Til alle ældsteråd
(Et eksemplar til alle som får Rigets Tjeneste. Alle, men naturligvis især de ældste, tilskyndes til at læse det.)
Den 1. august 1975
Kære brødre!
I omkring tre år har turnusordningen for de ældste været gældende, og vi kan se Jehovas velsignelse over denne ordning. Der er imidlertid opstået nogle spørgsmål, og vi er glade for her at kunne delagtiggøre jer i nogle iagttagelser og retningslinjer som vi håber vil være jer en hjælp. Vi vil anbefale hver enkelt ældste at læse det følgende meget omhyggeligt og mærke sig de spørgsmål der måtte melde sig; de kan så drøftes på et passende tidspunkt ved et af jeres ældstemøder.
Forberedelsen til det årlige møde omkring den 1. september
En gang om året, omkring den 1. september, bør de der allerede er udnævnt som ældste under bøn overveje om der er andre brødre som nu er egnede til at blive ældste eller menighedstjenere. (w75, s. 417-419) Vurderingen af disse brødre bør ikke baseres på personlige meninger, men på Guds ord. Det anbefales at hver af de ældste nogen tid før dette årlige møde læser og under bøn overvejer hvad der siges om de kvalifikationer som ældste og menighedstjenere må have, ifølge Første Timoteusbrev 3:1-10, 12, 13; Titus 1:5-9; Første Petersbrev 5:1-5. Ligeledes ville det være godt om man før ældstemødet læste artiklen i Vagttårnet for 1. november 1973, „Er du kvalificeret til at få et ansvar i menigheden?“, og de der kan læse engelsk kan læse artiklen „Who Qualifies to Be an Elder?“ i The Watchtower for 1. august 1975, s. 465-470.
Hvordan man afgør hvem der kan anbefales som ældste og menighedstjenere
Når ældsterådet samles, bør man i bøn anmode om Jehovas ledelse, sådan at det der bliver gjort er i fuld harmoni med hans vilje. De der anbefales som ældste og menighedstjenere bør bedømmes i lyset af hvad Bibelen siger om de krav der stilles. Menighedstjenere må være mindst tyve år gamle på det tidspunkt anbefalingen foretages, og de bør have været døbt i mindst et år. — or, s. 56, 57; se Ezra 3:8.
Nogle har spurgt om der er en bestemt alder man skal have før man kan blive anbefalet som ældste. Nej, ingen bestemt alder er angivet, men det er klart at den der anbefales bør have tilstrækkelig baggrund og erfaring for at kunne blive betragtet som og respekteret som en „ældste“. Er det en som forkynderne vil henvende sig til hvis de har alvorlige problemer? Er han gammel nok til at have så megen erfaring i livet at han kan give passende og værdifuld vejledning med hensyn til alvorlige problemer vedrørende familielivet og andre sider af tilværelsen? Det ville være meget usædvanligt om en broder først i tyverne havde de forudsætninger og den erfaring der er nødvendig for at kunne virke som ældste. Hvis en sådan broder anbefales, må de særlige grunde som gør ham egnet, anføres. Hvis ældsterådet er i egentlig tvivl, er det tilrådeligt at vente endnu et år eller længere før han anbefales. I mellemtiden kan den menighedstjener man overvejer at anbefale som ældste, få yderligere tjenesteforrettigheder, i overensstemmelse med det der blev sagt i Rigets Tjeneste for februar 1975, „Spørgsmålskassen“. Læg ikke i hast hænderne på brødre som ikke viser virkelig omsorg for hjorden og et ægte ønske om at tjene deres brødre. (1 Tim. 5:22) Ydmyghed og selvopofrende kærlighed er vigtige egenskaber for ældste, hvis de skal give hjorden hvad den behøver. Husk at alle de bibelske krav er vigtige — ingen af dem må betragtes som uvæsentlige eller må overses. Hvis I tror at en broder står mål med de bibelske krav til en ældste eller en menighedstjener i en rimelig grad og med en rimelig stabilitet, så er der grundlag for at anbefale at han udnævnes.
Hvis der er brødre som giver bevis for at de „rækker ud“ efter et ansvar, men endnu ikke er egnede, så bør man rose dem for deres bestræbelser og venligt fortælle dem hvorfor de ikke er egnede endnu. Det kan gøres hvad enten de selv spørger om hvorvidt de er egnede eller ej. Ved ærligt og redeligt at sige hvad de skal arbejde på og ved at give dem passende vejledning og opmuntring, vil sådanne brødre føle at de ældste virkelig interesserer sig for dem, og så vil de uden tvivl med større flid søge at gøre yderligere fremskridt. Det er naturligvis altid godt at give en sådan broder fuld lejlighed til at udtale sig, og man bør høre godt efter hvad han har at sige. Hvis han fremkommer med oplysninger som de ældste ikke har haft kendskab til, og det ændrer billedet, så kan de jo muligvis beslutte at anbefale ham.
Der er ingen grund til at underkaste eventuelle vordende menighedstjenere og ældste et intensivt forhør for hele ældsterådet. Det kunne føre til misforståelser og sårede følelser. Hvis de ældste ikke kender en broder godt nok til at de kan anbefale ham uden et sådant forhør, så burde de sætte sig for at lægge mærke til de fremskridt han har gjort i menigheden, arbejde sammen med ham i tjenesten på arbejdsmarken og på anden måde lære ham at kende ved at komme sammen med ham. Når så september kommer, vil de ældste vide om han er egnet eller ikke, med hensyn til at blive anbefalet til at tage vare på yderligere privilegier.
Ældste og menighedstjenere der anbefales slettet
Hvis det anbefales at en broder som nu er ældste eller menighedstjener bliver slettet, så bør ældsterådet fortælle ham hvorfor, sådan at han klart forstår situationen. Hvis ikke han er enig med ældsterådet om den afgørelse de har truffet, bør man fortælle ham at han, hvis han ønsker det, kan skrive til det styrende råd og gøre rede for hvorfor han er uenig med dem i deres anbefaling af at han slettes. Hans brev skal sendes sammen med de ældstes brev der anbefaler at han slettes. Deres brev skal underskrives af tjenesteudvalget på ældsterådets vegne. Hvis det er nødvendigt og tilrådeligt kan det styrende råd træffe aftale om at et særligt udvalg undersøger tilfældet igen. Menigheden bør ikke oplyses om at broderen er slettet før det styrende råd har haft sagen til overvejelse og afgørelse. I mellemtiden må han fortsætte med at tjene. Men naturligvis, hvis en ældste eller menighedstjener begår en alvorlig overtrædelse der kræver en offentlig irettesættelse eller udstødelse, skal han slettes; så skal man ikke vente på et officielt brev fra det styrende råd om at han er blevet slettet, men han kan straks blive frataget sine privilegier. — or, s. 163.
I undtagelsestilfælde hvor en ældstes eller en menighedstjeners adfærd skaber tvivl med hensyn til om han er egnet til fortsat at tjene, bør de ældste gøre alt hvad de kan for at løse problemet lokalt, måske ved at få passende vejledning fra andre erfarne ældste. Hvis ikke de kan blive enige om hvad der skal gøres, kan de skrive til det styrende råd om vejledning.
Når ældsterådet har besluttet hvilke anbefalinger der skal foretages, kan denne oplysning indføres på de blanketter der er sendt til menigheden, nemlig S-2a (b, c)-D-blanketterne. Det står klart på dem hvordan de skal udfyldes, og disse anvisninger bør følges omhyggeligt. Læg mærke til at de navne der opføres KUN skal være navnene på dem der anbefales som NYE udnævnelser. Under „Slettet“ skal man ikke opføre navne på nogle som tidligere er blevet slettet.
Anbefalinger til nyudnævnelse af brødre som ikke tidligere har tjent, bør foretages i september. Når nye menigheder oprettes på andre tidspunkter, kan anbefalinger indsendes vedrørende enhver af de menigheder der er berørt. Før en anmeldelse af en ny menighed udfyldes, er det godt at læse hvad der siges i brevet „Oplysninger om anmeldelse af menighed“, S-50-D, som man kan bede om at få fra afdelingskontoret.
Turnusordningen — or, s. 63, 64
På de ældstes møde i september vil ældsterådet afgøre på hvilke poster de ældste i hvert enkelt tilfælde skal tjene i det nye tjenesteår. Hvis der er poster som nogle af brødrene ikke er i stand til at tjene på, men som de ifølge turnusordningen skulle have, kan andre egnede brødre sættes på disse poster, og afgørelsen herom træffes lokalt af ældsterådet. Når de lokale ældste har besluttet hvem der skal have de forskellige opgaver, kan dette meddeles menigheden. Det er ikke nødvendigt at vente til man har hørt fra det styrende råd, undtagen når nye ældste er blevet anbefalet eller man har anbefalet at nogen bliver slettet, og endnu ikke har fået svar på disse anbefalinger. Midlertidige ordninger kan træffes indtil de nye udnævnelser modtages. Men selv i det tilfælde at der er nye udnævnelser, bør det ikke bremse de andre brødre i at gå i gang med deres nye opgaver. Forandringen bør finde sted først i september, umiddelbart efter at ældsterådet har afgjort detaljerne. Den normale turnusordning er forklaret på side 63 i organisationsvejledningen, paragraf 1. Yderligere oplysninger herom findes på siderne 64 og 65.
Hvad sker der når nye ældste er blevet anbefalet? Den nyudnævnte ældste er blevet udnævnt fordi han har de åndelige kvalifikationer der skal til og således er i stand til at tage vare på en tilsynsgerning, ja kan tjene i et dømmende udvalg, om nødvendigt. Hvor der i forvejen er fem ældste og endnu én udnævnes, skal den der har været præsiderende tilsynsmand, under normale forhold ikke flytte til en af de fem hovedopgaver det kommende år. Han skal sædvanligvis tage sin plads i turnusen sådan at han følger efter den eller de nye ældste der er blevet udnævnt. Imidlertid er det det lokale ældsteråd der har ansvaret for at bestemme hvor de ældste skal tjene, idet man altså dog tager hensyn til turnusordningen.
Der er blevet stillet nogle spørgsmål om hvorvidt det er nødvendigt for en ældste at være rede til at tage alle fem hovedposter når det bliver hans tur. Nogle har ment at hvis han ikke var villig til det, var han ikke egnet som ældste. Dette er ikke korrekt. For eksempel kan en broder være en udmærket ældste, i stand til at give god opmuntring og bibelsk vejledning, men fordi han ikke kan tale det lokale sprog flydende, føler han at han ikke er egnet som tilsynsmand for skolen eller måske end ikke som vagttårnsstudieleder. Men dette ville ikke gøre ham uegnet til at tage vare på andre pligter eller tjene på andre poster som han føler han kan bestride år efter år. De andre ældste kan opmuntre ham til at påtage sig visse pligter som de mener han kan klare, men de bør respektere hans personlige følelser og de personlige afgørelser han træffer.
Almindeligvis er det i løbet af september at de ældste bytter opgaver, selv om en af de ældste måske ikke har tjent et helt år på en af posterne. Hvor der på et eller andet tidspunkt i løbet af året bliver en ledig post med hensyn til de fem hovedopgaver, af en eller anden grund, kan en hvilken som helst af de ældste udvælges af ældsterådet til at tage den pågældende post resten af året.
Nogle eksemplarer af et kort med plads til navn, adresse og eventuelt telefonnummer på de tre ældste der skal virke i udvalget, er sendt til menigheden. Hver enkelt broder der skal tjene i udvalget bedes selv skrive sit navn, sin adresse og sit telefonnummer ind på dette kort (således at disse oplysninger, måden at stave navnet på, osv., er helt korrekte), og kortet bør snarest sendes til Selskabets kontor. Når som helst der sker ændringer i disse oplysninger skal Selskabet underrettes derom ved hjælp af et sådant kort.
En glat overgang når det nye tjenesteår begynder
Den ældste der har tjent på en bestemt post og nu skal give plads for en anden, bør hjælpe denne med at sætte sig ind i de pligter der er knyttet til opgaven. Det er bedst hvis de to i det mindste kan tilbringe en aften sammen så snart som muligt efter at det er afgjort hvordan opgaverne skal fordeles, og senere må de tilbringe så megen tid sammen som det er nødvendigt for at den ældste der nu skal have posten kan blive kendt med sine pligter. Dette vil være en velsignelse for de ældste og for menigheden. Den præsiderende tilsynsmand, for eksempel, kan gøre den broder der skal overtage hans post, kendt med hvad der er i menighedens arkiv. Han må drøfte menighedens økonomiske situation med ham og hjælpe ham med oplysning om hvad menigheden skylder, hvis den har gæld, enten til Selskabet eller til enkeltpersoner. Enhver korrespondance som skal ordnes i forbindelse med sådanne sager eller andre forhold bør drøftes, ligesom man må tale sammen om mødet med de almindelige pionerer, kredstilsynsmandens besøg, kredsstævnet, og så videre, sådan at der på rette måde bliver taget vare på disse ting. Det gælder også eventuelle problemer som i øjeblikket behandles af det dømmende udvalg. Det er også godt at minde den nye præsiderende tilsynsmand om hvordan man skriver til Selskabet og på brevene altid tydeligt angiver hvilken menighed det drejer sig om.
På samme måde må de ældste der fører tilsyn med forskellige afdelinger som varetages af menighedstjenere, sætte tid af til at forklare eventuelle nye menighedstjenere på disse poster hvori deres opgave består; der må være tid til at besvare deres spørgsmål og sikre sig at disse brødre véd hvad der skal gøres. Tilsynsmanden for arbejdsmarken, for eksempel, må drøfte med dem der sørger for distriktet og bladene hvad der skal gøres her. Den der fører menighedens regnskab skal hjælpes så han ikke alene fører optegnelserne nøjagtigt, men også er omhyggelig med pengene, deres opbevaring og så videre. (2 Kor. 8:20) Nogle menighedstjenere bliver måske flyttet fra én opgave til en anden, men det er dog ikke noget der nødvendigvis skal gøres. Hvis de passer deres arbejde på en god måde og er glade for den opgave de har nu, idet de har en vis erfaring på dette område, behøver man ikke at gøre nogen forandring. Tænk på dette og på hvad der er bedst for menigheden. — Se or, s. 64, 65; og artiklen „En glat overgang“ i Rigets Tjeneste for august 1973, s. 2.
Den årlige rapport udfyldes
Ved årets udløb, omkring den 1. september, skal den præsiderende tilsynsmand skrive en rapport til afdelingskontoret, idet han bruger blanketten S-10-D. Denne rapport skal være oplysende og virkelig sige noget. Han skal nævne specifikt hvad han har lagt mærke til med hensyn til menighedens åndelige tilstand, hvad der er blevet udrettet i det forløbne år og hvad der synes at være behov for at vise særlig opmærksomhed i de kommende måneder. Rapporten skal læses op for de ældste ved deres møde først i september, før den sendes til afdelingskontoret, og en kopi af den skal opbevares i menighedens arkiv. Sørg endelig for at tallene kontrolleres en ekstra gang af tilsynsmanden for arbejdsmarken, for det er ofte sket at nogle af tallene under spørgsmål 2 er blevet glemt eller har været forkerte. Dette er en vigtig analyse, så hjælp os endelig med at få nøjagtige oplysninger her. Er der ikke plads nok, så brug den plads der måske er andre steder på blanketten, eller brug et ekstra stykke papir, sådan at rapporten bliver oplysende men dog klar og kort. Selskabet vil i løbet af nogle uger anerkende modtagelsen af rapporten.
Hvordan man får ældste fra en nabomenighed hvis det er nødvendigt
Undertiden lægger en kredstilsynsmand mærke til at én menighed har mange ældste, mens en anden menighed har brug for ældste. Kredstilsynsmanden kan nævne dette behov for den menighed hvor der er mange ældste, men derefter må det overlades til disse ældste at overveje deres eget behov, hvad de selv behøver for at kunne føre tilsyn med deres egen menigheds virksomhed. Hvis de mener at det ikke vil medføre vanskeligheder for menigheden om en af de ældste skulle overflyttes til en nabomenighed som virkelig har brug for ældste, kan de drøfte sagen indbyrdes for at undersøge om en af dem ønsker at flytte til nabomenigheden.
En ældste som overvejer en sådan flytning bør tage i betragtning hvad det vil betyde for ham selv og hans familie, både fysisk og åndeligt og på anden måde.
Hvis det, efter at tingene således er blevet overvejet, viser sig at en kan tjene i en nabomenighed, så kan den præsiderende tilsynsmand sætte sig i forbindelse med denne menighed og fortælle den at der er en ældste som er villig til at tjene regelmæssigt sammen med den. Hvis de brødre der repræsenterer nabomenigheden herefter ønsker at have en samtale med den ældste der er til rådighed, kan dette arrangeres. Og hvis de så ønsker at han skal tjene sammen med dem, kan de sende en anbefaling til det styrende råd, idet de forklarer at denne forandring som de anbefaler, blevet godkendt af de ældste i den anden menighed. Når udnævnelsen så kommer, kan den ældste tjene i denne nabomenighed, og hans navn vil blive slettet af listen over ældste i den tidligere menighed. (Se Rigets Tjeneste for marts 1973, „Spørgsmålskassen“.) Sådanne flytninger kan foretages på et hvilket som helst tidspunkt i årets løb, altså når det er nødvendigt.
Hvad der skal gøres når ældste eller menighedstjenere flytter
Ældsterådet i den menighed hvortil en ældste eller en menighedstjener flytter, kan skrive til ældsterådet i den menighed hvor han har været udnævnt og har tjent. Når ældsterådet i denne menighed har givet broderen en god anbefaling, så kan ældsterådet i den menighed hvortil han er flyttet anbefale ham over for det styrende råd, og i brevet nævne at de har fået en skriftlig anbefaling fra den tidligere menighed og også nævne hvad det er for en menighed han før har tjent i. Man bør vente med at bruge broderen som ældste eller menighedstjener i den nye menighed indtil man har fået udnævnelsen.
Hvad så hvis ældsterådet i den tidligere menighed ikke giver ham en god anbefaling? Det ville være tilrådeligt om man fik fuldstændig oplysning om hvorfor ældsterådet stiller sig således. Drøft tingene med den pågældende broder. Hvis han er enig med ældsterådet om at han ikke er egnet, så er det ikke tilrådeligt at anbefale ham. Men hvis han anbefales til trods for at det tidligere ældsteråd ikke har kunnet anbefale ham, så må man i anbefalingen til det styrende råd nævne de iagttagelser man har gjort og begrunde hvorfor man anbefaler ham, ligesom man bør sende brevet fra det tidligere ældsteråd med.
I ethvert tilfælde hvor en udnævnt ældste eller menighedstjener dør eller flytter, bør det styrende råd have meddelelse herom, og et sådant brev bør underskrives af udvalget på ældsterådets vegne. Hvis man véd hvortil broderen er flyttet, bedes man oplyse afdelingskontoret herom. Hvis broderen tjente i udvalget skal afdelingskontoret have navn og adresse og eventuelt telefonnummer på den der træder ind i hans sted. Vi bør til hver en tid have fuldstændig oplysning om hvem der sidder i tjenesteudvalget. Lad os henvise til artiklen „Hvad skal man gøre?“ i Rigets Tjeneste for juli 1973.
Anbefaling af nogle som har været irettesat eller udstødt
Vi vil foreslå at man repeterer siderne 173 og 174 i organisationsvejledningen.
Med hensyn til irettesættelse betyder det en hel del om irettesættelsen har været privat eller offentlig. Hvis der er blevet givet en privat irettesættelse kan broderen måske anbefales efter at nogle måneder er gået. Men hvis irettesættelsen var offentlig er sagen mere alvorlig; ældsterådet må sikre sig at broderen har et godt omdømme igen i menigheden, har vundet dens respekt og tillid. Hvis det er tilfældet, skal de ældste give det styrende råd så megen oplysning at det får et helt klart billede af situationen så den rigtige afgørelse kan træffes.
Med hensyn til en som er blevet genoptaget og som man nu overvejer at betro større forrettigheder, da er det klart at han med et eksemplarisk liv må have overvundet den skade hans omdømme har lidt på grund af hans urette handling; han må have opbygget et overbevisende omdømme som en der handler ret, i en sådan grad at det helt opvejer virkningen af hans tidligere uret. Det kan være at der kun skal gå nogle få år, men muligvis skal der gå mange år, afhængigt af hvor kendt og omtalt den urette adfærd har været. I hvert tilfælde må en der er genoptaget efter en udstødelse først anbefales som menighedstjener.
Råd og påmindelser til alle ældste
Jehova har i sandhed betroet hver eneste af os et storslået privilegium såvel som et stort ansvar. (Jak. 3:1) Det er godt ydmygt at anerkende dette ved i højere og højere grad at lade det åndelige udvikle sig i ens liv. Dette kræver naturligvis stadigt studium, uophørlig bøn til Jehova og en ydmyg erkendelse af ens egen ufuldkommenhed og synd, idet vi må anerkende at vi i høj grad behøver Jehova, vor himmelske Fader, og Kristus, det udnævnte hoved for den kristne menighed.
Hvis tilsynsmænd forsømmer eller undlader at give agt på sig selv og hjorden, kan man forestille sig hvad der kan ske. Der kan opstå alvorlige problemer, måske gnidninger og splid som endog kan berøre ældsterådet og føre til manglende beslutsomhed og handlekraft fra de ældstes side med hensyn til behandling af alvorlige overtrædelser. (1 Sam. 2:12-17, 27-30) Åndeligt vågne og opmærksomme tilsynsmænd tager skridt til at forebygge at en sådan situation nogen sinde opstår. De lader ikke personlige følelser indvirke på de afgørelser de træffer, så de for eksempel holder en broder borte fra visse privilegier. Heller ikke tillader de sådanne følelser at spille hindrende ind når de skal anbefale at en broder fjernes fra en post, når der er bibelsk grundlag for en sådan anbefaling. — 1 Tim. 5:21.
Når kredstilsynsmanden besøger menigheden og ser klare vidnesbyrd om at et sådant alvorligt problem eksisterer, skal han ikke frygtsomt afholde sig fra at udtale sig, men skal forkynde hele Guds råd. Han prøver ikke derved at ’tiltage sig’ ledelsen af menigheden eller af ældstemødet han overværer, og heller ikke ’dominerer han’ over de ældste. Men han må samvittighedsfuldt give udtryk for Guds ords vejledning hvor der er et klart behov for det, og han må hjælpe de ældste til at følge en sådan vejledning. (Apg. 20:26, 27; 2 Tim. 1:6, 7; 4:2) Når han skriver om sådanne problemer til afdelingskontoret, bør han fremstille sagen på en klar og retfærdig måde. — or, s. 81, par. 2.
Vi forstår naturligvis alle at menighederne ikke er selvstyrende — de er direkte forbundet med „den trofaste og kloge træl“, og alle samarbejder vi under Kristus som hovedet. Derfor er det godt fra tid til anden at repetere artiklerne i Vagttårnet for 1. marts 1973, „Hvordan en jordisk menighed styres fra himmelen“, og Vagttårnet for 1. maj 1973, „Underordner du dig under Kristi ledelse i dag?“ Disse to artikler indeholder glimrende vejledning som kan hjælpe hver eneste ældste til at forstå betydningen af at bøje sig for Kristus som hovedet og at anerkende ens medældste og vise dem hver især den ære de fortjener. (Rom. 12:10; Fil. 2:3) Hvis vi har den rette agtelse for hinanden og ydmygt anerkender at det der betyder noget, er at hele ældsterådet arbejder sammen i harmoni med Guds ord, og ikke hvad en eller to ældste gør, så vil ældsterådet virke sådan som Jehova ønsker at det skal virke, nemlig i kærlighed. — Se Vagttårnet for 15. december 1973, „Rådgivere som udviser ’en mildhed der hører visdom til’“; 1. august 1974; „Finder andre at du ’har et mildt sind og er ydmyg af hjertet’?“; og 1. september 1975, „Opdyrk inderlig kærlighed til hinanden“ og „Kærlighed dækker over en mængde synder“.
Ældste må forstå at der endog blandt dem kan være problemer som følge af menneskelig ufuldkommenhed, men at inderlig kristen kærlighed altid vil arbejde i retning af at dække over andres ufuldkommenhed. (1 Pet. 4:8) Det er godt at vogte den tjeneste man har fået betroet, at samarbejde, ikke at tænke højere om sig selv end man bør tænke, og bestandig hjælpe hinanden, så man kan opfylde sine forpligtelser over for Jehova. Arbejder vi sammen i fred og harmoni til gavn for menigheden, vil Jehova ganske afgjort velsigne os og vor gerning, alt sammen til hans pris.
Vi sender hver enkelt af jer vore kærligste kristne hilsener og bedste ønsker.
JEHOVAS VIDNERS STYRENDE RÅD