Der skal skrives breve til syv menigheder. (1:4–3:22) Da Jesus kender de salvedes åndelige tilstand, giver han dem ros, vejledning og advarsler. Dette kan give os tillid til at Gud oplærer dem der i himmelen skal være konger over jorden.
Da Johannes nu har set den som er Åbenbaringens kanal, får han et syn af dens virkelige Forfatter. (4:1-11) Gud er herlig og ærefrygtindgydende, og han fortjener vor beundring og tilbedelse. Rundt om Guds trone er der keruber som en understregning af Hans egenskaber. Der er også fireogtyve ældste (de salvede som himmelske herskere) der tjener Skaberen og desuden erkender at alle skabninger bør gøre det samme. Jehova har en forseglet bogrulle, men hvem kan åbne den? — 5:1-4.
Johannes ser at Lammet, Jesus, tager bogrullen. Kapitel fem fortæller hvorfor Kristus er værdig til denne hæder. Vi bør derfor også give ham ære og være interesseret i hvad bogrullen har at sige om Guds hensigt, der berører himmelen og jorden i vor tid. I stedet for blot at læse bogrullen, ser Johannes dens indhold som om det skete for øjnene af ham. Kristus begynder at bryde de syv segl. Det første åbenbarer Jesus som en kongelig hersker der rider ud til den endelige sejr. Det andet, tredje og fjerde illustrerer ved hjælp af heste og ryttere at krig, sult og død siden 1914 har sendt millioner til Hades. Efter at det femte segl er blevet brudt bliver der givet forsikring om at Gud vil hævne de kristne der er blevet forfulgt og slået ihjel som martyrer. Det Johannes ser efter at det sjette segl er blevet brudt, viser at der vil ske forandringer i himmelen og på jorden og at mennesker vil søge at skjule sig for Guds kommende vrede. — 6:1-17.
Før det syvende segl bliver brudt følger der nu en pause, hvori Johannes ser det arbejde der skal gøres før Gud tillader at trængselens ødelæggende uvejr kommer. (7:1-17) Arbejdet med at besegle de 144.000 skal fuldføres. (Senere i Åbenbaringen [14:1-3] bliver der vist at arbejdet er fuldført.) Ved at den ødelæggende trængsel bliver holdt tilbage, bliver der også tid til at ’den store skare’ kan vinde Guds godkendelse og tilbede ham sammen med de salvede.
Nu bliver det syvende segl brudt og der følger en kort periode med bøn og forberedelse til det der skal komme. (8:1-6) Syv engle skal blæse i syv basuner (Guds jordiske tjenere begyndte at udsende domsbudskaber ved deres stævner i 1922-1928) Der er altså syv segl i rækkefølge, hvoraf synet med det sidste munder ud i et syn af syv andre ting (basunerne); det er en logisk rækkefølge af oplysninger der alle er indbyrdes forbundet. Der udbasuneres fem budskaber om elementerne i Satans organisation. Det femte bringer en plage af græshoppelignende forkyndere; denne plage kaldes også det første af tre veer. Da der er blevet blæst i den sjette basun omtales udfrielsen af dem der sidder fangne ved Eufrat, der hvor det gamle Babylon lå (resten blev udfriet fra babylonisk fangenskab efter den første verdenskrig). Synet viser også en hær på 200.000.000 heste og ryttere. — 8:7–9:21.
Her afbrydes den sjette basun; Johannes ser en engel med en lille bogrulle der kan spises. (10:1-11) Apostelen får at vide at Guds hemmelige rådslutning vil være fuldbyrdet når der blæses i den syvende basun. Så får han overrakt bogrullen som han skal spise, og får besked om det profetiske arbejde der endnu skal gøres. Men der kommer mere endnu. Han skal måle det åndelige tempel, og han får oplysning om de vidner der profeterede i en tid (1914-1918), blev dræbt af dyret og til sidst blev genoplivet. Her introduceres altså et dyr, men læseren får endnu ingen videre forklaring. Efter at vidnerne er kommet til live igen bliver det modbilledlige, frafaldne Jerusalem ramt af et jordskælv, og hermed er den sjette basun og det andet ve bragt til ende. — 11:1-14.
Idet der blæses i den syvende basun annonceres det oprettede rige („det tredje ve“ over Guds fjender). Dette resulterer i bitter forfølgelse fra nationernes side. (11:15-19) I det følgende kapitel forklares der mere indgående hvad det var der skete. Johannes ser Guds organisation, der er som en hustru for Ham, føde Riget, trods Djævelens modstand. Der kommer krig i himmelen og Satan bliver kastet ned til jorden, hvor han forfølger den salvede rest på grund af dens trofasthed. (12:1-17) Dette er en advarsel om en af de mægtige fjender, nemlig Satan. Men andre fjender træder frem. Den ene er Djævelens dyriske politiske organisation, der stiger op af havet. Den fører krig mod de kristne, som derfor har brug for udholdenhed og tro. (13:1-10) Endnu en fjende er vor tids dobbelte politiske verdensmagt, dyret med to horn, som opfordrer til at tilbede billedet af det dyr der steg op af havet. — 13:11-18.
Vil disse fjender kunne standse beseglingen af de 144.000? Nej! Johannes ser de 144.000 som de står på Zions bjerg og synger med glæde. (Alt dette er stadig en del af synet med den syvende basun.) Derefter bliver det meddelt at fjenderne går store vanskeligheder i møde. En engel erklærer at Gud vil eksekvere sin dom, og derfor giver han dette påbud: „Frygt Gud og giv ham ære.“ En anden engel kundgør at Babylon den Store er faldet. En tredje lover at de der tilbeder dyret eller dets billede vil blive pint. Andre engle forudsiger at der vil ske en høst og at druerne på „jordens vintræ“ vil blive knust i Harmagedon. — 14:1-20.
Efter disse domme og forberedende bekendtgørelser ser Johannes syv engle med syv plager. Dette sker mens der blæses i den syvende basun, så endnu en gang leder en serie direkte ind til den næste. På trods af forfølgelsen er der mange der sejrer, og de synger lovsange. De syv engle vil udgyde syv vredesskåle, som påpeger Guds syn på forskellige forhold i verden og viser virkningerne af hans domsafsigelse. Ligesom den sjette basun har den sjette vredesskål at gøre med Eufrat (Babylon). Der nævnes også at nationerne samles til Harmagedon, men der gives endnu ingen enkeltheder. Idet den syvende skål udgydes er der en røst som siger: „Det er sket,“ hvorefter Babylon så at sige rystes fra hinanden og falder. — 15:1–16:21.
Åbenbaringen begynder nu at vise udslettelsen af Babylon og resultaterne af dette. Babylon sammenlignes med en skøge der rider på et skarlagenrødt dyr med ti horn, som selv er en ottende konge der kommer af de foregående syv. En engel siger at hornene til sidst vil kæmpe mod Lammet, men der gives ingen detaljer her. Det vises hvordan de ti horn vil vende sig mod skøgen og udslette hende. (17:1-18) Enhver tilskyndes til at komme ud af Babylon den Store før dette sker. Efter at hun er udslettet vil kongerne og købmændene savne hende, men himmelen jubler. Hendes udslettelse er fuldstændig og endelig. (18:1-24) Gud skal prises fordi han har eksekveret denne dom. Det er især en kilde til glæde for Lammets brud (hvis bryllup begyndte i 1918), for hun har sejret over skøgen. — 19:1-10.
Nu videreføres og uddybes handlingen derfra hvor der blev talt om Harmagedon og dem der kæmper mod Lammet. Det er både organisationer og enkeltpersoner der vil møde deres endeligt i Harmagedon. (19:11-21) Men hvad med himmelen? Satan bliver kastet ned i afgrunden for at blive der i tusind år. I denne periode vil Kristus og de 144.000 være konger og præster i en særlig forstand. Idet synet nu springer frem til afslutningen af de tusind år for at vise Satans fuldstændige endeligt, bliver der nu vist hvordan han løslades og et antal mennesker gør oprør. De kastes sammen ned i ildsøen. (20:1-10) Idet synet nu føres tilbage for at beskrive selve tusindårsriget, får vi at se de døde som har fået en opstandelse og som enten dømmes værdige til evigt liv eller dømmes til døden. — 20:11-15.
Eftersom den gamle himmel og den gamle jord er forsvundet, ser Johannes nu en ny himmel og en ny jord og de velsignelser som disse giver menneskeheden. Han ser også en by, ikke Babylon, men Kristi brud. Den er hellig og fuldkommen og en flod med livets vand springer ud fra den. Der sørges for rigelige livsbevarende forsyninger. Med dette herlige billede af den nye ordnings regeringsorganisation som klimaks, slutter rækken af syner i Åbenbaringens bog. — 21:1–22:7.
Johannes føler sig helt overvældet og forsøger at tilbede det sendebud som overbragte synet; men han bliver irettesat. Profetien skal ikke sættes under segl. De der hører den skal indbyde andre til at modtage livets vand gratis. Ingen må lægge noget til eller trække noget fra denne bogrulle. Jesus minder igen læserne om at han kommer snart. Johannes svarer og slutter med at udtale en velsignelse over de hellige. — 22:8-21.
Brødre, vi foreslår at I med denne oversigt foran jer foretager en hurtig gennemlæsning af Åbenbaringen, ja, at I måske prøver at læse hele bogen igennem på én gang. Vi tror at dette vil hjælpe jer til at få det store overblik over Åbenbaringen og fornemme hvor betydningsfuld profetien er. Oversigten kan være en hjælp for jer i studiet af bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“ ved menighedsbogstudiet og således give jer større glæde. Denne glæde og lykke bliver endnu større i november måned når vi afsætter bogen i distriktet. Både med henblik på os selv og dem vi afsætter den nye bog til, kan vi forvente at følgende forsikring angående Åbenbaringen vil blive opfyldt: „Salig [lykkelig] er den, som holder fast ved de profetiske ord i denne bog!“ — Åb. 22:7.