Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/73 s. 1-4
  • Tillæg — ’Ikke skyldig i nogens blod’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tillæg — ’Ikke skyldig i nogens blod’
  • Rigets Tjeneste – 1973
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Overvej pionertjenesten
  • Husmødre som pionerer
  • En hjælp at familien samarbejder
  • Ofre der måske må bringes
  • Det internationale stævne »Guds sejr«
  • Tillæg — Kan du forøge din andel i forkyndelsen af Riget?
    Rigets Tjeneste – 1973
  • Følg livets vej af hele din sjæl
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Tillæg — Pionerernes andel i indsamlingen af ’den store skare’
    Rigets Tjeneste – 1976
  • Tillæg — Hvad er dit hjertes ønske?
    Rigets Tjeneste – 1973
Se mere
Rigets Tjeneste – 1973
km 3/73 s. 1-4

’Ikke skyldig i nogens blod’

I BYEN Milét på Lilleasiens vestkyst mødtes apostelen Paulus med de ældste fra menigheden i Efesus. I sine afskedsord til dem sagde han: „Jeg ved nu, at I ikke mere skal se mit ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og forkyndte Riget. Derfor vidner jeg for jer på denne dag, at jeg ikke er skyldig i nogens blod, thi jeg har ikke undladt at forkynde jer hele Guds frelsesplan.“ — Ap. G. 20:25-27.

2 Apostelen Paulus nærede ingen frygt for at han havde svigtet med hensyn til at forkynde den gode nyhed. Han vidste at han havde brugt sin tid godt, både når han sørgede for sine personlige fornødenheder ved at arbejde med sine hænder og når han underviste andre i Guds vilje. Han havde tillid til at det han havde lært andre med sine ord og med sit eksempel, fuldt ud ville udruste dem til at tjene Jehova som Herren Jesu Kristi trofaste disciple. Hvis nogen forlod den sande tilbedelse kunne Paulus ikke lastes for det. Deres blod ville komme over deres eget hoved. — Ap. G. 20:31-35.

3 Kan vi i dag nære den samme tillid? Ja det kan vi, forudsat vi ligesom Paulus gør Guds vilje af hele vor sjæl. Men vi bør naturligvis sikre os at vi ikke viger tilbage på et eller andet vigtigt punkt.

Overvej pionertjenesten

4 Ligesom Paulus bør vi ønske at hjælpe så mange som muligt til at få nøjagtig kundskab om sandheden, og vi bør ønske at fjerne eventuelle hindringer der kunne begrænse vor aktivitet i tjenesten. Med dette for øje kan du sikkert høste gavn af at tale med menighedens ældste om muligheden for at begynde i pionertjenesten. Og hvis der er forhold som for øjeblikket begrænser din deltagelse i forkyndelsen, kunne du spørge dig selv: Har jeg nogen mulighed for at ændre mine forhold? Vil det behage Jehova hvis jeg gør det? Kan jeg forøge min andel i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple og stadig klare mine andre bibelske forpligtelser? Kan jeg melde mig som midlertidig eller almindelig pioner?

5 Hvis du har muligheden, ønsker du uden tvivl at gøre det. Det er indlysende at et indviet, døbt vidne for Jehova ikke kan have en fuldstændig ren samvittighed hvis han er klar over at han godt kunne gøre mere for at udbrede den gode nyhed, men holder sig tilbage. Han vil have svært ved at sige at han „ikke er skyldig i nogens blod“ hvis han ligegyldigt bruger sin tid på unødvendige ting, tid som han kunne bruge til at hjælpe andre med at opnå nøjagtig kundskab om Guds livgivende ord.

6 Alle kan naturligvis ikke være pionerer, og ingen bør føle sig ringere fordi hans forhold ikke muliggør en sådan tjeneste. Jehova Gud og hans søn har behag i alle sande kristne som tjener af hele deres sjæl.

7 Men somme tider finder man ud af at man alligevel kan gøre noget som man først troede var umuligt. Det er grunden til at vi kan høste gavn af andres eksempel. Hvad andre har gjort kan hjælpe os til at se hvordan vi måske kan udvide vor andel i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple.

8 Når vi i det følgende betragter hvordan nogle klarer pionertjenesten, kan du overveje dine egne forhold og afgøre om du måske kan slutte dig til dem.

Husmødre som pionerer

9 Er du husmoder, og har du børn? Mange søstre i denne stilling tjener som almindelige eller midlertidige pionerer. Hvordan klarer de det?

10 En søster fra Hawaii beretter hvordan hun kan være pioner selv om hun har tre børn og hendes mand ikke er troende: „Hvert barn har sine pligter at sørge for efter skoletid. Jeg søger så vidt muligt at være hjemme mindst en time før skoletiden er forbi. Hvis jeg ikke kan nå hjem før børnene kommer fra skole, sørger jeg for at de kan være hos deres bedstemoder indtil jeg henter dem efter tjenesten.“

11 En anden husmoder der tjener som pioner på Hawaii siger: „At være pioner, hustru og moder kræver god planlægning, og det kræver at alle familiens medlemmer samarbejder. Jeg bruger tid på arbejdsmarken fem dage om ugen. Om mandagen tager jeg mig af hjemmet, og aftenerne bruger jeg til personligt studium og samvær med familien. Jeg var pioner da børnene var små, og det er øjensynlig det der har bevirket at de også har gjort pionertjenesten til deres livsmål. Da jeg var pioner havde jeg gode muligheder for at tage børnene med ud i forkyndelsen oftere, og det styrkede dem åndeligt. Desuden styrkede det forholdet imellem os at jeg kunne ofre dem individuel opmærksomhed og være sammen med dem i tjenesten. Pionertjenesten har været en beskyttelse for mig, for den har hjulpet mig til at undgå selvisk stræben.“

12 Fra afdelingskontoret i Japan kommer denne beretning: „Mange pionerer i Japan er husmødre. Med god planlægning har de ikke svært ved at holde deres hjem. En stor del af tiden i tjenesten bruger de når børnene er i skole. Én pionersøster har sine treårige tvillingedrenge med i tjenesten, en ved hver hånd. En anden pioner bruger sin cykel, og har sit ene barn med foran på cyklen, mens det andet sidder bagpå. Mødre med børn i skolealderen lægger det ofte sådan til rette at de kommer hjem samtidig med børnene, og de lader så nogle de studerer med, komme hjem til dem på det tidspunkt, eller de tager børnene med til disse bibelstudier. Måske er der et barn i det hjem hvor studiet holdes. I sådanne tilfælde sker det at pionerens søn eller datter leder et studium med denne dreng eller pige.“

13 Afdelingstilsynsmanden i Korea skriver at nogle af landets bedste pionerer er husmødre. De leder som regel flere bibelstudier end de andre almindelige pionerer. Om disse husmødres generelle forhold skriver afdelingstilsynsmanden:

14 „De fleste koreanske brødres hjem er meget enkle, de består kun af et værelse eller to. Det betyder mindre husarbejde. Men uden de moderne hjælpemidler må søstrene ofte bruge mere tid til at lave mad og de må købe ind en gang eller to om dagen. Praktisk talt ingen af søstrene har vaskemaskine. De står tidligt op og får pligterne fra hånden så de kan være ude på arbejdsmarken klokken 9. De går i tjenesten mens resten af familien er på arbejde eller i skole.“

15 Hvad er det der får så mange husmødre til at tage pionertjenesten op og som gør at de finder virkelig glæde i denne tjeneste? Det er kærlighed til Jehova Gud og et oprigtigt ønske om at hjælpe andre til at finde den vej der fører til evigt liv. Deres bestræbelser er blevet rigt velsignet. Tilskynder den samme kærlighed dig til at gøre alt hvad du kan i forkyndelsen af den gode nyhed? Selv om dine forhold ikke tillader dig at være almindelig pioner, kunne du måske dele pionerernes glæde som midlertidig pioner. Drives du af ønsket om dette, idet du nærer omsorg for dem der bor i dit distrikt?

16 En søster fra Portugal, hvor Jehovas vidners arbejde er forbudt, fortæller hvad der fik hende til at blive midlertidig pioner: „Ved et kredsstævne overværede jeg mødet for dem der er interesseret i pionertjenesten. Områdetilsynsmandens bemærkning satte mine tanker i gang. Han sagde: ’Når du virkelig elsker en, gør du så ikke gerne noget for at vise det? Hvordan viser vi vor kærlighed til Jehova? Vi kan måske gøre det i større omfang ved at tjene som midlertidige pionerer.’ Da jeg altid har ønsket at gøre dette, besluttede jeg mig til at tale med min mand om det. Selv om jeg har tre små børn på henholdsvis tre, fem og syv år, lagde vi en plan så min moder, der bor hos os, kunne passe børnene i en måned. Selv om vor familie kun har begrænsede økonomiske midler til rådighed, besluttede vi at min femtenårige søster og jeg, sammen med en ældre søster fra menigheden, kunne tjene en måned som midlertidige pionerer i et isoleret distrikt, idet et interesseret ægtepar som jeg havde studeret med, flyttede til dette område og tilbød os logi.“

17 Blev denne søster og de der var midlertidige pionerer sammen med hende, belønnet for deres bestræbelser? Hun fortsætter: „Hvilken vidunderlig tid vi havde! Kan I forestille jer den glæde vi følte da folk opsøgte os der hvor vi boede og sagde: ’Jeg har taget mine naboer her med så de kan høre hvad De har fortalt mig, for de var ikke hjemme da De kom i går’? I den måned vi var midlertidige pionerer talte vi med hundreder af mennesker på gader og stræder om Guds riges storslåede velsignelser. Vi havde den forret at påbegynde ni bibelstudier i denne periode. For nogle dage siden fik jeg et brev fra en af de damer som jeg begyndte at studere med. Brevet lyder i uddrag: ’Min kære veninde, jo mere jeg lærer om Guds ord, jo mere takker jeg Gud fordi han sendte Dem til mit hjem. Hver dag læser min mand lidt i de bøger De har efterladt hos os, og han er meget interesseret i at vide mere om Guds hensigter.’“

En hjælp at familien samarbejder

18 Ligesom denne portugisiske søster kunne tjene som midlertidig pioner fordi hendes moder var villig til at passe børnene i en måned, har mange andre været i stand til at forøge pionertjenesten fordi familien har samarbejdet.

19 På Filippinerne er mange brødre landmænd. I såtiden og høsttiden har de meget travlt. Men når dette arbejde er gjort er mange af dem midlertidige pionerer. En tilsynsmand beretter at familiens medlemmer skiftes til at være det. Har du nogen sinde overvejet hvad du kunne gøre for at hjælpe forskellige medlemmer af din familie til at være midlertidige pionerer på forskellige tidspunkter i årets løb?

20 En af grundene til at Korea har mange pionerer i forhold til forkyndertallet, er samarbejdet i familierne. Afdelingstilsynsmanden skriver: „I mange familier samarbejder man sådan at en eller flere af familiens medlemmer kan tjene som pioner. De fleste koreanere gifter sig og stifter familie. Det sker kun sjældent at nogle vælger at leve ugift. Men når de er blevet gift og har stiftet familie, søger ægtefællerne ofte at lægge tingene sådan til rette at en af dem kan være pioner. Det sker ofte når ægteparret driver en lille forretning sammen, oftere end når ægtemanden arbejder for en arbejdsgiver. Der er ikke så meget arbejde at få, og når en er ansat et sted betyder det som regel tolv timers arbejde eller mere om dagen, hver dag.“

21 Vedrørende samarbejde i familien skriver en broder som tjener i Portugal: „Min hustru og jeg står hver morgen op samme tid som betelfamilien, og fra klokken 7 til 9 får min hustru meget af husarbejdet fra hånden, laver mad og så videre. Begge drengene har deres faste pligter, idet de for eksempel reder deres senge og holder deres værelse i orden; når vi skal spise dækker den ene bord, og den anden foretager mange af indkøbene. Ofte under vor pionertjeneste har vi fået tilbudt godt betalte job, og næsten altid når vi har stået over for et økonomisk problem. Jeg har fået tilbudt høje lønninger i Schweiz og Frankrig. Ja, forleden dag bad en lokal juvelér mig om at arbejde for ham til en god løn. Vi er godt tilfredse med det nødvendige til livets opretholdelse, og vi er glade for at følge det udmærkede råd i Mattæus 6:19-21.“

22 Ja, når familiens forskellige medlemmer deles om arbejdsbyrden, bliver der ekstra tid til rådighed, og denne tid kan måske sætte i hvert fald ét af familiens medlemmer i stand til at være pioner. Ville dette ikke være et glædeligt resultat af familiens samarbejde?

Ofre der måske må bringes

23 De der gerne vil være pionerer har ofte brug for mere end den hjælp familien kan yde ved at samarbejde. Det kan også være nødvendigt for dem at lave om på deres forhold for at få tid til pionertjenesten. En tilsynsmand i Nagoya i Japan har sagt sit heltidsarbejde op og passer nu en mælkerute hvor han skal begynde klokken 5 om morgenen. Det giver ham tid nok resten af dagen til at sørge for sin hustru og sine børn og til at tjene som pioner. En overordnet operationssygeplejerske fra Fukuyama-hospitalet havde mulighed for at skifte til deltidsarbejde som sygeplejerske på et andet hospital sådan at hun kunne være midlertidig pioner fra hun blev døbt og indtil hun kunne blive almindelig pioner. Der er flere unge læger som arbejder en eller to dage på hospitalet for at dække deres materielle behov, og så bruge resten af tiden i pionertjenesten. Nogle apotekere bruger deres næringsbrev til at arbejde på deltidsbasis så de kan forsørge sig selv i pionertjenesten. Andre pionerer tjener hvad de har brug for ved arbejde som folk normalt ikke bryder sig om, for eksempel ved at gå med aviser om morgenen, eller gøre rent på bowlingbaner og kontorer. I nogle tilfælde deler to pionerer et heltidsarbejde.

24 På Hawaii solgte et ægtepar med to børn en kyllingefarm og flyttede til en anden ø for at være pionerer mens børnene var små. Deres indstilling kommer til udtryk i disse ord: „Pionertjenestens eksempel var den bedste arv vi kunne give vore børn.“ Faderen kørte skolebus og udførte tømrerarbejde på deltidsbasis for at forsørge familien mens han tjente som præsiderende tilsynsmand og almindelig pioner. I sommermånederne tjente børnene sammen med deres forældre som midlertidige pionerer.

25 En anden broder fra Hawaii siger: „Min værdsættelse af pionergerningen fik jeg da min hustru og mine to sønner blev pionerer. Jeg havde i mange år haft en god stilling ved telefonselskabet, og efter tyve års ansættelse lod jeg mig førtidspensionere, hvorefter jeg tog et deltidsarbejde og ansøgte om almindelig pionertjeneste. Jehova har rigt velsignet vor indsats i heltidstjenesten. Mine to sønner tjener nu på Betel i Brooklyn, og jeg glæder mig over at være sammen med min hustru i pionergerningen.“

26 Et ægtepar i Portugal med en datter på ni år lærte sandheden at kende og følte sig sådan i gæld til Jehova at de gjorde pionertjenesten til deres mål. Det ville dog ikke blive nemt, fordi de foruden datteren også måtte sørge for hustruens forældre og en firsårig tante. Ægteparret lod sig ikke sådan afskrække, men regnede ud hvor meget deres materielle besiddelser var værd. Da de havde en ejerlejlighed, besluttede de at gøre den til et aktiv ved at leje den ud. På denne måde ville deres hjem blive et springbræt til pionertjenesten, snarere end en hindring. Lejen ville hjælpe dem til at klare mange af de andre udgifter. De havde også anden fast ejendom, og de besluttede at sælge den nu og bruge indtægten til at dække udgifter i forbindelse med pionertjenesten.

27 Ikke så snart var de færdige med deres planer før det udenlandske firma hvori ægtemanden var ansat, indtrængende bad ham om at fortsætte og tilbød ham en forfremmelse. Slægtninge lagde også pres på ægteparret og søgte at indgyde dem frygt på grund af den usikre fremtid. Men de holdt fast ved deres beslutning. Kun tre år efter deres indvielse nyder de nu mange velsignelser i specialpionertjenesten. De leder tilsammen tredive hjemmebibelstudier. At de urokkeligt har sat Rigets interesser først, har også været medvirkende til at ni medlemmer af deres nære familie har indviet deres liv til Jehova Gud.

28 Ja, de der har givet afkald på materielle besiddelser for bedre at kunne hellige sig det at fremme Rigets interesser som pionerer, er blevet rigt velsignet. En mand og hans hustru, som begge har givet afkald på et godt betalt arbejde for at blive pionerer, fortæller: „De sidste fire år, hvor vi har tjent som pionerer, har været de lykkeligste, de mest velsignelsesrige og de mest tilfredsstillende år i vort liv. Vi fortryder intet, for vi er begge blevet velsignet både åndeligt og materielt.“

29 Hvad siger du selv, efter at du har overvejet dine egne forhold? Er pionertjenesten noget for dig? Kunne du lægge dine forhold til rette på en anden måde og klare dig med mindre rent materielt? Kunne I eventuelt samarbejde sådan at mindst én i familien kunne blive almindelig pioner? Eller kunne hele familien samarbejde sådan at forskellige familiemedlemmer på skift kunne være midlertidige pionerer?

30 Hvis du, efter at have overvejet dette under bøn, ser en mulighed for at få større andel i tjenesten på arbejdsmarken ved at blive almindelig eller midlertidig pioner, hvorfor så ikke fastsætte en dato og arbejde på at begynde på det tidspunkt?

31 Som indviede tjenere for Jehova Gud ønsker vi naturligvis at gøre klog brug af vor tid i disse „sidste dage“. Når vi lægger hele vor sjæl i tjenesten for Jehova, kan vi være forvissede om at han også vil velsigne os. Så vil vi kunne sige som apostelen Paulus: ’Jeg er ikke skyldig i nogens blod.’

Det internationale stævne »Guds sejr«

1 Vi glæder os alle til at overvære det internationale stævne i Københavns Idrætspark den 18. til 22. juli. Temaet bliver „Guds sejr“; og i betragtning af at vi lever så tæt på „den store trængsel“, er dette opildnende tema i sandhed på sin plads. Stævnet tegner til at blive et enestående åndeligt måltid. Vil du være til stede?

2 Vi er allerede i gang med mange forberedelser for at der kan blive draget omsorg for alle deltagernes behov. Det er en interessant forandring at der fra onsdag formiddag og hele stævnet igennem vil være program klokken 10 til 13 og klokken 15 til 17.30. Alle deltagerne vil derfor kunne komme tidligt hjem om aftenen og få en god nats søvn, så de kan være oplagt til næste formiddags program. Ingen behøver at være bekymret for at de skal tage hjem til logiet sent om aftenen. Om aftenen vil der være tid til at tale om stævneprogrammet og til samvær med andre. Der vil ikke blive afholdt nogen samlinger til tjeneste på arbejdsmarken under stævnet, men mange vil sikkert gerne bruge den første del af aftenen til at uddele indbydelser til det offentlige foredrag, mens andre vil gøre det om morgenen på vej til Idrætsparken.

3 Om få uger vil brødrene i København begynde at tale med interesserede, venner, slægtninge og andre bekendte for at skaffe private logier. Der vil også i et vist omfang blive udført logiarbejde fra hus til hus. Hotellogi vil der også blive sørget for til dem der måtte ønske det, men hotelværelser er temmelig dyre. Man må være forberedt på at betale mellem 10 og 20 kroner pro persona pr. dag for privatlogi, og fra 50 kroner og opefter pro persona pr. dag for hotelværelse.

4 Vi giver jer disse oplysninger nu for at I kan være forberedt på at de fleste ting er dyrere i år end tidligere. Det er blevet meget dyrere at leje en stævneplads. Fødevarer, forsyninger og udstyr er alt sammen blevet dyrere. Det vil derfor være godt at I tager dette i betragtning når I lægger budget for jeres stævnerejse.

5 Selskabet har sørget for at der bliver en vældig god teltplads på Roskilde Dyrskueplads, hvor vi havde områdestævne i 1971. Det er et stort, indhegnet, græsdækket areal — med gode tilkørselsforhold og direkte hovedvejsforbindelse til Københavns centrum og Idrætsparken (cirka 30 kilometers kørsel). Vi vil bringe et detaljeret kort senere.

6 Hvad kan I ellers gøre som forberedelse til stævnet? Læg jeres planer sådan at I kan overvære stævnet alle fem dage. Det er bedst at ankomme til København senest dagen før stævnet begynder. Menighederne må sørge for at alle nyinteresserede bliver inviteret til stævnet og at der bliver sørget for transport hvor det er nødvendigt. Selskabet vil ikke arrangere nogen særlige stævnerejser til København, men det anbefales at hver menighed, måske i samarbejde med nærliggende menigheder, undersøger behovet for at træffe fælles rejsearrangementer, sådan at alle forkyndere og nyinteresserede kan komme med til stævnet, enten med bil, bus, tog eller skib. Hvis tilstrækkelig mange rejser sammen i en gruppe, kan en vis prisreduktion opnås ved henvendelse til det lokale DSB-billetkontor.

7 Om nogle få uger sender vi logianmodningsformularer ud til alle menigheder i Danmark og Norge. Beslut hvilken form for logi I kunne tænke jer, udfyld formularen, og send den til stævnekontoret. Når I lægger jeres planer tidligt, er brødrene bedre i stand til at drage omsorg for at jeres ønsker bliver opfyldt.

8 Ved et stort stævne er der altid meget arbejde at gøre, selv om vi i år vil gøre alt for at mindske arbejdsbyrden ved at udelade alt uvæsentligt og koncentrere os om at dække vore væsentlige behov i åndelig og materiel henseende. De nye programtider skulle også gøre det lettere for os at få det nødvendige arbejde gjort inden for en rimelig tid. Lad os imidlertid huske at arbejdet er lettere når mange giver en hjælpende hånd. ’Der er større lykke ved at give end ved at modtage.’ Indstil dig derfor på at være med i frivillig tjeneste; udfyld tilmeldingsformularen så snart du har modtaget den, og giv den til den præsiderende tilsynsmand, så han kan godkende den og sende den videre til stævnekontoret. Det vil være en god idé hvis familier tilmelder sig samlet, sådan at de kan få den glæde at arbejde sammen i frivillig tjeneste under stævnet.

9 Vi glæder os til at være sammen med jer i København i juli måned. Måtte Jehovas rige velsignelse hvile over alle stævneforberedelserne.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del