Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/75 s. 1-3
  • Bevar forbindelsen ved at komme til møderne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bevar forbindelsen ved at komme til møderne
  • Rigets Tjeneste – 1975
  • Lignende materiale
  • Hvorfor mødes vi for at tilbede Gud?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Hvordan kan Jehovas Vidners møder gavne dig?
    Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
  • Hvordan er dine mødevaner?
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Hvordan vi får mere glæde af at overvære møderne
    Rigets Tjeneste – 1999
Se mere
Rigets Tjeneste – 1975
km 7/75 s. 1-3

Bevar forbindelsen ved at komme til møderne

1 Vi har fået et direkte bud om at komme sammen, og det gør vi ved vore kristne møder og stævner. Vi skal interessere os for hinanden og tilskynde hinanden. „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ — Hebr. 10:24, 25.

2 I sommertiden er der fare for at nogle svækkes åndeligt fordi de tillader at forbindelsen med brødrene afbrydes for en tid — de forsømmer møderne. Det sker på grund af ferie eller ved at man flytter i sommerhus. Men det behøver ikke at ske. Der er kristne der forstår at det kan være af værdi for helbredet at holde ferie og tage på landet, men samtidig forstår de at det er vigtigt at holde forbindelsen med brødrene ved lige og overvære møderne dér hvor man nu rejser hen, af hensyn til det åndelige helbred. Hvad gør du og din familie i den henseende?

3 I juli og august er der møderne i ens egen menighed eller i den menighed man kan komme i når man er på ferie, og desuden er der områdestævnerne. Disse stævner holdes forskellige steder i udlandet, og her i landet har vi fem af dem. Ingen behøver at rejse langt for at overvære et af disse stævner. Gå ikke glip af dette program.

4 Det er også vigtigt af hensyn til det åndelige helbred at være med i forkyndelsen i juli måned. Det vil ikke skorte på lejligheder til at være med. I weekenden før hvert områdestævne gøres der en vældig indsats i stævnebyen og i nærliggende byer og menigheder for at avertere stævnet. Der bliver løbesedler at uddele fra hus til hus og på gaden, og lokalt er der genbesøg at aflægge og en del interesserede der specielt skal inviteres. I din egen menighed vil der være interesserede som skal underrettes om stævnet og måske hjælpes med hensyn til at ordne rejse og bestille logi.

5 På rejsen til og fra stævnet kan der forkyndes ved hjælp af løbesedler og blade. I stævnebyen er der måske slægtninge der skal besøges, og som skal have et vidnesbyrd, ligesom ens logiværter. Endelig vil der være lejlighed til at forkynde på gaden eller fra hus til hus under stævnet, nemlig tidligt om formiddagen, sidst på eftermiddagen og først på aftenen.

6 Glem ikke at skrive breve hjem til de interesserede som ikke kom med. Der kan aflægges værdifulde vidnesbyrd på den måde, og vejen er banet for nogle gode genbesøg.

7 Tilbudet i juli er i øvrigt den nye bog Er dette liv alt? sammen med Ny Verden-oversættelsen. Giv alle og enhver lejlighed til at få dette tilbud. Du kan selv afgøre om du vil vise tilbudet direkte frem og kort tilbyde det, eller om du først vil indlede med en bibelprædiken, en lille drøftelse af et eller flere skriftsteder.

8 Bevar endelig forbindelsen med brødrene, og hav et godt forhold til dem, ved at komme sammen med dem ved møderne og stævnerne og ved at tjene sammen med dem i forkyndelsen af Riget.

[Tekstcitat på side 1]

Bevar forbindelsen . . . ved at komme til møderne.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del