En spændende tid
1 „Hvor er det spændende!“ „Hvor er det dejligt!“ Siger vi ikke tit sådan når vi hører om den store vækst i Jehovas arbejde? Ja, det er spændende og opløftende at læse nyt i „Yearbook“, og i Rigets Tjeneste under „Teokratisk nyt“, om den store forøgelse der finder sted alle vegne. Som Jehovas kristne vidner fornemmer vi hvordan det summer af travlhed i hele Guds organisation her på denne betydningsfulde tid af menneskehedens historie.
2 I de fleste menigheders distrikt er der flere og flere der er bekymrede på grund af de overhængende og skræmmende problemer der truer vor generation og over at mennesket ikke selv kan løse problemerne. Det resulterer i at tusinder som før i tiden hverken gav sig tid til at høre på os eller læse den bibelske litteratur vi tilbød, nu både lytter og læser, og mange af dem begynder også at komme til vore møder. Er det ikke herligt? Det giver os lyst til at tage helt og fuldt del i den forårskampagne der nu begynder.
3 Et af formålene med forårskampagnen er at vi ønsker at foretage en grundig gennemgang af alt vort distrikt. Det betyder at vi vil bestræbe os for at besøge institutioner, alderdomshjem og lignende, og vi vil føre grundige notater så vi sikrer os at al udvist interesse bliver fulgt op, og at ’ikke-hjemme-besøgene’ bliver taget. De mange feriepionerer vil sikkert bevirke at meget distrikt vil blive gennemarbejdet mere end én gang i løbet af marts og april. Har du forresten sendt din feriepioneransøgning ind? Du kan nå det endnu!
4 De to første måneder af abonnementskampagnen er nu gået, og der blev tegnet mange abonnementer; men i forårskampagnens to måneder vil vi gennem en bevidst indsats kunne tegne mange flere abonnementer og derved danne grundlag for flere bibelstudier. Selv om abonnementstilbudet ikke modtages, kan vi udmærket tilbyde ’Sandhedsbogen’ eller en af de andre bøger.
5 Højdepunktet i marts vil være det særlige offentlige foredrag søndag den 28. Det bliver åndeligt berigende at lytte til det betimelige emne „Genoprettelsen af alt det som Gud har talt om“, og det bliver spændende at se hvor mange der vil overvære foredraget, gør det ikke? Allerede midt i marts kan vi begynde at invitere til foredraget og mindehøjtiden ved blandt andet at bruge de kuverter der er udskrevet til abonnenter og andre interesserede.
6 Straks efter det særlige foredrag kan vi begynde at arbejde med særnummeret af Vagttårnet for 15. april. De steder hvor vi afhænder bladet kan vi forberede dem på at Vågn op! for 22. april ligeledes vil være et særnummer, som vil indeholde nogle meget interessante oplysninger om menneskets levetid. Så snart Vågn op! for 8. april er udgået af lager kan vi begynde at arbejde med udgaven for 22. april, selv om det er på et tidligt tidspunkt i april. Lad os i denne forbindelse minde hinanden om gadearbejdet med bladene og især de særlige højdepunkter den 26. marts, 2. april og 16. april.
7 Vi har nu tre måneder i træk haft en ny forkynderrekord. Og det er med spændt forventning vi tænker på hvad marts og april vil bringe i så henseende! Arbejdet med de særlige blade er et meget let arbejde som alle kan være med til, hvis vi blot rækker en hjælpende hånd. Ja, vi kan i sandhed sige at vi lever i den mest spændende og begivenhedsrige tid. Hvilken glæde er det ikke at kende sandheden og hjælpe andre til at forstå at kun Guds rige med Kristus som konge kan løse de enorme problemer som i øjeblikket tårner sig op for menneskehedens verden. — 1 Krøn. 29:11-13.
[Tekstcitat på side 1]
Lad os løbe løbet, mens vi retter vort blik mod Jesus
[Tekstcitat på side 4]
Planlæg at blive feriepioner