Få dem til at føle sig velkomne

¹ Hvor er vi alle lykkelige over at der er så mange interesserede som overværer møderne sammen med os i rigssalen. Det gennemsnitlige antal tilstedeværende ved vagttårnsstudiet er omkring 88 procent i forhold til antallet af forkyndere, og der er endnu flere der overværer de offentlige foredrag. Mange menighedstjenere i forskellige dele af landet har oplyst Selskabet om at der næppe går en uge uden at der er nogen som ringer og spørger om mødetider eller om der ikke er en der vil komme og læse Bibelen med dem. Hvor er det spændende at se så mange interesserede mennesker studere og overvære møder sammen med os!

² Vi vil gerne at alle der overværer vore møder skal føle sig velkomne, for de er sandelig velkomne. Hvad kan vi hver især gøre for at lade dem vide at vi føler sådan? Først og fremmest kan vi, når vi ser en eller flere fremmede komme ind, gå hen til dem og hilse venligt på dem, præsentere os og sige at vi er glade for at de er kommet. Selv om vi har andre ting vi skal tage os af, kan vi hilse på dem og derefter præsentere dem for andre så de kan lære nogle at kende. Det vigtigste er at vi får dem til at føle sig velkomne.

³ Der er mange som er begyndt at overvære vore møder uden at der er nogen som studerer med dem. Selskabet får tilsendt en hel del oplevelser som denne, der kommer fra en menighed i København: En ung mand mødte en aften op i rigssalen hvor han blev budt hjertelig velkommen. Han spurgte om han måtte være med og fortalte at han uden held havde forsøgt at finde en mening med tilværelsen hos hippierne. Så fandt han en gammel „Gud Maa Være Sanddru“ i en skraldespand. Da han havde læst den, var han klar over at han havde fundet sandheden og opsøgte derfor rigssalen. Der blev arrangeret et studium med ham over ’Sandhedsbogen’, og efter kun to måneders forløb ytrede han ønske om at måtte være med i forkyndelsen.

⁴ Foruden glæden ved at få disse mennesker til at føle sig velkomne, har vi også glæde af at få vore brødre og søstre i menigheden til at føle sig velkomne ved møderne. Hvor er vi lykkelige for det privilegium det er at komme sammen, at lære mere om Jehova, at opmuntre og opflamme hinanden til kærlighed og gode gerninger. (Hebr. 10:24, 25) Når vi tager initiativet til at gå hen og hilse på dem som netop er begyndt at overvære vore møder, og samtidig fortsat viser hinanden kærlighed, vil alle føle sig velkomne og være glade for at komme til mødet. Vi vil derved erfare sandheden i Bibelens ord: „Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet.“ — Ordsp. 27:17.